Mandagsbalance

Når man nu er lige lovlig kæk om søndagen og nyder tilværelsen lige rigeligt, så er det godt med en mandag, som sætter tingene lidt mere i perspektiv. For kækheden fortsatte egentlig fint på arbejde. Alting kørte, jeg talte med de rigtige mennesker, havde nogle interessante møder, fik løst nogle opgaver. Fik endda kage! 

Men så var det at jeg glemte at kramme hende den gode kollega, som jeg pga forskudte sommerferier ikke kommer til at se i halvanden måned. Og så var det at jeg havde temmelig meget modvind på cykelstien. Og så skete det, som alle der cykler med klikpedaler ved vil ske på et eller andet givet tidspunkt. Jeg styrter. Fordi jeg ikke når at klikke ud. Tror jeg kan holde balancen (men mærkede I hvor meget det blæste?..), og vælter så direkte ned på venstre hofte – hvorpå begge sko klikker sig ud… lidt til den sene side dog. Jeg kommer til at få det kønneste og bredeste blåsorte mærke, lige der hvor min nye bikini skal sidde på ferien… oh the irony!!

Hjemme på matriklen er alle glade. Irma har legeaftale, og jeg skal hente hende lidt i spisetid. Da vi lander tilbage, temmelig sultne, og jeg kaster et blik ind i ovnen, ser det hele ret blegt og mørkt ud derinde… Så nu er ovnen lige stået af! Helt ærligt. Fire dage før ferie. Hvad er odds for at en reparatør kan komme med så kort varsel? 

Ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage til kl 15, hvor jeg så ville huske at feriekramme kollega. Er sikker på at det ville genoprette karmabalancen på den her åndssvage mandag! 

Reklamer

Mandag

Det startede dejligt her til morgen. Nissen havde været på besøg, der var fodspor i flormelis sneen, og Irma syntes at det hele var ret så fantastisk.

Nissedør med fodsporNu står jeg tiltrængt og kigger på denne her tegning, som Irma tegnede for nylig. Lutter glade mennesker. Det er tiltrængt efter at være blevet råbt af i to timer… For jo, det er jo mandag!..

Glade, høje mennesker

Mandag!

Jeg har nu officielt svedt i over 12 timer i streg… Det må sgu da nærmest være en rekord! En lidt stinkende en af slagsen godt nok, men man jo tage hvad man kan få… Jeg har et utal af gange hørt folk klage over varmen i dag – direkte efterfulgt af sætningen “Ja, nu må vi jo ikke brokke os over vejret”. Øøøh, hvorfor i alverden ikke? Når nu vores legemer overhovedet ikke fungerer optimalt i 30 grader, når nu vi har indrettet vores hjem og vores arbejdspladser til at sky kulden og holde på varmen, og når nu det falder os så djævelsk naturligt at brokke os over vejret! Lige meget hvordan dulen det så opfører sig. Det er ligesom det, der følger med at være dansker. Og det her med at påstå at man kan produktiv og tænke geniale, udviklende tanker i den her hede, det tror jeg faktisk overhovedet ikke på. Lige så snart termometeret sniger sig op over 25, tænker dansken på is, kolde øl, fødderne oppe og en let brise i håret. Og det harmonerer bare virkelig skidt med den måde vi har indrettet vores arbejdsliv på… Nåja, det kan da være påstand mod påstand – so be it! Men jeg kan godt skrive under på, at jeg er en væsentlig bedre medarbejder når mit hår ikke klæber mod min pande…

Og så er der det med at være gravid i sådan en varme. Jeg er jo i forvejen lidt af en sveder (ja, det er ikke første gang jeg nævner det her på bloggen, og ved godt det ikke er den mest feminine kvalitet, men jeg kan sgu ikke rigtig kontrollere det), og når så den lille fis inde i kroppen får legemstemperaturen til at stige, så er det altså svært at se laber og professionel ud! For cirka 15 år siden (eller mere, yikes!) var jeg med mine forældre og min søster i Italien. En enkelt dag tog vi til Venedig, og der var som vanligt usandsynligt varmt. Min kære søs og jeg måtte ty til et lokalt apotek, udstyret med vores mor og en dansk-italiensk-ordbog og købe talkum – til svedeknopperne imellem lårene… Vi stod begge to i en lille gyde, løftede op i skørterne og klaskede talkum på for at dulme de varme lårbasser. Ømt!!! Og da jeg ankom til vuggestuen i dag, helt gennemkogt efter cykelturen, tænkte jeg længselfuldt på den kølende talkum! Jeg ville med glæde have stået midt på trappeopgangen i myldre-hentetiden og banket talkumbøtten mod de bare lår!! Jamen for pokker – jeg egner mig på ingen måde til varmt vejr, det er helt enkelt ikke specielt lækkert! Personligt glæder jeg mig til 20 grader og det tordenskrald, som jeg bliver lovet på dmi – og nej, jeg undskylder overhovedet ikke! Slut!

Første dag

Åh, hvor har det været mandag i dag. Og egentlig ikke fordi ting er gået galt, men bare fordi hverdagen giver lidt af en mavepuster her efter sommerferien… Vi er ude i, at vi skal øve os lidt på hvordan en hverdag med mandens nye arbejde kommer til at køre. Og måske kan det faktisk blive nogenlunde smertefrit med en far der stadig afleverer langt de fleste dage og en mor der henter – ganske som vi plejer – dog med den ene hale at faren kommer lidt senere hjem. Sådan er det jo bare når gode jobs ligger langt væk. Så er det nu meget godt at tænke på, at ikke alle eftermiddage bliver som i dag…

Irma var så glad og fin da jeg hentede hende i dag. Der er endda kommet to nye pædagoger på hendes stue, som hun skal lære at kende og forholde sig til (forhåbentlig bliver disse to hængende noget længere end de forrige!!), og det var altsammen gået rigtig godt. Men jeg kunne nu godt se, at der ikke var meget krudt tilbage i fisen, og der blev suttet intenst på sutten omme i anhængeren… Da vi landede i gården gik det også godt med mor-og-datter-leg, men hvis nogle (aka flinke naboer…) vovede at komme forbi og sige hej, løb hun hen til mig og udstødte et halvkvalt piv, som godt lidt kunne forveksles med en snerren…Vi var ikke i gården så længe…

Irma var så træt at jeg faktisk var vildt overrasket over at hun både holdt sig vågen til aftensmad og noget børnetime-hygge med faren inden sengetid. Men her var hun så også nået til det stadie hvor intet er godt nok: Bogen var forkert, sangen var forkert, jeg holdt hende forkert i hånden … Træthed vandt over frøken modsat dog! HA! 1-0 til moren. (Det er dog ikke kun vuggestuestart og mandage der er hårde ved barnet, svømmehallen kan det samme…)

Nu er jeg selv ved at gå helt kold og vil krybe til køjs med et afsnit Storrygeren. Jeg ved det lyder corny, men det her program på dr2 med to mænd, der fisker og laver mad, er da noget af det hyggeligste komfort-tv ever!! Glædelig hverdag derude 🙂