Ondt for tænder

I går tror jeg omsider vi fattede det – hun har selvfølgelig ondt for tænder!!! Derfor sover hun dårligt, og derfor savler hun som et vandfald. I går var hun oveni vildt pylret, og der skulle ingenting til før hun begyndte at græde. Og selvom hun plejer at teste legetøjet med gummerne, er det helt vildt for tiden, ALT skal tygges på! Vaskekluden er især et hit, hvem vidste at frotté var godt for bisserne?… Så nu går jeg bare og håber at de små fortænder vil bryde igennem, så hun ikke længere har så ondt.

Apropos ondt, så burde hun vist have buler og blå mærker de fleste steder på sin lille krop! Siden i fredags har hun stillet sig op af alt, især vores sofa, puffen og fod-støtte-bjælken på spisebordet. Sidstnævnte er pt. også rigtig god at bide i…. Og eftersom hun ikke ligefrem er stærk i det med at stå, så vælter hun en hel del. Nogen gange kan vi være heldige at se, at hendes kræfter er ved at slippe op, og lige nå at støtte hende inden hun falder, men andre gange når hun altså at slå hovedet i gulvet, eller andet smertefuldt, inden vi får set os om. Men hun er da ihærdig (nogen ville måske sige stædig…), og lader sig tilsyneladende ikke slå ud af lidt buler i hovedet…

Jeg tror vist ikke ligefrem vi har en forsigtig lille pige (ved nu heller ikke hvor hun lige skulle få det træk fra..). Hun kravler med lynets hast nu, og det er sjovt at se, hvor stolt hun er af sig selv 🙂 Jeg sætter utrolig stor pris på barnevognsselen i øjeblikket, for hun er virkelig nysgerrig – hvis hun ligger ned og er vågen, og en ambulance eller bare en bus kører forbi, så prøver hun med alle kræfter at komme op og sidde. Og når jeg kører barnevognen i kælderen, synes hun det er rigtig sjovt at sidde op mens det sker – tror der er lidt rutsjebane over det.

Nu sover den lille dame, og jeg vil nu prøve at lave lidt gymnastik inden hun vågner igen – synes kroppen trænger til lidt opmærksomhed på den front…

Reklamer

Isens egenskaber…

Åh, det sukker, det sukker… Vi faldt for presset – ja okay, pres var det måske ikke ligefrem, men det var varmt, og vi synes at det var lidt synd at vi sad og spise sodavandsis i heden, mens Irma ikke gjorde… (og ja, jeg kan godt høre hvordan det lyder, og det her er simpelthen verdens dårligste undskyldning!!) Vi lod hende smage på isen, og efter at hun lige sundede sig over sin første is-kolde fornemmelse i munden, så smagte det jo faktisk ret godt. Ikke den store overraskelse der… Og da hun lige havde prøvet til et par gange, ville hun jo gerne have mere, men her satte vi så bremserne i – hvilket fik Irma til at begynde at græde. Her taler vi altså om pigen, der ikke engang bliver ked af det, hvis jeg tager legetøj fra hende (som fx remoten, Johns iphone og lignende…) og erstatter det med noget andet, men at fjerne sukkerkilden fra hende, uuuuuhhhh!!! Nu tror jeg liiiige vi holder en pause med sodavandsisen – og i går fik vi da også nogle frys-selv-is-poser, så man kan lave sine egne sunde(re) is. Vores venner synes ligesom de ville lære os om de sundere alternativer… :-/ (pinligt at det er nødvendigt…)

Og lad mig så fortælle om noget andet! Irma er SÅ tæt på at kravle, at jeg næsten ikke kan vente. Hun er begyndt at krybe omkring med hjælp fra hele kroppen, og er virkelig begyndt at udforske lejligheden. Og vi er begyndt at lægge planer for hvad vi gør med ledninger (som hun synes er det mest fantastiske!), computere, og alt det løse vi har stående på gulvet rundt omkring. Tror vist vi skal have købt et skab eller nogle flere hylder til alt det forskellige gear vi har. Mangler seriøst skabsplads i vores lejlighed (eller også har vi bare alt for meget crap…)

kravler…snart..

Vores lille energibombe af en datter har siden i fredags, hvor hun havde halvårs-fødselsdag, præsteret at komme op på alle 4. I starten havde hun konsekvent maven i gulvet mens hun trak knæene helt op under sig, men nu er hun helt oppe. Min seje lille pige!! Vi har skiftevist prøvet at liste os ind på hende mens hun ligger og øver sig, men hver gang hun opdager at vi har kamera med, så lægger hun sig ned og kigger nysgerrigt op på den fototossede forælder… Her i eftermiddag var hun sågar oppe og støtte på tæerne, sådan så hele kroppen var løftet – min datter er tilsyneladende et lille muskelbundt (og det er så nu jeg tænker, at hvis jeg bare bruger Irma som instruktør, så er jeg nok rimelig fit inden min barsel er slut…hmmm…)

Og ja, det er den jo lige om lidt! Selvom jeg da glæder mig til at komme på arbejde igen – på den der faglig bevidstheds-agtige måde (snak med kolleger, arbejdsmæssige udfordringer, møder og alt det andet der fylder sådan en arbejdsdag) – så forudser jeg alligevel at blive pænt misundelig på manden når det er min tur til at tage afsted om morgenen. Selvfølgelig er jeg da glad på hans vegne, jeg er sikker på at han vil nyde alle ugerne sammen med Irma til fulde, men jeg ser mig selv cykle en hel del hurtigere end normalt for at komme hjem til den lille familie 🙂 Ikke mere snak om barelsslutning, mine sidste to måneder skal bare kampnydes!!