De der børn…

Så stod vi op klokken 05… igen… Kan vi ikke nå at stemme om nedlæggelse af vintertids-konceptet til det kommende kommunalvalg? For så tror jeg nok de fleste børnefamilier ville komme afsted og sætte deres kryds…

Men bortset fra de vågne børn på et virkelig upassende tidspunkt, så har det været en hel og aldeles skøn dag. Efter at være blevet advaret om stormvarslerne på arbejde, og om frarådning af udkørsel ml. 16-19 her til aften, drønede jeg ud af døren en halv time inden klokken normalt ringer ud. Så jeg nåede at komme hjem og stille bilen inden alle mennesker endte i køer på de danske veje. Heldigt med den slags fleksibelt arbejde! Pigerne var i fantastisk humør, selvom Irma godt nok var lidt stille og klagede over, at hun var træt (kan man tillade sig et “så kan du lære det”?…). Og normalt kan mandag alene på skansen godt være lidt op ad bakke, men i dag var pigerne bare i hopla. Irma underholder med sit nyerhvervede smølfesprog – herhjemme bruger hun bare prut i stedet for smølf… Så sangen hedder pludselig ‘Jeg gik mig over sø og land, her mødte jeg en gammel prut. Han sagde prut og sagde så…’ Og eftersom barnet synger HE-LE tiden, så kan I måske tænke jer til hvor mange varianter, der findes over ‘der bor en bager’, ’10 indianere’ og ‘Lille Peter edderkop’ (som i den udvidede version nu har 117 vers…who knew?)

Olga er ét stort smil for tiden. Hun er glad for sin vuggestue, glad for sin storesøster og glad for at gå. Hun vandrer rundt i lejligheden og bliver mere og mere sikker på sin vej. Alting skal også bestiges nu, senge, sofaer, bænke, toiletter og meget mere. Og den er sikker hver gang. Hun falder ned de første 5-7 gange hun kravler op, og så finder hun ud af hvordan hun får måsen ned først. Men det er ikke altid de små stænger kan mærke jorden, og så sidder hun ligesom fast på svævende grund… Hun giver ikke op! Og derfor har hun også røde mærker i hovedet og på kroppen mere eller mindre permanent… Hun øver sig også i at løbe – primært når storesøsteren hele tiden forsvinder om et hjørne. Men her er de små stænger altså ikke klar!

Og da morfaren kom på et kort uanmeldt visit midt i eftermiddagsgrøden, møffede Olga sig op af sin triptrapstol selv – hun kræver hurtige reflekser, den lille fis – fordi morfaren skulle have et stort kram. Det helt store, med armene rundt om halsen og kind mod kind. Og herefter sagde hun sgu ‘hej’. Vi var faktisk helt sikre. Vinkede og sagde hej. Okay, måske var det mere et ‘ej’, men intentionen var der, og hun synes det var sjovt at vi også sagde det.

Så jeg tænker, at hvis vi har en pige, der synger 93% af sin vågne tid, og en, der har sagt sit første ord inden hun er blevet et år, kunne det så være, at man skulle booke en weekend i absolut tysna i meget nær fremtid? For jeg tror vi går en øresmeltende tid i møde…

Larm og hensyn

Nogle gange bliver jeg bare sådan lidt børnetrodsig! Når vi atter engang får en henvendelse fra vores børnefamilie-fjendske andelsformand, der starter med “bestyrelsen har besluttet…”. Først måtte vi ikke have barnevognen stående et bestemt sted, så var vi for hysteriske fordi vi gerne ville have børnesikringerne på de nyinstallerede vinduer til at fungere (…) og nu har de set sig sure på vores cykelanhænger!

“Bestyrelsen har besluttet at I ikke længere må parkere vognen i den afsides have, som ingen benytter”. Nåja, nu har jeg redigeret en anelse i formuleringen… Nu skal vi parkere anhængeren ved alle cyklerne (hvor der på ingen måde er plads!!), ud mod vejen (hvor manden har fået stjålet cykler 3 gange!!!) og hvor vi kommer til at genere et hav af mennesker (måske faktisk alle dem, der IKKE sidder i bestyrelsen…). Og det er vi bare ræddi ræddi glade for… Vi har også mulighed for at stille monstrummet i kælderen, hvilket er skidenemt med småpylret 2-årig, når både kælderskakt og kælderdør er for smal til at den kan køres derned i ikke sammenslået tilstand…

Da Irma i morges valgte at hamre nyt træslot ned i køkkengulvet mens hun sang helt utroligt højt og klokken var lidt mindre end 7, var det manden der stille og roligt flyttede barn og slot ind på hendes tæppebelagte værelse, ikke mig… Som sagt, jeg blir lidt børnetrodsig (og hov, vi har et bestyrelsesmedlem som underbo..)