Special thanks to….

Jeg har fået en ny yndlings pædagogmedhjælper i Irmas vuggestue. Han er en fyr i starten af 20’erne og han udviser så meget ro, at jeg i starten tænkte at han led af udvidet teenage-sløvsind…Men det har den mest positive effekt på Irma. Han er altid glad for at se hende og omvendt. Og når vi nævner Anders’ navn herhjemme, smiler hun og gentager hans navn. Han har på det seneste været noget nær den eneste, der kan få Irma til at sove eftermiddagslur. Han har lagt mærke til hvor svært hun har ved at falde i søvn og finde ro når hun sover sammen med alle de andre børn, og han tager sig tid til at sidde og nusse hende i panden, så hun slapper helt af og falder hen. “Ja, så tager det jo kun 2 minutter” siger han. Han synes nemlig det er så synd, at hun bliver træt og sur senere på dagen fordi hun ikke har sovet. Jamen altså!!

Og i dag smeltede mit hjerte fuldstændig. Jeg kom ned i vuggestuen hvor Irma løber rundt med en forvokset dukkevogn med Samuel i – Samuel lader til at finde det forrygende med privatchauffør, så ingen ko på isen her. Anders kommer hen for at fortælle lidt om dagen. Og så siger han henkastet at han aldrig har mødt et barn, der (og her holder moren vejret, for nu bliver det spændende om der kommer noget godt eller skidt…) er så god til at lege med de andre børn, og samtidig rigtig god til at underholde sig selv (pyyyyyyhhhh!!). Hvis der ikke lige er nogen at lege med, ja, så snakker hun vist bare lidt med de usynlige venner og har en fest med dem… Og hun har ikke problemer med nogle af børnene, hun leger faktisk lige godt med alle. Ja, og så er hun altid i godt humør. Det eneste problem er, at vi kunne være i tvivl om hvorvidt hun er på epo (læs: sarkasme, bare rolig!!), fordi hun har så meget energi.

Boblede helt af stolthed da vi gik fra vuggestuen i dag. Og forstår da også bedre hvorfor hun kan være SÅ flad når hun kommer hjem nogle dage. Der er epo’en jo taget af…

Reklamer

På tur

I dag har Irma været i Zoo for første gang – og det var ikke sammen med mig… De har været på tur i vuggestuen og har haft en suveræn tur med ellevilde børn!! Tre pædagoger og 12 børn (måske flere, måske færre…). Men jeg er dels imponeret, dels en smule ærgerlig over at det ikke var mig, der viste hende Zoo for første gang…(okay, jeg kommer over det lige om lidt!!) Tilbage til der hvor jeg er imponeret, for jeg må indrømme at jeg slet SLET IKKE kan forestille mig hvordan man pakker 12 børn i flyverdragter, sørger for madpakker, bleer, skiftetøj og drikkevarer. Holder øje med vanter, huer. Tørrer næse og hygger om dem, som er lidt trodsige. Jeg finder nogle gange mig selv på legepladsen med Irma og opdager at hun a) har det største 11-tal under næsen og jeg ingenting har udover et indtørret blad at tørre det væk med, b) har legepladsens koldeste fingre og vi må gå tidligt op i lejligheden fordi hun ikke længere kan holde på gyngen, eller c) må undvære den essentielle redningsplanke (sut, figenstang, vand, rugbrødsmad etc.) fordi jeg har glemt tasken på køkkenbordet… Jeg sætter lige lidt mere pris på pædagogerne i Irmas vuggestue når de præsterer sådan en udflugt, og kommer hjem med ene og alene glade børn!

Men det kommer til gengæld ikke længere bag på mig at Else i dag kunne meddele mig, at Irma ikke har sovet. For selvom man burde tro at frisk luft og nye omgivelser ville trætte hende, så har det næsten den stik modsatte effekt. Det var præcis det samme efter rytmik i lørdags! Så da jeg kom i dag dansede hun omkring på stuen, guffede gulerodshapsere og var i strålende humør. Da vi landede her, var det eneste hun kunne præstere at kravle op på skødet af mig, se lidt Ramasjang og blive lagt i seng. Det eneste jeg kunne lokke ud af hende, da jeg spurgte hende om det havde været en god tur i Zoo, var et tigerbrøl… Satser på at lokke mere ud af hende i morgen tidlig 🙂

Og så tilbage til den skuffede mor-del… Jeg kom til at tænke på denne her trailer, som jeg så forleden – lige præcis det klip der kommer 1.20 inde: