Novicemor!

For nylig mindede en af Irmas pædagoger mig om hvor afslørende børn kan være – dog primært de talende af slagsen… Hun fortalte lidt om hvor mange børn der, hvis man om mandagen spørger hvad de har lavet i weekenden, svarer “Vi har været  i Amagercentret”. Og for jer der ikke kender stedet, kan jeg afsløre at det lige præcis er alt hvad det lyder til! Og det lyder jo ikke særlig charmerende når ens børn kun kan berette at man har været dernede – ikke noget med en tur i skoven, været på besøg hos bedsterne, været på biblioteket eller noget andet sjovt. Selvom det jo siges at være fra børn man hører sandheden, kan de små pus jo sådan set også glemme at fortælle de andre sjove ting der er sket – så helt sandt behøver det ikke at være…

Okay, hele den lange intro for at fortælle at Irma har haft sin klapvognsdebut i Amagercentret (for jeg har jo været der med hende før, men der var hun så lille at hun sov, dybt begravet i voksi og barnevogn). Damen skulle have forårssko – og det har hun fået. Men sådan noget som at tage en tur i centret for at købe sko kan godt virke som en helt igennem uoverskuelig ting første gang! Det må være noget med, at det SKAL være en lørdag, der presser mig lidt. Og det er jo i virkeligheden noget fis, men det her med at gå derned en dag efter vuggestue ville jeg ikke helt kunne overskue hvis Irma lige pludselig fik et ulvetime-fit.

Hun synes det var sjovt, vi trillede ind igennem svingdørene og allerede her begyndte hun at lyse op (shoppinggenet trænger sig tidligt på…). Og da vi kom om på 1. sal og ind i skobutikken, stod hun længe og kiggede på to store piger der prøvede sko, meget betaget. Så var det tid til fodmåling og prøvning af sko. Og da hun allerede løb afsted i det første par hun fik på, kunne jeg ikke se nogen grund til at prøve flere…

Vi var ude igen efter 20 minutter – ikke nogen dårlig oplevelse og ikke specielt uoverskueligt. Det prøver jeg lige at huske til om 3-4 uger når vi skal shoppe sandaler…

Og så droppede jeg simpelthen planerne om at tage pasbilledet selv. Der ligger en meget hyggelig fotomand meget tæt på hvor vi bor, så det nåede vi lige inden skoshopping. Hun ser godt nok temmelig betuttet ud på billedet, men jeg kan til gengæld sætte kryds ved Rigtig belysning, Begge ører synlige, Åbne øjne, Lukket mund, Sidder selv, Ingen legetøj, Ensfarvet baggrund. Så lever vi med at hun ligner en der er på grådens rand…Tror det handlede om, at manden prøvede at få hende til at kigge på sig ved at vinke med et tøjdyr og sige mærkelige lyde – ville du ikke se betænkelig ud??..

Reklamer

Op til nu

Lad mig prøve at opsummere…For 15 kilo og 3 bh-størrelser siden, blev jeg gravid! Dette er ligesom hele udgangspunktet for bloggen, og i øjeblikket er det også hele essensen af at være mig.

Jeg er i 21. uge – cirka – for jeg har altså mistet overblikket et par gange undervejs. Jeg holder fast i, at jeg har termin d. 29. december, at maven blir større dag for dag, og at alle de professionelle siger, at alting ser rigtigt ud.
Jeg er med andre ord halvvejs – forhåbentlig ikke vægtstigningsmæssigt dog… og jeg synes overordnet at det går rigtig godt. Fødderne har indtil nu kun været hævet én gang, og jeg må deraf konkludere at barnet ikke er Madonna-fan (til farens store glæde!)..

Jeg er også udsat for det som alle førstegangs-mødre skal igennem, de gode råds mekka! Det er jo et bombardement af nuskaldubarehøre…, dajegvargravid…, erdunåettilderhvor… Og lad mig da starte med at sige et stort gjaldende tak!! Både fordi jeg simpelthen ikke kan lade være med at opsøge jeres viden, men også fordi det hører sig til! Hvilket jo også vil sige, at jeg kan læsse min kommende viden over på de veninder, der stadig er novicer – skønt at vide!!

Det var vist aftenens startskud, og mens jeg i skrivende stund studser over hvad jeg gør med billeder på bloggen (skal det nødvendigvis være af min nøgne krop…nej vel??), vil jeg begynde på nylånt læsning: “En mor bliver til” af Daniel Stern.