“En lille lungebetændelse”

Ja, det er tilsyneladende status for den lille prinsesse. Hun er helt og aldeles feberfri – det er nu generelt ikke noget hun dyrker så meget – men der sidder nogle betændelsesskygger (selvopfundet ord, det er ikke noget jeg har fra lægen…) på lungerne. Nu skal Irma have medicin i tre dage, og så burde det aftage. Hurra!! Håber VIRKELIG det virker. Glæder mig til at Irma kan sove igennem uden klynk og hosteanfald, og glæder mig til at kunne få en morgenkrammer uden samtidig at blive indsmurt i hostebaciller (jeg er normalt ikke bacilleforskrækket, men det her med at blive hostet i ansigtet af et menneske, der befinder sig 10 cm væk, det er virkelig ikke specielt lækkert!)… Og for lige at færdiggøre sygehistorien (og SÅ stopper det også, det lover jeg – jeg er lige så træt af det som I er!!!), så har jeg også fået noget medicin for hosten. Endnu en penicillinkur. Starter på skidtet i dag. Og så håber jeg at også det aftager. Har så ondt i mavemusklerne af at hoste, og så ondt i bækkenbunden af at forsøge at stramme op… Og de der mavemuskler, sidder jo heller ikke ligefrem hvor de plejer, så det føles nærmest som en slags sidestik – ret bizart som kroppen bare ommøblerer organer og muskulaturer for at gøre plads til bebs. Manden er også startet på sin hostemedicin igen, så alt i alt: Her går det sgu godt…

I eftermiddag står den på formentlig sidste jordemoderbesøg inden det store show går løs, og jeg satser på alene gode nyheder! At lillefisen ligger som hun skal, at hun har en fin hjertelyd og at hun vokser sig stor og fin.

Nu vil jeg fejre at det er 1. november med at samle Irmas pakkekalender – eller i hvert fald danne mig et overblik over, om der er noget jeg mangler. Satser på at dele nogle af de større ting op i små portioner, så der bliver lidt, men godt hver dag. Og hvis jeg mangler til nogle dage, tror jeg at redningen ligger i noget Duplo eller noget puslespil… Er I på gaver hver dag, til advent eller kun til jul?

Reklamer

Op til midsommer

Nu er jernbalancen ved at indfinde sig igen, og jeg har ikke været svimmel siden midt på ugen. Det er befriende. Jeg fik så også lidt tilfældigt at vide af jordemoderen i torsdags, at effekten ved jernen ophæves når den indtages sammen med mælk… Jamen altså, så er det sgu da dumt at spise dem sammen med havregrynene om morgenen. Har straks skiftet strategi! Irmas næse er også næsten blevet normal igen. Stadig lidt skrammet, og grønlig, og en anelse hævet på den ene side, men klart i bedring! Så det går med andre ord fremad i det lille hjem.

Og jeg var som sagt til jordemoder forleden. Det er ligesom om det ikke er så skelsættende her i 2. graviditet… Men hun nåede da at kigge på mig med stramt blik og på det kraftigste anbefale at jeg ikke tog lige så meget på i denne omgang som i sidste… Ja, ja, skal nok!! Prøver virkelig at styre mig, men kors, hvor jeg synes det er en kamp nogle gange. Der er nu én ting der har gjort det lidt nemmere for mig. Jeg har nemlig tidligere haft en svaghed over for Leende Ko-oste (og ja, inden I kommer for godt i gang, så ved jeg godt hvor sært barnligt det er!!), men da jeg købte en pakke tidligere på ugen, blev jeg fælt skuffet. De har sgu ændret smagen! Nu smager det bare af røvsyg smøreost (og nej, det gjorde den OVERHOVEDET ikke før!). Så er der da én last mindre…

Fredag var vi til scanning, og det er bare så hyggeligt at se den lille fis mokke rundt. Nu hvor jeg er i 20. uge kan man ligesom også se en hel del mere action. Og så var der tydelige tegn på at vi skal have en pige igen. Ingen af os kunne forestille os noget andet, så det er jo ret godt. Ikke at jeg var blevet ked af et andet resultat, bare virkelig overrasket. Og apropos action, så er der bare så meget krudt i den her baby. Jeg kan mærke spark og skub rigtig tit – og jeg glæder mig sindsygt meget til at Irma og faren kan mærke med. Indtil videre bliver der primært sparket til min blære…

Og nu er vi endelig fremme ved midsommer, for i dag har vi været sammen med gode venner. Irma har leget med lille Flora på snart 11 måneder, og jeg har nydt at se hvordan to piger der ikke ser hinanden til hverdag, og som er så langt fra hinanden i alder, alligevel har leget så fint sammen. Irma har hygget sig med at være den store, og har vist sig frem til den helt store guldmedalje, og Flora har grinet af Irmas løjer og leg. Virkelig hyggeligt. Vi tog hjem ved puttetid og sidder nu her i sofaen – uden bål – men med en glad og sovende datter. Og det er jo heller ikke så dårligt. Glædelig midsommer 🙂

Krybber, spark og storhedsvanvid

I vores lejlighed har vi en lille altan, der vender ud mod vejen. Indtil nu har den været proppet med malergrej og alskens ting vi ikke har kunne tage os sammen til at smide ud. Nu har vi endelig fået ryddet op, og er blevet enige om, at der vist lige kan stå en krybbe hvor bebsen kan sove til middag. Så nu er jagten så småt sat ind på at finde en krybbe – jeg forestiller mig, at vi kan finde en brugt institutionskrybbe hvor liften kan stå. Hvis I kender nogen, der har en de gerne vil af med, så sig endelig til 🙂

I fredags var vi til jordemoder for 2. gang. Det er altså fantastisk at komme hos én, der har tid til os og vores spørgsmål, og som rent faktisk kender svaret på det hele – grunden til at jeg er så begejstret for hende, er nok også at min egen læge kommer ret hurtigt til kort på det her område. Der er godt nok mange ting hun ikke ved om graviditet!! Kommer lidt i tvivl om, hvor meget hun kan præstere når det kommer til børn?
Hos jordemoderen fik vi meldingen: Alt ser ud som det skal, hvilket jo altid er dejligt at høre – og så er bebsen lidt større end gennemsnittet (hvilket ikke er så mærkeligt når man kigger på den store mand jeg er gift med :-)) Men det gør også at faren er begyndt at tvivle på sin ellers skråsikre holdning til kønnet. Han har indtil nu været helt sikker på at det bliver en pige, men nu hvor den er lidt større, tænker han, at det jo også sagtens kan være en dreng… Jeg gør mig ingen idé om hvilket køn bebsen er, men da jeg var på lagersalg i fredags (ja, jeg endte selvfølgelig med at tage afsted…), var der alligevel noget i mig, ikke ville købe noget der er alt for tøset – 6. sans måske??

Jeg er netop landet i 7. måned, og jeg kan for alvor mærke spark og møven under maveskindet. Det er superhyggeligt, og faren synes det er rigtig fedt at han kan høre barnet når han lægger øret til maven! Nu er den også begyndt at sparke opad, og jeg ved godt det er en tand for tidligt med den der opdragelse, men hold da lige op med det!!! Jordemoderen kunne jo fortælle os hvor numsen og hovedet lå, og den ligger ret meget på tværs. Og det passer perfekt med hvor maven buler mest ud og hvor sparkene kommer – jeg kan i hvert fald afgøre at den der magelighed vi kunne konstatere på 2. scanningen, den er længe væk!…