Kagerester og aktiv netflix

Vi har købt et kæmpemonstrum af en romaskine. Og den er lige så flot som den lyder… Argumenterne og diskussionerne for at have et eller andet motionsaggregat har været lange og seje. Og min research-kyndige mand har læst forfra og bagfra om undersøgelser, studier og anmeldelser. I virkeligheden havde han set sig lidt lun på sådan en cykeldims, hvor man kan installere fætteren til at du kan køre en etape på Tour de France (eller prøve…), men hvis jeg også skal bruge dimsen, skal det ikke være noget som jeg i forvejen bruger sygt lang tid på.

Indtil videre har vi haft den siden i fredags. og vi har sat hinanden i stævne at den skal bruges 2-3 gange om ugen – pr næse – og ellers skal den retur. Der er 30 dages returret, så nu skal det udnyttes, og afprøves. Jeg har stillet den sådan at jeg kan se Netflix imens, manden vil hellere kigge på den lille computerskærm mens han lytter lydbog. Vi har hver vores grad af seriøsitet her i familien…Og hver vores glæde ved tal på små skærme.. Og en dag som i dag hvor jeg lod mig fragte tur/retur i bil af sød kollega, er det jo rigtig fint at tage 20 minutter på romaskinen for at få plads til alle de småkager, min svigermor kom med i går. Sjovt som det kalorieregnskab går 100% lige op…

Reklamer

Mini-tri for anden gang

I søndags deltog jeg i mit andet mini-triathlon (200m svøm, 20km cykling, 4 km løb), og det var mindst lige så fedt som første gang. Faktisk bedre, for nu var der ikke de store nerver på – jeg vidste godt jeg kunne, og at jeg “bare” gerne ville gøre det bedre end første gang. Og bortset fra to dage med gevaldigt ondt i måsen og temmelig trætte ben, er jeg nu ved at være klar på at gøre det igen. Det fede ved de her arrangementer er, at der dels er alle slags kvinder til stede, høje og lave, slanke og knap så slanke, og unge og gamle. Og dels at det simpelthen er en fryd at se så mange damer som uden tvivl til hverdag har hver deres værdisæt, karrierer og familieforhold, men som en tilfældig søndag i august, tager ud til Brøndby iført deres allerbedste lycra og yder deres bedste, mens de hepper på hinanden. Det er sgu da så cool som det kan blive.

Jeg havde tilmed lokket min mor med, som også deltog og var helt høj ovenpå den tur rundt på Vestegnen! Og som stensikkert kan lokkes med en anden gang også. SÅ pokkers sejt.

Mit mål til næste gang – for det bliver der helt sikkert – er at forbedre mit løb. Indtil for ca 6 måneder siden har jeg aldrig løbet før (efter bussen og børnene maks!), og jeg kan godt mærke, at det bestemt ikke er min styrke. Jeg nåede også at få et seriøst sidestik på turen i søndags, og det er virkelig træls at måtte kapitulere og gå et stykke af vejen, når nu jeg ved, at jeg godt kan løbe en strækning på 4 km. Så jeg VIL blive bedre til at løbe – ikke mindst fordi det bare er så nem en sport at få tid til. Bare sko på og ud af døren. Motivationen må jeg selv slå på tromme for, for jeg er ikke klar til at melde mig i klub endnu – hvis jeg synes det er svært at finde tid til at læse 20 minutter med min datter om dagen, skal jeg nok ikke begynde at pålægge mig selv flere hverdagspligter! Men jeg vil vildt gerne have flere med på næste kvinde-tri! Det bliver kun sjovere af at have flere kendte ansigter at smile stolt til – så kom frisk!!

Lige før mål, efter 20 km i højt tempo

Lige før mål, efter 20 km i højt tempo

Årets udfordring udført – og udfordret!

Rimelig presset løberDet kommer lidt bag på mig hvor fedt jeg synes det var, at deltage i den kvinde-tri, som jeg gjorde i går. Vi var 1400 kvinder, der svømmede, cyklede og løb (luntede) igennem Gentofte i går. Og det fungerede utrolig godt. For mig startede morgenen hjemme hos mine forældre i Brøndby. Her havde pigerne og jeg sovet, fordi manden var på weekend, og pigerne skulle hygge hos mormor mens jeg var på min lille søndagsudflugt… Jeg tog toget lidt før halv otte søndag morgen, og bortset fra de nik og den småsludren som jeg havde med de andre kvinder jeg mødte i toget, der tydeligvis havde samme destination som mig, var det bare skideskægt at se, at de temmelig fulde folk, der var på vej hjem i seng, kiggede henimod os med et blik, som jeg kunne genkende fra mit 15 år yngre selv…Undren og medlidenhed…

Velankommet i Gentofte prøvede vi at forstå hele systematikken. Parker din cykel her. Læg din bluse med nummer, cykelhjelm og sko klar her. Håndklæde klar. Svømmetøj på. Badehætte frem. GO!

Svømmehalsdelen var lidt så kaotisk som jeg havde frygtet. Vi var 4 der svømmede samtidig, så det var bare med at få lagt sig ind i en god stime, se sig for når der skulle overhales, og passe på sprøjtende ben og arme. Men de seks baner er ret hurtigt overståede og så er det bare sti-afsted ud til cyklen, sko, trøje og hjelm på, og så småløbe ud af skiftezonen med cyklen. De 20 km var to runder á 10. Og der var både bakker og masser af sving. Og kvinder der råbte BAGFRA når de overhalede… Her gav jeg personligt alt hvad jeg havde, for jeg kunne godt regne ud, at jeg var nødt til at give den max gas for ikke at komme langt bagefter mine teammates, som var især sejere til at løbe end mig. Og løbet var afgjort også det hårdeste. Jeg måtte ned og gå flere gange, fordi benene føltes som blylodder med gummi som knæ. Men jeg løb over målstregen, som jeg havde lovet mig selv, og kunne give de andre damer en high-five lige efter.

For første gang i mit liv har jeg lyst til at konkurrere med mig selv, og gøre det igen, bedre endnu. Kan faktisk ikke mindes nogensinde at have haft den følelse før. Så jeg har besluttet at melde mig til et lignende kvinde-tri i Brøndby d. 14. august. Og så ellers forsøge at forbedre min løbeform sommeren igennem. Jeg skal have knækket den kode, der gør at jeg kan løbe hele distancen, uden at få sidestik eller andet, der giver mig flashback til fortidens kiksede motionforsøg. Der er stadig pladser på holdet 🙂 Var det noget??

 

Svensk idyl og andet godt

Lørdag formiddag drog vi afsted til Sverige – til navngivningsfest i en ødegård. Med et væld af børn, der rigtig gerne ville lege – og en Irma der var alt for genert, og derfor kun kunne sige NEEEEJ til langt op af eftermiddagen når de andre børn spurgte hende om noget… Men efter gåtur i skoven (eller, Irma sad i en klapvogn mens vi andre gik tur og var på skattejagt… dovne barn!!) var hun lidt mere modtagelig, og ville gerne blæse sæbebobler, kaste med balloner og spise kage sammen med og i nærheden af andre børn. Pyha! Og det var bare en helt utrolig hyggelig fest! Hovedpersonens moster havde været i Godisflyget og shoppe slik, og jeg har da sjældent set så vilde mængder af slik!! Der var e-numre nok til en hel skolegård – og det var fabelagtigt (og en anelse kvalmende for dem af os, der ikke kan styre den slags…) Irma smagte sin første lakridssut, og endte med at give mig halvdelen… Jeg er dog ikke naiv nok til at tro, at hun nu ikke kan lidt slik – tror såmænd bare det var fordi hun havde spist sig mæt i kage tidligere på dagen…

På den lidt sundere front lokkede jeg Irma med i svømmehallen da vi landede hjemme igen søndag. Vi laver efterhånden faste søndag eftermiddagsplaner, nu hvor der er åbent hus hver uge. Men så er der bare denne regel som jeg indtil i søndags egentlig har holdt ret godt: Man skal holde hvad man lover… For da Irma og jeg ankom til svømmehal havde de netop lige lukket! Hvor uheldig kan man være. Anede da ikke at svømmehallen kunne finde på at lukke søndag eftermiddag kl. 14??!! Det kostede over en time på legeplads før min samvittighed var på rette sted igen. Men så fik vi til gengæld også bagt sandkager, hældt sten ned af rutsjebanen og sunget sange på sansegyngen. OG jeg fik ENDELIG lavet nogle sjove motionsøvelser, som Sussi fra fitnessogsundhed anbefaler at lave med sit barn. Sussi skrev til mig for nogle uger siden og anbefalede hendes mor-og-tumling-øvelser. Efter lidt kyndig vejledning – ift. graviditeten – har jeg holdt mig til at lave øvelse 2 og 4 (og faktisk anbefalede hun mig kun at lave nr. 2 med ét ben af gangen, for ikke at overanstrenge mave og bækken). Men der intet til hinder for at vi kaster os ud i 1’eren også – hvis jeg altså kan lokke Irma til at agere træ for en stund… Jeg har lavet nogle lignende øvelser med Irma før, men ikke nogle, der på denne måde havde fokus på at forbedre min form OG være sjove for datteren. Jeg kan rigtig godt lide kombien 🙂 Sussis blog indeholder et hav af øvelser, så det er bare om at gå i krig!!

Bæres!!!

Jeg prøver seriøst at sætte foden ned nu! Med det kontante blik og bestemte toneleje! Og så krydret med nogle motiverende kommentarer som “du er en stor pige, Irma” og “Hvor er du sej, skat”. For hold nu op hvor er sådan en 2-årig en tung sag at slæbe på, og jeg gider sådan set ikke mere. Men hver eneste dag når vi kommer ud på trappen foran hoveddøren, eller vi er nede på vuggestuegangen hvor Irma lige har fået flyverdragt på, så kommer plagesangen: “Bæres, mor, bæres”. Med bedende øjne og oprakte arme. Og med alle mulige andre ting (hovedsageligt ting der kan spises…) har det været rigtig nemt at fortælle Irma at hun kun får den ene, og så er det slut. Eller vi læser kun én bog i aften, og så skal du sove. Men her, åh, hvor giver hun bare ikke op!! Stædige asen! I dag tog jeg dog kampen op. Først da vi skulle ned fra 1. sal (vi snakker 7 trappetrin!) i vuggestuen og hele den laaaaange vej hen til cyklen (20 meter…), hvor Irma først lod sig falde (!!!) ned af trappen og dernæst lagde sig på knæ ude på fliserne… Hun er endda kommet med bemærkningen “Ikke en stor pige, mor”… Okay så.

Men nu er kampen startet – for tidligt eller ej – og så skal den jo næsten følges til ende… men pyyyh det bliver sejt, og tårefyldt!

Der er jo også en anden og HØJ-aktuel årsag til at Irma ikke skal bæres. For kors i hytten hvor har jeg ondt i hele kroppen! Var jo til yoga i går – for første gang – og vågnede i morges og følte mig som verdens sejeste menneske: Ingen smerter overhovedet! MUAHAHAHA!! Jeg kan klare alt!! Så kom vi lidt op af dagen, og jeg begyndte at komme i rigtig god kontakt med mine skuldre og armmuskler… Her til aften har jeg ondt i lægge, mave, baller, lår og førnævnte skuldre og arme… og jeg FRYGTER for hvordan jeg skal vakle ud af sengen i morgen, cykle til Gentofte i strid kuling og stå iført et smil og stiletter hele dagen foran 30-40 mennesker… Nogle gange skal man sgu vælge sin træning med omhu…

Det der motion

Var i Netto i går. Og rent spontant kom jeg til at købe et sjippetov. Jeg kan rigtig godt lide at sjippe, men glemmer i sådan nogle situationer, at vi ikke bor i hus, og at det er temmelig uforskammet at give sig til at hoppe ivrigt når man har underboere… Og det der med at stille sig ned i gården og sjippe, ja, det sker så ikke, vel!? Så nu har jeg altså for 20 kr ubrugeligt motionsudstyr liggende inde i bogreolen… Ja, det går jo ikke strygende med den motion der. Var faktisk kommet fint i gang med at svømme, men der er jo lige en ting med svømning…hvad er det nu?… NÅJA!, det er jo skidekedeligt!! Så efter tre gange i bassinet, har jeg faktisk ikke kunne hive mig selv op til at tage derned igen.

Jeg prøvede på den anden side af sommeren at invitere nogle tøser (praktisk talt alle dem jeg kender…) til at lave en slags dansehold. Bare sådan noget med god/sjov musik og fri dans, men rigtig mange af dem mente ikke de kunne danse uden sprut i blodet – og så ryger det med forbrænding af kalorier lidt ud til højre… Jeg kan nu godt forstå dem faktisk, men synes jo bare det kunne være en sjov måde at være sammen på. Nå, så med andre ord er jeg tilbage til 0-stadiet og har stadig ikke fundet DEN motionsform jeg godt gider. Og uden at ville snige mig udenom, så synes jeg altså heller ikke det er helt nemt at tilrettelægge når man har en lille trold, man også godt vil være lidt sammen med.

Nu er der åbnet et spritnyt fitnesscenter helt utrolig tæt på hvor vi bor, og jeg tror jeg må give det en chance. Det går jo heller ikke at have en mand, der er gået totalt i træningshopla, mens jeg selv prøver at blive danmarksmester i lange baller… Tænker at der inden ret længe kommer en temmelig synlig uligevægt lige hvad det angår…  Men sig lige til hvis der er nogle der vil med, er ikke sikker på at jeg tør gå til det der power zumba selv…

Svømmehalsdebut

Dagen er oprunden! I dag var vi i svømmehal for første gang.

Inden da måtte jeg lige undersøge om vi levede op til outfits-kravene. Jeg var i Engby her til formiddag, en butik med alskens børneudstyr, og her fik jeg at vide, at jeg højst sandsynligt ikke ville blive godkendt (!!!) i svømmehallen, hvis jeg troppede op med Irmas numse pakket ind i en éngangs-badeble. Det var ellers det jeg troede de var lavet til, men sådan er det åbenbart ikke. Nej, de er skam til strandbrug. Okay siger den nye mor, som jo er så blank på dette område, at jeg ikke tør andet end høre efter. Så jeg køber nogle badebukser – med skørt på – man er vel en lille prinsesse 🙂

Det viser sig dog at de tilsyneladende ikke er så politi-agtige i Kastrup Svømmehal, og jeg ser flere andre mødre, der har deres poder med, iført éngangsbleen. Jeg forestillede mig ellers et scenarie med mødre og grædende børn, der bliver forvist fra svømmehallen pga. forkert påklædning…

Jeg har gået og frygtet hele logistikken omkring svømmehallen; i hvilken rækkefølge gør man sig klar?, hvor kan jeg lægge hende mens jeg selv bruser og tager badedragt på? Men der var styr på sagerne derude. Der hang autostole på væggen, som er foret med en slags liggeunderlag, så de er bløde og lune og egnede til nøgne børn svøbt i håndklæder. Og de er til fri afbenyttelse. Jeg var i svømmehallen med to af pigerne fra mødregruppen, og det gør selvfølgelig også logistikken en del nemmere, at man lige kan hjælpes ad, og kigge efter hinandens børn. Men med autostolen, er det sådan set ikke en umulig opgave at være derude selv, hvilket jo er meget rart at vide.

Endelig kommer vi til bassinet, her er forholdsvist mange, men man kræver jo ikke så meget plads med sådan nogle små bebser, så vi kan sagtens boltre os alt det der er behov for. Varmtvandsbassinet er i et separat rum fra resten af svømmehallen, så også rumtemperaturen var skruet en del i vejret. Irma synes jo i forvejen det er skønt at være i bad, men at kunne møffe så meget med benene, og både ligge på maven og på ryggen, tror jeg bestemt hun synes var sjovt. Hun var super-opmærksom i al den tid vi var i vandet, og jeg synes næsten jeg kunne fornemme hvor meget hun suger til sig med nye indtryk. Jeg tror vi er i bassinet i 25-30 minutter, og alle vores 3 børn når at gylpe i vandet, flot unger… Og vi får også alle tre taget mod til os og dykket med dem – ingen gråd, kun let overraskede udtryk 🙂

Ude ved bassinet er der også puslebord og små vaske med brusere hvor man lige kan lynvaske børnene – på med lidt babyolie og et håndklæde og vi var klar til omklædningsrummet. Det er så her det skal gå lidt stærkt, for vi kan jo godt regne ud, at de højst sandsynligt er ved at revne af sult og begynder at brokke sig meget snart… Så efter max 10 minutter sidder vi og ammer i svømmehallens dertil indrettede rum – og føler os lidt usmarte fordi vi alle 3 har glemt, at vi nok også selv ville være sultne efter en tur i svømmeren..

Jeg havde jo troet at sådan en tur ville få Irma til at gå helt omkuld af træthed, men jeg synes nærmere det har haft modsatte effekt. Hun faldt da i søvn i vognen på vej hjem, men vågnede til dåd det minut jeg trådte indenfor dørene. Hun har været fuld af pep i næsten 5 timer før hun nu endelig har overgivet sig. Men til gengæld har det været pep på den fede måde – hun har grinet og pludret som aldrig før. Så selvom hun åbenbart ikke bliver kørt træt af den slags motion, så skal vi helt sikkert afsted igen, hun synes jo tydeligvis det var en fest!

Jeg beklager det uhyre lange indlæg, men det har jo været en oplevelsesrig dag.. 😉

Er miraklernes tid forbi?

Hmm.. jeg er mildest talt skuffet! I går udeblev fontænen, og efter næsten et døgn er der ikke sket en pind! Væsken har åbenbart slået en fastere lejr i min krop end et par nåle kan gøre noget ved. Satans! Jeg havde ellers virkelig lid til akupunkturen, og synes faktisk det er rigtig træls når min skeptiske far får ret!

Så nu forsøger jeg at hælde det vanddrivende hybenthe indenbords, selvom det ikke er synderligt spændende…og affinder mig langsomt med tingenes tilstand (vandstand..)

Noget helt andet, så var jeg til vand-aerobic med nogle veninder mandag aften. Ikke sådan noget særligt for gravide, men bare for almindelige glade motionister – og det var VILDT sjovt! Instruktøren skrålede med på sangene, alt lige fra jule-Mariah Carey og Shakin Stevens til 2Unlimited og Infernal – helt fantastisk stemning i bassinet i DGI-byen! Og nej, jeg lavede nok ikke lige så høje knæløft som de andre, men det var helt sikkert alle pengene værd alligevel. Lige til at blive glad i låget af 🙂

Og lidt til julestemningen – eller mangel på samme.. For jeg synes virkelig den er udeblevet! Jeg havde satset på at nu hvor jeg skulle gå og hygge herhjemme, så ville julefeberen rase i det lille hjem, men den har ligesom gemt sig…
Så nu er jeg startet på at se Pagten, julekalenderen på DR – og på trods af at min mand har smittet mig med en absurd stram mine overfor både dansk tv-produktion og børne-skuespillere, så synes jeg faktisk det er rigtig godt. Ja, jeg har da lige brugt formiddagen på at se de seneste 4 afsnit, og nu er jeg da helt spændt på hvad der sker med Malte og Lyda i aften… Jeg håber de drysser lidt juleglimmer ind ad mine vinduer!