Hej hej støttehjul, og hej læsning!

3 år og 9 måneder – og nu er hun uden støttehjul. Og pænt stolt af sig selv. “Jeg er faktisk rigtig god til at cykle på to hjul!”. Ja, det er du faktisk, Olga. Det er så dejligt at den lille pige med så meget vilje, også kan kanalisere den udi noget supersejt. Og nu cykler hun altså – hele vejen hen til børnehaven og retur. Vi skal lige have en hånd på sadlen når hun starter, men lur mig, om det ikke er slut når vi nærmer os weekenden.

Og det her læsning med Irma, de 20 minutter om dagen, det virker sgu. Årh, de er altså bare kloge, de lærere. Burde jo have vidst at de nok havde ret. For hold nu op, det går hurtigt fremad. Irma har fået en læsebog med hjem fra skolen. En ordentlig sag, der dårligt nok kan hænge sammen, om Ida og Emil og en masse temmelig fjollede historier. Irma synes den er vældig skæg, og det gør jo læsningen ret nem – eller nemmere i hvert fald. Og pludselig læser vi næsten 10 sider på de minutter hun magter, i stedet for fem eller tre. Og jeg kan høre at hun læser ordene, for når hun ikke gider mere eller er træt, begynder hun at gætte hvad der står i stedet for at stave sig frem. Og det er sjovt at følge hendes fremgang, for hun kæmper bl.a. lidt med d og b, og har svært ved at huske hvilket der nu er hvad. Så Adam bliver hurtigt til Aben, og Drive bliver til Blive – og ting i den duer. Men jeg tror hun lurer den af ret snart, det er bare lige de sidste detaljer der skal på plads.

Og lidt ligesom de her små skønhedsfejl i hendes udtale, som jeg faktisk synes er SÅ hyggelig, så gør jeg ikke det helt store nummer ud at arbejde med det. Det kommer jo. Og indtil da siger hun stadig “Ovre i skolen, djorde vi…” eller “I Ludo må du slå igen når du har slået en blogus”. Ludo bliver faktisk lidt sjovere på den måde!

Reklamer

Må jeg godt ligge og læse lidt?

Er der nogle bibliotekar- og andre bogglade forældre der kan svare nej til sådan et spørgsmål?? Læs du bare alt hvad du vil, skat. Lige indtil øjnene ikke kan mere og du bare bliver nødt til at lukke dem. Bare lige et øjeblik… Læser igen om et øjeblik… 

Elsker at Irma er så glad for at læse at hun sniger sig til at læse to sider mere, selv da jeg endelig måtte sige at nu skulle hun altså lægge bogen og lukke øjnene. Og at hun nu glæder sig læsetime i skolen. At hendes yndlings i skolen; legetime, nu kan blive udfordret af noget nyt. Er temmelig stolt af min store pige, der griber det at gå i skole med alt hvad hun er. 

Hun tabte sin sidste mælkefortand natten mellem søndag og mandag. Og indtil jeg fik rystet dynerne mandag eftermiddag, troede vi at hun havde slugt den. Men et lille pling på gulvet afslørede den. Og Irma havde noget at give til tandfeen. Nu kan hun ikke fløjte mere, og t’er er også lidt svære at sige. Men lige om lidt har to spritnye med takker. Tror hun føler sig meget stor for tiden – med rette! 

   

De magiske historier om Emma

Det er ikke ligefrem noget nyt, at der bliver læst mange bøger her hos os. Men på hver vores måde. Min kære husbond læser seriøst mange bøger, og har en imponerende evne til at kaste sig ind i en bog mens børnene ser film eller på andre tidspunkter, hvor der lige er tid til et break. Mit bogindtag er i den grad nedadgående lige nu. Mine lydbøger er pt. blevet overtaget af podcasts (Den Korte Radioavis og The Guilty Feminist primært!), og den bog jeg startede på 1. januar (for NU skulle det være) ligger stadig på nathylden med et bogmærke sådan cirka halvvejs. Min udfordring er, at jeg simpelthen falder i søvn. Lige meget om jeg går i seng klokken 9 eller klokken 11, så læser jeg halvanden side og forsvinder nærmest mentalt ind i puden…Zzzzz… Pigerne kan læse (eller få læst op nærmere – og det er her mit bogindtag stiger igen: Igennem børnebøger) i flere timer i streg. Olga lytter intenst, mens Irma er nået til det stadie hvor hun beder os om at stoppe for at hun lige kan få svar på nogle spørgsmål. Og nu er hun minsandten også nået dertil hvor hun kan læse de helt spæde læs-let-bøger selv! Det er megasejt – og hun er simpelthen så stolt.

Men det allerbedste der kan ske, er når der er god tid til putning, og god tid til at far kan fortælle en Emma-historie. Historier om en pige på vist nok Irmas alder, som der sker alverdens eventyrlige ting for. I virkeligheden ved jeg ikke ret meget om historierne, for jeg er jo ikke til stede når de bliver fortalt. Men begge piger fortæller lidt om Emma fra tid til anden. Om de hemmelige rum hun finder, om at hun kan blive lillebitte og om da hun besøgte et suttetræ… Jeg er ret betaget af det her univers som faren bygger op for pigerne. Historier som kun er deres, og som de har sammen.

Og da Irma forleden havde læst sin første bog, viste faren hende den bog han selv var igang med. En eller anden 700-siders hardback,  bladrede siderne igennem og sagde: “Og når du bliver lidt bedre til at læse, så kan du læse store bøger som den her, og bøger, som indeholder mange 1000 Emmahistorier.”
Irma nærmest måber og siger så efter lidt “Og hvis jeg så også lærer at skrive, kan jeg også skrive nogle historier selv… Far, kan man blive rig af at skrive?” Og værsgo, et styks 6-årig i fin balance mellem kulturen og kapitalen… 😉 Vi kan så bruge de næste mange år på at få vægtskålen til at veje tungest på den rigtige side!

Højtlæsning og formidling

Det der roder mest med herhjemme er bøger. Uden tvivl. På stuebordet ligger der bunker af tegneserier, romaner og billedbøger, og det samme gør der er i vindueskarme, på køkkenborde og ofte også på gulvet rundt omkring i lejligheden. Som regel går jeg en runde i løbet af dagen og samler lidt sammen, stiller på hylder og sætter væk. Men lige så ofte går der et splitsekund, så er der igen bøger allevegne…

Vi har også bøger der ikke bliver brugt og kigget i ret ofte, og på et tidspunkt hvor ingen kigger, bliver de nok langsomt sluset ud af hjemmet (og muligvis op på fjernlageret AKA sommerhuset…) Og her fik I også en meget sigende indsigt i, hvem der er samler og hvem der er udsmider i vores lille hjem…

Nå, men vi er jo rigtig glade for at læse højt for pigerne – alt fra rim&remser til tunge og lette billedbøger og tegneserier. Irma er også blevet glad for lydbøger, men helst dem hvor hun kan følge med i bogen ved siden af. Og fordi vi er så glade for Miyasakis tegnefilmsunivers, har Irma også slugt hans mangategneserier “Det levende slot” i 4 bind.

Når vi har været på biblioteket, kan Irma sidde for sig selv længe efter vi er kommet hjem og bare nærstudere bøgerne, og undersøge hvilke af dem hun helst vil have læst højt. Og jeg synes både det er fascinerende og en anelse kedsommeligt, at børn trives så godt med gentagelser og genkendelsens glæde. Alle de bøger af J.M. Strid som vi har på hylderne er blevet læst et utal af gange. Vores eksemplar af “Min mormors gebis” er lige ved at falde fra hinanden.

Her til eftermiddag spurgte min mand om han skulle tage nogle nye tegneserier med hjem til Irma, fra biblioteket. Hun svarede, at det skulle være nogle som han ville læse højt for hende nogle gange, for så kunne hun læse dem højt for Olga og på den måde huske dem bedre.

Og på en måde siger det alt om hvorfor det er så skidevigtigt at læse højt, og bringe ny inspiration til børnene via bøger. At vores 5-årige datter allerede nu brænder for at give det hun har fået videre til sin lillesøster, siger også noget om hvor fedt det er at formidle. Og især hvis du kan få lov at formidle noget du elsker.

Olga læser Willy-bøger

Olga læser Willy-bøger

Vinder – af noget…?

Jeg er så skideheldig at jeg har fået tilsendt Annamette Fuhrmanns nye bog Længsler & leverpostej direkte fra forlaget. Jeg så den lille posthuslap i går og tænkte “kan det mon være??”. Og det var det sgu! Sådan. Eneste anke er, at jeg ikke aner hvorfor jeg har fået den, eller hvem jeg har fået den af… Jeg har deltaget i 5-6 blog-konkurrencer rundt omkring, og jeg synes jo jeg har været rundt og kigge, men ingen af stederne (hvor jeg kan huske jeg har været) står der mit navn på vindersedlen! Så tak, where ever you are!! Og i hvert fald, tak Annamette for at have skrevet bogen, som jeg glæder mig helt vildt til at læse 🙂 Den handler kort fortalt om det knas i parforholdet, der kan komme, når børnene er landet på adressen, og verden drejer sig meget mere om dem, end om de voksne. Som der står på bagsiden: “Du kender historien: Kvinder møder drømmemand, de forelsker sig vildt, flytter sammen, æder hinanden med glubende appetit, lige til de får børn af det. De elsker hinanden inderligt indtil den dag, bolværket begynder at knage, og de indser, at der er kommet alt for langt mellem både kærtegn og knald“. Jeg tror muligvis det er en af de ærligste bøger jeg længe er stødt på, og lige så snart jeg har skrevet færdig her, skal der drikkes the og læses bog!!

Men først skal jeg lige dele den seriøse knibe jeg var i lidt tidligere – for ca. 40 minutter siden… Min mor var netop kørt mod vestegnen efter et hyggeligt aftensmadsvisit. Og lækkersulten var direkte alarmerende!! Jeg begyndte at kigge efter Hjemisbilen fordi jeg mente at have hørt nogle klokker (det lyder faktisk ikke helt raskt når det sådan bliver skrevet…), og begyndte at argumentere overfor mig selv hvor langt væk jeg egentlig kunne tillade mig at løbe hen efter is mens Irma sov… Endte med ikke at kunne forsvare det (phew!), og holdt også op med at høre klokker… Jeg hoppede forbi min søsters flickr og faldt over hendes seneste kagebillede – det hånede mig, det var hvad det gjorde!! Og jeg kom i tanke om konceptet “en kop kage“, som jeg faktisk også har skrevet om tidligere. Et hurtigt kig i køleskabet og jeps, alle kageingredienser var i hus! 10 minutter senere var der kage og varm the på bordet. Kagen er med lakrids og blåbær – god kombi!! Og jeg kan afsløre at lækkersulten nu er forsvundet, men i stedet har byttet plads med kvalme og halsbrand… Jeg tror dog ikke det er kagens skyld (det var jo lutter gode sager jeg kom i den kop!), men derimod babyens. Så sæt igang 😉

Om gode intentioner

På mit natbord ligger de fire bøger her + et blad. De tre faglitterære har jeg haft bestilt hjem på mit arbejde (og hvis nogen har misset det, arbejder jeg på et bibliotek), og den nyeste Jo Nesbø lånte jeg af min søster i efterårsferien. Jeg har haft bøgerne liggende på min hylde over sengen i et par måneder nu, og den sorte samvittighed bliver federe og federe… Der er bogmærke i alle bøger, og søsteren min blev færdig med Nesbø på en uge mens vi var i Rom. Mens vi drak 8 paller rødvin, mens vi kiggede på antikke monumenter og mens vi legede og spillede spil med ungerne! Krimien er på omkring 600 sider og jeg er ikke engang halvvejs, og jeg har haft knap to måneder!!! “jamen, så er det vel fordi du læser alle de bøger om familieliv og børnepsykologi, Marie?” Njaaaa… Ikke rigtigt!… “Så får du vel set en masse spændende serier eller film?” Faktisk heller ikke, nej… Det eneste jeg rigtig får læst er blogs, lidt netavis, facebook-opdateringer og en fandens masse børnebøger… Men gode intentioner har jeg!!

Jeg har den der slags sovehjerte der gør, at jeg kan sove hvor som helst og hvornår som helst (tak Far!!), men det betyder også bare, at når min krop bliver placeret på et blødt underlag, så skal der ske en hulens masse aktivitet (…) for at jeg kan holde mig vågen. Og her er læsning bare ikke en af de her høj-aktivitets-ting… Vi har ikke fjernsyn i soveværelset fordi jeg så stensikkert ville se dobbelt så meget tv, som jeg gør nu (og jeg har en hang til at falde ind i ting, jeg har set før, hvilket egentlig bare er spild af tid!), og fordi jeg rent faktisk godt kan holde mig vågen til tv! For et par uger siden tog jeg den bærbare med i seng og stenede Amerikansk X-faktor fra DR HD, fantastisk fjernsyn BTW! 🙂 Og jeg holdt mig vågen i MANGE timer. Det giver jo ingen mening! Men tilbage til de gode intentioner… Jeg har en deadline med Nesbø (burde nok egentlig have en deadline med biblioteksbøgerne først, meeeeen…), og den hedder jul! Min søster kommer til Sjælland og fejrer jul, og jeg har store planer om at kunne sige “tak for lån” og komme med en finurlig kommentar, der indikerer at jeg HAR læst den færdig! Kan godt bruge lidt opbakning, vær sød at heppe med!!

Igen og igen og igen…

Jeg undres. Jeg har naturligvis oplevet børn, der elsker at se den samme film igen og igen, lege den samme leg, høre den samme lydbog. Og jeg forstår godt det her med, at børn lærer igennem gentagelser, men Irma har nogle enkelte bøger med lyde på – dem der med en lille knap, der siger “dyyyt-dyyyt” eller Bamses pruttebog, der både har en pruttelyd, en “tihvertifald, Bamse” og en “rap rap rap”…Sjovt nok er det bøger Irma har fået i gave…tak kære venner 😉 Disse bøger er et sandt hit lige nu! (Og har været lidt for længe, hvis I spørger mig!) Men der er altså grænser for hvor mange gange gider læse bogen – i streg. Når vi er færdige med den, bladrer Irma om til s. 1 og siger “meeeere”, great… Men der er vel en form for karma-straf tænker jeg – når jeg tænker på hvor mange gange jeg har set den førnævnte Frk. Nitouche, eller hvor mange gange min mor har læst Krummerne… Det er vel livets hjul… det er sgu bare lidt nederen!

– okay, ved godt at jeg faktisk er for gammel til den slags udtryk, men bliver jo inspireret af alle de studenter der drøner byen rundt for tiden (selvom de med sikkerhed har nogle mere opdaterede udtryk!!)

Men nu er fredags-fladheden i den grad ankommet til min krop, og jeg vil gå ind og dejse omkuld. Jeg skal nemlig være frisk til i morgen! Lørdagen byder på fødselsdag x 2 – det er den samme fødselar, men fejringen er todelt. Først er vi budt på lagkage og rundbold i Kongens Have, og dernæst er jeg inviteret til aftenfest med lækker mad, paraplydrinks og tøsefnidder – det skal jeg være vågen til!!

Boller op, og boller ned…

Jeg har fået fornyet respekt for enlige forældre i denne uge! Manden kommer sent hjem alle aftener i denne uge, og skal tilmed afsted på personaleweekend lørdag-søndag. Så jeg synes virkelig jeg er mor på overtid herhjemme! Jeg er godt klar over, at dette er virkeligheden for mange, og at jeg lyder ganske forkælet i mine udsagn, men vi plejer at have en uge hvor vi er gode til at aflaste hinanden og deles om madlavning, badning, putning mv. Og så er det sgu sejt når det kun er mig, der er den… Og så er det kun onsdag?! Hvad pokker sker der lige for det!!

Og nu til noget langt mindre seriøst…

“Rap rap” rappede Ælling og snaskede på Bamses bolle. “La’ så vær”, sagde Bamse og holdt godt fast i bollen, mens han slog en lille prut og var lige ved at falde på numsen. “Rap rap – mig ha’ mer’ bolle”, sagde Ælling. “Der er masser af boller henne ved hulen, og du må få dem alle sammen, hvis du leger skjul med mig, Ælling” sagde Bamse. “Jodleho-hi-hu-hu, kom så og find med”.

Vi har fået denne fantastiske bog af nogle gode venner, men ingen af os herhjemme, kan læse denne side uden at knække helt sammen af grin… Vi bliver vist aldrig helt voksne 🙂

Og apropos boller (…) er jeg begyndt at stresse lidt over at det jo snart er fastelavn (ja okay, der er knap halvanden måned endnu, men det bliver Irmas første gang med udklædning, og det synes jeg lægger et vist pres…). Da jeg var lille elskede jeg at klæde mig ud, og jeg tror vist min kære storesøster (som er 6,5 år ældre end mig) kan fortælle om, hvor mange gange jeg har været inde og “låne” hendes makeup som en del af et kostume-projekt… Fastelavn har altid været rigtig sjovt som barn, vi var jo ude og rasle og fik slik og penge alle vegne – gør man overhovedet det mere? Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig at sende Irma op og ned af Polensgade (her på Amager) som 8-9-årig for at rasle iført vinger og fekjole…Og er i øvrigt heller aldrig stødt på nogle børn herinde i byen, der praktiserer det. Nå, men jeg har i hvert fald sat jagten ind på et fedt kostume til hende den lille fis (se billede…) – og jeg arbejder ikke efter syselv-devisen, det er simpelthen for synd for Irma…