Om at være utålmodig

Jeg overspringshandler lige nu. Pigerne er puttet, der er hvidvin i glasset og jeg har tændt min arbejdscomputer, og prøver at piske mig selv til at gøre en survey færdig, og ordne et par andre småting, så jeg kan starte rent op på mandag. Men det her med at arbejde lørdag aften, er bare ikke rigtig mig. Jeg sidder og får lyst til alle de sjove ting man kunne gøre i stedet, og som jeg kunne se på Facebook og især Instagram, at ALLE (sådan føltes det i hvert fald …) gjorde i går… Som at være til julefrokost, være til koncert, drikke øl på værtshus, være på restaurant med veninderne… Meget glad på alles vegne (som er den korrekte måde at sige skidemisundelig på…), sad jeg og blev pænt utålmodig. For er det omkring til sommer, at mine børn sover så fint, at jeg uden kvaler kan overlade dem til søde babysittere? Og jo jo, kloge hoveder, børnene har da en far, det er sgu da bare mig, der har været slukket så længe, at jeg ikke kan finde den sociale on-knap igen. Den er under alle omstændigheder ikke på nogen form for autofunktion… tror måske der er noget der skal genstartes. Nu glæder jeg mig i hvert fald vældig meget til den arbejdsjulefrokost jeg skal til om to uger (og til at sove lur med Olga lørdag eftermiddag…), så måske kan jeg genstartes dér?

Utålmodig var jeg også i dag, da vi havde været lidt for voldsomme på den fysiske front med Irma. Hende og faren startede dagen med en tur i svømmehal, og lige bagefter (med en kort pause hvor 2,5 rundtenom blev konsumeret!) var hun til dans og var superaktiv i en god time. Efter dansetimen kunne jeg godt regne ud at vi ikke skulle gå den lille kilometer hjem, og fik i stedet manden til at komme og hente os. Men det at tage flyverdragt på blev til et projekt… Og jo jo, hun var træt, og jo jo, hun havde ikke en promille koncentrationsevne tilbage, men alligevel kunne jeg ikke mestre en lang nok lunte til at gentage 37 gange at hun skulle tage flyverdragt på, så samme antal gange da vi nåede til støvlerne… og igen med huen… I et roligt stemmeleje og uden at himle med øjnene. Hvad jeg ønsker mig i julegave, spørger du?… Hmm… hvad med en omgang tålmod og lidt mere pyt-med-at-vi-bliver-ti-minutter-forsinkede-attitude. Gerne med en rød sløjfe på, tak.

Og nu… mere vin og mere SurveyXact…

Reklamer

Godnat, min skat

Nogle aftener er det bare SKØNT når barnet sover! Egentlig ikke så pænt at indrømme, men sådan er det vist bare nogle dage… Irma var ellers totalt i hopla da jeg hentede hende i vuggestue i dag – jeg stod lidt på afstand og kiggede på hende mens hun legede ved rutsjebanen sammen med en anden pige. Jeg blev helt stolt da jeg så hvor god hun var til at lege og give plads (vi hører nemlig rigtig meget: MIIIIIIN!!! for tiden…). Hun løb ud til cykelvognen og sang sange hele vejen hjem. Og i det øjeblik vi landede i lejligheden startede KAOS! Hvor pokker kom det fra?? Hun fik en snack og et glas mælk – og der var en far på banen, der gerne ville læse historie, lege, synge… men nej, hysteriet var på ON, og når det sker, er det kun mig der duer. Og nogle gange er det bare helt fint, så tager jeg mig tid til at gøre tingene komplet i Irmas tempo – men i dag sagde lunten nej…Kunne simpelthen ikke finde den rummelige mor frem…

Irma nægtede derefter at spise aftensmad, og hun er stadig ikke nået til den alder hvor vi bare siger “nå, det var sørme ærgerligt” (hvis vi nogensinde kommer til det, det aner jeg faktisk ikke!). For hvis hun ikke spiser, sover hun dårligt, og så er dagen i morgen også ødelagt, altså en komplet loose-loose-løsning. Så vi endte med at lokke brød, et æble, lidt rosiner og en riskiks i hende inden sengetid – men sådan en eftermiddag og aften hvor ulvetimen ikke rigtig slutter før 3 minutter i sengetid, er sgu hårdt!

Vi har gang i en af de uger, hvor vi er hjemme lidt på skift, manden er ude her til aften og arbejder sent flere af de næste dage. Jeg har to dage hvor jeg skal ud og spise – så den rummelige forælder skal virkelig findes frem! Og tror måske det hele står og falder med om vi bliver godkendt til et huslån eller ej… Vi bliver klogere i morgen…

Om at tælle

Nusj hvor har jeg talt mange gange til 10 de sidste par dage. Har periodisk haft den sureste datter, der kan gå på to ben! Og ikke sur som “nu sætter jeg mig lige hen i hjørnet og skumler”, men sur på den der “nu piver og græder jeg hele tiden mens jeg kun vil læse en anden bog end den vi læser, og synge en anden sang end den vi synger-måden”. 1-2-3-4….

Der er jo ingen tvivl om at jeg elsker at være sammen med Irma, derfor føles det også bare SÅ ubehageligt, når lysten til at lege med hende erstattes af sur-pligt-følelsen, fordi hun bare er muggen. Ydermere har hun sovet topdårligt de sidste nætter, været helt utrøstelig, og har haft intense drømme, der har forskrækket og vækket hende. Så vi er nok også lidt tyndslidte på lunten (kan man sige det??…) Forklaringen må ligge i (håbe, krydse fingre, ønske!!), at sygdommen ikke helt har forladt hende – og at dårligdom, træthed og manglende appetit har ført til olmt lune.

Vi satser på fulddyrket nattesøvn og storspisende datter, fra NU af.

På trods af manglende søvn og sur Irma synes jeg dog faktisk weekenden har vist overraskende meget overskud. Jeg kan i hvert fald løfte sløret for, at der lige nu er (udover uanselige store mængder koffein i systemet,) ren lejlighed, nylakerede negle, færdigstøbt madplan og handlet til hele næste uge. OG vi har været på legeplads! Nu glæder jeg mig til mandens hjemmelavede pizza, en rolig aften i sofaen og så den der nattesøvn vi aftalte :-).

Hvem har taget min datter??

Nogen har været så flabede at bytte min milde og glade datter ud med lidt af en temperamentsfuld lille dame, og jeg kunne RIGTIG godt tænke mig at få hende den den søde (læs: nemme!) igen, tak!!

Irma og jeg har været på tur i denne uge, vi var på mostervisit i Århus onsdag til fredag. Meget hyggeligt! Og alt for sjældent!! Men allerede på vej vestpå i onsdags kunne jeg se, at noget var galt. Jeg havde forsøgt at time køreturen med Irmas middagslur så godt som overhovedet muligt, så de første to timer sad jeg og læste blad, drak kaffe og var aldeles civiliseret mor-på-tur. Men så vågnede banditten! Det startede meget godt: et par ture ned igennem vognen, op og sidde på sædet og bladre i en bog, charme med de nærmeste medpassagerer: Meget tilfreds mor på dette tidspunkt. Så ville hun igen ud og rende, og det gør jeg gerne, men hun vil selv, og vil på ingen måde holde i hånd – og tog har det altså med at slingre… så hun falder første gang, anden gang, tredje gang…og tredje gang vil jeg tage hende op, men kommer til at banke hendes lille hoved op i bagagehylden… Her holdt de andre mennesker i kupeen op med at kigge på mig, ingen ville kigge på hende den onde mor på tur… for fanden da!! Tror simpelthen jeg havde den sorteste sky hængende over hovedet, og med en grådkvalt datter på armen tilmed: Kønt billede…

Men vi landede da i Århus, og min frygt for om Irma ville være bange for hunden var fuldstændig ubegrundet. Hun nærmest hvinede af fryd når den var i nærheden. Og Teddy hyggede sig da også med Irma, den var i hvert fald ikke til at fjerne fra hendes side når det var spisetid… Irma fik vist slikket leverpostej (og andre sager) af fingrene mere end én gang 🙂 Det er nu smart med sådan en levende støvsuger, alle krummer var inhaleret i det øjeblik de landede andre steder end i Irmas mund – fikst. Hvis jeg kunne slippe for gåturene og hundehårene, så havde vi da skaffet sådan en for længst 😉

Men hun er simpelthen mere hidsig end normalt, og vi tolker det som ren og skær frustration. Hun er begyndt at kaste sig hvis hun får et nej, hvilket ikke er så fikst når vi fx befinder os i mormor og morfars hjem med klinkegulv i køkkenet! Selvfølgelig må det være frusterende at der bliver sat grænser HELE tiden, og vi prøver virkelig ikke at være de nej-sigende forældre, men derimod give hende et alternativ. Men hun har jo ikke en kort lunte fra fremmede… Og så må det efterhånden være meget frustrerende at vi ikke kan forstå hvad hun siger – for hun prøver uden tvivl at snakke med os. Hun er meget optaget af vores munde, og kan blive helt paralyseret når vi over-artikulerer, men det dersens sprog er jo ikke specielt ligetil.

Jeg håber hun har en god dag i morgen – vi skal til barnedåb i Holmens Kirke kl. 10 og det vil jo sige at det er med gudstjeneste. Det bliver bare en hyggeligere time (eller hvor lang tid tager den slags???) hvis Irma ikke skriger og vrider sig på kirkegulvet…