Lidt tilbage, men mest frem

Vi glemte sgu da at hoppe ind i det nye år. Og jeg havde heller ingen penge i lommen som overtroen foreskriver. Og der var hverken nytårstale eller pigekor. Men heldigvis blev maden fantastisk, ungerne legede og havde en fest. Alle børn sov da klokken var 20.30, drinks’ne var store og gode, naboerne kom med ekstra bobler og kransekage og alt var ligesom det skulle være. Pigerne nåede dog at vågne et hav af gange pga fyrværkeriet  (eller ‘fyrværmariet’ som Olga siger), så jeg endte med at falde i søvn i Olgas seng…iført nytårskjole. Der er dømt kliche i småbørnsfamilien 😉

Og nu sidder jeg her i køkkenet, kigger ud på regnen og lytter til børnenes skiftevise skænderier og leg. Andre mennesker har ryddet alt nytårsrodet op udenfor. Tak til virkelig gode naboer! Og om lidt står den på the og de sidste snacks-rester fra i går. Det er søndag med søndag på.

Selvom juleferien har været kortere end ønsket, har det alligevel været nok til at komme helt ned i gear, og være så meget sammen, at vi nu godt kan rumme både omverden og kolleger igen. Manden lader mentalt op til at starte nyt arbejde i morgen, og jeg tager tilløb til madpakker, læggen tøj frem og hente/bringe-cirkus.

Tilbage til afslapning… Glædelig 1. januar til alle! Håber I alle har haft et super nytår 🙂

Reklamer

Godt nytår!!

Det klassiske tilbageblik – så væbn dig selv til lidt af en roman…jeg bliver helt forpustet når jeg tænker tilbage på det år der er gået.

Da vi skød 2015 i gang boede vi på Amager, jeg havde et ret nyt arbejde i Dong Energy og vi havde besluttet at blive boende i lejligheden og gøre Irma klar til skole 400 meter nede af gaden. Men i løbet af vinteren kom der et opslag på Facebook, og jeg hørte mig selv spørge ham til højre for mig i sofaen: ”Skal vi flytte til Albertslund?” Manden kiggede på opslaget, kiggede på mig, og svarede så: ”Ja, hvorfor ikke?” I løbet af foråret drog jeg til informationsmøde i Forbrændingen og kom hjem og var endnu mere tændt på ideen om at bo i nybyg, til leje, på Vestegnen. Vores navne blev trukket op af den heldige hat, og vi fik den boligtype vi gerne ville have – 1. september skulle vi flytte ind… Lejligheden blev hurtigt sat til salg ( for 3. gang mens vi har boet i den…), men denne gang stod køberne i kø for at købe den. Allerede inden der var billeder på boligannoncen, blev jeg kimet ned på arbejde af interesserede købere! Og en lille måned efter var lejligheden solgt og papirerne skrevet under.

Til gengæld fik vi også den nyhed, at vores kommende hjem ikke ville være færdig til den estimerede dato, og at vi nu havde 3 måneder (fra august til november) uden tag over hovedet… Løsningen blev, at flytte ind hos mine forældre i Brøndby Strand og bruge vores sommerhus i weekenderne. Det var ren luksus at vi ikke skulle ud og leje os ind et andet sted, og bruge mange tusinde kroner på det, men samtidig var det også godt, at det var et afmålt tidsrum – for alle parter havde brug for nedtællingen til gen-seperationen.

Slut oktober fik vi nøglerne til vores nye hjem, og vi flyttede ind samme dag. Med hjælp fra mine forældre (desperationen ville ingen ende tage ;-)) og et par venner, blev containeren tømt i løbet af ret kort tid. To uger var vi hjemme med alle flyttekasserne, møbler der skulle samles, hylder der skulle hænges op og en hel formue, der skulle bruges i Bauhaus, IKEA og Power… Vi havde nok en forventning om, at vi skulle holde en slags miniferie, men da ugerne var forbi, glædede vi os begge til at komme på arbejde igen og starte hverdagen! Pyh, et mas. Satser ikke på at flytte igen foreløbig!! Og nej, i skrivende stund er vi stadig ikke færdige – der mangler stadig at komme maling på et par vægge og blive hængt lamper og andet godt op. Men ting tager overraskende meget tid, når der også er børn, arbejde og uddannelse (mandens, ikke min) der skal sørges for.

I år har vi også fået to børn på 3 og 6 – et skolebarn og et børnehavebarn. Og vi har sagt endegyldigt farvel til sutterne (de bliver stadig savnet!!), til langt de fleste bleer (mangler kun dem der lugter mest…), og til middagslur.

Irma er så glad og tryg ved at gå i skole, at jeg bliver helt varm ved tanken. Hun er landet i en forrygende klasse og har fået så mange gode venner. Der har været lidt knas på lærerfronten, da Irmas klasselærer desværre blev ramt af en bil i efteråret og fortsat er sygemeldt med piskesmæld og mange smerter. Det har selvfølgelig givet lidt uro, da børnene savner deres Kirsten, men efter nytår kommer der er ny fast klasselærer på, og så får de forhåbentlig lidt mere ro i undervisningen – og Kirsten kan få ro og tid til at blive hel igen.

Olga er også landet godt i børnehaven, har fået masser af nye legekammerater – bl.a. nogle der bor i Alberts Have ligesom os. Det skal vi lige have arbejdet lidt mere på at støtte op om i det nye år. Hun vil i hvert fald gerne snart også have venner på besøg ligesom Irma har – i det hele taget har vi mange af den slags ønsker der ender på: ”…ligesom Irma har”… Klassisk søskendedynamik.

I 2016 glæder jeg mig til at føle mig hjemme ét sted, både i mit privatliv og på arbejde. Jeg ser frem til at se pigerne udfolde sig mere og mere, og lære nye mennesker og sider af Vestegnen bedre at kende. Jeg ser frem til restaurantbesøg med min mand, og forhåbentlig mere kærestetid end der har været i det forgangne år. Og jeg ser frem til at fejre ham runde et meget rundt hjørne til sommer. Der bliver også tid til fester – både ude og hjemme!! – ferier med venner og familie, og ikke mindst weekender i sommerhuset. Jeg ønsker mig mindre action og mere nydelse i det nye år!! Jeg er klar – godt nytår til alle 🙂

 

Farvel år, hej år

Så er vi landet igen efter en tur til Tuse Næs. Vi har fejret nytår i sommerhus med gode venner. Og rigtig god mad. Vi fik virkelig gode bøffer fra Løserupgaard, og det kan jeg kun anbefale!! (jeg glemte komplet at tage billeder af noget som helst nytårsaften, men I må tage mit ord for det).

2014 har været lidt af en rutsjetur. For nu at sige det mildt. Alt var godt da manden startede nyt job i begyndelsen af januar. Jeg var glad for mit job i Roskilde, men i løbet af foråret tog det hele en lidt voldsom drejning, og jeg blev sygemeldt. Efter en kort omgang med fuld sygemelding, og derefter en lidt længere periode med deltids-, sluttede det hele ret brat i slutningen af august. Det var nogle svære beslutninger, der blev truffet, men det gik altsammen til det bedre, og jeg kom hurtigt i et nyt job, som jeg startede i midt i oktober. Jeg er rigtig glad for at være i Dong Energy hvor jeg er nu, og jeg håber virkelig at der bliver mere ro på jobfronten i det nye år.

Samtidig var ’14 også året hvor vi købte sommerhus og føjede ture mellem Tuse Næs og Amager til kalenderen. Vi brugte hele sommeren deroppe og var næsten ikke til at hive hjem igen. Det var helt afgjort årets bedste beslutning at købe det hus – det er blevet et fristed og et supergodt sted at invitere venner og familie op.

Og de her tøser. De er bare blevet så store. 2 og 5 nu. Irma der nu kan så godt som alting selv, som der har udviklet en utrolig evne til at forklare højt som lavt, og som ikke gider finde sig i noget. Især ikke fra hendes mor… Hun elsker tal og bogstaver, elsker bøger og ture i svømmehallen. Og elsker mere end noget andet: My Little Pony. Jep, det er dér vi er.

Olga er som sagt to år nu, og er i gang med den store udvikling af selvstændighed. Hun siger fra over for os, og overfor sin storesøster (som til tider glemmer, at hun har at gøre med et rigtigt menneske…), og kan blive så vred, at hun næsten ikke kan få luft. Hun vil alting selv, og det kan være rigtig svært at bede om hjælp, når sutskoene eller lynlåsen igen driller. Hun er også den vildeste charmetrold, og det er så dejligt at se, hvordan hun nu virkelig har knækket koden til at lege. Også på egen hånd. Hun elsker at få læst højt, elsker hytteost og puslespil. Og elsker Sofus fra Ramasjang. Jep, dér er vi også.

I år kommer der til at ske vilde ting på børnefronten. Hvis alt går vel bliver vi en familie uden puslebord, uden sutter og uden klapvogn. Vi vinker formentlig også farvel til middagsluren og til (alt for mange) natteforstyrrelser. Det bliver et farvel til vuggestue, og både et hej og et hej-hej til børnehaven. Irma starter i SFO til foråret og i skole efter sommerferien, og Olga starter børnehave i september. Jeg satser på, at der på voksendelen bliver lidt mere ro på. Forhåbentlig med mulighed for lidt flere friaftener til forældrene – det helt store nytårsfortsæt bliver nemlig genindførelse af babysitter og torsdagsdate. Det glæder jeg mig til. Jeg håber også at 2015 bliver året hvor jeg begynder at læse bøger igen (ikke kun lydbøger), og måske kommer lidt mere i biffen end i år (hvilket vist er sneget sig op på én hel gang…). I år glæder jeg mig rigtig meget til barselsvisitter hos gode veninder, venneweekender i vores sommerhus og i andres. Drinksaftner, grineflip og romantiske stunder med min søde mand.

Godt nytår til alle!! Jeg er så glad for alle dem der læser med her, og som kommenterer – både på bloggen, på Facebook og i den virkelige verden. Tusind tak fordi I gider.

 

Tjeklisten

Hermed landet i 2014 (og en sjat…er åbenbart ikke blevet forgyldt med speed-inspiration i dette nyslåede år), og det er tid til at krydse af: Hvad er opnået, hvad er gjort i 2013 og hvad mangler lidt endnu?

Tjek!

  • Barsel afholdt. Så var det slut med den barsel. Og er faktisk helt okay med det – har nemlig tre uger i banken til senere brug…
  • Nyt job. Farvel biblioteksverden, og tak for denne gang, og velkommen til vidensmedarbejder-rollen i fødevarebranchen. Fra det ene nørdede game til det andet. På den helt igennem fede måde.
  • Mor til en på 4 år. Tak skæbne! Det slår mig, at jeg simpelthen har været mor i 4 år nu. Det er alt for vildt. Jeg sad for nylig og bladrede i Marie-selfies på Facebook sammen med Irma, og der var en del fra før hendes tid. Og en del af dem i temmelig højt humør (hrm hrm… tak for den tagging, folkens…). Irma forstod ikke helt konceptet bag, at nogle af billederne var taget før hun var født, og hvis jeg skal være ærlig, har jeg også selv svært ved den tanke. Som om livet inden børn går lidt i glemmebogen. Om det så er alkoholen eller livets sande indhold der er skyld i det, skal jeg ikke være dommer over her…
  • 500 indlæg. Ja, det blev faktisk til blogindlæg nr. 500 engang i november måned. Jeg glemte at fejre det dengang, så nu kommer det på her. Er til stadighed imponeret over hvor sjovt jeg synes det her blogging er. Mig, der aldrig har skrevet én sætning i en dagbog, ej heller holdt fast i en hobby i længere end tre måneder. Og kan man så overhovedet kalde det en hobby?.. Nå, men fortsætter i hvert fald skrivningen noget tid endnu.
  • Stadig gift. Statistikken for ægtepar i barn nr. 2’s første leveår er ikke fantastisk. Men fandme om det ikke lykkedes. Og jeg behøver ikke engang tage mig sammen for at finde årsagen til hvorfor vi stadig er gift, for jeg er stadig temmelig vild med manden. Ham, som er verdens bedste far for vores piger. Og som jeg snart har været kærester med i 10 år!

Mangler (og ønsker mig i 2014)

  • At læse en bog færdig. En ting jeg ikke formåede i det forgangne år – 8 Wallander-lydbøger blev det til på mine bilture til og fra Roskilde, og en halv Yahya Hassan-bog klaret stående ved køkkenbordet. Men rent faktisk at læse en hel bog, er ikke sket.
  • Mere venindetid. Jeg har allerede 5 aftaler i kalenderen, som alene handler om tøser og mig. Voksne tøser. Vi taler middage, koncert, sommerhustur og vinsmagning. Og der skal være plads til endnu mere. Glæder mig til det hele!
  • Flere sko. Hvorfor spørger du? Hvorfor ikke svarer jeg!
  • Færre kilo. Igen igen er vi hoppet på den fornuftige hest, fordi de der bukser bare sad bedre for syv kilo siden! Det har ikke været muligt at komme helt derned hvor jeg gerne ville være efter Olgas fødsel, men nu hvor den manglende nattesøvn er en præmis, og ikke bare en undskyldning, så må vægten sgu gerne krybe nedad i en vis fart.
  • Mere nattesøvn. Oh yes, den skal på listen fordi det bare er SÅ tiltrængt, og fordi det skal blive bedre i 2014. Bum!
  • Mere sex (no bi-line necessary)
  • Mindre ulvetime. Eller i hvert fald en bedring i håndterbarheden. Jeg er bare vildt dårlig til at lade frikadeller være frikadeller når der står en fortvivlet pige ved siden af mig. Måske er genopdagelsen af rugbrødsmaden og pitabrød med tun bare opskriften på gladere børn og mor? Jeg forsøger endnu engang at stile efter de lidt nemmere løsninger i det nye hverdagsår.
  • Mere sjov. Bare sådan generelt. Der skal helt sikkert grines mere i 2014! Ikke fordi jeg er helt på bagkant, men det er bare altid godt at sigte efter.
  • Og så skal jeg have endnu flere fantastiske oplevelser sammen med de her tre:

Min cowboy!

Nytårs-Olga

Nytårs-Irma

Nytårsweekend

Der er altså noget magisk ved sommerhuse! Vi har været her i halvanden time og sjældent har sindene været så rolige! Vi har lånt mine forældres bil og allerede da vi havde kørt 4 meter var jeg pissefrustreret! Gps’en ville ikke kendes ved adressen og jeg anede ikke hvilken vej jeg skulle dreje i rundkørslen… God start. Men på motorvejen gik det allerede bedre, sovende barn og trafik der glider gør underværker på mit humør.

Nu er vi landet, taskerne er pakket ud, sengene er redt og nytårsmaden er lagt på køl. Manden har tændt op i brændeovnen (og som han selv sagde: det er jo det en mand skal… Og ja, det er det jo faktisk… ), og her er bare så hyggeligt. Vi har lånt mine forældres venners hus og er meget taknemmelige! Irma har leget nonstop siden vi kom, tror også hun nyder den magiske sommerhuseffekt 🙂

Nu venter vi bare på vennernes ankomst så nytårsweekenden for alvor kan begynde!!

Rigtig godt nytår til alle der læser med! Håber den blir fyldt med god mad, bobler og godt selskab 🙂

Godt nytår!

Okay, den hilsen burde være faldet i går, men det var mig fysisk umuligt at konstruere en sætning i går – hverken på skrift eller tale… Det var ikke engang fordi jeg drak mig fuld nytårsaften, men da jeg var klar til at gå i seng omkring 02.30, vågnede Irma op til dåd. SHIT hvor var det svært at blive ved med at gentage “Du skal lægge dig ned og sove skat, det er nat nu, godnat” i et roligt og fattet stemmeleje…Med jeg gjorde det, omkring 20 gange… Tror dog faktisk jeg stod og græd henover tremmesengen på et tidspunkt – af ren og skær træthed. Så det blev vist til ca. 4 timers søvn inden jeg stod op med en meget frisk datter. Jeg tror vist vi kunne have modtaget prisen for verdens kedeligste forældre i går, mit højdepunkt må have været da jeg byggede legotårne som Irma kunne rive ned…

Men nytåret ordnede også noget andet, for da vi tidligere i december besøgte de venner vi også fejrede nytår hos, var hun superbange for deres hund (verdens mest godmodige og tålmodige labrador), og det samme gjaldt nytårsaften. Men da vi stod op 1. januar var det bare Irma, Vildberg (hunden) og mig. Og her opdagede hun, at den ikke var spor farlig. Og hunden fandt jo også ud af, at hun ikke var så interessant som han syntes hun var dagen før…Jeg håber bare, at det ikke kun gælder Vildberg, men også andre hunde vi kender. Jeg regner med at Irma og jeg skal til Århus i løbet af ugen og besøge min søster – og her bor Teddy også – en anden familiehund. Er spændt på hendes reaktion.

Og grunden til at det kun er måske vi drager vestover, er fordi Irma skal vaccineres i morgen tidlig. Og det er altid lidt interessant at se, hvor meget sygdom der følger med det. De sidste to gange hun er blevet vaccineret (de eneste to gange) er hun blevet VILDT syg, men kun et døgns tid. Så jeg håber på lige så hurtig ekspeditionstid med de indsprøjtede baciller, så vi kan komme afsted på onsdag 🙂

Vi holder jo så lige en uges ferie mere her på adressen, og det gør søndagen 8x bedre! Så godt nytår herfra!