Når bagning er hyggeligt

Omsider! Omsider er det hyggeligt at være i køkkenet med Irma. Det har jeg virkelig glædet mig til – og de seriøst gode oplevelser blir for tiden flere og flere. Jeg er vild med det. Her til aften – efter maden – skulle vi bage kage til Bag-for-en-sag-arrangement på skolen i morgen (alle pengene som forældre og børn køber kage for, går til BørneTelefonen). Jeg havde planlagt at vi skulle bage roulade – med vanlig Pippi-attitude: “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens”…

Meeen dejen må så ikke få for meget, jo. Det skulle jeg lige have vidst. For den blev helt umulig at rulle, og også temmelig tør i det. Og Irma blev sur og sagde at sådan en grim kage ville hun i hvert fald ikke have med i skole. Nej, det kan jeg egentlig godt forstå. Så op i en skål med den. Blande lidt ekstra sager i, ælte-ælte, og vupti: Romkugler. Og bortset fra den ene sure mine, holdt hun virkelig humøret godt oppe. Det var superhyggeligt at stå og pynte romkugler med hende – og snakke om hvordan denne kage-cafe var sidste år, og hvilke kager hun bedst kan lide. Virkelig dejligt! Mere køkkenhygge med halvstore børn! Jatak. Og mere øvelse udi rouladebagning…

Men som Irma sagde: “Det skal du ikke gøre i aften, mor. For hvis den også blir grim, blir du bare megasur”

– You know me so well, child…

Reklamer

For 1453 dage siden

Nu er der kun en uge til at Olga bliver 4 år. Og jeg skal nok komme tilbage med indlægget om hende og de mange ting hun har givet os i løbet af de seneste år. I ugen der kommer skal vi både have børnehaven hjem på besøg og have 4xbedsteforældre til at komme og fejre og rockerforkæle den lille fødselar. Børnehaven har ikke været her før – mest fordi vi havde boet her i Albertslund i cirka tre uger, da Olga blev 3 år, men også fordi hun på sin fødselsdag sidste år skvattede ned af trappen og slog hul i hovedet… Så i stedet for at dele frugt og godter ud, tog hun med moren på skadestuen. I virkeligheden siger det bare rigtig meget om Olga og hendes væsen, for jeg kan ALDRIG forudsige hendes handlinger og reaktioner. Når jeg mener at have forstået hende til fulde, vender hun 180 grader og gør det modsatte af hvad jeg havde forventet. Mere om det senere på ugen…

Lige nu sidder jeg og skriver mens ismaskinen i køkkenet snurrer – det er en maskine jeg har lånt af min mor, da jeg på ingen måde ville kunne styre at have den slags easy-fix-maskiner i hjemmet – så er første del af Olgas islagkage in the making. Jeg kender nærmest ingen der er så glad for is som hende, og da hun ikke er den store kagespiser, og heller ikke er til flødeskum, var de vanlige fødselsdagsmodeller ikke rigtig på tapetet, og det her blev den fødte løsning. Faren mener dog ikke at man i vores familie kan have en fødselsdag uden en ‘føsdagsbrunner’, så vi er nok ude i dobbelt-op på kagefronten… Så er bedsterne hermed advaret!!

Og nu er det sengetid for mødre, der var ude og fejre årets første julefrokost i går, og som sov i køjesengens underkøje hele natten med en hostende datter som sovebuddy… Zzzzz…

Nemme ting som man lige kan underholde omtrent 10 4-årige med på torsdag, modtages i øvrigt med kyshånd!! Vi har nemlig taget fri, og købt ind til mad – men har derudover planlagt lige præcis ingenting…

Ingen pandekager

Jeg ved ikke hvad der er med mig for tiden, men jeg er sygt sukkertrængende hver eneste aften (og formiddag, middag og eftermiddag, men hvem tæller?…). Vi har helt bevidst ikke et lille lager af søde sager liggende, for lige meget hvad det er, ryger det ned! (Vi er fx pludselig løbet tør for peanutbutter… igen..) Det er ikke kønt, men derimod utrolig sandt. Og fordi jeg prøver at lade være med at spise så meget brød, har vi heller ikke noget af det på lager…Så det er virkelig et povert køkken for de trængende!!

Olga har nu i flere dage snakket om pandekager. Både morgen og aften. “Må jeg få pandekager, mor, må jeg geeeeerne?”. Og de sidste par dage har det ikke lige været planen, og hun har måtte tage til takke med andre børnevenlige (men dog en anelse sundere) retter, der er kommet på bordet. Men i dag. I dag skulle jeg være alene med pigerne, mens manden passede arbejde og venner, og jeg havde planlagt at overraske hende med, at vi skulle lave pandekager. At hun så faktisk så lidt nedslået på mig, og sagde “øv, må jeg så ikke få risengrød?” valgte jeg bare totalt at ignorere…

Jeg informerede begge tøser om, at vi lige skulle stoppe ved Netto og købe nogle æg, for som alle ved: Ingen æg: Ingen pandekager. Irma lyste op ved tanken om at skulle ud og handle, og da vi stod foran butikken, havde taget hjelme af og låst cyklerne, kom hun ud med hvorfor. Hun stillede sig næsten op i her-bestemmer-jeg-positur og fremturede “Hvis vi skal have pandekager, skal vi også have slik”. Hun var udover det faste blik og de korslagte arme uden tvivl også kommet i absolut frk-modsat-humør. Nu var det jo ikke her, at jeg havde tænkt at afsløre for min datter, hvor meget jeg havde lyst til at give 100% efter for det forslag, men kom naturligvis med den voksne og ret kedelige respons, at vi jo naturligvis ikke både skulle have pandekager med sukker og syltetøj OG slik. Nej, det går skam ikke. Hun stod og så vredt på mig, og her var det jeg tog den beslutning som jeg nok er mest tilfreds med, men dog her klokken 22, er pænt irriteret over. Jeg fortalte hende, at jeg ikke havde i sinde at handle med en, der var SÅ sur. For selvom jeg havde lyst til både det ene og det andet, havde jeg virkelig ikke lyst til at stå i en lang Netto-kø med en 5-årig, der får et anfald og en 2-årig, der aber efter alt hvad storesøster gør… Det kunne sgu da være yndigt.

Så vi kørte hjem, og jeg stillede den værste længsel efter sukker med noget melon. Men let’s face it: Melon er sgu da ikke Matadormix! Øv. Nu har jeg lavet hjemmelavet müsli og her dufter af lun kokos og honning, men igen: Ikke ligefrem kage, vel.

Pic from Omahacandy.com

Pic from Omahacandy.com

To x anmeldelse

Jeg er hjemme fra arbejde i dag, fordi jeg simpelthen er så svimmel at det ikke ville være forsvarligt at cykle til Hellerup. Svimmelhed gør træt så jeg har sovet og hvilet det meste af dagen i dag. Jeg har så opdaget at det nok skyldes, at jeg har pjækket fra mit jerntablet-indtag i noget tid. De piller er de ledeste i hele graviditeten. Jeg kan tydeligvis ikke undvære dem, men min mave er ikke specielt gode venner med dem (og jeg ved, at de fleste der har prøvet at være gravide eller har taget jerntabletter over en tid, ved hvad jeg snakker om). Men eftersom jeg har planlagt at tage på arbejde – i stående tilstand – må jeg nok blive ved med at tage pillerne, på trods af bivirkningerne…

Og nu til noget ganske andet, for jeg har jo brugt min hvilende tilstand i dag til at blive færdig med min gevinst fra forleden: Længsler & leverpostej af Annamette Fuhrmann. Og først og fremmest må jeg sende et stort tak til forfatteren for at skrive den bog, som har jaget min læseblokade væk. Det er den første bog jeg er blevet færdig med i over et halvt år. Og det har tilmed taget under en uge. Den er god, og MEGET ærlig – meget mere ærlig end jeg nogensinde bliver på skrift! Annamette har en flydende pen, så den ene side tager den anden, og eftersom man følger hende og mandens op og nedture, er det bare om at få læst bogen til ende, for at få svar på om det holder eller ej! Så lån den på biblioteket (eller reserver den nok nærmere…) eller køb den – det kan kun anbefales. Annamette tør sætte ord på nogle frustrationer og følelser, som de fleste nok kan nikke genkendende til. I hvert fald i udvalg.

En anden god oplevelse, som skal anmeldes, var en aldeles sublim kagefest i går. Sif havde åbnet sine nyerhvervede døre i det nordsjællandske og bød på de fineste kager, godt med kaffe og virkelig hyggeligt selskab. Det var overdådigt. Der burde være nogle gode kage-interesserede mennesker, der forærede den kvinde et konditori, så flere kunne få glæde at hendes evner! Udover det sindsyge sukkerchok, fik jeg mødt nogle bloggere, som jeg kun har læst om, nemlig Piskeriset og Anne au Chocolat. Det var dejligt at sætte krop til ord (så at sige…) og sjovt på den der semi-kendis-måde 🙂 Derudover hyggesnakkede jeg en hel del med Iben fra Ordningen, og det var også virkelig sjovt! Og bortset fra den detalje, at jeg nok indtog en del mere sukker end min krop har godt af, i går, så var det en smagsoplevelse udover det sædvandlige. Hvis Sif giver chancen fra sig igen, så tag den, og book en plads i hendes stue. Men I skal være hurtige, stolene ryger i seriøst højt tempo!!

Vinder – af noget…?

Jeg er så skideheldig at jeg har fået tilsendt Annamette Fuhrmanns nye bog Længsler & leverpostej direkte fra forlaget. Jeg så den lille posthuslap i går og tænkte “kan det mon være??”. Og det var det sgu! Sådan. Eneste anke er, at jeg ikke aner hvorfor jeg har fået den, eller hvem jeg har fået den af… Jeg har deltaget i 5-6 blog-konkurrencer rundt omkring, og jeg synes jo jeg har været rundt og kigge, men ingen af stederne (hvor jeg kan huske jeg har været) står der mit navn på vindersedlen! Så tak, where ever you are!! Og i hvert fald, tak Annamette for at have skrevet bogen, som jeg glæder mig helt vildt til at læse 🙂 Den handler kort fortalt om det knas i parforholdet, der kan komme, når børnene er landet på adressen, og verden drejer sig meget mere om dem, end om de voksne. Som der står på bagsiden: “Du kender historien: Kvinder møder drømmemand, de forelsker sig vildt, flytter sammen, æder hinanden med glubende appetit, lige til de får børn af det. De elsker hinanden inderligt indtil den dag, bolværket begynder at knage, og de indser, at der er kommet alt for langt mellem både kærtegn og knald“. Jeg tror muligvis det er en af de ærligste bøger jeg længe er stødt på, og lige så snart jeg har skrevet færdig her, skal der drikkes the og læses bog!!

Men først skal jeg lige dele den seriøse knibe jeg var i lidt tidligere – for ca. 40 minutter siden… Min mor var netop kørt mod vestegnen efter et hyggeligt aftensmadsvisit. Og lækkersulten var direkte alarmerende!! Jeg begyndte at kigge efter Hjemisbilen fordi jeg mente at have hørt nogle klokker (det lyder faktisk ikke helt raskt når det sådan bliver skrevet…), og begyndte at argumentere overfor mig selv hvor langt væk jeg egentlig kunne tillade mig at løbe hen efter is mens Irma sov… Endte med ikke at kunne forsvare det (phew!), og holdt også op med at høre klokker… Jeg hoppede forbi min søsters flickr og faldt over hendes seneste kagebillede – det hånede mig, det var hvad det gjorde!! Og jeg kom i tanke om konceptet “en kop kage“, som jeg faktisk også har skrevet om tidligere. Et hurtigt kig i køleskabet og jeps, alle kageingredienser var i hus! 10 minutter senere var der kage og varm the på bordet. Kagen er med lakrids og blåbær – god kombi!! Og jeg kan afsløre at lækkersulten nu er forsvundet, men i stedet har byttet plads med kvalme og halsbrand… Jeg tror dog ikke det er kagens skyld (det var jo lutter gode sager jeg kom i den kop!), men derimod babyens. Så sæt igang 😉

Hjemmedag

Vi har leget bytte-bytte-købmand i dag, manden og jeg. Irma er syg og vi springer omkring for at vise både hende og vores arbejdspladser mest mulig opmærksomhed. Det er lidt af en kabale, der skal gå op. Irma vågnede med feber i morges og fordi jeg havde et vigtigt formiddagsmøde, var det mig der fik lov at køre afsted. Jeg nåede lige at tænde for min computer og læse den øverste mail før jeg var ude af døren igen. Mødet var aflyst… Jeg kunne lige nå hjem og afløse før manden drønede afsted for at dække sin vagt. Han kunne heldigvis gå tidligt, så jeg har kunne arbejde lidt herhjemme i eftermiddag. Og i morgen fortsætter ræset. Jeg har en rigtig vigtig dag på job og skal afsted møghamrende tidligt, men kan så nå at være hjemme i tide til at manden kan nå på sit job. Jamen altså. Kommer sådan til at tænke på den der børnesang: “Når min far kommer hjem er min mor lige gået”… eller noget i den dur. Er glad for at vi er ret kedelige 8-16-agtige langt de fleste dage!! 🙂

Og det med hjemmedage, dem skal jeg simpelthen ikke have for mange af. Barnet skal forkæles når hun er syg, det er jo lov!, men hvordan er det med moren? For da jeg drønede hjem på cyklen blev jeg enig med mig selv om at bage kage. Årsag: Forkæl barnet (læs: moren…) For da de fine gulerodsmuffins var færdige (og nej de er ikke sunde fordi der er 5-6 gulerødder i, grøntsagerne er stadig svøbt i smør og creamcheese-glasur…), gad barnet jo ikke spise dem. Så her stod jeg med 18 muffins – og nej, halve portioner gør jeg det ikke i, kan aldrig finde ud af at hvordan man halverer en opskrift når den starter med “Du tager 3 æg”… Og alle ved at kage skal spises på dagen (jaja, der findes undtagelser, men jeg havde jo ikke bagt undtagelser, vel?), så ned er de røget. Alle 18! Så velkommen kvalme og halsbrand… Men de smagte godt, og jeg ville da ikke sige nej til en mere…

 

På tur

Så er Irma og jeg kommet hjem igen efter at have været på weekendtur til Århus. Og selvom det kan være bøvlet at hele oppakningen skal være på vognen, så foretrækker jeg alligevel tog frem for bil. I toget kan hun sidde på skødet, hun kan lege lidt på gulvet, hun kan grine til andre mennesker, og hun behøver ikke sidde fastspændt i en autostol i næsten tre timer. Jeg kan sagtens se, at komforten i en bil er til stede, særligt tidsmæssigt, men jeg tror komforten ligger mere hos de voksne end hos børnene! Nå, det var bare lige en lille bilerne-ud-af-byen-svada fra min side 😉

Til gengæld har jeg lige forfattet et klagebrev til DSB. På hjemturen her til formiddag valgte togets air-condition-anlæg at strejke, temmelig dårlig timing, når man har en 11 kilo ting radiator siddende på skødet… Jeg brugte turen på at aktivere Irma, og nærmest tvinge hende til at drikke vand. Hver gang hun troede hun skulle have en sut, satte jeg sutteflasken for munden. Og inden vi landede i København, havde hun drukket hele sin lille flaske. Sådan!! DSB kan selvfølgelig ikke gøre for at deres udstyr vælger at gå i udu på sådan en varm dag, men kunne man så ikke tilbyde passagerne lidt at drikke?? Der var omtrent 40 grader i vognen, og alle sad med blanke øjne og kogte – det kræver ikke meget omløb i hovedet for at regne ud, at der sidder ret mange MEGET tørstige mennesker i det her tog. Det overrasker mig fælt, at de ikke vil værne om deres renommé, og lige pleje deres kunder på sådan en hedetur.  Jeg er stadig stor fortaler for offentlige transportmidler, meeen sådan en tur over sundet, trækker altså ret meget ned på den føromtalte komfort!

Ikke mere om transport, for der var jo en grund til at være i Århus. Min søster er blevet færdig som lærer og det skulle fejres med havefest, lækker mad og masser af kold hvidvin. Det var en god lørdag med en meget glad søster. Og når der er mennesker at charmere, skal Irma selvfølgelig ikke ligge og sove… Hun holdt sig vågen i 6 timer, spiste aftensmad mens hun sad og fulgte min søsters veninder med øjnene, men kunne så også puttes på under 5 minutter… Jeg lagde hende i sengen, og hun vendte sig bare om på siden og begyndte at små-snorke. Hvor nemt kan det være. Og så kunne det også blive tid til lidt hvidvin til moren 😀

Huskesansen

Maden er spist, opvaskemaskinen kører, og lækkersulten overmander mig… Jeg bager lige en kage… Og mens jeg uforvarent står ved vasken og slikker den sidste chokoladekagedej af dejskraberen (…) til duften af den nyåbnede opvaskemaskine, tager min næse mig ca 20 år tilbage…

Det var simpelthen duften af opvaskemaskine, som bragte mig tilbage til aftener i mit barndomskøkken. Min far arbejdede meget tit på hverdagsaftener, så de gange hvor jeg kom ned i køkkenet og der lugtede af kaffe, vidste jeg at både Mor og Far var hjemme, og sad og snakkede ved køkkenbordet (og i min erindring kører opvaskemaskinen ofte i baggrunden i dette scenarie)

Det der med at bage kage om aftenen, eller måske lave æggesnaps (åh de gode gamle dage inden kiksekage-salmonella-skandaler!), hørte jo heller ikke sjældenhederne til – sådan husker jeg det i hvert fald – og duften af hjemmebag, hyggen i køkkenet med min mor eller søster, er en del af essensen af mine barndomsminder. Og det er helt sikkert med til at jeg glæder mig utrolig meget til at blive mor.

Jeg tror bestemt at disse hukommelsesvandringer er en del af at være gravid, og det er helt igennem fantastisk 🙂