En komplet 4-årig og en hormonel pige på 7

Jeg er lige kommet tilbage fra lægen med Olga. Hun sidder her ved siden af med præmien: Tegnefilm og slik! Hun bestod nemlig med glans til dagens 4-års-undersøgelse med indlagt vaccineskud i låret. Alt gik godt: Syn, hørelse, lunger, hjerte, højde, drøjde og motorik. No worries. Og hun nåede dårligt nok at sige av før vaccinen var indvortes. Med et lidt forundret blik på lægen “hvad fanden bilder du dig ind”-agtigt, der nærmest forsvandt som dug fra solen da et lilla plaster kom på stikket, og en lille dinosaurus landede i hendes hånd. Sådan. Done.

Mor og datter til lægen

Hun er og bliver pigen der overrasker mig. Lige så yndig og bedårende hun kan være, lige så hidsig og kontrær kan hun blive på 0,5. Men jeg nyder de yndige stunder – lige som da hun i går aftes kom trissende ind midt i dobbeltsengen inden nogle af forældrene var faldet i søvn. Et lille smil, og så et tilfredst suk, og tilbage til drømmeland – lige der midt i smørhullet. Helt uimodståelig og sød. Det er godt med den slags minder i maven når hun tramper surt og skrigende op af trappen inden klokken er 7 om morgenen – fordi natkjolen føltes forkert og fordi moren ikke ville hoppe op efter en anden… *huskehuskehuske*

Og apropos børn med omskifteligt humør, så er Irma også igang med en eller anden interessant overgang. Vi kan nærmest ikke sige noget til hende før vi bliver skudt i skoene at ‘skælde ud’, ‘være sure’ eller reaktionen “hvorfor skal I altid være så tarvelige?”. I går aftes brugte hun over en halv time på at være sur og ked af det, og da jeg så blev temmelig irriteret på hende (diplomatisk efterredigering af undertegnede…), blev jeg kaldt den sureste mor i hele verden. Hvilket ikke helt hjalp på mit humør… Jeg må på en eller anden måde få teflonbelagt humøret til at håndtere børns vredesudbrud og sære dårlig-mor-beskyldninger. Ved bare ikke lige hvor jeg finder det kursus, hvor man lærer at tage den slags teflon på? Synes ikke jeg har set det i aftenskole-kataloget?..

Reklamer

“Du må godt lige tage dine børn med ud på gangen”…

Jeg var en anelse overmodig i går. Jeg holdt en hjemmearbejdsdag med indlagte speciallæge-besøg MED børn. Ærligt talt ved jeg ikke helt hvad jeg havde forestillet mig.. Det blev mest til arbejde i går aftes kan jeg allerede godt nu afsløre..  Jeg skulle både nå hen til en blodprøve-klinik og en øjenlæge – og have et eftermiddagsbesøg med veninde og hendes børn. Nogle gange går der bare lidt en tidsoptimist i mig, og jeg tror jeg kan det hele på den halve tid. Og nogle gange lykkes det…

Det gik rigtig fint med blodprøven. Venteværelset var udstyret med bøger og lidt legetøj, så pigerne var fint underholdt. De kom med mig ind, og mens Olga var mest optaget af et vikle sig ind i forhænget til aflukket, stod Irma med halvt sammenknebne øjne og kiggede på nålen i armen. Lidt væmmeligt. “Gør det ondt, mor?”. Hun endte med at blive næsten overbesvist om, at en blodprøve var okay at få lavet.

Hos øjenlægen – som ligger inde midt i Rødovre Centret, hurra – var det en anden sag. På det her tidspunkt synes jeg selv jeg havde været ret smart, og havde pakket tasken med både vand, müslibarer, frugtstænger og andet godt. Klokken nærmede sig frokosttid. Også her var venteværelset udstyret med duplo og papbøger – og efter 3 minutter var vi færdige med de 5 bøger, der lå fremme. Pigerne begyndte at lege med lego. Og Olga kastede ét blik på sin søster og tog en hurtig beslutning om, at hun under ingen omstændigheder måtte få nogle af klodserne. Lige meget hvilken klods Irma greb ud efter, skreg lillesøsteren: “NEEEEEEEJ, DET ER MIIIIIIINE KLODSER!!” Der var (naturligvis) temmelig mange mennesker i det lille venteværelse, og lige til venstre for legestationen stod et eller andet særligt tjekke-syn-apparat, som lægen selvfølgelig skulle bruge lige der hvor Olga skreg højest. Ret tørt henvendte han sig til mig med ordene “I skal dæmpe jer eller gå udenfor, det her er altså en arbejdsplads”. Åh, skamme skamme. Så måtte jeg hive begge piger med ud på gangen hvor de på skift spurgte “Hvorfor skal vi være her?” og “Hvornår skal vi hjem?”. Skøn tur til lægen.

Jeg skal simpelthen øve mig på, at det nogen gange er okay at gøre ting på egen hånd og ikke for enhver pris være sammen med ungerne.

Selfiedronningen

Og hvorfor så alle disse læger?? Nåja, pga nogle mærkelige pletter i mit ansigt har hudlægen sat mig på anti-malaria-piller (åbenbart ganske almindeligt at bruge på udvalgte hudlidelser og gigt…), og da en af bivirkningerne kan være en forringelse af synet, skulle jeg have tjekket synet nu og igen om et år.

22. december

Da jeg i morges bad Irma om at hjælpe med morgenmaden så hun noget overrasket ud, da hun åbnede køleskabet og ikke rigtig fandt noget mad. Lidt sjovt. Og da vi lidt senere fandt al maden ude på altanen, var alting stadig 100% troværdigt. Jeg er vild med at lyve for mine børn…

I dag har pigerne og jeg været på regnvejrstur. Først en tur til lægen da Irma havde klaget over ondt i ørerne. Men da de “kun” var lidt røde, mente lægen at vi skulle se tiden an. Og hun har faktisk ikke klaget siden. Så måske var det bare lidt vinter-hoste-relateret-øre-halløj. Vi håber. Olga formåede også at komme galt afsted i dag. Hun står og hopper i sofaen, og falder så megauheldigt ned og slår munden ind i sofabordet. Hun har klaget over at have ondt i tanden her til aften, så måske skal vi et smut til tandlægen i morgen… bare for at peppe førjuledagene lidt op.

Bortset fra det var vi på Vesterbro. Jeg skulle ind til allerbedste Hanne

og købe de sidste gaver. Og bagefter tog pigerne og jeg på cafe og drak varm kakao. Vi gør det egentlig ret sjældent, det her med cafebesøg, så jeg var positivt overrasket over hvor nemt det gik. Ingen kakaouheld og ingen hysteriske anfald. Pyha.

Pigerne har leget afsindigt godt i de timer vi har været hjemme i dag. Sådan helt fordybet og i deres egen verden. Mest parallelt med hinanden, men også lidt sammen i ny og næ. Det har været helt idyllisk at kigge på, selvom jeg har måtte stoppe storesøsterens hundsen omkring med lillesøsteren fra tid til anden…

Mens manden her til aften er gået ud for at møde en gammel ven (og rendt ind i Lucas Graham!!), så har jeg været begravet i marcipan, nougat og chokolade. Køleskabet er proppet med ting, der skal gøres færdige i morgen – overtrækkes og pensles. Det blir godt. Jeg har også lidt fødselsdagsforberedelser at se frem til… Men det tager vi i morgen.

Nisseline har tilsyneladende arrangeret et spil Nisse-billedlotteri med bordnisserne her til aften, og jeg håber pigerne gider spille videre med mig i morgen tidlig…

Nissespil

Nissespil

108cm, 22kg, 44cm

Så kort kan det vist siges… Irma og jeg var til hendes fire-års-undersøgelse ved lægen i dag. Og hun bestod alle de opgaver hun fik af lægen med bravur; gå på hæle, gå på tæer, hoppe, tælle til ti, nævne alle de farver hun havde på sit tøj (og vi kører seriøs mix-and-match, så der var mange) – og sagde så bagefter: “Du skal også spørge om jeg kan hinke”. Nåja, man skal da prale når der er nogen der kigger stolt på. Men fireårsundersøgelsen er en af dem med afsluttende vaccineskud, så der var også lidt piv – og moren gav meget nemt efter da vi kørte forbi bageren på vej hjem. Fastelavnsbolle med lyserød glasur er åbenbart kuren for vaccineskud. Det er hermed fasttømret.

Og så er bloggen her været grobund for at jeg er blevet kontaktet af en pige, der gerne vil passe vores børn. Lyder det mærkeligt? Jo, det synes jeg faktisk umiddelbart også… Men det viser sig at pigen bor i nærområdet, i ny og næ arbejder i pigernes institution og derfor kender dem begge to, og har babysitter- og pædagogmedhjælpererfaring en masse. Det er sgu da cool. Nu skal vi lige have inviteret hende på kaffe og mad, og have en snak om forventninger og den slags. Men tænker, at det i første omgang kunne være skønt med en, der kan sidde brandvagt mens pigerne sover og vi sniger os i biffen. Det kunne sgu da være luksus!

Og apropos luksus, så var jeg været på den skønneste venindetur i sidste weekend – er faktisk stadig helt høj efter turen. Fire tøser, der har kendt hinanden i forskammet mange år, nyder et døgn i København med frokost, shopping hos verdens bedste designer-Hanne, god mad og masser af drinks – toppet med hotelovernatning og brunch. Oh yes – mit februarbudget på lommepengefronten er overtrukket max, men det var så megafedt, at det er værd at spise havregrød for! Og har netop i dag fået den fede sms, at tøjet jeg købte/bestilte og fik rettet til så det netop passer mig, er på vej i en pakke! Så mit første mål for 2014 med flere venindeoplevelser er hermed seriøst i gang. Selvforkælelse udover alle grænser.

(Og med hensyn til selvforkælelse kan jeg også godt afsløre, at det går ret dårligt med et af mine andre 2014-mål, nemlig de hersens overskydende kilo… Har været på vægten for en måned siden, og tror ikke det er en god ide at træde op på den igen. Ikke hvis det gode humør skal bevares. Har valgt at ignorere vægten for nu og bruge mere tid på neglelak – mere shine, mindre brok.)

Slikke-is

Ja, det er ikke noget frækt.. bare Irmas ord for en slikkepind. Hun fik en fin rød (og garanteret ukorrekt og farvestof-fyldt…) slikpind hos frisøren i går. Og den eneste gang hun har fået en før, var hos, ja: frisøren. Og den var en absolut formildner af alt hvad der kunne forekomme af modstand hos lille fis, der helst ikke vil have rørt ved sit hår… Men der er åbenbart andre boller på suppen når vi er ved den søde frisør på Gammel Køge Landevej. Jeg har skrevet om hende før, men jeg bliver nødt til lige at anbefale stedet igen. SÅ god og virkelig i børnehøjde – med tegnefilm og slikke-is 🙂 Og jeg var så optaget af selve klipningen, at jeg selvfølgelig glemte at tage billeder… eeeehhh! Skal virkelig stramme op på billedfronten!!

Irma og jeg holdt fri i går – eller, Irma holdt fri sammen med mig, der jo nyder den skøøøøøønne barselstid. Og vi var på besøg hos morfaren det meste af dagen. Det var en fed dag, hvor Irma både holdt en mindre sangopvisning for morfaren og jeg, og fortalte et hav af røverhistorier fra børnehaven. Det føles meget luksusagtigt at tage sådan nogle dage med Irma, hvor ingen af os er syge, men bare kan hygge sammen på fuld skrald.

Inden frisør og morfar bød dagen i går på lægebesøg. Ikke noget alvorligt, bare et graviditetstjek. Irma var meget optaget af hele seancen, og snakkede næsten mere med lægen end jeg gjorde… Jeg blev til gengæld også ret mundlam da jeg trådte op på vægten, men ikke et ord mere om det…  Og det er fedt at høre at Irma er begyndt at blive mere modtagelig overfor når folk spørger hende om storesøsterrollen: “Nå, så du skal snart være storesøster”, “så kommer der snart en lillesøster derhjemme”, eller lægesekretæren i går, der begyndte at fortælle Irma, at det jo nok ikke bliver så sjovt i starten med en baby, der stjæler mors opmærksomhed… øøøhh tak?? Irma svarer fint og snakker med, nogle gange dog enten om hendes egen tykke mave, eller om at hun skal være storebror… Nåja, det hele kan jo ikke være lige rigtigt. Så mangler vi jo så bare at moren og hjemmet bliver klar til baby, og jeg er så småt gået i gang med redebyggeri vol. 2. Det handler i første omgang om seriøs oprydning – for hvor filan skal lillefisen være, sove, pusles og alt det andet?? Vi skal lige have indrettet os lidt mere fikst. Hvilket vel egentlig betyder, at jeg fylder i store sække, og finder på fikse løsninger, og manden slæber sække til storskrald og flytter møbler… Velkommen tilbage til 50’erne, og sæt så i gang!!

Øretjek

I går var vi til lægen, Irma og jeg. Og i lyset af 2-års undersøgelsen, som forløb virkelig skidt og med rigtig mange tårer, valgte jeg at forberede barnet på hvad der skulle ske. Jeg fortalte hende at nu skulle vi ind til lægen, og at lægen skulle kigge på ørerne, og at det (vigtigst af alt) overhovedet ikke ville gøre ondt. Og mens vi sad i venteværelset snakkede Irma meget fuld af forventning om at vi nu skulle ind til lægen og have kigget på ørerne. Det gik så fint det hele (så kan man jo spørge sig selv hvorfor jeg ikke bare havde gjort det sidste gang…), og ørerne fejlede ikke det mindste.

Pga. natterod, meget råben og udpræget jeg-gør-lige-det-modsatte-af-hvad-jeg-får-besked-på, havde vi både fra vuggestuen og fra Øglemor fået anbefalet at tjekke ørerne. Og det er jo altid dejligt at konstatere at barnet er rask og sundt – mindre heldigt at hun er et råbehoved med hang til selektiv hørelse…

I vuggestuen var mistanken pludselig kommet fordi Irma bl.a. var blevet ved med at kaste legetøj ud fra svalegangen foran deres stue på 1. sal. Ikke at hun havde ramt nogen, men hun synes tydeligvis at det dybt tarveligt at hun 1) skulle hjælpe med at samle dem op og 2) at hun ikke længere måtte lege på svalegangen. Det her var bare én event ud af flere hvor hun ikke havde hørt efter, og hvor hun havde gjort det præcist modsatte af hvad pædagogerne havde sagt…

Hun er desuden ved at udvikle nogle seriøse prinsessenykker – hvis hun ikke lige gider tage sine sko af eller har brug for en hånd med jakken, så kalder hun bare på Emily. Bedsteveninden er altid på spring til at hjælpe, sød som hun er, og ankommer på et splitsekund to-the-rescue af doven Irma, der ligger med et ben i vejret så skoen lige kan tages af. Altså!!.. Det er da ikke i orden! Herhjemme får jeg et NEEEEJ hvis jeg tilbyder hjælp med tøjet, men der er selvfølgelig forskel på folk… Nu er problemet bare, at det i dag var Emilys sidste dag på stuen, efter påsken rykker hun op i børnehaven. Og selvom den heldigvis bare ligger lige nede af gangen, skal Irma nu til at have en hverdag uden bedsteveninden. Jeg føler SÅ meget med Irma, for hun er jo i lykkelig uvidenhed om den forandring der ligger forude. Vi har selvfølgelig snakket om det, men det bliver først virkeligt når hun kommer tilbage efter ferien.

Nå, det er da kun til at blive trist af at tænke på. Nu skal vi den næste tid holde ferie og have hyggelige besøg – og lege husejere mens mine forældre er på ferie. Jeg fik lige den bedste sms fra min far i dag, hvor han skrev at legehuset i deres have nu er udstyret med køkken og legemad, og at der er fyldt sand i sandkassen. Så fås forældre da vist ikke bedre 🙂

2-års undersøgelse

Så blev det tid til Irmas 2-års undersøgelse. Jeg havde fået tid til hende klokken 12 – hvilket var sindsygt dumt at sige ja til, da jeg godt vidste at det højst sansynligt ville være en dårlig tid ift middagslur. Og det er bare lidt svært at fortælle lægen om mit talende og fremmelige barn når hun græder og ikke mæler et ord. Irma begyndte allerede at græde da lægen ville måle hendes hoveds omkreds… Og da vi nåede til ørerne gik hun helt bananas. Hun ville ikke stå på vægten og ville heller ikke måles. Og det med at blive lyttet på brystet måtte lægen aflyse, der var kun skrig i stetoskopet… Hele turen hjem i klapvognen gned hun øjne og syntes vist at livet var pænt hårdt.

Herhjemme steg humøret gevaldigt og der var kun lidt brok over at blive puttet. Eller sagt på en anden måde: brokken stoppede og snakken startede… Hun har snakket uafbrudt i tre kvarter indtil faren gik forbi barnets dør. Alle de vanlige putteting var blevet smidt ud over kanten af sengen, og Irma sagde: Ikke sove mere, far… Slut med den middagssøvn… Nu er der dømt boglæsning mens jeg prøver at tage mig sammen til at tage en tur på legeplads… Shit man bliver doven af at holde ferie!!

Så fik vi også prøvet det..

Ringet til vagtlægen altså… Vi er i dag kommet hjem fra familieweekend på Fyn og i Jylland, og Irma har da været lidt pylret, men ikke noget særligt. Og generelt har hun bare hygget med Farmor og Bedstefar uden de store problemer. Men efter et par timer herhjemme eksploderede vores lille glade pige i skrig og skrål. Vi har ALDRIG prøvet noget lignende!! Og efter 3 kvarter uafbrudt gråd, ringede vi til vagtlægen. I de 45 minutter havde vi prøvet stort set alt: mad, vand, mælk, vælling, figenstang, sang, siddende hos far, liggende hos mor…alt!! Manden ringede til vagtlægen, som bad os vente og se tiden lidt an (gad vide hvor mange gange han siger det på en vagt?…) Og efter lidt debat blandt mor og far (på kanten til desperation) foreslog manden at vi gav Irma et bad. Hun elsker jo at være i bad. Lad mig sige det kort: Det var en skøn halv time!! Lige indtil hun skulle op igen…

Og det var her vi måske måtte erkende, at vi ikke helt kan kende forskel på smertegråd og hysteri-gråd. Her tror man, man ved alt!? For efter badet begyndte hun at græde lige så voldsomt når jeg tog min mobiltelefon eller fjernbetjeningen fra hende – og det var jo ikke ligefrem fordi jeg fjernede noget vitalt fra hende! Så vi aner simpelthen ikke hvad der er gået galt i dag – måske får babyer jetlag af storebæltstunneller??..

Og så til ugens gode nyheder – for der er faktisk to!!

Irma har gået sine første skridt! Hele 3 af dem. Det skete i torsdags og hun har ikke gjort det siden 🙂 Og det passer nu alligevel ikke helt, for hun har taget et par små skridt henover weekenden, et af gangen.  Vi tror ikke rigtig hun har opdaget at hun har gået selv, hun virker meget mere stolt når hun går lejligheden tynd med en af os i hænderne..

Og så har vi sgu fået vuggestueplads!! Her gik vi og troede at det ikke blev i år, og så kom brevet alligevel!! Jeg tror ikke helt jeg har fattet det helt endnu. Nu er der så bare liiige den detalje at vi jo faktisk har fundet en privat dagplejer, og nu bliver vi nødt til at ringe i morgen og sige at vi trækker os ud af aftalen. Vi har det begge lidt skidt med det, og jeg tror faktisk også det kommer til at koste os en ½ måneds opsigelse. Men hvad pokker! Det er stadigvæk en kæmpe lettelse 🙂 Nu håber jeg bare de kan finde et andet lille barn at passe!