Det bedste og det værste

Det værste ved julen er ikke julestressen og panikken omkring at alle skal have det godt og føle at de får (og giver) verdens bedste julegaver. Det er ikke hele det materielle overflodscirkus som rammer familierne allerede 1. søndag i advent og fortsætter måneden ud. Og det er heller ikke at skulle sidde i familiære rammer, hvor man ser hinanden alt for sjældent, og derfor kun kan sige sætninger som “nå, nu bliver det spændende hvem der får mandlen i år” eller “gad vide om der falder sne denne jul”. Nej, det værste ved julen er efterveerne. Mad-veerne… I dag har min mave ømmet sig hele dagen. Og vi taler ikke kun om mavesækken (med tryk på sæk!), nej det er hele regionen der bare har værket og gjort nas. Udover smerterne er der også en anden og længerevarende sag: Det faktum at jeg konstant er sulten!! Jeg har jo simpelthen vænnet mig til at kaste alskens sager indenbords i snart en hel måned, og derfor skriver jeg nu mens jeg prøver at overhøre mine værkende tarme, der bare vil have mer, mer, mer….

Og så vil jeg slet ikke komme ind på at jeg rent faktisk burde være i isolation eller sidde på en åben hede – af hensyn til mine omgivelser…

Men det bedste ved julen (ja, jeg er vildt inspireret af alle disse opsamlings-års-kavalkade-tv-shows de sender lige nu!) er forfærdeligt klicheagtigt. For det handler naturligvis om barnet. Vi har simpelthen grinet så meget af hende i dag! Hun synger og synger, og det er ét stort medley af blandede børnesange, særligt Bjørnen sover, Se min kjole og Hjulene på bussen. Nogle gange kommer også Jeg har en flyvemaskine og Lillenørds hoppesang… Men i anledningen af sæsonen har vi nu også hørt Nu’ det jul, På loftet sidder nissen og Det er risengrød. Og efter i går bliver det hele blandet med et drys af Hurra, hurra, hurraaaaa… De sidste tre ord går rent igennem, men resten af sangene er primært melodibaseret, så skråler hun bare derudaf på Irma’sk og synger for dukkerne, mens hun læser eller for os. Det er alt for sjovt! Og en absolut julefavorit! 🙂

Reklamer

Jul, tjek. Fødselsdag, tjek.

Og så er det hele faktisk slut. Barnet er netop puttet og vi har gennemgået 2 dage med festligheder. Vi holdt en meget lille jul, bare os tre. Og det var virkelig hyggeligt. Maden blev helt afsindig god, vi er derude hvor vi næsten ikke tror det kan gøres bedre! Lækre brunkartofler, suveræn and, en rødkål jeg bare glæder mig til at spise resterne af, og en helt uovertruffen sovs! Mums. Og ja, jeg ved godt at vi alle sammen har det på den måde, i hver vores hjem – og er det ikke bare forrygende 🙂 Irma var ikke så meget til julemaden, hun ville have rugbrød ville hun – mærkelige barn. Faren viste hende dog, at hun kunne dyppe rugbrødet i brunkartoffel-snasket, og DET var et hit. “Mere bød, mere bød” kom det fra meget tilfreds sukkergnasker.

Jeg rundede aftenen af med at pille julepynten ned, og hænge fødselsdagspynt op, tænkte at det måtte være passende.

I dag skulle løjerne jo sådan set bare fortsætte, flere godter og flere gaver. Men kunne vi få barnet til at åbne pakker? Nej, dælme nej. Vi lokkede, og prøvede at overbevise hende om at dukkerne ville åbne pakkerne, men hun var komplet ligeglad. Mon også det sker næste år? Jeg tvivler… Hun har fået afsindigt gode pakker, som jeg i sidste ende pakkede op… Både bløde og hårde, og både legetøj, kjoler og bøger. Helt perfekt. I går fik hun en dukke af Farmor og Bedstefar, som griner når man krammer hende. Og Irma blev faktisk lidt bange for hende… Men da vi fandt slukknappen, fik hun masser af kys, og skulle da også med i seng. Vi må prøve at tænde hende igen på et tidspunkt 🙂

Eftermiddagen er gået med familieinvasion, og alt hvad der hører til en rigtig fødselsdag: boller med smør og flag, varm kakao med flødeskum, brunsviger med lys i (som faren godt nok måtte puste ud…) og sang naturligvis. Sangen var lidt for overvældende for den lille fis, og da familien brød ud i HURRAAAAA, måtte hun trøstes lidt…

Bollerne rørte hun ikke, og brunneren heller ikke. Kakaoen røg indenbords – og da familien var gået, ville hun gerne have rugbrød igen. Hun er altså ikke helt almindelig min nu 2-årige lille syngefrans.

Tillykke med fødselsdagen, min skat! 🙂

Nu’ det jul, nu’ det jul!…

Jeg er i gang med at præstere min første julemiddag. Og der er faktisk overraskende meget styr på det hele (har STEN-sikkert glemt et eller andet!!). Anden er i ovnen i gang med noget langtidsstegning, rødkålen blev lavet i går, ris á la manden står på køl, fonden til sovsen er lavet – det eneste jeg reelt mangler er også mit største hadejob: At pille kartofler! Og det er bare uundgåeligt når man nu er blevet opdraget til at aspargeskartofler er den ENESTE kartoffel man kan brune ordentligt (var ellers skide tæt på at købe et glas, men kunne næsten mærke min fars utilfredse blik i nakken!!).

Og nu hvor datteren er middagsputtet må jeg vel til det… crap.

Står ellers lige og beundrer vores juletræ… Nu har jeg gen-pyntet det 4 gange. Irma bliver ved med at flytte al pynten så det hele hænger på den samme gren. Så er der ligesom lidt bedre styr på tingene 🙂 Så nu har jeg givet op og accepteret at det ikke kommer til at ligne et billede fra Peters Jul! Pyt med det for pokker. Manden er ude at løbe 15 km for at gøre bedre plads til anden, og jeg står stadig i nattøj. Jeg har altid synes det var lidt sjovt, det her med at tage pænt tøj på når man er derhjemme (bare rolig, jeg skal nok gøre det – ingen and er tjent med at blive indtaget iført morgenhår og joggingbuks!), men synes sgu settingen er lidt kunstig.

Jeg er altid vokset op med at man får gaver om eftermiddagen, så når Irma vågner, står den på juletræsdans, gaveudpakning, konfektspisning og hygge i tusmørket. Og så spiser vi julemaden bagefter. Jeg har altid elsket at fejre jul på den måde, da det (i min optik) er mere børnevenligt og mere mad-venligt. For når man nu har lavet mad i tre dage, så er det da fjollet ikke at have tid til at sætte pris på det, ikke?? Hvad end jeres traditioner er ude i de små hjem, så håber jeg i får en fantastisk dag og aften. Jeg glæder mig personligt til at se hvordan den næsten 2-årige oplever gaveshowet… Rigtig glædelig jul!!

Kugleløst træ!

Vi har shoppet vores første fælles juletræ i dag. Cirka en meters penge højt, og fint og grønt – så længe vi ikke har en hall med 4 meter til loftet, tror jeg bare vi nøjes med denne størrelse. Og Irma synes det er fantastisk! Jeg fandt hurtigt 10 stykker julepynt frem og så var den lille fis i gang med at pynte. Alle ting på samme gren… Så er det klaret 🙂 Nu er hun lige blevet puttet og jeg skal lige om lidt ind og redde de sidste julekugler der hænger på træet. Det tog ikke mere end 2 minutter at smadre to af dem… Og selvom de ganske vist er af plastic og købt i Tiger (jo jo, intet er for fint til min familie…), så er det stadig nogle skarpe små sataner til skår, der kommer ud af de her kugler – ikke just børnevenlige. Så væk med kugler, frem med hjemmeflettede stjerner og hjerter og små filt-træer, så er der vist ingen der kommer til skade.

Jeg er en novice ud i juletræer, og vi har derfor heller ingen stjerne at komme på. Jeg tænker at træet nok også bliver fint med nissehue på 🙂

Nu er jeg i øvrigt officielt gået på juleferie, og det er ikke sådan at kimse af. Irma og jeg skyder ferien rigtig i gang i morgen hvor vi har tøsedag mens faren er på arbejde. Vi skal hente and, lave risengrød og til fødselsdag hos August, der er hele 2 dage ældre end Irma. Og så får vi vist nok et besøg fra mosteren, der kommer og udveksler pakker (altså Irmas moster, ikke min..). Jeg synes bestemt det lyder som en god første feriedag.

Så skete det!

Jeg har tænkt meget på hvordan jeg skal indlede dette blogindlæg, fordi det har uden tvivl har været den mest oplevelsesrige og fantastiske uge i hele mit liv! Men jeg tror bare jeg springer ud i det…

Den 25. december sad vi til julefrokost hos mine forældre, og midt i en sjov historie og et stykke med sylte, gik vandet…En temmelig blodig affære for mit vedkommende. 3 kvarter senere var vi på Hvidovre Hospital, hvor jeg havde en forventning om at vi skulle være i ca. 10 minutter, og så blive sendt hjem, men sådan blev det overhovedet ikke. Det viste sig at min moderkage havde løsnet sig, derfor den blodige indledning. Og når det sker, går kroppen i beredskab og sætter turbo på, fordi der er risiko for at barnet kan lide af iltmangel eller andet farligt. Personalet fortalte os at de lige ville undersøge om jeg skulle have kejsersnit eller om jeg kunne føde naturligt, men under alle omstændigheder skulle vi berede os på at blive forældre samme dag – på dette tidspunkt var klokken 18!! Ret hurtigt vurderede lægen, at ved nøje overvågning, burde jeg sagtens kunne føde mit barn, hvilket jeg virkelig var glad for!

I samme nu begyndte jeg at få veer – med 5 minutters interval – sjovt som man ikke er i tvivl når den første ve kommer… Jordemoderen forklarede, at hvis vi havde planlagt at jeg skulle i badekar, have epidoralblokade eller andre sjove sager, kunne vi godt lægge de ideer på hylden. Godt så…Det var der simpelthen ikke tid til.

Herfra gik det temmelig stærkt! Ved “normale” førstegangsfødsler udvider kvinden sig 1 cm i timen, jeg udvidede mig 4… Det var nogle ret intense timer! Jeg er virkelig glad for at personalet på Hvidovre var SÅ professionelle – på intet tidspunkt følte jeg mig utryg eller bekymret, og de var virkelig gode til at sætte al drama udenfor døren, og informere os på højeste niveau. Fantastisk altså! Jeg nåede at få lidt lattergas i udvidelsesfasen, men det kunne vist lige så godt have været ren ilt – det var sådan set kun det, at jeg havde en maske at fokusere på under veerne, der gjorde mig godt.

Cirka 21.30 havde jeg udvidet mig nok og var klar til presseveerne – ifølge personalet altså! Her var jeg godt nok klar til lige at tage en skraber og klare resten i morgen… Og da jordemoderen bad mig om at holde benene oppe selv, troede jeg aldrig jeg skulle klare det. Men det er altså utroligt hvad ros og peptalk fra jordemoderen kan gøre.

55 minutter senere kom vores lille datter til verden! Hun skulle lige have lidt ilt at starte sin færd på, men efter et par minutter fik faren lov til at få hende – det syn glemmer jeg aldrig. Min dejlige mand med vores helt nye datter i armene, helt fyldt af følelser og tårer, meget fantastisk at se. Herefter kom hun over til mig, hvor hun straks begyndte at søge efter bryst. Dejligt at se familiens gener træde i karakter allerede fra første færd: Mad kommer altid i første række 🙂 I to timer lå hun og pludrede – jeg forestiller mig at hun selvfølgelig gerne ville fortælle om hvordan hendes oplevelser havde været…

Nu er vores lille Irma 8 dage gammel, og vi har allerede været beriget med et utal af familiens og gode venners besøg og beundring – virkelig dejligt. Vores hjem er pyntet med fine buketter og barselsgaver, og både manden og jeg er i 7. himmel!! I virkeligheden tror vi nok at alting går efter bogen, hun spiser godt, har gode fyldte bleer, og er super opmærksom når hun er vågen. I dag skal hun have sit første bad, og vi er temmelig spændte på hvad hun synes om det.

Hun har et godt sovehjerte og ytrer stort set kun sin utilfredshed når moren ikke er hurtig nok til at finde babsen frem. Igen kan jeg se at mine gener skinner utroligt tydeligt igennem…

Velkommen til verden min lille skat!! 😀