Rod i rammerne

Hvis der er noget der skal være styr på, så er det de institutionelle rammer. Jeg bliver nødt til at stole på at jeg overlader mit barn i trygge hænder når jeg cykler til den anden ende af byen og væk fra hende i mange timer om ugen. Og jeg vil så gerne sikre mig at hun er glad og trives på hendes “arbejde”! Og i øjeblikket er det ret tvivlsomt. Her efter påskeferien er institutionen ramt af folk der siger op i utide, masser af vikarer og en hel del kaos, fordi børn flytter op i børnehave, ind i vuggestuerne og frem og tilbage… En ret nyansat pædagog på Irmas stue har netop sagt op, og fordi hun er så nystartet, kan hun stoppe uden varsel. De to andre ansatte på stuen er ret utilfredse med ledelsen, mener bl.a. at ledelsen er skyld i de mange opsigelser – og det giver de udtryk for, over for os. Hvis det havde været et hvilket som helst andet sted, ville jeg nok anse disse medarbejdere for at være illoyale over for deres arbejdsplads, men jeg må indrømme, at jeg faktisk godt vil have denne ærlighed fra deres side. Og når det så er sagt, så er det da noget rod!! For hvad pokker skal jeg stille op med den viden? Jeg kan jo desværre ikke fikse deres arbejdsmiljø med et svuptag, selvom jeg virkelig gerne ville.

Vi er blevet bedt om at tage en beslutning ift. Irmas børnehavesituation. I huset findes både en udflytter og en almindelig stue, og vi kan se mange fordele og ulemper ved begge. En af de klare ulemper ved udflytteren er, at de bruger en hel time i bus hver vej, og så er det helt igennem ufleksibelt, alle dage er fra 8-16. På den anden side vil hun kunne lege ude, som hun elsker, og undersøgelser viser at børn i udflytterbørnehaver bliver mindre syge end ellers. Og det er da kæmpeplusser. På den almindelige stue er hun i trygge vante rammer, sammen med vuggestue-bedsteveninden Emily, og der vil være god mulighed for at hun kan rykke hurtigere op i børnehaven end ved udflytteren. Og det sidste taler vi en del om, fordi hun nu er den ældste i vuggestuen og den eneste, der ikke sover til middag.

Men pga. alt dette rod med personalet bliver jeg helt i tvivl om, om det overhovedet er her hun skal være? Eller om vi skal begynde at kigge os omkring efter noget andet. Langt de fleste dage kommer Irma glad hjem fra vuggestue og kan fortælle hvem hun har leget med, hvad de har sunget og om de har været på legeplads. Men i dag har hun haft en lidt træls dag, hvor hun har været oppe og toppes med en af drengene (efter hendes udsagn havde han skubbet hende og slået hende i ansigtet. Jeg spurgte om hun også havde skubbet og det svarede hun ja til… Så prøvede jeg at sige noget klogt om at sige nej, og gå sin vej. Men det er svært at trænge igennem til en træt og sur pige, der har haft en lidt skidt dag), og så ændrer forholdene sig lidt.

Jeg tror vi bliver nødt til at lave en helt klar +/- liste for at blive klar på hvad der betyder mest for os, hvad der er bedst for Irma, og i hvilke rammer hun vil blive mest glad. Erfaringer modtages i øvrigt med kyshånd!!

Reklamer