Opsamlingsheat og feriefornemmelser

Aaaaaahhh! Jeg sidder med benene oppe og har lige spist nybagt grydebrød som manden havde bagt. Min ferie startede for præcis to timer siden da jeg landede efter en ekstra lang arbejdsdag. Og for første gang i lidt for lang tid har jeg tænkt mig ikke at åbne den arbejdscomputer, der har givet mig nogle lidt for lange aftner den sidste tid. Det føles fuldstændig forrygende!

Tilbage skylder jeg lige at fortælle om de sidste dages løjer herhjemme. Mandag vågnede pigerne op til en lidt pudsig servering – deres tandbørster var frosset ind i en blok af juice. Især Olga forsøgte at spise sig ind til tandbørsten, men de syntes ikke rigtig det smagte godt… Mandag var også dagen hvor Irma blev kidnappet af mormor og morfar der hentede hende fra skole. De tog afsted i biografen og så Ferdinand og var ude og få varm kakao. Hjemme ventede hendes jule- og fødselsdagsgave: En helt ny cykel! Hun blev ellevild og den passede helt perfekt. Så det virkede jo ret oplagt at pynte de nu tre røde cykler på matriklen med lyskæder til tirsdag morgen. Irma var hurtigt henne og vikle den nye cykel ud af lyskæden, dér skulle den bare slet ikke være. Onsdag slog jeg to fluer med ét slag hvor Nisseline havde sat en stor tavle-sticker op på væggen og julepyntet den med kridttegninger. Jeg har længe savnet at have en “husk lige”-tavle, og dette er den perfekte løsning. Så tak til nissen…I morges var hele spisebordet fyldt med ris – og som den riskyndige læser nok ser på billedet, er det ikke grødris, men brune ris (som børnene tilfældigvis ikke var så pjattede med…), men vi var ret sikre på at Nisseline forsøgte at fortælle os noget med en tiltrængt grød-servering. Irma blev ret irriteret da hun ugen igennnem er kommet med små gaver og breve “og så driller nissen bare. Hvorfor kommer hun ikke med gaver??”. Så her til aften hvor pigerne har sørget for risengrød og Irma har tegnet tegning og givet Nisseline en lillebitte sukkerstok, har hun til gengæld sørget for store sukkerstokke til pigerne i morgen. Vores juleferie starter for alvor i morgen hvor vi tager i sommerhus fra morgenstunden. Jeg har bestilt alle vores julevarer fra Nemlig, og så ryger alting bare direkte i bilen. Fisme smart hvis jeg selv skal sige det.

Reklamer

Glemsom nisse og fødselsdagsfejring

Midt i sidste uge forlangte pigerne at vi måtte have risengrød til aftensmad – mest fordi vi virkelig måtte gemme noget til Nisseline og alle hendes pynte-nissevenner. Og efter sådan en omgang var det nemt at være nisse, for om morgenen stod der en chokoladejulemand til pigerne, som tak for grød. Og dagen efter havde Nissen igen lavet ballade, nemlig lavet flere nissetatoveringer på barbiedukkerne… totalt tattoobiks under trappen.

Fredag aften havde vi gæster til spisning og overnatning, og det må simpelthen have lavet så meget uro i huset at Nisseline ikke havde turde komme ud og lave løjer… Det var i hvert fald historien. Pigerne godtog heldigvis det hele! Pyha.

Lørdag eftermiddag havde vi pigerne fra Irmas klasse til 8-års fejringsfest. Den stod på pynt-din-egen-muffin (og fordi det var en browniedej, faldt de ret meget sammen i formene, og virkede derfor næsten som glasurskåle…ret festligt), flaskehalsen-peger-på-gaveuddeling, skattejagt med opgaver udenfor og til sidst biograf med popcorn på projektoren i stuen. Og vupti, så var de tre timer forbi! Og vi var helt færdige – inklusiv den snart 8-årige. Hun fik lutter gode gaver af alle veninderne, så der var masser af ting at lege med resten af dagen. Og hertil morgen fik Nisseline på vanlig vis søndagshjælp af mormoren, så der lå fine gaver med jule-glimmerpapir, Ramajetterne puslespil og fint børnejulepynt. Og søde sager. Meget tilfredse tøser der nu er i fantastisk julestemning. Nu er der kun 4 dage til juleferie. Og jeg glæder mig. Det har mildest talt været en hektisk julemåned. Det bliver nu lidt trist når der ikke længere er nisseløjer og julekalender. Sikke et antiklimaks. Igen. Vi tager tilløb til de sidste dage med nisserier…

Tatoveringer og honningkagegaver

Tirsdag morgen var der ingen synlige nisseløjer og tilsyneladende var begge piger åbenbart bare så trætte, at de ikke rigtig bed mærke i at noget manglede. Men da pigerne gik ovenpå og tændte lyset på værelset, var der diskostemning (og lidt svært at se hvilket tøj man skulle have på…) Er stadig vild med at min gamle kollega viste mig at man med simpel diskopære, kan lave sjov i den almindelige lampe. Ingen af pigerne havde problemer med at det kun er et år siden at Nisseline sidst lavede discofest i køkkenet, Olga synes især at det var smadderskægt. Igen.

For at fejre at nissen havde fået det væsentligt bedre i løbet af dagen (…) var der honningkage-snemænd i stuen da vi gik op for at se julekalender. “Se hvad Nisseline er kommet med!!” Elsker at der er totalt accept af julekonceptet 😊

Her til morgen vågnede alle med små fingertatoveringer. Sørme om ikke Nissen havde lavet tatoveringer med julemotiver i løbet af natten. Olgas var desværre temmelig tværet ud, og Irma synes det var ret pinligt at hendes nisse havde gjort noget synligt på en skoledag, så hun fik skrubbet tatoveringerne godt væk… Nåja, kan jo ikke ramme plet hver gang.

Julestemningen er landet

Der er én herhjemme, der har frabedt sig julepynt før d. 1. december, og af hensyn til husfreden må det hellere overholdes. Så ingen julepynt herhjemme endnu – men så er det jo godt, at julehyggen kan opstøves andre steder. Først afsted til gymnastik-julehygge med gymnastikforeningen hvor op imod 12 frivillige trænere havde tømt redskabsrummet og sat den vildeste børnebane op. Så et hav af børn med nissehuer rendte rundt og lavede gymnastik – og fik inden vi sluttede, sagt hej til julemanden der kom med godteposer til alle.

Bagefter tog vi ind til Østerbro, hvor vi var inviteret til klippe-klister-stue tilsat massive mængder af godter fra Karen Volf. Jeg fik aktiveret min flette-julestjerne-hjerne, som på besynderlig vis altid lukker helt ned knap 11 måneder om året. Og jeg fik sæsonens første kop gløgg. Helt sikkert ikke den sidste.

Så nu er der i hvert fald tre herhjemme, der er tunet ind på at december starter lige om lidt. Og pigerne har spurgt ind til Nisseline omkring 8 gange i dag. Der er stor forventning om at hun flytter ind som hun plejer nu på fredag – og listen over de løjer der følger med, er under skarp udvikling…

SPONSORERET INDLÆG.

Følelsen af at have store børn

I går nåede vi til afsnittet om Christian d 4. i Sigurds Danmarkshistorie. Afsnittet benævner bla de bygninger og slotte som han har været ophav til – og derfor blev jeg inspireret til at vi i dag tog toget til Nørreport og gik i Rundetårn. Det giver bare et fedt lag ovenpå læsningen, at føje den fysiske historie til. Der var virkelig mange ting der faldt på plads i Irmas hoved, da vi igen talte om Kongens hestevognstur op igennem Rundetårn, viste hende emblemet på tårnets yderside og det flotte observatorium på toppen.

Fedt når man nærmest kan se knagerne i hjernen blive hægtet sammen 🙂

Resten af dagen skal nydes indendøre mens vinden suser udenfor. Kaffe i store baljer, og senere varm suppe og friskbagt brød!

Vi måtte i går redde vores hæk, der pludselig blev angrebet af en flyvende havesofa af bedste Bilka-plast-kvalitet… og lignende møbelsæt på tagterrassen er også blevet omrokeret en del gange siden i går morges.

Og jeg krydser alt hvad jeg har for at vinden er lullet totalt af til i morgen tidlig når cykel triller nordpå. Alt i alt har jeg nydt denne weekend uden planer og aftaler inden et mindre Marathon af planfyldte uger starter fra i morgen. Nu opladet – og med lidt held: også med vind i ryggen helt frem til jul.

Lidt mere ferie, tak

Jeg kan godt vænne mig til det her efterårsferieliv i sommerhus. Efter nogle dage i starten af ugen hvor pigerne og jeg var på udflugter, legede med lego og hyggede rundt derhjemme, har vi fra onsdag aften været her på Næsset. Alle fire. Med det faste sortiment: Brændeovn, baljer med kaffe, brætspil og bedsteforældre-besøg. Det har virkelig været dejligt. Og pigerne synes selv de har haft en god ferie. Hverdag med vækkeur, logistik og madplan er fantastisk langt væk. Men tror ærligt min krop snart bliver glad for mere bevægelse og mindre lænestol, og flere grøntsager end chokolade… så pyt da! Så vil jeg glæde mig til, at der nu kun er to uger til at jeg skal i sommerhus igen, men denne gang med nogle seriøst skønne kvinder, i en hel weekend! Altid godt med noget at se frem til 😊

Når bagning er hyggeligt

Omsider! Omsider er det hyggeligt at være i køkkenet med Irma. Det har jeg virkelig glædet mig til – og de seriøst gode oplevelser blir for tiden flere og flere. Jeg er vild med det. Her til aften – efter maden – skulle vi bage kage til Bag-for-en-sag-arrangement på skolen i morgen (alle pengene som forældre og børn køber kage for, går til BørneTelefonen). Jeg havde planlagt at vi skulle bage roulade – med vanlig Pippi-attitude: “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens”…

Meeen dejen må så ikke få for meget, jo. Det skulle jeg lige have vidst. For den blev helt umulig at rulle, og også temmelig tør i det. Og Irma blev sur og sagde at sådan en grim kage ville hun i hvert fald ikke have med i skole. Nej, det kan jeg egentlig godt forstå. Så op i en skål med den. Blande lidt ekstra sager i, ælte-ælte, og vupti: Romkugler. Og bortset fra den ene sure mine, holdt hun virkelig humøret godt oppe. Det var superhyggeligt at stå og pynte romkugler med hende – og snakke om hvordan denne kage-cafe var sidste år, og hvilke kager hun bedst kan lide. Virkelig dejligt! Mere køkkenhygge med halvstore børn! Jatak. Og mere øvelse udi rouladebagning…

Men som Irma sagde: “Det skal du ikke gøre i aften, mor. For hvis den også blir grim, blir du bare megasur”

– You know me so well, child…

De særlige uger

Den her frihed som livet med lidt større børn giver, er langsomt ved at lande hos mig. I sidste uge gik alt op i en højere enhed fordi der var børnefest med festivalstemning i børnehøjde, fællesspisning og seriøst trætte og beskidte børn om aftnen. Trætte og glade må jeg lige tilføje! Både tirsdag og onsdag spiste vi som sagt sammen med først børnehave, så SFO. Og torsdag sluttede vi den sidste børnefest-dag af med at køre ind til Amalienborg, parkere bilen, og gå ombord på Hvidbjørnen, som for en kort stund lå dernede. En god ven, aka Sømanden, viste os rundt på hans arbejdsplads og pigerne var vildt imponerede og nysgerrige. Og selvom aftensmaden blev et par boller med smør, en banan og et æble samt fire håndfulde kiks fra officersmessen, så gik det hele alligevel. Og jo jo, selvfølgelig var de ved at gå op i limningen af træthed da hovedet ramte puden kvart over 8, men de havde også haft en rigtig god tur – og det havde de voksne også. 


Og selvom sidste uge langt fra lugter af vores vanlige uger, er jeg bare så glad for at det kan lade sig gøre. Det kunne vi på ingen måde være sluppet afsted med for to år siden! Det giver en kæmpe frihed udi aftaler og spontanitet som jeg har savnet i en del år. 

Nu har vi taget hul på en uge hvor det forhåbentlig kun er forældrene der er ramt af planer. Jeg skal på kursus de næste to dage, og når jeg er hjemme fra det, tager manden på Copenhell. Et eller sted derimellem er der også noget sidste skoledag og en Skt Hans, der skal futtes af. Hvis alt går vel lander vi på søndag – nogle med flere tømmermænd end andre – med en øvelse i at trække vejret heeeelt ned i maven. 

Om læger og hospitaler

Min mor og pigernes mormor er lige nu indlagt på hospital og er blevet beriget med en ny hofte. Pigerne har været ret optagede af hvad søren det egentlig er, der sker med mormor, og om det gør ondt, og hvor længe hun skal være der. I dag ringede jeg til hende på hospitalet – alt er gået som det skal – og det affødte en ny snak. Vi startede med bedøvelsen:

Mig: “Lægerne stikker mormor med en nål og så sover hun superdybt og kan ikke vækkes før lægerne bestemmer det. Og når hun er bedøvet kan hun ikke mærke noget”

Irma: “Ligesom når du besvimer?”

Mig: “Nej, slet ikke. Besvime er ligesom at sove almindeligt, bedøvelse er en meget tungere søvn”

Irma: “Kommer hun også til at sove helt almindeligt igen?..”

Olga: “Hvis man skal stikkes med en nål, vil jeg ikke prøve det!!”

Og bagefter talte vi om operationen:

Mig: “Mormor havde rigtig ondt i hoften når hun gik, men nu har hun fået skiftet den dims i hoften ud, der gjorde ondt, og så får hun det meget bedre”

Irma: “Hvordan skiftet ud?” (Ser meget skeptisk ud!)

Mor: “Ligesom når vi bygger med Lego, og du så skifter nogle klodser ud så det hele virker bedre”

Irma: “Men mor, hvordan gør de?” (Endnu mere skeptisk!!)

Jeg begynder at forklare noget med at lægen skærer i mormor og skifter noget ud under huden. Hun kigger nærmest helt vantro på mig.

Irma: “Når man er læge skal man godt nok ikke være bange for at se ind i kroppen. Det tør jeg altså ikke. Det lyder ret ulækkert”.

Olga: “Hvis man skal skæres i på hospitalet, vil jeg altså ikke derhen!”

Irma: “Kan det her også ske for børn??”

Vi er hermed blevet enige om at hospitalerne er en god ting, men vi behøver altså ikke komme der alt for tit. Kom snart hjem, mor 🙂

Tøseweekend

Det viste sig at være verdens bedste ide. At tage pigerne med i sommerhus og lade manden blive hjemme med arbejde og brætspilsplaner. Opskriften på god weekend er selvfølgelig også hjulpet virkelig godt på vej af fantastisk vejr og ikke mindst fantastisk besøg. For jeg havde inviteret veninder på Næsset: Ét døgn med arbejdsveninde og hendes drenge, ét døgn med folkeskoleveninde og hendes piger. Der har været børneleg, badning i fjorden, isspisning, kolde bobler, og seriøst meget sladder. Whats not to like? Ungerne har været fedtet ind i faktor 30 og nærmest intet andet i 3 hele dage, og jeg har – bortset fra en overivrig lørdag middag med græsslåning og bilvask – også været god til at passe på huden… Kun en nat med skoldede skuldre er faktisk flot – set med mine øjne… 


Jeg glemte i øvrigt at pakke min indre speltmor, så vi har (nærmest) levet af hvidt brød (hjemmebagt dog!), slik, is, pølser og alkohol til de voksne… hov. Og da jeg foreslog at vi i går aftes kørte til Holbæk havn og spiste is til aftensmad, var der ingen klager. Irma nævnte det faktisk i morges: “i går spiste vi slet ikke noget sundt, mor”…