Sure løg!

Det startede faktisk allerede i morges. Det her frk. modsat-adfærd. Jeg tror der kom mindst 10 meget højlydte og vrede “JEG KAN SELV!!!!”-råb fra Irma inden klokken var tid til aflevering… Og selvom pædagogerne forvissede mig om at de havde haft glæde af en utrolig glad og frisk Irma hele dagen, så var der kun sur og slatten luft tilbage i den ballon jeg kom og hentede… Der var skrig og skrål over at hun først ville have jakke på, så ingen jakke, og så jakke igen… Atter et drama da hun ikke blev båret ned af trappen, men skulle gå selv. Så havde vi en mindre episode da jeg skubbede gyngen HELT forkert, fordi jeg skulle stå DER og ikke DER! Og så en nu-lægger-jeg-mig-lige-på-gulvet-og-skriger-scene da vi var kommet hjem og hun ikke fik lov til at se mere end ét afsnit Hr Skæg i fjernsynet… Ååååh, så er det sgu heller ikke nemt at være to et halvt – og heller ikke at være mor til sådan en, for den sags skyld. Irma er lige blevet puttet, i sin egen seng. På trods af kamp til stregen om at hun først ville sove i vores seng, så hellere inde i sofaen, og så faktisk hellere på gulvet i køkkenet end i sin egen seng… Jeg endte med at lægge mig ved siden af hende til hun sov, mest fordi vi var ude i den der hikse-gråd hvor hun er så rød i hovedet at man bliver lidt bange for om der overhovedet kommer blod til hjernen – eller resten af kroppen…

Efter sådan en dag tillader jeg mig selv at tælle til 10, for ikke at komme til at ønske mig et andet barn, men i stedet nå frem til at det SKAL blive bliver bedre i morgen! 🙂

Reklamer

Konsekvens…eller…

Irma er nu begyndt at tro at hendes forældre er skilt – eller måske bare ikke taler sammen eller lytter til hvad der sker i et andet rum. Hvis far siger nej, så spørger jeg lige mor-logikken…Og det handler selvfølgelig ikke om livets store spørgsmål, mere a la må-jeg-må-en-figenstang-mere, må-jeg-se-mere-hr-skæg. Det er ret godt tænkt synes jeg, men ikke skide snedigt. Jeg er nu ikke et sekund i tvivl om, at det bare er et spørgsmål om tid før hun udmanøvrerer os 🙂

Vi taler en del om konsekvens for tiden. Og rigtig meget på grund af brugen af MIIIIIN (som jeg vist har nævnt før…), men lige så meget fordi Irma for tiden bliver skruphysterisk pga. ingenting. På vej hjem fra vuggestuen i dag havde jeg to optrædender fra den lille diva, da hun først ikke ville sidde i cykelvognen, og da hun lidt senere ikke ville med op og skiftes – og det var en af de skiftninger, der ikke kunne vente! Og det der med at slæbe et skrigende og sparkende barn ind i en opgang, føles faktisk mere som kidnapning end som at være en omsorgsfuld mor… Og hvor vi plejer at have en datter, der kan puttes på rekordtid, prøver hun nu alt hvad hun kan for at tvinge sig selv ud af mine arme, mens hun skriger i vilden sky. Den nye opførsel kom sammen med snot og hoste i sidste uge – satser hårdt på at den forsvinder igen når hun er helt rask. PLEEEEASE!!

Og så lige en indskudt bemærkning: Hvordan fortæller man sin datter på knap to, at en af hendes bedste veninder flytter til Sønderjylland?… Når september er slut, går der ikke længere en yndlings-Nanna i vuggestuen! Det bliver altså ikke spor sjovt. Mandag morgen er der som regel lidt mere kaos i institutionen end de andre morgener, og det er altså Nanna, der tit har taget Irma i hånden og sørget for at Irmas morgen lige er blevet ret meget bedre. Hmmm… jeg er med på, at jeg ikke sætter Irma ned og forklarer hende det her, men synes på en måde også det er ret synd, at vi slet ikke taler om det. Kan selvfølgelig også bare sætte os for at overtale Nannas forældre til ikke at flytte – sæt igang!..

En af de morgener…

Morgenen startede tidligt, og Irma vågnede op med gennemtisset ble og natdragt – og opførte sig som om nogen havde tisset på hendes sukkermad…

Irma og jeg havde planlagt visit hos Mormor mens manden havde lørdagsvagt, og jeg tror det var en god beslutning – hvis ikke min mor havde ageret buffer i dag, var Irma nok blevet sat på gaden… Kort fortalt var vi alle tre godt tvære da Irma og jeg tog ud af døren, og allerede på vej ned af Polensgade blev jeg en smule mere sur. Fordi jeg en tand for sent opdager en hundelort midt på fortovet. Klapvognens forreste hjul er godt smurt ind… Metroen kører lige for snuden af os og jeg begynder at indse at det bliver svært at nå bussen. Da vi så også misser den næste metro, er chancen helt passeret. Da vi lander ved Fields opdager jeg til min store rædsel at Irma har tabt sit kæreste eje: Muh-muh!! Pistforsvundet et sted mellem indre og ydre Amager. Crap!

Jeg trøster Irma (læs: nok mest mig selv…) ved at dele en kanelsnegl med hende mens vi venter på den næste bus – og har klikket hende ud af klapvognen så hun kan suse lidt rundt i konditoriet. Først på vej ud af centret opdager jeg at mine bukser er smurt ind i glasur og remonce, og Irmas leggings er smurt med hundelort, fra det før-omtalte forhjul… great!

Resten af dagen er gået med en datter, der har haft uforudsigelige humørsvingninger – har bl.a. kastet sig skrigende på gulvet fordi jeg ville hjælpe hende af med jakken… Enten er hun ved at blive syg eller også MÅ der være en anden logisk forklaring! Dagen i morgen skal indeholde langt mindre drama – ellers sætter jeg mig selv på gaden… Og skammer mig slet ikke over hvor meget jeg nyder stilheden lige nu 🙂

Børn og parfume…

Nu går der arv og miljø i den! Jeg er vokset op i et hjem uden e-numre. Min mor er multiallergiker og kan bl.a. ikke tåle farvestoffer og konserveringsmidler – hvilket gør fx et produkt som stegemargarine til noget nær det værste hun kan sætte tænderne i. Men hvad der for hende har været en nødvendighed, har for os andre (primært min søster og jeg) været grundstenen til vores madsnobberi. På den absolut gode og rigtige måde naturligvis!! Med en allergisk mor og en far, der er uddannet kok, kan I nok se, at der er risiko for konstant løftet pegefinger…

Nu er det sådan at ordet multi rummer flere ting end blot 2, og jeg nævner i flæng: Knoldselleri, valnødder, birk og bynke, støv, kat og parfume (og sikkert lidt mere som jeg har glemt.) Mange af min mors allergier kom i udbrud da hun fik min søster og jeg – og det samme gjorde sig gældende for min søster da hun fik børn, og i mindre udstrækning, da jeg fik Irma… Jeg døjer temmelig meget med psoriasis (som min mor også har…), og min søster er ramt af flere af førnævnte allergier.

Nu er der selvfølgelig forskel på hysteri og allergi, men når man er vokset op i et hjem renset for præfabrikata og kunstige ting, så ender man helt naturligt med at tage en vis distance fra sådanne ting. Og sådan har jeg det også med parfume! Jeg synes det er fantastisk at dufte til og af parfume, men helst i mindre mængder!  Og nu kommer vi til årsagen til dette indlæg.

Jeg har netop købt nogle varer på Trendsales, en sommerjakke og 2 tylskørter til Irma (mors lille prinsesse…), og de ankom her til formiddag. Jeg åbner pakken og ser først kortet med teksten “Jeg håber du bliver glad for tøjet. Jakken er nyvasket og klar til brug”. Jeg åbner posen og bliver ramt af kemisk duft (???) som en anden mur! En virkelig fæl oplevelse – og tøjet hænger nu på altanen til luftning i håb om at det ikke forpester resten af tøjet det skal vaskes med! For vaskes, det skal det sgu!

Jeg er helt med på hvor hysterisk det lyder, fuldstændig!! Men jeg kan ved gud ikke forstå trangen til at komme sit lille pus ned i wunderbaum-omklamrende-tøj, der ville få hendes egen lille duft til at forsvinde komplet!! Adr! Parfume og børn er virkelig ikke et godt match.

Og velkommen til hunløven…

Vel hjemkommet fra weekendtur i det jyske og på Fyn. Dejlig weekend, og Irma har grinet og hygget og virkelig fået en på opleveren. Hun har bl.a. leget med sin fætter og kusine i Binderup (syd for Kolding), hvor vi ret hurtigt kan se, hvor utrænet i fællesleg hun er. For det første er det tydeligt at se, at hun er vant til at lege selv, for når der er andre børn omkring hende, sidder hun mest stille og observerer dem. Og lige så snart der er en der snupper det stykke legetøj hun ville lege med, stikker hun i et hyl – af en noget forkælet karakter… Det er nok lidt tidligt at begynde med den seriøse opdragelse, men det har givet en lille forsmag på hvad vi har i vente…

Efter Binderup stod den på forkælelse på Fyn – og her er det altså ikke kun Irma der er blevet forkælet 🙂 Min svigermor serverer altid et hav af lækkerier (som er helt umulige at sige nej til = bye bye slankekur…), og selv Irma har fået udvidet sin madhorisont. Farmors franskbrød var weekendens klare favorit, og hun har spist op til flere endeskiver. Tja, måske er spist lidt en overdrivelse, hun har tygget i det og krummet uhyre meget, men hvor meget der egentlig er kommet ned, er lidt svært at afgøre.

Og nu kommer forklaringen så til overskriften: Hunløven viste sig i toget. Især på hjemturen. Lad os starte ved begyndelsen. Vi har jo naturligvis investeret i babyalarmer, og vi gør jævnligt brug af dem, så jeg ved de virker helt som de skal. Og både ud og hjem havde vi fået timet togrejsen med Irmas lur, hvilket jo sådan set er smart nok – men eftersom barnevognen står parkeret i gangarealerne, sidder vi jo ikke lige ved siden af hende når hun sover, og derfor skal vi virkelig have lid til de små alarmer. Og det må jeg bare medgive at jeg ikke har… På udturen resulterede det i, at jeg gik i pendulfart mellem sæde og gang – virkelig afslappende rejse… Hjemad faldt Irma simpelthen i søvn i det øjeblik vi satte os ind i toget, og her tænkte jeg, at jeg ville være lidt mere afslappet, og valgte at stole lidt mere på alarmen. Planen kørte ret fint indtil der steg en dame på toget med en barnevogn. Jeg gik ud i gangen for at se om vi fyldte for meget og for at tjekke at der var plads til hende, og her lægger jeg mærke til at kvinden ikke ser helt “normal” ud  (her må jeg straks beklage, at jeg nok ikke udtrykker mig i politisk korrekte vendinger). Jeg kaster et blik ned i hendes vogn og ser så at der ligger en dukke i liften!!! Hun parkerede sin barnevogn ved siden af vores og satte sig på det sidste tomme sæde. Her kunne jeg ikke længere tøjle min fantasi, og var nødt til at flytte ud til Irma resten af turen – stående… Jeg ved godt jeg lyder tosset, men jeg har vist læst for mange psykologiske krimier til at jeg ville overlade Irma alene i selskab med dukke-damen….Overreagerende hystade eller bare mor? Hmm…