Farvel, boligannonce

Så blev alle papirer skrevet under og vi er nu helt klar til at rykke ud af lejligheden og flytte vestpå. Altså om halvanden måneds tid. Overdragelse er først til august. Jeg er i mit hoved stadig ikke helt klar til at feste over lejlighedssalg – selvom der helt klart burde stå champagnepropper på spring. Det handler vel egentlig om flere ting. Dels fordi denne lejlighed har været mit hjem i snart 11 år, hvilket gør den til det sted hvor jeg har boet længst, nogensinde. Derudover har jeg holdt flere festlige aftner her end nogle andre steder. Aftner med rødvin, god mad og virkelig meget sjov og ballade. Det er her jeg har haft de bedste og dybeste samtaler, både med min mand og med andre. Det her jeg er blevet forelsket og er blevet friet til. Her jeg har planlagt bryllup. Også her jeg er kommet hjem med to nyfødte, set deres første skridt og lyttet til deres første grin.

Jeg kender den her lejlighed ind og ud. Ved hvilket tryk toiletdøren skal have for at blive lukket ordentligt, kender de allermest knirkende gulvbrædder og kan høre hvis fødder det er, når der høres skridt fra opgangen. Der er den der radiator, som altid skal have lidt hjælp for at give varme i vinterhalvåret, og den detalje med, at det faktisk er en bog om yoga, der holder opvaskemaskinen i vatter.

Vi var meget tæt på at sælge lejligheden for ca. 2 år siden. Til en MEGET lavere pris. Og til en meget mere sløret fremtid. For vi havde ikke den fjerneste anelse om hvor vi skulle flytte hen. Det viste sig at være en sund tanke at blive klog på inden vi skrev under på papirerne dengang.

Nu er mit hoved til gengæld fyldt med – udover dagligdags ting som hverdagssyslerier, logistik, arbejde og almen liv – kommende flytning, pigernes børnehave- og skolestart, nedpakning af hele vores hjem, som skal opbevares i en container i 3 måneders tid, flytten til Vestegnen midlertidigt hos mine forældre mens bygherrer bliver færdige i Albertslund, pendling mellem nye lokationer, farvel til institution som har været pigernes og vores hverdagsliv i snart 5 år… Jeg synes der er lidt meget.

Men jeg er jo heldigvis ikke den sentimentale type. Så hurra for salg.

 
crying animated GIF

Reklamer

Kan ikke vinde det hele…

Den gode søndag har været præget af et UTROLIG højt aktivitetsniveau. Sjældent har man faktisk i dette hjem set mage – siger det lige. Først og fremmest havde manden arbejde han skulle på. Og jeg havde lovet pigerne en tur i Zoo med mormor og morfar. Ikke desto mindre begyndte vi vel lidt over 8 at udføre en fire år gammel plan: At bytte rundt på soveværelse og stue. Hold nu kæft, vi har talt om det længe og mange gange. Men er I klar over hvor mange undskyldninger man kan lave for sig selv på fire år? Så var der noget med støj, så var der noget med opbevaring, så var der noget med manglende søvn – og eftersom vi er blevet enige om, at det her med søvnen er en præmis vi ikke længere gider diskutere, og opbevaring vist nok bare er et spørgsmål om at tage den rigtige tur i Ikea. Og det her med støjen lidt har løst sig selv. Ja, så var der faktisk ikke flere undskyldninger. Sæt igang. Så imellem 8-9.30 i morgen fik vi rykket seng, tre reoler og en hulens masse habengut – og i øvrigt støvsuget alle de steder hvor man ikke lige normalt kommer. Og afsted til Zoo med os. Manden nåede en hel masse mere inden han tog afsted – og vi kom så hjem i eftermiddag til mere eller mindre kaos. Pigerne gik lidt på opdagelse i de ting der var dukket op til overfladen og Olga overraskede med at finde nye farlige ting hun kunne kravle op på… Nu sidder vi så her i stuen – det roder fuldstændig uoverskueligt meget, og for familiefredens skyld har jeg vundet turen i Ikea i morgen efter arbejde. Flere kasser skal der til (til os, der tydeligvis ikke kan finde ud af smide nok ud…eller har et stort nok kælderrum…)

De tre andre skelsættende oplevelser i løbet af dagen kommer vi til nu!

For det første: Når man nu beslutter sig til at køre i Zoo på en søndag, og bare har tænkt praktisk i at vejret var gråt og kedeligt, så vi bliver nok ikke så mange derude. Så tjek alligevel lige arrangementsoversigten på hjemmesiden, for det kunne jo være, at det meste af Frederiksberg var taget afsted for at slå katten af tønden iført fuld kostume… Heldigvis bøvler Irma ikke med jeg-bliver-snydt-mentaliteten, så hendes ærgrelse over at være den eneste uden udklædning forsvandt meget hurtigt. Og igen: Dårligt vejr på en almindelig søndag = masser af parkeringspladser. Dårligt vejr og fastelavnssøndag = not so much… Nåja, en rask lille travetur op ad Valby Bakke har da aldrig skadet nogen. Vi endte med at gå modsat alle de andre børn og deres forældre, og fandt et næsten øde børnezoo – og det er jo også værd at tage med.

For det andet: Når alle rum er i overgangsfase og der mangler oprydning alle vegne, så sørg alligevel for at den Bobbles-figur, der kan vippe, ikke står for tæt på radiatoren! Olga fik lige vippet lidt for vildt og bankede panden direkte ind i det hårde metal. Og hun har nu fået den mest absurde aflange bule med lilla blodsamlinger i… Måtte ringe til mormoren og tjekke op på behovet for akut pleje – det viste sig at være med nødvendigt på moren.

Dagens tredje oplevelse var da jeg ville være handlingens kvinde mens manden var på job, og jeg lige løftede en reol og bar den igennem stuen. Irma sad i sofaen og ytrede så: “Mo-or er se-ej, moo-or er se-ej. Du er den sejeste, mor. Meget sejere end far. Men far er sødere end dig.” Jo jo, man kan ikke vinde det hele.

Ud med det gamle, ind med det nye

I denne uge skulle manden og jeg holde den helt store kærestedag. Vi havde aftalt at tage til Malmø og shoppe dagen lang, og det var vores julegave til hinanden. Skidegod ide hvis vi selv skulle sige det. Men i torsdags var vejr-shoppe-guderne ikke ligefrem med os. Det tæskede ned med regn og blæste næsten storm-agtigt. Så det her idylliske holden-i-hånd-billede vi havde af os selv, mens vi slentrede ned af Malmøs hyggelige gader, og drak en god kop kaffe på en af pladserne, det blev slettet omkring klokken 9 torsdag morgen…I stedet afleverede vi Irma og tog i Ikea… Kærestedagen blev altså til en test-dit-forhold-dag…

Vi har i lang tid trængt til en ny seng og lidt andre småting til hjemmet, så vi lavede lidt planlægning hjemmefra og tog en målrettet tur til Gentofte. Skidesexet er det jo ikke, men det føltes nu godt alligevel. Og vi kom faktisk igennem dagen uden vrissen og sure miner (altså lige indtil den nye madras skulle slæbes op af trappen…shit altså, hvor kom der mange dybe suk og irriterede udbrud fra manden. Jeg tænker åbenbart ikke så flytteagtigt som han havde forventet…godt så!) Men efter denne weekend er vi også færdige, lidt endnu i hvert fald. Ting er røget til storskrald, alle de nye ting er samlet og stillet på plads, og lejligheden ser igen lidt ny ud – hvilket altid er lidt lækkert!

Hver gang vi rykker lidt rundt i lejligheden finder vi til vores gru ud af hvad for nogle samlere vi er. Hold nu op hvor har vi mange dimser og bøger og papirer og magasiner og hud/hår/kropsprodukter og stofposer og tasker og kontorartikler og perler og film og… Det bliver en sand gyser den dag vi skal flytte! Tror ikke vi kommer udenom at skulle bruge et rigtigt flyttefirma. Vi kan jo ikke lokke vores venner til at hjælpe med det her for en kasse øl og lidt pizzaer! Ikke hvis vi gør os nogle forhåbninger om at vi skal se disse venner igen…

I en fuldkommen ikke-relateret bane, faldt jeg over denne video. Bliver nødt til at vise den frem her, den er bare alt for sød!

Den er tyvstjålet herfra.

Wannebe husejere!

Kom og køb, kom og køb – lejlighed sættes til salg og hus med have søges!! Venter lige et øjeblik (eller efter den planlagte forårsrengøring i påskeferien…) med at lægge billeder af hjemmet op, men efter i dag kan det bare ikke gå stærkt nok. Vi har været hjemme hos mine forældre i eftermiddag, og udover den helt fantastiske forplejning (som altid) så har Irma tonset rundt i haven, leget lidt i sandkassen som var fundet frem i dagens anledning, og bare hygget på græsplænen. Vi andre kunne lege lidt med og nyde solen og kaffen på terrassen!

Vi har i længere tid talt om hvor skønt det kunne være med en have og i dag blev det bare bekræftet! Det er det vi skal. Så på torsdag kommer vurderingsmanden, og så sætter vi rent faktisk boligen til salg. Uh, det er store sager for en tryghedsnarkoman som mig!! Vi har boet her siden 2004 (manden siden ’03), og for to år siden slog vi væggen ned ind til naboen (altså, vi købte ham ud først…). Vi er faktisk stadig glade for at bo her, men når to provinsboere gifter sig og starter familie, så må der hus og have til før den endelig familieidyl sænker sig 😉

Og jeg glæder mig allerede helt vildt til at vi i næste weekend skal lege husejere – vi låner mine forældres hus fordi de selv drager på påskeferie, og så krydser vi ellers alle de mulige fingre for at vejret bliver tilnærmelsesvist så godt som i dag!! Og lige meget hvad, så står den på havevandring, rutsjeture og grovnydning af mange m2!!

 

Rod!

Èn ting er at få et barn, der selvsagt genererer en masse rod, men jeg synes ligesom jeg har fået øje på hvor meget vi selv roder! Vi er for det første ikke ret gode til at lægge tøj på plads. Jo jo, det som er blevet vasket, tørret og foldet, det kan lige lægges på plads uden problemer, men det tøj som man har haft på en dag, og som ikke lige skal vaskes endnu. Det ligger så i en stol (i et hjørne, henover en dør, på gulvet…), og kan ligge der i MANGE dage! Indtil jeg står på hovedet i skabet for at finde de bukser jeg havde på for 10 dage siden, og endelig finder dem nederst i bunken…SÅ bliver der ryddet op – og det holder cirka i 10 minutter….

Resten af hjemmet bærer generelt præg af at en af os er i gang med et eller andet projekt, og derfor ligger der liiige noget fremme. For man kan jo ikke lægge det på plads, når det alligevel skal frem igen i morgen, det er jo tosset… Det ender som oftest med at en af os (læs: mig!) går amok og rydder op som en sindsyg. Problemet med disse oprydningsture er bare, at vi ikke helt har en fast plads til alle vores ting, så når jeg rydder op, opfinder jeg en plads til diverse løsdele og når John så 3 dage senere spørger hvor X er, så kan jeg jo for pokker ikke huske hvor jeg installerede den specifikke ting. UPS!

Men nu er det så mor-rollen kommer ind. For jeg vil jo gerne lære Irma (når den tid altså kommer) at hun skal rydde op efter sig selv, at tingene skal sættes på plads efter brug, at rummet skal efterlades som man fandt det og den slags (som jeg har en erindring om, at have hørt før i en fjern fortid…). Det kræver bare lige, at forældrene lærer det først….

Noget andet, der er noget rod for tiden, er Irmas døgnrytme. Efter hun har lært at sidde og kravle (mor og far er SÅ stolte!), har hun jo pludselig fået lidt mere øje for verden udenfor barnevognen. Med andre ord, når jeg er på tur med hende i dagtimerne, så gider hun ikke sove! Et eksempel var dagen i går. Jeg ville ud og besøge mine forældre, da de lige er kommet hjem fra 3½ uge i Italien, og jeg pakkede vognen fra morgenstunden og begav mig afsted med Irma. Hun er ved at falde i søvn, da jeg kører vognen ind i metroens elevator, pling: Vågen datter! Hun falder først hen igen, da vi er ude af metroen. 15 minutter senere skal vi med s-tog, og så skal Irma da i hvert fald ikke sove mere… Hele dagen foregår med et par smålure hist og her, og da jeg lander hjemme igen kl. 6, er hun efterhånden så træt at hun næsten ikke kan hænge sammen. Vi kommer noget aftensmad i hende og hun bliver puttet lidt over 7. En time senere er hun vågen og klar til leg – DET var jo ikke meningen!! Hun ender med at være vågen til næsten 11!!! Og sover faktisk ret uroligt det meste af natten, great.

Jeg går ikke ud fra at hun holder op med at være nysgerrig lige med det samme, og jeg har ikke tænkt mig at bruge resten af min barsel inden døre, så hvordan pokker sikrer jeg, at dagene får en nogenlunde enslydende gang? – for både mor og barns skyld! For når klokken rammer 21 og Irma ikke sover endnu, så er morens overskud væk…Og jeg kan mærke at lunten bliver kortere, at jeg ikke taler lige så pænt til manden som jeg burde, og at aftenen generelt er rimelig smadret. Det er ikke kønt, men det er sandt… Gode råd modtages gerne – og skyklapper på barnet er ikke en mulighed… 😉