Nisseløjer – del 3

Så blev det lørdag – og i siddende stund har jeg fuldstændig svedt ud hvad Nisseline havde lavet af løjer lørdag morgen. Jeg har haft en af de der skønne weekender, hvor jeg i virkeligheden burde have siddet på den anden side af kloden, helt afsides for andre mennesker og især min familie. For jeg har været sur med sur på langt det meste af tiden. Udover den klassiske hormonelle undskyldning, har jeg faktisk ikke andre begrundelser for at være i SÅ dårligt humør. Det burde have hjulpet at være på Dyssegården ved Roskilde og hente juletræ, købe juleand og spise vafler og drikke varm kakao. Jeg var afsted med pigerne mens manden arbejdede på en opgave herhjemme. Men det regnede, og pigerne skændtes mere end jeg brød mig om – og efter juletræsshopping tog jeg på Ro’s torv og købte sjove ting og sager til Irmas fødselsdagsfest… Det var vist på listen over what NOT to do med PMS… Irma havde jeg nogenlunde styr på, men hun var også fokuseret på egen fødselsdag. Olga til gengæld… På et tidspunkt løb hun ud af Panduro (med et MEGET kækt blik i øjnene) og ind i den næste butik, med en pakke tusser og noget andet godt i hænderne. Jeg forlod min første tur i Ro’s torv med faste skridt, et fast greb i Olgas venstre hånd og et fokuseret blik på rulletrappen op til P-pladsen…

Søndag morgen havde Nisseline lagt gaver og brev til pigerne – fyldt med guf og spil. Så morgenen gik med at lave puslespil og spille Olsen. Temmelig hyggeligt. Jeg var fast besluttet på, at der skulle noget mere julet til i søndags, så jeg overvejede alt fra Rådhusplads-juletræ, cafebesøg i centrum til julekalender-udstilling på Post- og Telemuseet. Det blev det ikke til…(Jeg var jo stadig sur, skal I huske…). I stedet cyklede pigerne og jeg en tur på biblioteket og lånte julebøger. Og kom hjem og pyntede juletræ. Og så julefilm. Og spiste en masse af bedstemors småkager.

Mandag morgen havde Nisseline haft fat i alle vores sko, og stillet dem frem på rad og række og i morges havde hun pakket spisebord og lampe ind i toiletpapir. Og jo, de to ting gjorde Nisseline minsandten også sidste år, men dét var der ingen af pigerne der kunne huske. Så på trods af dårlig opfindsomhed, blev nissen tilgivet. Phew!

Nisser og toiletpapir

I morgen gør hun noget med stjernekastere… men jeg tænker vi lægger tændstikkerne godt væk, så der ikke skulle komme pilfingre på spil mens mor og far stadig sover..

Reklamer

Tocifret dato: To x løjer

Pebernødderne i ovnen blev i morges modtaget med jubel. “Og sikke noget rod hun har lavet med melet, mor”

Efter jeg var taget afsted på arbejde, havde nissen lavet mere ballade… Irma blev først mut over at se, at nissen havde klippet alle hårene af hendes Scoopy-Doo-tandbørste. Men da hun fandt ud af, at Nisseline til gengæld havde købt nye Postmand Per-tandbørster til hende og Olga, forsvandt mutheden heldigvis som dug for solen.

Her til aften er jeg gået en lille smule amok… og det slår mig, at det her nisseri måske ikke kun er for pigerne… hrm hrm…

Glæder mig meget til at se hvordan den lille by blir modtaget af to legesyge banditter i morgen.

Duplocity

Duplocity

Klar! Parat! Bag!

Jeg tror Irma kæmper lidt med at finde ud af, om hun skal tro på alt det her nisseri eller ej. Der er ingen tvivl om, at hun hygger sig med det, men jeg tror hendes logiske sans og en drivkraft til at finde svarene på ting, spænder ben for hende her. Vi fortsætter dog ufortrødent, og har det ret skægt med at lave de her nisseløjer for pigerne hver aften.

Og det er jo altså ikke fordi Olga bliver glemt i alt det her, men hun er i min optik stadig lidt for lille til at forstå det. Selvom også hun nyder, at der til tider er chokolade om morgenen. “Mere lade??”. Sjovt, som havregrynene ikke rigtig trækker når man propper ungerne med sukker fra morgenstunden… Hun snakker også om nisser, synger julesange og hygger sig med at se julekalendre i fjernsynet. Begge piger er ret vilde med Nissebanden – Irma, der undrer sig over hvordan det fungerer, det her med at finde julemandens gode humør (hun stiller MANGE spørgsmål hver aften: “Er julemanden så sur?” “Hvordan kan humør være i en sæk”, “Er gaverne så faldet ud af sækken også?”), og Olga, der jubler hver gang de skal have risengrød.

I morgen skal vi tilsyneladende have pebernødder til morgenmad… Atter en morgen hvor havregrynene vist skal være i en meget lille skål.

Peberkagebager

Peberkagebager

Frost og stjerneklart

Jeg ligger her under dynen og kigger op igennem skråloftets vindue. Der er frost på ruden og månen skinner ind. Pigerne sover i deres fælles seng i rummet ved siden af og morgenens nissesjov er lagt frem.

Det her december i sommerhus er skisme hyggeligt. Det tog halvanden time, så var alting varmet op. Faktisk så varmt, at vi var nødt til at lufte ud igen (selvfølgelig også hjulpet lidt på vej af, at Irma placerede fjernbetjeningen midt på brændeovnen, indtil en skøn duft at brændt plastic bredte sig i hele stuen… At hun slet ikke selv kom til skade, eller opdagede hvad hun lavede, er lidt af et under!).

Det er jo 2. søndag i advent i morgen og søde Nisseline er selvfølgelig kommet med i sommerhus. Der ligger gaver midt på stuebordet og bilen er blevet proppet med neonfarvede balloner!! Det blir en god søndag. Jeg kan bare mærke det 🙂

5. december og syge børn

Jeg har været omgivet af glade og aktive piger i dag – der begge har hostet på mig og hinanden, mens de har fået pudset næse cirka en milliard gange. De har ikke haft den store appetit, og har trods aktivitetsniveauet været lidt blege. Så vi er blevet hjemme fra arbejde, børnehave og vuggestue. Vi har været inde døre, set tegnefilm og julekalender, lavet perleplader og moren har drukket meget kaffe…

I morgen drager vi et døgn i asyl – i sommerhus – fordi overboen holder julefest. Hendes fester plejer at være sindsyge, så i stedet for at være de sure underboer, tager vi helt væk. Manden skal arbejde hele weekenden, men heldigvis først fra middag på søndag, så vi kan lige nå en hyggelig morgen i sommerhuset, inden turen igen går mod Amager.

Og vi jo se om nissen tuller med til sommerhuset… man kan jo aldrig vide… (man kan i hvert aldrig vide om moren husker at pakke bilen med de fornødne overraskelser). Det ser i øvrigt ud til at vores nisse er en rigtig rodenisse. Ikke nok med at vi har julepynt hængende over køkkenbordet, så man får julekugler i hovedet når man laver mad (genialt…),  men nu har hun også spredt serpentiner udover hele spisebordet! Og så er det endda halloween-serpentiner fra den nederste del af tingeltangel-skuffen – hun er lidt outdated, hende Nisseline.

Serpentin-helvede

Lucia, nisserier og ingen sang

Det tager jo faktisk ingen tid for en hel børnehavegruppe at synge tre julesange. Al min frygt om at jeg skulle stresse rundt for at nå det hele med både sangopvisning i børnehaven og Lucia i vuggestuen var totalt ubegrundet. Som sådan noget jo oftest er… Der var så også lige den detalje, at Irma sad på mit skød under hele opvisningen – hun ville ikke synge. Hun blev megagenert og nervøs, og havde slet ikke lyst til at synge foran alle de forældre og deres kameraer. Så der var jo masser af tid til at klappe af de andre, og luske nedenunder i vuggestuen, hvor vi fangede Olga, der var på vej til at få Luciaoutfit på. Mormoren var også med, og jeg var ret taknemmelig for den ekstra hånd! For da Olga først havde fået fat i min, ville hun ikke give slip igen. Det endte med at jeg også gik Lucia, så meget på sidelinjen som jeg kunne, med Olgas hånd i min.

Hyggelig, men hektisk eftermiddag!

Nisseløjerne i morges blev rigtig godt modtaget. Irma elsker sin nye nissehue, og de to snebolde blev guffet i en fart. Olga opdagede først sine efter morgenmaden – og ville gerne have sine snebolde ‘åbnet’… nåja. I aften har Nisseline pyntet lidt op i køkkenet, ikke særlig praktisk, men jeg tænker, at det er et lille puf fordi hun ikke synes vi pynter nok. Det er helt sikkert rigtig nok. Jeg har lavet en halvmørk video, som I kan finde ovre på Instagram. Hun har også lavet disse to smilende appelsiner, som venter på pigerne 🙂

Appelsinsmileys

Appelsinsmileys

Lucia-Olga

Lucia-Olga

Glædelig december – og det pres det medfører..

Jeg kan allerede fastslå at december med en knap 4-årig var nemmere end den bliver med en knap 5-årig. Nu begynder sammenligningerne nemlig. Og Irma har i år ikke pakkekalender. Og hendes naziforældre har heller ikke givet hende en chokoladekalender. Og livet her, d. 1. december er allerede mørkt, koldt og dybt urimeligt!!

Hun ved jo ikke, at jeg har tænkt mig at sørge for nissesjov hver eneste freaking dag i december (I skal være med på en kigger, by the way – så hvis I allerede nu mærker frustrationer ved julehyggen, så er I hermed advaret. Jeg vil ikke høre brok senere på måneden!!). Hun ved heller ikke, at der kommer adventsgaver og nissebrev fra Nisseline (aka mormor) de resterende søndage i december. Og hun ved heller ikke hvor meget fis og ballade og julehygge og løjer og julekalendre, som december ellers kommer til at byde på.

Lige nu er hun ikke sur. Hun er skuffet.

Så ja, satser på at rammer hende hårdt i fjæset med julehumør og overraskelser. Og satser på at ryste alle skuffelserne ud af hende. Forhåbentlig inden alt for længe.

Vi har børnehavens lille vandrenisse med hjemme i dag, Egil. Og vi skal naturligvis skyde hans juleeskapader igang med et ordentligt brag… Fandme svært når det kommer som en overraskelse en mandag eftermiddag. Men okay da. Så sørme om han ikke havde tryllet pigernes badevand helt lyserødt da de skulle i bad!!! (Og jeg var megaglad for at det lille stunt ikke farvede pigerne lyserøde også, det var faktisk et sats.) Og sørme om han ikke havde lagt en Postmand Per-julekalender på hendes hovedpude lige inden hun skulle sove (hvilket bare var en misser, da pigebarnet gerne ville have en chokoladekalender, ligesom ALLE de andre børn i børnehaven…).

Lige om lidt skal nissen Egil ind og lave fletninger på Irma mens hun sover… og han skal også lave vaffeldej, så vi helt tosset, skal have vafler til morgenmad i morgen. Derudover tænker jeg, at han også skal komme sære ting i støvlerne, og generelt bare grise lidt i køkkenet, så det ser ud som om han har været på spil. Og han skal vel også have grød…

Så nu må nissen vist i gang, hvis ikke det skal gå gevaldigt ud over min nattesøvn…

Nisserødt badevand

Husets modtagelse

“MOOOOAR! MOOOR!! NISSEN HAR FÅET SIT EGET HUS, OG DET STÅR LIGE UD I KØKKENET!! KOM NU KOM NU KOM NU!” Jo, huset var et megahit, Irma syntes det var totalt fint, og efter to minutter stod Olga med pap-klister-håndtaget i munden, og Irma kunne ikke længere finde ud af at åbne døren… Vi nød glansen så længe den varede.

Pigerne og jeg er rykket til vestegnen i et tomt hus, og har brugt eftermiddagen på indendørs leg. Jeg har slet ikke kunne overskue havelegeriet  i den her kulde. Og efter at være skvattet på helt isglat Polensgade hele to gange (først på cykel, så på gåben…), så havde jeg slet ikke mod til at bevæge mig ud på gåtur med tøserne.

I dag er der pause i nisseriet – vi er jo ikke hjemme… – og i morgen er der adventsgave, som skal overrækkes på en eller anden snedig vis. Og så tænker jeg at det ægte drilleri starter lidt mere fra næste uge..

Og nu: Temaaften om utroskab! Så er der sgu dømt hygge.

SÅ er nissen flyttet ind…

Hvis ikke man finder sin kreative åre i december, ved jeg simpelthen ikke hvornår man skal finde den… Nisseline har nu lavet sit eget hus. Med dørhåndtag, skorsten og kærlighedstape på taget. Forældre-teamwork når det er bedst (nåede faktisk at blive helt stolt af os… hvilket måske siger lidt om, at det var på tide at vi brugte lidt mere tid med limstifter, sakse og store kasser (det ER jo fredag…)).

Det lille stribede hus...

Bodil indgyder til familietid

Jeg hentede pigerne tidligt i dag. Ligesom resten af landet, var jeg ramt af storm-hysteri – og ville gerne sikre mig en friplads på motorvejen OG have mine børn sikkert hjemme i lejligheden. Jeg ANER i virkeligheden ikke hvor slemt det er derude, for jeg har brugt aftenen på arbejde og ikke foran tv-avisen. Det eneste der ikke gik min næse forbi var, at juletræet på Rådhuspladsen er væltet! Sgu! 6 tons gran i frit fald… shit!

Eftermiddagen er gået med leg og snak. Irma snakker stadig mere om Batman end om Nisseline, men hver sin smag… Batman kommer tilsyneladende om natten og passer på os. Men jeg tror også hun synes han er lidt nisseagtig. For nogle morgener har Batman både tryllet, fløjet og drillet… Aner ikke hvorfor Den Mørke Ridder er kommet ind i hendes verden, og måske skal vi lige huske og spørge ind til det i børnehaven om de ved noget. Forundret og spændt, jo, det tror jeg nok!

Det ER selvfølgelig også federe med Batman end med nisser (på alle niveauer…), men han forsvinder jo heller ikke når december er slut – hvilket er lidt et kup for den lille drømmehistoriebrygger…

Og nu til lågen i den lille lokale julekalender. I dag har Nisseline været på rov i Irmas bogreol, og fundet den store julesangbog frem, og krydret den med en nissehue…

Så skal der synges!