Det store skolemælksdilemma

Ret skal være ret. Jeg kan ikke huske alle detaljer fra min skolegang. Og da slet ikke fra mit år i børnehaveklasse (i virkeligheden kan jeg nok bedst huske, at mine forældre hyrede en reserve-bedstemor til at være hjemme med mig i de tidlige eftermiddagstimer, for skoledagen var kun 3 timer lang. Marianne, som hun hed, prøvede bl.a. at lære mig at hækle, hvilket bestemt ikke var nogen succes, og nu må jeg igen erkende at Irmas korte lunte kun kan komme ét sted fra, hrm hrm…moving on…)

Men jeg kan slet ikke huske de regler der var i frikvarterne, om man skulle sidde og vente på at alle havde spist før man måtte gå ud? Eller om det nærmest gjaldt om at have mindst med i madpakken, så man kunne slippe for at sidde inde i klassen med lugten af leverpostej hængende i gardinerne?

Irma har i nogle uger brokket sig over sin skolemælk. At hun ikke kunne drikke den hele, at den var svær at åbne, at hun ikke kunne spise sin mad hvis hun drak for meget mælk. STORE problemer for en lille pige i børnehaveklassen. Men i dag fik jeg lidt mere hul på, hvad det nok i virkeligheden handler om, når hun i bilen på vej siger med myndig stemme: “Du skal ringe til skemaet (den liste fra Skolemælk, der viser hvilke elever der skal have hvad) i dag, mor. Jeg VIL ikke have nogen mælk i morgen.” Jeg prøvede at argumentere for at mælk er sundt for børn. At hun skal have noget væske i løbet af dagen.

Der er tre ting i det. For det første kan hun endnu ikke åbne den selv, og derfor kan hun ikke begynde at drikke med det samme, men vente til hun kan få hjælp fra en voksen. For det andet, har hun forstået det sådan, at hun SKAL drikke hele sin mælk og ikke må smide den ud eller gemme den til senere (hvilket naturligvis er forkert, men det er nu engang sådan hun har forstået det). For det tredje må børnene rejse sig og løbe ud og lege når de er færdige med deres frokost. Og hvis man så har både rugbrød og mælk, der skal tygges og synkes, så når man ikke at komme ud og få nogle at lege med i frikvarteret…

Jeg prøvede at sige noget med, at hun jo altid har masser at lege med i SFO om eftermiddagen, så jeg mente da ikke det kunne være så svært at finde en eller flere at lege med i frikvarteret. “Men mor, DU har jo ikke været med i et frikvarter, vel? Du ved ikke hvordan det fungerer? Det ved jeg kun!”. Case closed. Måske vi skal vente med skolemælk til 1. klasse?… Hvad siger I? (Og nej, indlægget er IKKE sponsoreret!!)

skolemælk.dk

Billedet er lånt fra skolemælk.dk

Reklamer

Risengrødsshower

– og andre dagligdagsdramaer…

Jeg har hørt at det ikke er alle spædbørn der gylper, men jeg tror efterhånden det må være en urban myth! Irma gylper nemlig så meget at jeg næsten er forbavset over at hun ikke taber sig – shit, der kommer meget op igen! Man tror ikke der kan være så meget mælk i så lille en krop, men jojo… I dag lod jeg simpelthen være med at tage en ren trøje på – måske ikke det lækreste i hele verden, men det er nu engang søndag, og vasketøjsbunken ordner sjovt nok ikke sig selv. Jeg havde bare sådan på fornemmelsen at det ville blive en dag med masser af gylp, og jeg skal da lige love for at jeg fik ret!! Og det pudsige ved gylp er, at det jo ikke lugter dårligt når man bliver ramt, her lugter det vitterligt at risengrød – men en time senere når trøjen er tør igen…føj for den lede!! Og kønt er det jo heller ikke ligefrem – nå, der er nok en mening med at jeg er på barsel og ikke render til jobsamtaler eller andet vigtigt. Jeg ville dog ønske at jeg kunne tage mig sammen til at gøre mig lidt pæn overfor manden, men i denne tid håber jeg virkelig at han er til indre skønhed 😉

I morgen står den på endnu en udfordring for de nybagte forældre, vi skal på besøg hos Irmas Farmor og Bedstefar, med overnatning. Og det kræver jo selvsagt temmelig meget oppakning – med både barnevogn, autostol og adskillige mængder af skiftetøj til både mor og barn. Faren er på arbejde og vi skal derfor mødes på stationen i morgen eftermiddag – I kan kende mig på det let pressede udtryk i øjnene, sveddråberne på overlæben og den overproppede barnevogn… det skal nok blive kønt. Heldigvis er der jo gevinst ved at tage på visit: Godt selskab og masser af hygge, det glæder jeg mig meget til.

Den lille dame vågner lige straks op til dåd og aftenbabs, og jeg sidder her i sofaen med manden og prøver at lære lidt flere american football-regler – noget skal man jo bruge sin sofatid på 🙂