Sygdom, fravær og temmelig meget logistik…

Logistik. Et helt utroligt kedeligt og dog så tungtvejende ord. Det emmer af manglende spontanitet og et hverdagspuslepil, der som regel mangler et par brikker… I sidste uge var Olga syg HELE ugen. Ja, faktisk holdt vi hende hjemme fra vuggestue forrige fredag også, fordi snotten løb i lange baner. Det skulle blive tirsdag før vi kom til læge (sådan går det når ens førstefødte aldrig er syg og alarmklokkerne derfor er lidt slunkne), og her kunne lægen fastslå, at hun udover den seriøse forkølelse både havde mellemøres- og halsbetændelse… Jamen lille fis altså. Pludselig blev forældrenes lunte lige forlænget med et par kilometer… sjovt som den slags fungerer. Og heldigvis for den gode danske medicinalindustri – allerede efter et par dage var der bedring i den lille krop. Hvis ikke vi havde været så korrekte havde vi nok også bedt om at få et par sovepiller med i posen, for shit, hvor har hun sovet dårligt, den bette Olga. Og når børnene ikke sover, ja, så sover forældrene heller ikke… Manden tog hjemmetjansen langt det meste af ugen, og jeg tog så en del af nætterne… At jeg er kørt til og fra Roskilde fire gange var måske ikke den mest velovervejede beslutning, men både bil og chauffør er da tilsyneladende overlevet – også uden at køre andre i grøften…

Nu er barnet heldigvis raskt, og er i dag startet i ny vuggestue (med nye bacciller… sssssshhhhhh!!!!!!). Igen tager vi en uge med for få timer på arbejdet, for lidt tid sammen og lige rigeligt med “nå unger, hvad siger I til den her toplækre ret, jeg lige biksede sammen på 7 minutter mens to børn hiver mig i ærmet”… (og her ikke et ord om, at når Irma ser at vi skal have noget med ris, så går hun per automatik ud fra, at hun må komme ketchup på..) Atter engang takker jeg for at bo så tæt på mine forældre, at de gider komme forbi med mad og overskud onsdag aften – så slipper de ellers så madambitiøse voksne på den her adresse for at spise dårligt planlagt aftensmad, hurra!

Og den nye vuggestue er god! Det er jo Irmas institution, og endelig er begge piger under samme tag både ude og hjemme. Olga er gået fra at være en Brumbasse til at gå på Grøn Stue, og vi har begge en virkelig god mavefornemmelse! Til gengæld har vi så også fået vildt god respons på salg af lejligheden, så med alt mulig sandsynlighed skal Olga prøve en ny vuggestue inden der er gået et år… Ups! I virkeligheden er vi nok mere bekymrede for Irma i den her henseende. Hun er SÅ knyttet til den børnehave, og vi er SÅ glade for dem dernede, at et nyt sted virkelig får bøvl med at leve op til vores standarder. De fysiske rammer er ikke specielt fantastiske, men de mennesker og den ånd, der er på det sted, er ret fabelagtigt. Måske er det i virkeligheden også bare mig, der er begyndt at få åndenød over at fremmede mennesker viser interesse i vores hjem på den helt seriøse måde. Med det her Robinhus-arrangement, er det jo os selv, der viser rundt og fortæller højt og flot om lejlighedens og områdets pæneste sider. Og jeg må da indrømme, at det virkelig bliver rigtig, rigtig svært at sige farvel til når den dag engang kommer.

Trænger jeg til en ny ja-hat? Jotak, den her har vist fået et par slag…

Første etape

Man kan vist i den grad kalde os førstegangsforældre hvad angår indkøring i børnehave. Ingen af os havde afsat tid til fridage, lange afleveringer, halve dage og andet nødvendigt – og denne uge har udviklet sig til at være lidt af et logistisk kaos. Håber så bare at Irma ikke rigtig når at mærke noget til det… Manden afleverede i går og der var en klar forventning om at han blev dernede… der skete lige et par hastige panikopkald… Jeg havde lidt bedre forberedelsestid, da jeg så kunne nå at rykke et par møder og gøre plads til den fridag jeg skulle holde i dag. I går var Irma ikke alene på noget tidspunkt. Faren var hos hende i børnehaven hele formiddagen, og så tog de resten af dagen i ro og mag herhjemme. Vores dag i dag var lidt anderledes – jeg var hos hende hele formiddagen, mens de store tog på tur og efterlod stuen med kun 8 børn og en enkelt pædagog. Så hele formiddagen gik faktisk ret stille og roligt, men efter jeg er begyndt at tænke efter nåede Irma både at danse, tegne, lege med klæde-ud-tøj, synge sange, læse bøger, spise frugt og være på legeplads – alt sammen inden kl. 11 hvor frokosten blev serveret… Men stadig dog mens altid fungerede i et roligt og struktureret miljø. Ret imponerende faktisk.

Efter frokost skulle jeg efter planen gå en times tid. Det var vi ikke helt enige om, Irma og jeg… Irma blev utrolig ked af det, også selvom hun langt det meste af tiden havde fungeret fint uden at skele til min side – der er jo bare noget trygt over morens tilstedeværelse (ja, sådan er det vel stadig også for mig selv…). Men heldigvis fangede en af hendes vuggestuepædagoger hvad situationen gik ud på og kunne få dagens situationsfornemmelsesmedalje og et kæmpe tak for mig! Han kom og spurgte om han da ikke lige skulle gå med på legepladsen, tog Irma i hånden og gik sammen med de andre udenfor. Tårerne blev fluks tørret væk og hun var klar til hvad som helst. Blev lige med ét endnu mere sikker på at vi bare har taget den bedste beslutning med at flytte Irma ind på nabostuen!! Da jeg kom tilbage lidt senere, havde hun bare hygget med de andre børn, havde sand alle vegne som vanligt, og var så brugt at hun slet ikke kunne finde ud af noget som helst… Endte med at bryde alle regler (forældrenes, ikke institutionen…) og bære hende på armen ud til cykelvognen.

Heldigvis fik vi besøg af mormoren her i eftermiddag, ellers havde det godt nok været svært at holde Irma vågen!!

Nu er det spændende med i morgen, hvor Irma skal være på egen hånd dernede i nogle timer. Men jeg er nu ret fortrøstningsfuld efter de sidste par dage, og med det nye indblik i, hvor meget styr der er på stuen. Og så krydser jeg fingre for at det går godt, fordi allerede på torsdag bliver vi nødt til at give hende en næsten hel dag i børnehaven – der er fuldt booket op i begge vores kalendre (og ja ja, arbejdet kommer naturligvis efter børnene, men nogle gange er det skisme svært at få tingene ud af vejen!!), og den ellers altid nærværende morfar er simpelthen i udlandet. Pokkers til timing.

Og hvad angår timingen, så er jeg et par dage inde i hævede fødder-syndromet! Havde virkelig håbet det kunne vente til efter barslen var startet, men ak – ingen bestemmer over vandet…

Rejselogistik

Vi skal til Budapest i påsken, og vi har lokket mine svigerforældre med. Jeg glæder mig meget til at opleve byen som voksen (var der med mine forældre i sommeren ’92 og husker primært de meget glade ungarere som synes det var superfedt at dansken havde banket tysken i fodbold…). Men allerede her en måned inden vi skal afsted, er jeg så småt begyndt planlægningen… Har naturligvis lånt Budapest-bøger på biblioteket (har dog ikke liiiige fået læst så meget i dem endnu), nej her til aften har jeg brugt tiden ved computeren for at kigge efter den helt rette løsning ift. at rejse med klapvogn. Det er skam en heftig fredagsunderholdning jeg fører mig frem med her!!

Efter en del søgninger, og en næsten-køb-oplevelse af carebag-tasken “Rejsetasken der rummer det hele, men ikke fylder efter brug”, som bliver skældt temmelig meget ud på diverse børnefora, fordi den i virkeligheden ikke passer særlig godt på klapvognen (navnet til trods), er jeg landet på at vi laver en leje-model. Man kan leje nogle Airshells (lyder sgu da også meget sejt) i lufthavnen, og det koster 150 kr for en uge – det kan vi vist godt klare. Og så slipper man ovenikøbet for at have monstrummet stående bagefter. Kun fordele ved den forretning.

Derudover har jeg opdaget af der ikke er nogen børneseng i den lejlighed vi skal bo i Budapest. Og da jeg var i Århus sidste weekend og sov i arm med Irma, og på et tidspunkt i løbet af natten vågnede ved at hun lå over mit hoved (Møffegøj!!!), så kan dette altså ikke stå på i en hel uge – så får ingen af os jo sovet. Og så kan det faktisk være lige meget om vi er på ferie, i udlandet, hvem der har vundet i fodbold eller noget som helst andet, så bliver det slet ikke sjovt.. Så en weekendseng må anskaffes. Lige nu har jeg kig på en i Dragør igennem den blå avis, men læser du med, har en liggende og skal ikke selv på påskeferie, så skriv lige!! 🙂

Og så skal vi lige have lavet pas til Irma – nu har vi også kun talt om det i 4 måneder… Nogle gange er det simpelthen for svært at få tingene gjort. Jeg må også lige indrømme at jeg gik lidt kold på reglerne for sådan et pas, især reglerne for billede…

Så i weekenden SKAL vi have taget billede af Irma som har den rette belysning, med den rette kontrast-baggrundsfarve, uden tøjdyr, uden briller, med de rigtige antal cm mellem kamera og motiv, med to synlige ører, åbne øjne og lukket mund. Piece of cake…