Farvel, boligannonce

Så blev alle papirer skrevet under og vi er nu helt klar til at rykke ud af lejligheden og flytte vestpå. Altså om halvanden måneds tid. Overdragelse er først til august. Jeg er i mit hoved stadig ikke helt klar til at feste over lejlighedssalg – selvom der helt klart burde stå champagnepropper på spring. Det handler vel egentlig om flere ting. Dels fordi denne lejlighed har været mit hjem i snart 11 år, hvilket gør den til det sted hvor jeg har boet længst, nogensinde. Derudover har jeg holdt flere festlige aftner her end nogle andre steder. Aftner med rødvin, god mad og virkelig meget sjov og ballade. Det er her jeg har haft de bedste og dybeste samtaler, både med min mand og med andre. Det her jeg er blevet forelsket og er blevet friet til. Her jeg har planlagt bryllup. Også her jeg er kommet hjem med to nyfødte, set deres første skridt og lyttet til deres første grin.

Jeg kender den her lejlighed ind og ud. Ved hvilket tryk toiletdøren skal have for at blive lukket ordentligt, kender de allermest knirkende gulvbrædder og kan høre hvis fødder det er, når der høres skridt fra opgangen. Der er den der radiator, som altid skal have lidt hjælp for at give varme i vinterhalvåret, og den detalje med, at det faktisk er en bog om yoga, der holder opvaskemaskinen i vatter.

Vi var meget tæt på at sælge lejligheden for ca. 2 år siden. Til en MEGET lavere pris. Og til en meget mere sløret fremtid. For vi havde ikke den fjerneste anelse om hvor vi skulle flytte hen. Det viste sig at være en sund tanke at blive klog på inden vi skrev under på papirerne dengang.

Nu er mit hoved til gengæld fyldt med – udover dagligdags ting som hverdagssyslerier, logistik, arbejde og almen liv – kommende flytning, pigernes børnehave- og skolestart, nedpakning af hele vores hjem, som skal opbevares i en container i 3 måneders tid, flytten til Vestegnen midlertidigt hos mine forældre mens bygherrer bliver færdige i Albertslund, pendling mellem nye lokationer, farvel til institution som har været pigernes og vores hverdagsliv i snart 5 år… Jeg synes der er lidt meget.

Men jeg er jo heldigvis ikke den sentimentale type. Så hurra for salg.

 
crying animated GIF

Reklamer

Praktisk forespørgsel!?

Nu er vi langt om længe blevet færdige med den ombygning som vi startede på og talte om for godt et år siden… Det er mest manden min, der har udført og sat tid af til at hænge op og samle på ny. Så nu er pigernes værelse blevet færdigt, og der er kommet fine billeder på væggene, reoler til alle deres ting og mellem kl. 19-06 er der også nogenlunde ryddeligt… Ved siden af har vi nu fået soveværelse – i stedet for at vi havde det i lejlighedens modsatte ende. Og det er ganske simpelt fantastisk ikke at skulle rende frem og tilbage hver nat når en skulle have en sut og en anden skulle tisse… Jeg når dårligt nok at vågne når jeg bare skal ind på den anden side af væggen. Det er virkelig godt. Køkkenet forbinder lejligheden og danner centrum for det hele, og har derfor heller ikke forandret sig det store. Og vores gamle soveværelse er blevet lavet om til stue (ja, faktisk igen – for da lejligheden bare var en to-værelses var det faktisk dér stuen var.) Så nu er det virkelig småting, der mangler. Bl.a. mangler vi et bord til stuen – et slags brætspils-, drinks-, puslespils- og ekstrabord. Og så har vi pt. for mange stole – og det ville bare se pænere ud hvis de stole stod omkring et bord, og ikke bare langs væggen inde i stuen klar til en omgang bænkevarmere til et skolebal… Men eftersøgningen har nu stået på i nogle uger, og vi er ikke helt blevet enige. Men det bliver nok en omgang Lauritz eller lignende.

Og så har vi lavet en genial ting… vi har samlet pigernes tøj i nogle kasser, som passer ind i et stort reolsystem inde på deres værelse. Supernemt fordi vi ikke behøver lægge tingene så pænt i bunke, men bare kan kyle dem ned i en kasse. Eneste hurdle er, at kasserne er sorte, og ingen kan huske hvor noget er.. og derfor skal samtlige kasser hives ud når vi leder efter nattøj og strømpebukser… Ikke helt holdbart. Så jeg søger med lys og lygte efter nogle klistermærker, som børnene kan forstå betydningen af, og som kan klistres på tøjkasserne som forklaring. Altså gerne med nogle billeder af tøj (kjoler, underbukser, nattøj osv.), og også gerne i en rimelig størrelse, så det også kan ses i tusmørke. Kan I ikke hjælpe med sådan en søgning? Jeg er sgu rimelig blank på hvor jeg finder den slags!?

Svagelig

Hrmpf! Jeg er overhovedet ikke tilfreds med min krop. Og ikke på den der sædvanlige nu-sidder-der-igen-lige-2-kilo-for-meget-i-klemme-i-linningen-utilfredshed. Men på den her måde hvor jeg faktisk bliver nødt til at sidde ned, helt roligt, med benene oppe i en halv times tid, bare fordi jeg har gjort rent. Og ikke bare det, de næste par timer ved jeg bare at plukkeveerne strømmer ned over mig. Altså! Det er sgu da ufedt. Og nu sidder der selvfølgelig nogle smarte damer og læser med her, som tænker, at det jo er den bedste grund til at overlade rengøringen til manden. Og jo jo , det kan der naturligvis være noget om, men lad lige rødstrømpen falde og tænk praktisk: Jeg går jo hjemme, og har kun mig selv og en stor mave at tage vare på, og så er det skisme da smart at få det der rengøring af vejen inden familien lander på matriklen. Er virkelig ikke tilfreds med at der er noget jeg ikke kan. Fx er det ved at være ret svært at finde noget i kummefryseren – kan jo ikke nå ned til der hvor maden ligger mere… Og tænker bl.a. også at den der SERIØST tiltrængte vinduespudsning må vente til engang i foråret, hvis jeg skal gøre det. Lige nu stoler jeg ikke helt nok på balancen, motorikken og smidigheden til at kaste mig ud i fikse stillinger med overkroppen ud af vinduet i 2. sals højde…

Og så er det i øvrigt nu at der godt må krydses fingre, for ejendomsmægleren har måske fundet en køber. Vi var ellers landet på et stadie, hvor vi havde affundet os med tingenes tilstand. Og kunne egentlig godt se fordelene ved at bruge vinter og forår på at spare lidt mere op, kigge lidt mere på hvor vi egentlig gerne vil bo, og bare nyde at Irma er SÅ glad for sin børnehave. Men hvis køberen er der, sælger vi naturligvis, og så må vi finde ud af hvad dulen vi gør. Jeg læser med ovre hos Øglemor, hvor hun fortæller om det her med at være tvunget ud i flytninger (ja, i flertal!) fordi lejligheden blev hurtigere solgt end huset blev fundet… Og ja, det lyder sgu da fælt bekendt. Men hvis andre kan gøre det, kan vi vel også… Tja, jeg ved snart ikke helt hvad jeg håber på…

Nå, nu har fødderne vist hvilet nok. Der var vist noget med en gennemtisset topmadras, der skulle kigges på – nogle gange er de små hverdagsdramaer, bare SÅ ophidsende 😉

Larm og hensyn

Nogle gange bliver jeg bare sådan lidt børnetrodsig! Når vi atter engang får en henvendelse fra vores børnefamilie-fjendske andelsformand, der starter med “bestyrelsen har besluttet…”. Først måtte vi ikke have barnevognen stående et bestemt sted, så var vi for hysteriske fordi vi gerne ville have børnesikringerne på de nyinstallerede vinduer til at fungere (…) og nu har de set sig sure på vores cykelanhænger!

“Bestyrelsen har besluttet at I ikke længere må parkere vognen i den afsides have, som ingen benytter”. Nåja, nu har jeg redigeret en anelse i formuleringen… Nu skal vi parkere anhængeren ved alle cyklerne (hvor der på ingen måde er plads!!), ud mod vejen (hvor manden har fået stjålet cykler 3 gange!!!) og hvor vi kommer til at genere et hav af mennesker (måske faktisk alle dem, der IKKE sidder i bestyrelsen…). Og det er vi bare ræddi ræddi glade for… Vi har også mulighed for at stille monstrummet i kælderen, hvilket er skidenemt med småpylret 2-årig, når både kælderskakt og kælderdør er for smal til at den kan køres derned i ikke sammenslået tilstand…

Da Irma i morges valgte at hamre nyt træslot ned i køkkengulvet mens hun sang helt utroligt højt og klokken var lidt mindre end 7, var det manden der stille og roligt flyttede barn og slot ind på hendes tæppebelagte værelse, ikke mig… Som sagt, jeg blir lidt børnetrodsig (og hov, vi har et bestyrelsesmedlem som underbo..)

Nu med lille hund…

Nej, ikke helt, men Irma er blevet helt pjattet med at hente vores sko. Faren fik serveret sine sutsko på sengen i morges – og blev kommanderet til at tage dem på! Og jeg slap heller ikke udenom. Det er alt for varmt til sutsko, men det nænner vi ikke at sige til hende 🙂

Irma og jeg var på udflugt i går, en rigtig tøsetur. Sammen med en god veninde og hendes datter, tog vi toget til Lejre for at gå på loppemarked – jeg tror jeg talte 5 mænd i alt… Men meget hyggeligt og MEGET varmt. De havde pyntet stedet med balloner der hang på buske og i træer, og Irma og jeg var rundt og mærke på dem alle sammen. Der blev solgt en hel del legetøj på markedet, men det havde ingen interesse mærkeligt nok. Irma syntes det var sjovt at spille bold, løbe på græsset og som sagt, kigge på balloner. Det der tog allermest kegler var nok togturen ud. Det var et af de her dobbeltdækkertog, så Irma og jeg gik virkelig mange ture på trapperne… Og meget svært at forklare den lille fis, at når toget starter og standser, så skal man holde fast – hun ville bare ikke holde pause i noget, op og ned, op og ned…. Det startede ellers så idyllisk med de to piger (min venindes datter på snart 3 og Irma på snart halvandet), der sad på samme klapsæde og kiggede på hinanden og ud af vinduet – men lige så snart Irma opdagede trappen, var freden forbi…

Og så er lejligheden i øvrigt endeligt sat til salg, og uden at bloggen skal forvandles til et ejendomsmæglersite, så skal alle da være velkommen til at lure på annoncen – indtil videre på den blå avis – og endelig råbe højt hvis I er interesserede, eller kender nogen der er! Vi har besluttet at vi giver en middag for to på Noma til den, der sætter os i forbindelse med en køber (der skal altså falde en underskrift inden gavekortet overrækkes ;-))