Breaking News!

Jeg undrer mig faktisk over at jeg ikke kan høre TV2 News-helikopteren rotere over vores hjem! Når nu man har seriøse nyheder, så kunne de sgu da godt tage at være på pletten!! Nåja, nu har jeg heller aldrig været enige med tv2 om hvordan de vægter deres nyhedsdækning, men jeg nærmer mig vist et sidespor… Back on track! Der har jo været en årsag til de ret ustabile og til tider usammenhængende blogindlæg de seneste 3 måneder, for jeg har i virkeligheden koncentreret mig helt sindysygt om 1) ikke at falde i søvn under tastningen, 2) ikke at kaste op udover skærmen og 3) ikke at komme til at røbe at den nye topmave indeholder lidt mere end bare normal blæver 🙂 Jeg er endnu ikke klar til at vise et mavebillede frem (primært fordi jeg ikke har taget et eneste, men også fordi jeg i virkeligheden bare ser lidt småfed ud…), men I må meget gerne se den bebs som manden og jeg fik lov at hilse på ude på Hvidovre i går.

Vi synes selv det er en ret stor fest, samtidig med at den samme bekymring, frygt og surrealisme som ramte os sidst, har gjort sit indtog igen. Vi har jo gjort sindsyge ting i den sidste tid for at imødekomme familieforøgelsen: vi har sat hjemmet til salg, vi har kigget på boliger helt unævnelige steder – hvad man dog ikke vil gøre for at få et hus med have…og vi har købt en bil! Det sidste er lidt en sandhed med modifikationer, for vi skal lige have detaljer på plads om forsikring og billån, men ellers. Vi skal godt nok ikke have en hund lige foreløbig, men jeg synes vi nærmer os det kernefamiliebillede, som ingen af os havde en forestilling om for bare 7 år siden. Dengang lød fremtidsboligdrømmen på en stor lejlighed på Christianshavn, men nu … tja, jeg tror bare vi siger, at Christianshavnerlejligheden godt må vente cirka 20 år… (man skal jo være varsom med sådan at skrinlægge en gammel drøm!).

Nå, men i hvert fald så er planen at Irma skal være storesøster til november, og jeg skal ud og låne bøger om hvordan man forbereder sit barn på det… Det bliver så spændende. Irma har allerede fastslået at hendes mor har en tyk mave. (Tyk og med prutmave, så bliver det da ikke mere charmerende…) Hvis hun stadig siger det om et år, så giver jeg mig selv en seriøs opsang!

Reklamer

Børn og kvalme??

Jeg er lige blevet sendt ud af stuen af Irma “Ud mor, ud. Gå!”. Det er efterhånden en standardmelding fra hende når hun er klar til at være lidt alene… Så kan jeg sidde herude i 10 minutter mens hun leger med lego og ordner hendes aftenrutiner, og jeg kan igen melde min ankomst når stuen dufter lifligt af knap så meget lagkage… Når hun efterhånden er så bevidst om hvad hun laver og at hun gerne vil være alene når det sker, så tror jeg vi er meget tæt på potte-toilet-tid. Så vi sætter tempo på bøger om pottetræning! De sidste to dage har hun alene ville synge sange fra julesangbogen, men når den trang forhåbentlig er slut, har vi et arsenal af bøger om alt det andet…

Irma har været syg de sidste dage og har også været hjemme i dag. Hun har haft feber – som kun små børn kan have det: Den ene time høj feber, den næste ingenting… Og så har hun praktisk talt intet spist siden lørdag aften. På de tre dage her har hun indtaget et halvt æble, to figenstænger, en halv skive toastbrød, en portion havregrød og en halv rulle mariekiks… Sådan!! Og jeg har sådan spekuleret på om børn også kan have kvalme og mad-lede lige som os andre, og hvorfor egentlig ikke? Men jeg tror der er bedring på vej, for hun har netop spist det meste af en pizza (hvilket i Irmas tilfælde betyder tynd bund med tomatsauce og lidt frisk mozzarella…), og nu står hun som sagt i stuen med gang i maven og synger.

Nu kalder hun og skal skiftes, så nu er aftenrutinen udført 🙂 God tirsdag derude!

Altandebut

Tilsyneladende er jeg blevet ramt af en eller anden form for maveinfektion – i hvert fald har min bedste ven siden kl 04 i nat været toilettet… Forlod kun det lille rum for at amme…spændende nat/morgen! Og jeg tror ikke det er klogt at bevæge mig ret langt væk fra min bedste ven i dag – og derfor kommer Irma ikke ud på sin daglige gåtur. Så nu skulle det være! Vi har omtrent verdens mindste altan, men der er lige plads til en lift med en lille pige i. Så nu sidder jeg her i køkkenet og prøver at lade være med at stirre på babyalarmen, men det er dælme svært!!

Der er også kommet et par piv fra hende undervejs, dog ikke noget som en sut ikke kunne klare. Men jeg bliver altså nødt til at øve mig i at have hende liggende lidt væk fra mig – jeg har været ude og kigge til hende flere gange og haft tanker som “har hun ikke lidt for kolde kinder?”, “er dynen mon lun nok?”, “blæser det for meget på hende?” – selvom jeg kan se, at hun umiddelbart både ligger og har det godt. Var der nogen der sagde pylre-mor?…

Med plads til babserne…

I dag har jeg været til massage for første gang i ca. 15 år – og som massøren sagde da hun rørte ved mine skuldre: “Hvorfor i alverden er du ikke kommet noget før?”

Jeg er ikke særlig stor tilhænger af det alternative, jeg synes dog det er helt fint at andre opsøger det, fred være med det, men jeg kan ikke overbevise mig selv om at healing, clairvoyance eller anden form for “læsning” virker helbredende. Derfor generer det mig, at det skal være så svært at finde et massagested, som kun handler om massage, og ikke inddrager alskens alternative behandlingsformer.  I går havde jeg dog så ondt i ryggen at mine eneste krav var, at jeg skulle finde en massør der havde en tid i dag – og en massagebriks til gravide. Så måtte jeg sætte mine krav om klinikkens yderligere tilbud på standby…

Tilgivelsen til stedet, duftlysene og den “beroligende” musik kom dog hurtigt, da jeg havde lagt mig til rette på briksen – ikke bare med hul til maven, men dælme også til barmen! Hvor heldig kan man være!! (Og hvor tosset må det ikke have set ud nedefra…hehe) Jeg havde helt glemt hvor dejligt det er at ligge på maven 🙂 Jeg havde bestilt den lange behandling, 90 minutter, og jeg synes det var så fantastisk at jeg ikke tøvede med at bestille en ny tid da vi var færdige. Massør-Bettina har måske ændret mit syn på massageklinikker??.. Nu ville jeg bare ønske at hun ikke behøvede at psykoanalysere min ryg, men jeg er bange for at det hører med.

På den anden side, når bare jeg ved, at jeg skal tilbage til den fantastiske briks, så er alt andet ligemeget!!

Kroppen kan endnu!

I lørdags var vi til bryllup, det 5. og (formentlig) sidste i år. Og det var en god fest!! Det er bryllupper jo som hovedregel altid; god stemning, romantik i luften, glade gæster og lækker mad. Vielsen var i Kastellets kirke fordi gommen er officer, med efterfølgende fin og nærliggende reception. Hernæst sejlede vi i kanalrundfartsbåd til Holmen og festede videre.

Efter middagen og rigtig mange sjove og rørende indlæg var der fri leg og ledigt på dansegulvet… Parret havde lejet en jukeboks, hvilket jo altid inviterer til musikstils-clash, men heldigvis på den gode måde. Der var ikke så mange, der agerede dj’s, så jeg tog det på mig at finde en masse dansevenlig syng-med-musik – synes det er den nemmeste måde at sende folk på dansegulvet på, giv folk noget de kan brøle med på, så havner de ofte på gulvet 🙂

Jeg havde totalt slumrekrise omkring midnat, men efter 2 store kopper kaffe og en vis insisteren på ikke at være den første, der tog hjem, besluttede jeg at tage en lille dans (på cirka 3 timer…) Og bortset fra de lidt hyppigere tissepauser, synes jeg faktisk maven (og mig) fulgte fint trop med de andre tøser på gulvet – men var dog overlykkelig for at jeg havde taget klip-klappere med som backup-sko, de viste sig at være udmærkede danseslippers! Søndag tror jeg dog også at bebs var lidt træt, der var ikke nær så meget aktivitet bag maveskindet, som der ellers har været de sidste uger, så jeg har nok fået hoppet og rystet maven så meget, at selv indholdet blev udmattet 🙂 Dejligt at vide at man stadig kan få anfald af dansuenza i denne tilstand!!