Møøøøøøs!

Irma er i en kyssefase. Ja, nu skrev jeg godt nok forleden at hun får timeouts i vuggestuen fordi hun er en lille bandit – men en bandit kan jo altså også godt have sine gyldne øjeblikke 😉 Vi var til noget julehygge hos en af mine gamle veninder for lidt tid siden, og her var der en lille pige med på omkring et halvt år. Nusj, hvor skulle hun kysses! Helt forsigtigt, lige oven på hovedet og rigtig mange gange. “Er hun sød, Irma?” spurgte jeg, hvortil der bare blev nikket og konstateret at hun enten var en baby eller en lille pige. Stolt øjeblik for moren, for pigen havde jo ret! Forleden fik jeg så at vide at den lille pige (7 måneder gammel), der lige er startet på Irmas stue, får samme mængde hyppige kys. Og alt legetøjet skal også kysses: bamser, dukker, små dyr, yndlingsbøgerne og spejlbilledet naturligvis! Og vi er så heldige at kyssene også drysser på forældrene.

Personligt synes jeg det er ret fint at det her begyndende trods og selvstændiggørelse kommer i samme periode som kysseperioden, det gør ligesom det hele lidt mere tåleligt… Eksempelvis skal jeg for tiden mindst påregne en halv time til at hente Irma fra vuggestuen. Hun vil ikke med hjem! Og det er ikke fordi hun kaster sig rundt på gulvet i arrighed (ikke som det første i hvert fald…), hun løber bare væk eller ignorerer mig når jeg kalder. Godt det ikke er særlig provokerende… Og i dag da jeg havde lavet børnefamiliens hofret: spaghetti med kødsovs, ville hun gerne have revet parmesan på – ligesom mig. Men da jeg kom det på, begyndte hun at græde helt ulykkeligt og så meget forurettet på mig. “Ost, mor!!”, men ikke parmesan altså… Nu skal jeg selvfølgelig også være lidt imødekommende. Når Irmas kendskab til ost begrænser sig til ostehaps og rejeost, så er det måske ok at hun bliver en smule sur når moren kommer tør, revet ost på hendes pastaskruer…

Host, host…

I går aftes besluttede jeg at lægge mig ind til Irma og sove. Ikke noget med at blive vækket ved 1-tiden og finde madras frem, hente ekstradyne og evt. glemme min hovedpude… Irma hostede som en garvet værtshusholder fra NordVest, og for at jeg ikke skulle ligge vågen og koncentrere mig om det, lagde jeg mig ind på en madras fra start af. Jeg synes selv det var en ret smart ide, bortset fra at barnet selvfølgelig vågnede og ville ligge i arm – hele natten… Og det første hun gjorde, den lille charmer, var at hoste mig lige ind i ansigtet fra omkring 2 centimeters afstand…

Jeg har været vågen et par gange i nat, og hentet Irma tilbage på madrassen fordi hun har møffet sig ud på gulvet, eller fjernet hendes fødder fra mit ansigt – og alene af den grund, tror jeg roligt vi kan vente lidt med at anskaffe en anden seng end tremmesengen. Så længe hun kan være i den, ved vi da i det mindste hvor hun er… Men jeg kan godt mærke på ryggen i dag, at jeg har sovet på en skummadras, kunne praktisk talt lige så godt have sovet på gulvet! Nå, nå, men kan jo lige så godt erkende at det hverken er første eller sidste gang…

(Spørgsmålet er så egentlig om hun ikke også sover bedre i sin egen seng uden sin mors indblanding?…)

I dag hentede jeg den gladeste lille pige i byen, og vi har leget, sunget sange og læst et halvt ton bøger. Ved bare det bliver en god eftermiddag og aften når Irma synger hele vejen hjem fra vuggestuen 🙂 Manden er lige kommet hjem og har rullet den pizzadej ud, som jeg måtte give op over for. Så om lidt er der friskbagt pizza og Price. Trods tvivlsom nat er jeg helt igennem tilfreds med den her hverdagstirsdag!

Film og øl!

Manden afleverede Irma i morges, til en så godt som tom vuggestue… og han følte sig lidt som den onde far, der kørte fra datteren – andre forældre skal måske på arbejde, men vi ville sådan set bare gerne have en forældre-dag. Vi fik både handlet til nytårsmenuen, kørt en tur ind til byen for at se den seneste Woody Allen-film og fik en god øl på Cafe Langebro. Meget fin kærestedag 🙂 Også selvom vi var onde forældre!

Når det så er sagt, er det måske nok meget fint at give Irma et par dage i vuggestuen i vores 2 ugers ferie, ellers ender det jo med at vi skal køre hende ind på ny midt i januar. Det går sgu ikke. Og hun havde jo haft en fin dag, og er gået fuldstændig i brædderne her til aften!

En lille update på soveprojektet… det går fremad. Det går ikke strygende, men bedre. Aftenputningen kører fuldstændig efter bogen, og hun er helt med på at det er aften og hun skal sove – men vi har haft et par nætter hvor hun har været lysvågen mellem 02-04 (eller andre spændende tidsrum) og det er ikke ligefrem optimalt…Og så tror jeg også der er gået lidt forsinkelse i projektet pga forkølelse, hun er SÅ snottet at jeg sjældent har set noget lignende, og hun hoster som en anden storryger (og ja, det har vi været til lægen med, og det ER pga. snottet!) Jeg er glad for at vi stadig har ferie, og jeg håber HÅBER!!! at hun har lært at sove nogenlunde fint igennem inden vi starter på job igen.

Og så en lille pudsig ting med mad – Irma har i de seneste 4 måneder spyttet alt ud der mindede om banan: konsistens, smag etc. Men nu er det lige før det er det eneste der ryger indenbords. Det er jo virkelig dejligt at man igen kan give hende bananer, avocado, ostehapsere og den slags bløde sager, men når noget er inde, er andet jo ude – børnelogik – og jeg er lidt bange for at det nu går ud over rugbrødet! Lige så længe hun har kunne tygge har hun elsket rugbrød, det der med pålæg er sådan set lige meget, bare brød… Men nu ser det sort ud! Håber vi kan lokke noget lige så mættende i hende af anden karakter.

Morsyg!

Jeg har aldrig tænkt at det kunne være en skidt ting at være favoritten…men pyyyh, hvor jeg synes det holder hårdt når Irma kun vil trøstes af mig, kun have mad af mig, kun puttes af mig. Og i dag har været en rigtig sidde-på-skødet-dag, hvor hun vil helst sidde hos mig, men samtidig lege på gulvet – lidt umuligt, men det tror jeg ikke helt hun har grejet endnu… Så hun kræver mildest talt meget aktivitet i disse dage, alt lige fra sanglege, dans, svingture, hoppen, kildeture og hvad jeg ellers lige kan finde på = et styks meget svedig og træt mor… Det er jo sådan set dagligdags aktiviteter, men det er nok intensiteten, der har været mærkbar anderledes!

Men hun er nu til gengæld ikke så tung som jeg har regnet med. I mit sidste indlæg beskrev jeg Irma som en 11 kilo tung radiator, men men men, hun blev vejet og målt i mandags, og vejer kun 9,46 kg. Jeg havde bare glemt at vægtkurven flader ud jo ældre hun bliver (heldigvis…), og derfor havde jeg bildt mig ind at hun var meget større. Jeg synes nu ellers hun bliver så stor! Kiggede på hende mens hun sov i barnevognen i dag, og synes snart hun fylder vognen godt ud. Heldigvis er det ikke kun vægten, der holder ekstrem-pause, så barnevognen kan nok godt bruges et godt stykke tid endnu.

Irma gør ellers hvad hun kan for at vokse! Hun kan praktisk talt spise hele tiden. Jeg prøver virkelig at følge sundhedsplejerskens anbefalinger med faste rytmer og spisetider: morgenmad, amning, søvn. Formiddagsfrugt, frokost, søvn. Amning, aftensmad, godnat-babs. Men det er bestemt ikke altid det virker. Fx har hun det med at ville fordele sin frokost i 2-3 omgange, og de seneste dage har hun spist halvdelen af sin aftensmad, sovet i en halv times tid og så op igen og spise resten. Det er ikke helt holdbart, men på den anden side, er det nok heller ikke noget hun går i stykker af. Hun er til gengæld (indtil videre) altspisende, og det er jo ret fantastisk. Jeg har da præsenteret hende for 5-6 slags frugt, forskellige grødsorter, 4-5 slags grøntsager, øllebrød og nok lidt mere jeg har glemt. Hun smager hver gang på første og anden skefuld med skeptisk mine, og så ryger resten ned uden betænkning. Gid det fortsætter sådan!!! 😀

The wonders of polenta!

Efter nogle uger med gevaldigt natteroderi, har jeg endelig haft en nat hvor jeg kunne brede mig i sengen, ligge i en valgfri sovestilling, og ikke ved siden af en lille pige, der møver, sparker og griner i søvne…AAaahhh!! Hvor har det været tiltrængt! Det er nu ikke fordi jeg ikke sover de andre nætter – jeg er nemlig en af den slags personer, der kan sove hvor som helst! – men kroppen bliver altså en smule øm af at ligge i tvangsstillinger (ja, man er jo ikke 17 mere…tænkte jeg selv måtte skrive det, inden en anden kom til det…)

Og nattesøvnen skyldes simpelthen majsgrød! Jeg brugte jo ellers babygrød-blandingen fra Urtekram, men jeg synes ikke den var lind nok, og her er majsgrøden jo helt klumpfri. Jeg rører grøden op med lidt banan, og så synes Irma altså at det smager fremragende. Det er så hyggeligt at give hende mad, når hun næsten kaster sig efter skeen, og kommer med mad-nyde-lyde mens hun spiser 🙂 Jeg har selv spist polenta (som jo er det samme som majsgrød…) et hav af gange, og ved at det mætter helt vildt, og virkningen rammer åbenbart også spædbørn – jeg sender hermed tippet videre!

Nu hvor vi er ved det spiselige, så har jeg nyt til barselsprojektet. Jeg besøgte en god veninde forleden og da vi stod i køen i Irma (butikken, ikke datteren) fandt jeg tre chokoladebarer, som jeg aldrig havde set før. Og spændende nye chokoladefund skal jo ikke gå næsen forbi. Jeg tillader mig dog at anmelde dem som gruppe og ikke enkeltvis, for de havde visse ting til fælles…

Barselsprojekt #6:
Nizza x 3,  fransk nougat, smarties, nødder&rosiner:

Dette er 3 islandske choladebarer, men ligesom askeskyen, burde de bare være blevet på Island… Vi startede med den franske nougat, og den smagte som en toblerone med dårlig chokolade (og det siger vist ikke så lidt!) . Let skuffede gik vi videre til den med nødder og rosiner – og her manglede jeg seriøst lidt rom at skylle den ned med. Dér har Ritter Sport lavet en spiselig udgave. Den med smarties smagte igen som en misforståelse, en blanding af to alt for billige slags chokolade. Opsummeringen kan koges ned til: Lad dem ligge!! De skal ikke købes!!

Så der er altså forskel på (dårlig) chokolade – vi har sådan noget som Summerbird og Peter Beier, som er i en klasse for sig, og som altid er godt (på grænsen til det sunde!), og så følger de hersens chokolader, som måske ikke er af bedste kvalitet, men som smager fantastisk (fx Dajm, Guldbarrer, Snickers og mange, mange flere…), og så er der bl.a. de her islandske djævle, som er direkte spild af penge! Det er en svær verden at finde rundt i, og jeg er glad for at kunne tilbyde mine guidekundskaber (igen og igen kan jeg hive på min busstewardesse-erfaring…) 🙂

Endnu en oplevelsesrig uge…

I dag har vi været til babyrytmik for første gang. 45 minutter med sang, trommer, vinken, leg, bobler og dans. Lidt af hvert altså. 3 kvarter går vildt stærkt, men børnene kan nok ikke holde til ret meget mere. I hvert fald var både Irma og Isak (min venindes søn) helt klar til en eftermiddagslur kort tid efter rytmik. Jeg er helt sikkert glad for at vi meldte os til, det var en smaddergod oplevelse, og jeg glæder mig til at se hvordan Irma reagerer på gentagelserne efter nogle uger. Vi er kun 6 børn + mødre, så der er rigtig god tid til alle, virkelig luksusforhold.

Derudover er vi så småt startet på grød. Vi startede i går da min mor var på besøg. Det var rart at være to hoveder til det projekt her første gang. Jeg sad med Irma på skødet, viklet ind i stofble, og min mor førte skeen. Hendes første måltid bestod af babygrød (en grødblanding fra Urtekram) med lidt olie og lidt frisk gulerodssaft. Og det var et hit. Jeg tror det lykkedes at finde det helt perfekte tidspunkt, hvor hun både var frisk og sulten – men ikke alt for sulten. Hun var nysgerrig og smagte på sagerne, og syntes tilsyneladende det var godt. Efter 10-15 mikro-skefulde var hun klar til amningen. I dag prøvede jeg til igen, men jeg tror desværre jeg gjorde det ca. 10 minutter for sent – hun var blevet lidt træt, og var derfor ikke ret interesseret i skeen. Og da jeg efterfølgende lagde hende til, gik der 3 minutter, så sov hun… 🙂

Så i morgen må jeg være lidt bedre til at ramme det gode tidspunkt på dagen. Jeg ved ikke om hun fra nu skal have ske-mad hver eneste dag, men så sulten som hun er for tiden, bliver jeg nødt til at prøve. Og det er jo altså ikke alverden hun får indenbords, men så er hun da i træning til når mælken ikke rækker mere.

Og så bliver den aktive uge lige rundet af med en tur i svømmehallen i morgen. Med det dødsyge fredagsvejr der er i udsigt, bliver man jo nødt til at finde på noget sjovt…

Ude godt…

Vi har været på familiebesøg de sidste to dage, og det har været fantastisk hyggeligt. Irma har grinet og charmet sin farmor og bedstefar, og i går til konfirmation var hun også i hopla, og syntes tilsyneladende at der var mange sjove mennesker i vores familie. Vi havde valgt at tage togturen fra Kolding-København i går aftes (fordi det nu engang er dejligst at vågne op i sin egen seng), og vi landede hjemme ca. 22.30. Irma fik en skraber i toget, men er ellers blevet så bevidst og nysgerrig på sine omgivelser, at hun ikke bare lige kaster håndklædet i ringen… Så da vi endelig landede helt hjemme i går aftes, havde vi en meget overtræt lille dame! Jeg prøvede at putte hende, synge og amme – helt som vi plejer – men intet hjalp. Så måtte der en ekstra skiftning til, lidt leg i skråstolen, lidt kram hos mor, lidt kram hos far…Men i over to timer var hun pylret og ked af det (der var simpelthen tårer!! Første gang i det her hjem!). Endelig faldt hun i søvn, og jeg lagde hende over i vuggen, men det var da vist aftenens største fejl. Flere tårer!! Så vi har sovet i arm hele natten, og nu er hun glad igen – vågnede med et smil og var klar til en ny dag. Og det er vist i dag at der er skruet helt ned for indtryk, og vi tager en meget rolig søndag helt på Irmas præmisser 🙂

Og så har jeg jo helt glemt at fortælle om sundhedsplejerskens besøg i torsdags. Fakta først: Irma er nu 63 cm lang og vejer 7,8 kg. Hun følger stadig støt sin vækstkurve, så det er rigtig fint. Vi snakkede en del om motorik og lege, og en hel del om mad, som jo ligger lige om hjørnet. I forhold til motorik har jeg jo været lidt betænkelig ved at hun ikke er så god til at nå sine fødder, som nogle af de andre børn i omgangskredsen, men her mente sundhedsplejersken at vi bare skulle slappe helt af (igen…). Der er forskel på børn, og hun er en lille stærk sag, der kæmper imod når moren prøver at lave krydsøvelser, og det er slet ikke en dårlig ting. Men allerede nu, henover weekenden, kan jeg se at der er sket en udvikling med ben og fødder. Hun sparker mere opad og jeg tror ikke der går lang tid før hun opdager sine fødder.

Med hensyn til mad, begynder vi ikke helt endnu. Hun bliver stadig mæt af brystmælk, og sover stadig stort set igennem om natten. Så jeg tror faktisk vi prøver at trække den en måneds tid endnu – hvis vi kan. Jeg synes stadig det er dejligt at amme – og nemt må jeg jo også lige indskyde, så hvis Irma stadig er tilfreds, kan vi godt vente med skeen lidt endnu. Dog har hun altså fået flere kræfter i kæberne, og kan nu bide sammen (uden tænder!), og det er ikke altid den mest behagelige oplevelse… Jeg tror da også det bliver skægt at kaste sig over grød, grøntsagsmos og andre gode sager, og vi kan også se, at Irma bliver mere og mere nysgerrig på at kigge på os når vi spiser.

Fx da vi i fredags var hjemme hos min svigerfamilie og min svigermor serverede hjemmelavet is til dessert. Her sad Irma på mit skød mens jeg spiste, og hun fulgte skeen med is hele vejen fra tallerken til mund – og hvis hun havde kunne tale, havde hun helt sikkert sagt “også mig Mor!” 🙂