Vi dropper sgu skolen 

“Og ved du hvad, ved du hvad, mor. Jeg kan faski læse nu! Det er faski rigtigt! For jeg var på tur med Kirsten, og jeg var den ENESTE der var med. Og så læste jeg i bøger. Helt selv. Så nu kan jeg faski læse. Faski.”

Lidt senere, efter aftensmaden talte vi om dyr, hvor store de var og hvilke andre dyr, de ville kunne slå. Og her tænker jeg, at vi måske alligevel ikke helt skal afskrive ideen  skole…

“Når rævene skal ned i deres huler, graver de så trapper? Kan de overhovedet gå på trapper? Eller laver de en rutsjebane under jorden? Og hvis der er en rutsjebane, hvad siger rævene så når de rutsjer ned? Siger de  ‘WIIIIIII’? Eller hvad siger de?”

Jeg fik i den konstante talestrøm og bombardement af spørgsmål indskudt at ræve næsten lyder som hunde. 

“Nå?! Så når de rutsjer ned af rutsjebanen ned i deres hule, siger de så ‘vov vov vov'”???

Imens var faren og Irma nået til at snakke om både grævling, elefant og løver. Hvor store de var, hvilke andre dyr de spiser og hvor de lever. Tror ikke vi kommer udenom at finde en zoologisk have mens vi er på ferie… 

Reklamer

De særlige uger

Den her frihed som livet med lidt større børn giver, er langsomt ved at lande hos mig. I sidste uge gik alt op i en højere enhed fordi der var børnefest med festivalstemning i børnehøjde, fællesspisning og seriøst trætte og beskidte børn om aftnen. Trætte og glade må jeg lige tilføje! Både tirsdag og onsdag spiste vi som sagt sammen med først børnehave, så SFO. Og torsdag sluttede vi den sidste børnefest-dag af med at køre ind til Amalienborg, parkere bilen, og gå ombord på Hvidbjørnen, som for en kort stund lå dernede. En god ven, aka Sømanden, viste os rundt på hans arbejdsplads og pigerne var vildt imponerede og nysgerrige. Og selvom aftensmaden blev et par boller med smør, en banan og et æble samt fire håndfulde kiks fra officersmessen, så gik det hele alligevel. Og jo jo, selvfølgelig var de ved at gå op i limningen af træthed da hovedet ramte puden kvart over 8, men de havde også haft en rigtig god tur – og det havde de voksne også. 


Og selvom sidste uge langt fra lugter af vores vanlige uger, er jeg bare så glad for at det kan lade sig gøre. Det kunne vi på ingen måde være sluppet afsted med for to år siden! Det giver en kæmpe frihed udi aftaler og spontanitet som jeg har savnet i en del år. 

Nu har vi taget hul på en uge hvor det forhåbentlig kun er forældrene der er ramt af planer. Jeg skal på kursus de næste to dage, og når jeg er hjemme fra det, tager manden på Copenhell. Et eller sted derimellem er der også noget sidste skoledag og en Skt Hans, der skal futtes af. Hvis alt går vel lander vi på søndag – nogle med flere tømmermænd end andre – med en øvelse i at trække vejret heeeelt ned i maven. 

Om læger og hospitaler

Min mor og pigernes mormor er lige nu indlagt på hospital og er blevet beriget med en ny hofte. Pigerne har været ret optagede af hvad søren det egentlig er, der sker med mormor, og om det gør ondt, og hvor længe hun skal være der. I dag ringede jeg til hende på hospitalet – alt er gået som det skal – og det affødte en ny snak. Vi startede med bedøvelsen:

Mig: “Lægerne stikker mormor med en nål og så sover hun superdybt og kan ikke vækkes før lægerne bestemmer det. Og når hun er bedøvet kan hun ikke mærke noget”

Irma: “Ligesom når du besvimer?”

Mig: “Nej, slet ikke. Besvime er ligesom at sove almindeligt, bedøvelse er en meget tungere søvn”

Irma: “Kommer hun også til at sove helt almindeligt igen?..”

Olga: “Hvis man skal stikkes med en nål, vil jeg ikke prøve det!!”

Og bagefter talte vi om operationen:

Mig: “Mormor havde rigtig ondt i hoften når hun gik, men nu har hun fået skiftet den dims i hoften ud, der gjorde ondt, og så får hun det meget bedre”

Irma: “Hvordan skiftet ud?” (Ser meget skeptisk ud!)

Mor: “Ligesom når vi bygger med Lego, og du så skifter nogle klodser ud så det hele virker bedre”

Irma: “Men mor, hvordan gør de?” (Endnu mere skeptisk!!)

Jeg begynder at forklare noget med at lægen skærer i mormor og skifter noget ud under huden. Hun kigger nærmest helt vantro på mig.

Irma: “Når man er læge skal man godt nok ikke være bange for at se ind i kroppen. Det tør jeg altså ikke. Det lyder ret ulækkert”.

Olga: “Hvis man skal skæres i på hospitalet, vil jeg altså ikke derhen!”

Irma: “Kan det her også ske for børn??”

Vi er hermed blevet enige om at hospitalerne er en god ting, men vi behøver altså ikke komme der alt for tit. Kom snart hjem, mor 🙂

Afslapning tiltrængt!

Min lille børnehave-udbryder af en 4-årig valgte igen i mandags at chokere både personale og forældre, da hun endnu engang tog turen væk fra børnehaven, uden opsyn… Ikke verdens sjoveste opkald at få, midt i en mødetung dag, at “Olga har sammen med to andre piger åbnet den store låge og gået på tur”… pigerne var blevet stoppet af en voksen, der syntes de var lige lovlig små til at gå rundt for sig selv, og så var de blevet eskorteret retur… 

Så resten af ugen har jeg haft telefonen lige ved hånden just in case at de igen skulle ringe fra børnehaven… Hvor mange grå hår kan man mon gro på en enkelt uge??? Heldigvis har hun (tilsyneladende) forstået budskabet, men sidder nu bare og venter på hendes næste træk…

Da faren fx havde talt med pigerne om hvad de mente fantasi var. Irma havde talt længe om hjemmedigtede historier om prinsesser og drager. Olga derimod havde sagt: 

“Far, jeg har hele tiden fantasi i hovedet, for jeg tænker jo hele tiden. Og fantasi og tænke er det samme. Jeg tænker når jeg spiser, og lige inden jeg skal sove, og når jeg sidder på toilettet”. 

Det kommer ikke bag på mig, at hun er en lille tænker, for hun forsvinder meget ofte ind i sine egne tanker. Men hvis jeg lige kunne få en personlig gps til de tanker, bare i ny og næ, så jeg ved hvor hun tager hen?? Det må være en mors privilegium…

 

Tøseweekend

Det viste sig at være verdens bedste ide. At tage pigerne med i sommerhus og lade manden blive hjemme med arbejde og brætspilsplaner. Opskriften på god weekend er selvfølgelig også hjulpet virkelig godt på vej af fantastisk vejr og ikke mindst fantastisk besøg. For jeg havde inviteret veninder på Næsset: Ét døgn med arbejdsveninde og hendes drenge, ét døgn med folkeskoleveninde og hendes piger. Der har været børneleg, badning i fjorden, isspisning, kolde bobler, og seriøst meget sladder. Whats not to like? Ungerne har været fedtet ind i faktor 30 og nærmest intet andet i 3 hele dage, og jeg har – bortset fra en overivrig lørdag middag med græsslåning og bilvask – også været god til at passe på huden… Kun en nat med skoldede skuldre er faktisk flot – set med mine øjne… 


Jeg glemte i øvrigt at pakke min indre speltmor, så vi har (nærmest) levet af hvidt brød (hjemmebagt dog!), slik, is, pølser og alkohol til de voksne… hov. Og da jeg foreslog at vi i går aftes kørte til Holbæk havn og spiste is til aftensmad, var der ingen klager. Irma nævnte det faktisk i morges: “i går spiste vi slet ikke noget sundt, mor”… 

Balladefrø og ét styks heldig mor

Forbryderkarrieren er nu lagt i støbeskeen. Både Olga og forældre har været til samtale i børnehaven, og vi har for første gang fået brev med hjem om vores barns unoder (bliver det mon sidste gang?..). Olgas børnehave ligger ud til en ret trafikeret vej. På den anden side af vejen ligger både politistation og Vestre Fængsel. Bare lige for at give jer et billede af rammerne… Yderdøren til børnehaven er en stor trælåge med håndtag plus ekstra slåen ovenpå døren = Udenfor børnenes rækkevidde. Men fire piger – alle fire år gamle – kan med hjælp fra et kosteskaft lige vippe den slåen fra, og kigge ud på friheden… to af pigerne gik hånd i hånd mod den enes mormor. Olga og den sidste pige løb ind efter en voksen. Dog! De undslupne blev hentet ind og alle fire fik de besked på at det var strengt forbudt. 

10 minutter senere havde de gjort det igen…

Dét udløste samtalen på lederens kontor og påsætning af ekstra lås på døren. Da jeg her til morgen igen ville snakke med Olga om misæren, udløste det først verdens frækkeste smil fra banditten og derpå ordene: “Jamen når vi åbner døren, kan vi gøre hvad vi vil”. Tja, hvem kender ikke lysten til det?..


Jeg har til gengæld (tilsyneladende???) været ekstra artig, for jeg blev helt og aldeles forkælet i går. Jeg landede efter en tur på biblioteket med pigerne, herhjemme ved spisetid, og kunne så se at mormoren var kommet… hun skulle spise med pigerne mens manden og jeg drog til Alsace-vinsmagning og fransk menu i Taastrup. Totalt overrasket og med ingen tid til ret meget andet end at følge med på cyklen, ud i det grønne. Pigerne hyggede herhjemme, og vi blev forkælet – og halvsnalrede – på en helt almindelig tirsdag. Så efter en dag med lette tømmermænd på arbejde, er jeg helt klar til forlænget weekend i sommerhus! Med sol, gode veninder, rosé på terrassen og glade børn. Forårs-helligdage holder 100.  

Efter-børnehave-snak

Efter at have pjækket fra hjem-cykelturen i dag (18 km i gråt snask er bare virkelig kedeligt) hentede jeg Olga i børnehaven. Vi cykler ved siden af hinanden og hun stopper for at spise lidt af sit æble: 

“Mor, jeg har ondt her (peger med en legeplads-beskidt finger inde i munden). 

Nu ved jeg det. Det er jo fordi at mellemgruppen snart skal være storegruppe. Og når man er storegruppe, ryger alle tænderne ud. Det siger Ida og hun har faski en storesøster. Idas storesøster blødte lige ned i tallerknen. Og der var blod overalt”

Måske er Olga klar til at være storegruppe om en måneds tid. Men er jeg klar?? Det lyder som lidt af en gyser!!

Aftenrutine…

2 sekunder efter Olga har taget den sidste bid aftensmad siger hun: “tak for mad, må jeg godt komme i bad?”. Efter en rum tid kommer hun op af badet og render glad og nøgen rundt, og 10 minutter efter: “jeg er sulten, må jeg godt få havregryn?”… i virkeligheden synes jeg det er møgtræls at hun er så kræsen og bestemt at hun kun indtager mad når hun virkelig vil og gider. Men prøv nu at se hvor frejdig og helt og aldeles umulig at sige nej til hun er: 

Pinlige børn og private dele…

Nu har Olga givet mig ildrøde ører to gange inden for de sidste par uger med præcis den samme upassende kommentar. For lidt tid siden da vi stod oppe hos den lokale Æggemand ved sommerhuset, og han rodede i sin store fryser efter den helt rigtige kylling til os. Pigerne og jeg stod helt inde i hans private værksted da hun lod kommentaren falde…Og i dag gjorde hun det igen, da vi droppede forbi min søde kollega med et par puslespil til hendes datter. Dér stod vi foran hendes hus og sludrede i støvregnen, mens jeg blev tilbudt lun kaffe. 

Olgas højlydte og helt utroligt upassende (og ikke korrekte i øvrigt!) sætning er: “Ad, her lugter af lort!” 

Jeg kan nærmest ikke komme på noget mere pinligt hun kunne ytre når man er i andre menneskers hjem for første gang! 

Mon det er en af disse ting som bør lagres et sikkert sted og hives frem når barnet er cirka 14???…

En anden grænseoverskridende ting hun er begyndt på er, at gramse mig på brysterne. Sådan lidt æltende eller klappende. Igen, temmelig upassende! Hvad pokker er det nu for noget? Det er heldigvis som regel når vi sidder herhjemme og leger, men de sidste par uger har hun også gjort det når vi har været ude. Det magter jeg nærmest ikke. Og jeg har nu taget mig selv i at sige højlydt (Olga har jo ikke den høje stemmeføring fra fremmede…) “nej, Olga, det er MINE bryster, lad dem være”. 

Der går ikke længe før vi ikke bliver inviteret ud overhovedet..  

En fireårig holder fri..

Det bedste ved at være sammen med pigerne hele dagen, er de fuldstændigt fantastiske ting der blir sagt. Særligt Olga er i den gode alder for vildt gode udtryk og sætninger – og når alting så oveni er sagt på sublimt Københavnsk og krydret med et par bandeord hist og her (helt ærligt taler hun som en havnearbejder, og det er ganske og aldeles min skyld, vi arbejder på sagen…)

Bl.a. da vi i morges talte om, at vi i den kommende weekend skal til Fyn og fejre bedstefars fødselsdag. Jeg foreslog at Olga gemte den pæne kjole til på lørdag, hvilket hun afviste pure: 

“Jeg gider ikke være med til fest for bedstefar. Der kommer helt sikkert mange voksne og så gider jeg ikke. Så jeg beholder kjolen på”

Hun skal nok komme på andre tanker i løbet af ugen – og i et sommerhus uden vaskemaskine kan festkjolen vel håndvaskes…

Da vi lidt senere tog et smut ind til Holbæk, sad Irma og hende og diskuterede på bagsædet. Irma fortalte om engang da Olgas veninde M. var på besøg: 

Irma: ” M. fortæller altid rigtig mange historier. Hun sagde engang at vandet i en vandflaske var giftigt”

Olga: “Hun fortæller ikke bare historier, Irma. For M. er 5 år og i storegruppen og derfor ved hun alt. Og i øvrigt var det den grønne vandflaske, og vandet i den er megagiftig. HELT ærligt”.

Da Irma forsøgte at pointere at hun selv gik i skole, blev dette overhovedet ikke accepteret som argument for at have ret. 

Vi kæmper så med, at når barnet siger SÅ mange skægge ting, så bør hun også kunne tage imod at familien griner… der er vi ikke helt endnu…