Årets udfordring udført – og udfordret!

Rimelig presset løberDet kommer lidt bag på mig hvor fedt jeg synes det var, at deltage i den kvinde-tri, som jeg gjorde i går. Vi var 1400 kvinder, der svømmede, cyklede og løb (luntede) igennem Gentofte i går. Og det fungerede utrolig godt. For mig startede morgenen hjemme hos mine forældre i Brøndby. Her havde pigerne og jeg sovet, fordi manden var på weekend, og pigerne skulle hygge hos mormor mens jeg var på min lille søndagsudflugt… Jeg tog toget lidt før halv otte søndag morgen, og bortset fra de nik og den småsludren som jeg havde med de andre kvinder jeg mødte i toget, der tydeligvis havde samme destination som mig, var det bare skideskægt at se, at de temmelig fulde folk, der var på vej hjem i seng, kiggede henimod os med et blik, som jeg kunne genkende fra mit 15 år yngre selv…Undren og medlidenhed…

Velankommet i Gentofte prøvede vi at forstå hele systematikken. Parker din cykel her. Læg din bluse med nummer, cykelhjelm og sko klar her. Håndklæde klar. Svømmetøj på. Badehætte frem. GO!

Svømmehalsdelen var lidt så kaotisk som jeg havde frygtet. Vi var 4 der svømmede samtidig, så det var bare med at få lagt sig ind i en god stime, se sig for når der skulle overhales, og passe på sprøjtende ben og arme. Men de seks baner er ret hurtigt overståede og så er det bare sti-afsted ud til cyklen, sko, trøje og hjelm på, og så småløbe ud af skiftezonen med cyklen. De 20 km var to runder á 10. Og der var både bakker og masser af sving. Og kvinder der råbte BAGFRA når de overhalede… Her gav jeg personligt alt hvad jeg havde, for jeg kunne godt regne ud, at jeg var nødt til at give den max gas for ikke at komme langt bagefter mine teammates, som var især sejere til at løbe end mig. Og løbet var afgjort også det hårdeste. Jeg måtte ned og gå flere gange, fordi benene føltes som blylodder med gummi som knæ. Men jeg løb over målstregen, som jeg havde lovet mig selv, og kunne give de andre damer en high-five lige efter.

For første gang i mit liv har jeg lyst til at konkurrere med mig selv, og gøre det igen, bedre endnu. Kan faktisk ikke mindes nogensinde at have haft den følelse før. Så jeg har besluttet at melde mig til et lignende kvinde-tri i Brøndby d. 14. august. Og så ellers forsøge at forbedre min løbeform sommeren igennem. Jeg skal have knækket den kode, der gør at jeg kan løbe hele distancen, uden at få sidestik eller andet, der giver mig flashback til fortidens kiksede motionforsøg. Der er stadig pladser på holdet 🙂 Var det noget??

 

Reklamer