Måske nemmere end forventet?

Selvom Irma nu for fuld skrue viser interesse for at smide bleen og blive lidt billigere i drift, så har vi sammen med hendes pædagoger i børnehaven besluttet, at vi tager processen meget stille og roligt og helt i hendes tempo. I virkeligheden kunne vi måske godt tænke os at gøre en intens indsats og få den ble permanent af, men fordi hun næsten lige er startet i børnehave og bruger SÅ meget krudt på at afkode de nye regler der, så venter vi altså lidt. Men jeg må sige, at jeg altså virkelig har store forventninger om at det kommer til at gå nemt. Irma har selv taget initiativ til at sidde på toilettet mange gange, og i rigtig lang tid er der ikke sket noget ved det. Men nu – med inspiration fra de store piger i børnehaven – sker der virkelig noget på den front. Her til morgen rendte hun omkring iført undertrøje og intet andet. Og midt i en leg, siger hun højt, og faktisk næsten i løb: “jeg skal lige tisse”. Vi kigger undersøgende og let spørgende på hinanden, og jeg følger efter – lidt på afstand. Hun har selv sat sig op på toilettet og sidder så og tisser lige så fint, og komplet udramatisk. Det er ikke første gang det er sket, men dog første gang at hun er stoppet op og har mærket efter. De tidligere gange har vi kredset omkring toilettet, og min mor har sågar siddet på en skammel og læst bøger for Irma, mens hun forsøgte at koncentrere sig om sidde på porcelænet.

Vi har for lang tid siden købt sådan et stativ man sætter på toilettet, med et ekstra trin, to håndtag og et mindre bræt, så der ikke er nogen små numser, der falder i kummen… Ret smart lille anordning. Og nu hvor alting foregår i hendes helt eget tempo og på egen opfordring, er der ingen modstand og kun en stor og stolt pige, der øver sig i at trykke på træk-ud-knappen. Lige så snart Irma er lidt mere børnehavetrænet, sætter vi ind med lidt mere intens toilettræning.

Irma og jeg er netop kommet hjem fra legepladsudflugt. Og tiden med lange ture i klapvogn er ved at være passé nu hvor hun jo kan cykle selv. Og ja, ja, jeg er med på at lige så snart der kommer en baby i hjemmet, der skal bæres, køres og pusles, så kan alt det her stor-pige-tendens godt få lidt bagslag. Men indtil videre er jeg bare imponeret og temmelig vild med det.

 

Irma-modsat!

Har lige opdaget en ting jeg har glemt i dag. Eller rettere sagt, da Irma og jeg havde været på legeplads i dag med min veninde og hendes søn August (Agau, som Irma kalder ham :-)), går hun og fortæller om nogle af resultaterne fra 2-års-undersøgelsen. Hvortil jeg bare måtte spørge: “Hvilken undersøgelse??”. Det er jo den hvor lægen tester motorik, reaktionsevne og hører om alting er ok. Det ANEDE jeg da ikke!! Jeg troede seriøst at det var slut med lægebesøgene nu, altså indtil næste vaccination. Ups. Så nu skal jeg da have bestilt en tid…

Det var i øvrigt en helt fantastisk tur på legeplads i dag. Det er altså en fest at se hvor glade de to er for hinanden, og hvor godt de leger sammen. De render lige efter hinanden og skal gøre præcis det den anden gør. Det bekymrer mig dog en anelse at Irma er ret så provokerende for tiden – er bange for det giver hendes selskab gode og frække ideer. Jeg undskylder på forhånd!!

For provo, det er hun sgu! Og i dag har hun været i særligt godt Rasmus-modsat-humør. Så meget, at manden 2 gange i dag har bedt mig om at dæmpe stemmen… altså! Men det her med at gøre det stikmodsatte af hvad der bliver sagt, også når det er 10. gang, det er da lige til at flå håret ud af hovedet af!! Skal vist virkelig indøve en tæl-til-ti-ting herhjemme, hvis jeg ikke skal blive hæs i den kommende uge. I får lige et par eksempler: “Kom skat, du skal have flyverdragt på, vi skal på legeplads”. Irma kommer ind på soveværelset hvor alt vores overtøj er (vi har en MEGET lille entre, derfor), kigger meget drillende på mig, og løber den modsatte retning… Det show udspiller sig tilpas mange gange, så mange at jeg kan høre, at når jeg siger skat, så mener jeg det faktisk ikke rigtigt længere…

Eller: August og Irma har på legepladsen fundet en vandpyt med is på, og den er rigtig sjov at hoppe i, og det knaser og er fedt. Irma begynder at tage is-stykker op og kommer dem i munden… “Du skal kaste med isstykkerne skat, ikke spise dem. Se mor!”, hvorpå hun tager de næste 7 stykker is op fra jorden og kommer i munden…great! Forklaringer omkring jord-i-mund, smager-dårligt, ikke-den-slags-is, virker helt utroligt ringe!

Og dagens sidste eksempel (som i virkeligheden bare er et eksempel fra enhver given aften…): “Det er puttetid, så du skal ind og have en ren ble på og natkjole”. Herefter tager det omkring 15 minutter med fagter og forklaringer på hvorfor det ikke er sengetid: “Jeg leger, mor”… Og en hel del renden frem og tilbage mens hun liiiige skal det ene og liiiige skal det andet…

Samtidig med alt det her, kan jeg jo så konstatere at hun (ligesom moren) forventer en øjeblikkelig respons, når det er noget HUN gerne vil… Men lige præcis den slags noget-for-noget får jeg nok lidt problemer med at trænge igennem med de næste par år…