Om teknikbrug og almindelig afhængighed

Her sidder vi, alle fire i familien. Morgenmaden er lige blevet fjernet, der er stadig kaffe tilbage i koppen, og vi er alle stadig i morgentøjet. Pigerne sidder med en ipad hver og faren og jeg med hver vores macbook. Bortset fra at være den helt store Apple-reklame, er det også et billede på et forsøg på øget kontrol. Som jeg skrev for lidt tid siden, har vi forsøgt at fjerne al elektronik i hverdagene (ikke på Amish-måden, vel. Bare tablets og den slags!) Og det går altså godt. Jeg vil ikke vove mig ud i noget med anbefalinger eller noget, for det må I altså selv ligge og rode med. Men for os, lige nu, fungerer det her ret godt. Olgas nedsmeltninger er blevet væsentligt mindre, ja, vi har faktisk ikke haft det store herhjemme. Vi har stadig et par ture om morgenen, men når hun har fået 3 mundfulde havregryn indenbords, forsvinder vreden som dug fra solen. Så det kræver ikke den udvidede psykologeksamen for at lægge to og to sammen her…

Lige nu er det her faktisk ret hyggeligt. Sidde sammen og spille, skrive og læse. Selvom vi sidder med hver vores skærm, er vi stadig nærværende og opmærksomme på hinandens. Sjovt som det her aktive tilvalg spiller en rolle. Jeg er stadig i den fase hvor jeg arbejder med min afhængighed. Lad-telefonen-blive-i-jakkelommen-så-længe-jeg-overhovedet-kan-udfordringen. Og det virker komplet tåbeligt, når jeg reflekterer over det, at jeg skal overveje om jeg skal være aktiv på Facebook eller være sammen med mine børn. Du godeste! Det burde overhovedet ikke kræve tankevirksomhed. Men når eftermiddagen rammer, alle er trætte og sultne eller utérlige, så kan jeg altså godt ty til den alligevel. Som en slags sutteklud. Det-er-så-synd-for-mor-sutteklud. Pinligt, men sandt.

Vi fortsætter selvfølgelig. Måske ikke for altid, men for nu, hvor det har en positiv effekt på pigerne – og hvor en times lørdag formiddag-spil virker som en bonus for alle, og ikke noget hvor vi sidder med dårlig samvittighed bagefter. Det er sgu fedt. Om et kvarter ringer æggeuret, og så er det slut. Tror vi gør det igen i morgen.

Reklamer

Plante smil…

Jeg har shoppet frø. Hvilket er ret underholdende, da det er noget af det billigste man kan shoppe. Jeg fandt et sted online, hvor jeg kunne købe økologiske grøntsagsfrø, og nu skal der sås grøntsager på Tuse Næs. Jeg har forsøgt at holde ambitionerne i ro, men hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg allerede og glæder mig til at pigerne hiver gulerødder op af jorden, og jeg kan spise hjemmedyrkede fennikel, forårsløg og squash hele sommeren. Så krydser vi fingre for at al mandens hårde arbejde for at sparke de klamme dræbersnegle til hjørne, er lykkedes. Men alt det må vente til vi lander i sommerhuset på fredag, så må vi se hvad der venter os af glæder… Jeg håber pigerne vil være med til at plante i weekenden, der er både noget der skal i krukker og noget der skal direkte i jorden. Og jeg håber også at der går lidt Totoro i den, så de virkelig kan gå og glæde sig til at se noget gro.

totoro - mae venter på træer

Fra filmen Min Nabo Totoro

I sommer fik jeg dem aldrig til at engagere sig så meget i al havearbejdet. Men her drejede det sig også mest om lugning og holden ting nede. Ikke så børnevenligt (syntes mine børn i hvert fald…). Men nu er de blevet lidt større, og især Olga kan godt lide at nusse med små ting, så måske er der håb for lidt børneassistance i haven alligevel.

Grøntsagsfrø

I øvrigt skal I have tak for jeres mange fine fortællinger om jeres morgenrutiner – især på Facebook var der en del aktivitet. Det trøster lidt at høre, at også andre tyr til Ipads og Netflix om morgenen – med eller uden moren på sofaen 😉 Selvfølgelig skal børn ikke vågne midt om natten og bare stene tv i stedet for at sove, men i den grå time mellem 05 og vækkeuret, der må man ty til de hjælpemidler man kan få. Her til aften har vi dog sagt at der ikke er nogen Ipad i morgen tidlig. Til gengæld vil tusserne og perlerne stå fremme når hun vågner alt for tidligt i morgen. Så må vi se hvad der sker…

Nu med hest

Vi har indkørt skærmfrie dage herhjemme. Altså ikke for forældrene…selvom det måske kunne være meget tiltrængt i ny og næ… Vi var kommet ind i en vane med at Irma startede sine dage med tændt tv i stuen, og hvor vi nærmest skulle lokke hende til at slukke og få noget mad indenbords. Og der var også pludselig skærm på programmet om eftermiddagen – enten fjerner eller ipad. Og hvis hun så bare spillede på ipad’en, men i den senere tid var det kun halvdårlige tegnefilm på youtube. Så absolut inaktivitet. Da hun pludselig sang temasangen fra Disney Jr.-kanalen blev jeg helt dårlig! Vi havde lavet en treårig skærmjunkie – ikke så heldigt…

Og da vi fortalte Irma at der i den næste tid ikke ville være hverken fjernsyn eller ipad, var der ikke engang protester – selv junkien havde brug for afvænning! Nu kører vi på 3. døgn, og det er en gladere og mere medgørlig pige, der får brugt MEGET mere af sit legetøj. Vi kommer ikke til at fastholde et 100% forbud, men lige nu er det rart ikke at have Handy Manny-sangen på repeat, og det er utrolig dejligt at Irma vågner op og er klar til leg i stedet for at ligge passiv på sofaen. Sikke en forandring. Og ja, man kan altså blive forfærdelig slacker-agtig her i barselsland, når de lange morgener jo rent faktisk er en mulighed…

Hesten kommer ind i billedet da jeg (allerede efter et døgn) er fuldstændig benovet over, at der ikke er blevet plaget én eneste gang – og jeg synes Irma skal have en præmie. Gaven blev ikke fremlagt som det, men er bare et nyt medlem af familien, som man tilfældigvis kan hoppe på. Det er sådan en bold med et håndtag, som er betrukket med en hest… ja, jeg kan godt se at det næsten kalder på et billede, men min telefon ligger heeeelt oppe på køkkenbordet… Doven?? Nahaj! Hesten blev modtaget med kyshånd, og selvom vi har diskuteret ret seriøst hvorvidt man må hoppe ovenpå Olgas legetøj eller ej, så er den et hit. Et ret stort hit, men hvad pokker…

Pigerne og jeg har haft en fuldstændig fantastisk dag med masser af leg og sol og grin. Og nu hvor der er stille i de små senge, er der dømt bobler og sushi til de voksne – den her weekend bliver bedre og bedre 🙂 God tordenvejrsaften til alle!

iPad-kyndig

Nu har vi efterhånden haft en iPad i hjemmet længe, og jeg har brugt temmelig mange timer på at lede efter gode børneapps hvor Irma kan lege og spille mens hun udvikler finmotorik, lærer noget om tal eller farver, eller bare synes det er sjovt. Jeg gider aldrig bruge penge på apps til mig selv, men når det gælder Irma holder jeg mig ikke tilbage.

Men for tiden er det eneste hun gider bruge tabletten til, at se youtube-videoer… Heldigvis mest ting fra Ramasjang, men også videoer med grinende børn, Beyonce og gamle klip med Pusle Helmuth… Men til gengæld er hun blevet vild sej til at bruge ipaden. Hun tænder selv, låser op, finder youtube-appen og går udfra favoritlisten jeg har lavet til hende. Herfra går hun videre og finder hele tiden nye klip, og hvis hun synes det er for kedelige videoer, går hun tilbage til favoritlisten og starter forfra.

Nu skal vi bare lige have lært hende at sige Youtube eller bare video. For nu når hun gerne vil bruge ipaden, peger hun på den mens hun insisterede siger Lillenørd…

Så selvom hun ikke gider bruge de apps jeg har købt til hende, så lærer hun jo stadig en del – men hvis jeg aldrig kommer til at høre Blops godnatsang fra Mine søsters børn igen, så ville det ikke ligefrem gøre noget…