Forår under frakken

Jeg ved godt, at cykelturen i dag var helt absurd kold, og at atriet imellem kontorerne på arbejdet føltes som 10 grader varmt, og at kaffen nærmest var kold inden den blev suget ud af koppen. MEN! I den weekend jeg lige har haft i Rom var der solskin og 16 grader, og til tider bare arme i en solstråle. Så pyt med den kolde grå danske februar – jeg er blevet ladet godt op i Italien, og kan nærmest modstå hvad som helst (og ja ja, giv mig 10 dage mere med modvind på cykelstien så er jeg tilbage på den sure “hvornår-pokker-stopper-denne-evigheds-kulde”-vogn… Men lige nu går det godt, så den holder vi fast i!)

Det her med voksenferie er ret meget noget jeg godt kan vænne mig til. Vi har slentret i eget tempo, og set alt det vi gad, spist is og god mad, drukket masser af vin og prosecco og har endda nået at slappe af, læse lidt bog og spille lidt kort. Den ultimative miniferie med søster og mor. Og jeg vil sige, efter vores sidste tur til Rom, som min mor inviterede på da hun blev 60, og hvor mænd og børn var med (vi havde en lille Irma på halvandet), var jeg faktisk en anelse forbeholdende overfor storbyen. Fordi den virkelig ikke er god i børnehøjde – som andre europæiske hovedstæder i høj grad er – og fordi trafikken var fuldkommen altædende lige dér hvor vi boede. Klapvogn, vanvidskørsel og et højt sightseeing-tempo passede ikke så godt til vores ide om en efterårsferie med barn. Men Rom i voksenhøjde er fantastisk. Smuk og indtagende. Charmerende og voldsom.

Og jeg kom hjem med alt muligt godt. Spil og knas og sødt til ungerne – kød og ost til manden. Alle var glade. Og det er jo ingen sag at tage afsted når pigerne så vælger at være fuldstændigt eksemplariske i mit fravær. Fik kun beskeder om hvor søde de var, hvor gode de var til at lege selv og hvor fint alting gik. Tror sgu snart jeg må på tur igen… Synes i hvert fald det giver stof til eftertanke, at begge børn nærmest kun er afsindigt hysteriske når jeg er hjemme… bum bum bum… (har øvet mig på at finde den vindende fortælling om det her, men jeg må desværre krybe til korset og give fortabt. Pokkers!)

Billeder fra Rom

Selvom hverken min søster eller mor forstår sig på selfies, er der heldigvis ingen skam i at fotografere sig selv med seværdigheder i ryggen – med det antal turister og ikke mindst det antal sælgere af bl.a. selfiestænger – bliver man slet ikke kigget skævt til ved den slags fototagning (bortset altså fra rejsepartnerne…)

Til de muligt interesserede så forestiller billederne (i læseretning): Peterskirken, Den Spanske Trappe, kaffe på Rom ældste cafe “Caffe Grecco” fra 1760, et stykke af bymuren nede ved Via Appia, Cocktails, Mor og Søster på førnævnte bymur, Trevifontænen (som excellerede i at tiltrække 80% af alle turister..), Is fra Roms (muligvis) ældste isbar, og hullet i Pantheon 🙂 Et mindre udsnit af hvad vi nåede på knap 3 døgn i Rom.

Reklamer

Rod i teknikken og andet godt

I forgårs havde jeg skrevet et forrygende indlæg til bloggen – blændende siger jeg Jer! Sjovt, klogt, velreflekteret – det havde det hele!! Men idet jeg trykker udgiv, crasher min wordpress-app og alt bliver slettet… Og de kloge og sjove ord er væk for altid. Igen bliver I snydt… Og jeg var så rasende, at genskabelse af alt det sjove, var en total umulighed.

Til gengæld kan jeg så berette om min nu gående og klatrende datter! Fra at tage sine første skridt i sidste uge, vandrer hun nu lejligheden rundt – MEGET koncentreret og meget stolt af sig selv. Irma tror nu at hun kan danse med Olga, men her går der nok lige en uge mere… Og hun kan også komme op på sofaer, skamler og andre gode fald-ned-agtige ting. Hold nu op, vi skal være hurtige på reflekserne, og hun kom da også i vuggestue i dag med et pænt stort hævet blåt mærke i panden. Ups! Nok ikke ligefrem sæsonens sidste…

Jeg nåede lige at holde to efterårsferiedage med de to banditter her mandag-tirsdag. Vi hyggede med udflugt sammen med veninde fra børnehaven og hendes familie, og en dag med metrotur, bibliotekshygge og sjovt besøg hos bedstevennen August. Temmelig splattet mor efter sådan et par dage – det var faktisk helt afslappende at tage på arbejde om onsdagen. Her kunne mine katastrofe-afværgnings-manøvrer holde en lille pause! Vi havde en sviptur i Søstrene Grene hvor jeg havde mulighed for at være verdens mest gavmilde mor, sagde nok ja til en del flere ting som Irma lagde i kurven end hvad den gængse standard er. Det blev faktisk også for meget for hende. Da jeg på et tidspunkt fandt to smøreknive og lagde ned til de andre ting, havde vi et mindre opgør hvor hun på dramatisk vis nægtede at gå videre før vi havde lagt knivene tilbage, der skal IKKE flere ting i kurven, mor!! Nå nå nå, unge dame. Til de interesserede, kan jeg oplyse at jeg kom hjem med mine knive… Det er så netop gået op for mig at vi overhovedet ikke har åbnet for den pose med de indkøbte ting i. Ret godt billede på hvor lang tid interessen holder for nips og blandede småting – også hos moren…

Little SunTil gengæld har vi fået et par andre hyggelige gaver. Denne her sjove lampe har jeg fået af LahmeLittle Sun hedder den og er drevet på solenergi – og hvis jeg nu var den fødte campist, ville jeg kunne se et fuldstændig oplagt behov for sådan en… Men det er jeg ikke, så nu har jeg tænkt lidt over hvad den ellers kunne være smart til: Sjov og anderledes børnelygte, ekstralampe til at lyse ind i det skab, hvor man aldrig får sat en pære op,  som ekstra lygte til cykelvognen og til vintergåturen i tusmørket. Hvis man laver en billedsøgning på ‘Little Sun’ på Google, får man andre sjove ideer!. Jeg har hængt den op i vinduet i køkkenet, så den kan lade op til når behovet pludselig kommer (ikke for at campere altså, men for en af de andre ting…) Den anden gave var til Olga, og var de her sjove overskægssutter fra Ulubulu. De er jo supersøde, men barnet vil simpelthen ikke have dem i munden. Hun er vant til de almindelige (*host host billige…*) runde sutter, og de andre fine ergonomisk korrekte har altså ingen interesse. Jeg har jagtet hende omkring og forsøgt at tage billede af hende med sutten i munden, men responstiden for kameraet er længere end de sekunder hun sidder med sutten. Jeg tror dog at de kan blive flittigt brugt til dukker, bamser og andet sjovt. Eller også bliver de doneret til en baby med en anden sutte-favorit 🙂Ulubulusutter med overskæg

Her er en sten…

Vi har været i sommerhus i weekenden med hele familien inklusiv hund. Det har været superhyggeligt. Kompakt som sommerhus-ture altid er, men vi har været på udflugter, spist lækker mad, morgenmad til langt op af morgenen, spillet kort og løst krydsord. Dejlig sommerhus-hygge. Elsker det her med at man bare pr automatik kommer ind i et andet tempo når man træder ind i et sommerhus. Det er som om alle simultant trækker vejret lidt længere ned i maven. Og Irma har fået lov til at lege med kusinerne, med den søde hund og gået ture ned til vandet.

Sommerhuset ligger på en grund på omkring 3000 kvm, lige ned til vandet, omkranset af skov og fuldstændig isoleret. Så både hund og barn har kunne gå frit omkring uden at nogen skulle bekymre sig om biler eller andet forstyrrende element. Og Irma har været ved vandet flere gange, og samlet fine sten til mormor… Det er så den alder vi er kommet til – hvor flotte sten og pinde skal samles og gemmes. Det er nu ret hyggeligt 🙂

Vi nåede også et smut i Kattegatcentret og så en begejstret 2-årig løbe omkring og råbe “Se mor, se, se, se!!!”. De store fisk var de sjoveste og tunnellen hvor man går under haj-bassinnet var et kæmpe hit! Vi så også sælerne blive trænet og fodret til Irmas store fryd. Hun kunne stå helt tæt på og se showet, og var også ret optaget af den store måge, der kom forbi og ville hugge sælernes sild…

Og så har jeg atter engang fået bekræftet hvor meget Irma er mandens og min datter… Der er jo intet som en weekend væk fra egen seng, der kan lave rod i et barns søvnrytme, og Irma var simpelthen ikke til at tvinge i seng. Den nåede at blive halv 10 de fleste aftner!! Og mest fordi der var snak og hygge lige ved siden af. Tja, det kommer ikke ligefrem bag på mig at Irma er en pige, der ikke vil gå glip af noget. Når jeg tænker på hvor lidt det huer mig hver gang jeg er nødt til at sige nej til et eller andet hyggeligt eller sjovt, så kan jeg sagtens forstå det!.. Nå, nok om det… det giver mig kun svære flash til en fremtid med en teenager, der aldrig kommer hjem til aftalt tid…