Ejerfornemmelser..

Her går jeg og synes, at jeg er et stort og rummeligt menneske (bortset fra når det gælder politik, her er jeg bare ikke spor large!!), og så er det alligevel overhovedet ikke rart når det viser sig, at jeg tager grueligt fejl. Og at andre mennesker tilmed har så uendeligt meget ret, helt ærligt!

Nu har Irma, siden hun blev født, været morsyg, bigtime. Og jeg har brokket mig over det et hav af gange! Men når vi lander hjemme i gården nu efter en dag i vuggestue, spørger Irma som det første efter far. Og da manden i dag kom sent hjem pga. aftenvagt, nåede den lille fis at spørge efter sin far ikke mindre end fem gange! Hver gang hun hørte nogen på trappen. Jeg kan lige så godt glemme at putte hende før hun har sagt hej til ham – og han blev da også modtaget med kram og kys.

Og 99% af mig synes det er fantastisk! For dem begge to faktisk – og egentlig også for mig og min frihed. Og så er der det lille gram af ubehagelighed, der bare gerne vil have min lille mus for mig selv… Slap dog af, kontrolfreak!! Hader når andre mennesker har ret…

Reklamer

Syg med mor!

“Dit barn er nu 50 uger, og tiden er inde igen. Dit barn vil omkring denne periode begynde sin omklamrende fase hen imod sit ottende spring.”

Ja…. jeg er netop begyndt at abonnere på E-spring-vækkeuret fra Vidunderlige uger, og lige præcis denne besked er da ikke synderligt vidunderlig… Og rent faktisk startede det også lidt tid inden jeg fik denne vækning, så what’s the point!!?? Nu ikke sur, Marie, det er jo bare et autogenereret nyhedsbrev med fødselsdagsafhængigt indhold, ikke noget at hidse sig op over.. Sandt, sandt, men har til gengæld nogle gange lyst til at råbe til min datter, at hun ikke behøver pive hver gang jeg er i nærheden (på tag-mig-op-mor-måden) og at faren sådan set også duer selvom jeg er hjemme!

I går var jeg ude og spise julemiddag med hovedbestyrelsen og kom hjem lidt efter 22 til en vågen datter… Hun havde jo selvfølgelig sovet, og var blevet puttet ganske udramatisk flere gange af faren. Hun var lige ved at falde hen da lyden af hoveddøren fik hende til at reagere. Og jeg fik ikke engang lov til at få støvlerne af, før hun begyndte at skrige (kalde?…) voldsomt og jeg måtte slå mig ned i sengen ved siden af hende. Godt puttet i armhulen sov hun fint videre, men ved det mindste ryk – de der faste moves man laver lige inden man løfter barnet over i egen seng – begyndte hun igen at græde. Great! Så nu har jeg efterhånden så mange myoser i min venstre skulder af at ligge i en alt for fastlåst stilling i vores 140cm brede seng, at det også er begyndt at gøre ondt at cykle… Og det synes jeg faktisk er lidt af en dødsyg bivirkning! (Og hvis man ikke må ynke på sin egen blog, hvor må man så??)

“Det er en fase”! Frem med mantraet! Og samtidig lytter jeg for tiden til Julia Lahmes “Sandheder fra en løgner”, hvor hun levende fortæller om sin knap 2-årige søn, der stadig sover dårligt og allerbedst imellem mor og far….ååååhhhh, så længe med øm skulder og børne-nyre-spark klarer jeg bare ikke!

Og nu får jeg helt dårlig samvittighed over, at jeg kan blive så vred på hende fordi hun klæber og ikke vil sove som moren synes hun skal sove – hun besidder jo altså endnu ikke evnen til at være beregnende og manipulatorisk (og med mig som mor, er det ikke sikkert det nogensinde kommer til hende…jeg er så ringe en skuespiller at folk altid kan regne mig ud!). Så for at rette op på balancen bliver jeg nødt til lige at fortælle, at hun er begyndt at vinke. Det kommer på sjove tidspunkter og lidt skævt af hvad vinkenormen plejer at være, men pyt, jeg har nu en datter der vinker! I starten var det det klassiske børnevink med åben-luk-hånd, men nu er det et energisk fra side-til-side-vink, og det ser bare så fint ud. Og titte-bøh-legen er nu det sjoveste i hele verden herhjemme. Da vi i weekenden var hos mine svigerforældre, gemte hun sig bag sine hænder, for så umiddelbart efter at sprede armene og kigge begejstret på os – eller gemte er måske så meget sagt… Hun satte hænderne op til hovedet og nogen gange ramte de tilfældigvis lige der hvor øjnene sad, men hun var selv helt smadret af grin 🙂