Rosa med på tur

Torsdag eftermiddag pakkede vi klapvognen, hentede Irma i vuggestue og drog vest på mod Farmor og Bedstefar. Vi har ikke snakket om usynlige Rosa i noget tid nu, men pludselig begyndte Irma at fortælle at Rosa var derhjemme… På autopilot siger jeg jo bare ‘ja skat, Rosa er derhjemme’ før jeg overvejede hvilket potentielt traume jeg var i gang med at udvikle… Usynlig bedsteven alene hjemme i flere dage!!

Heldigvis dukkede Rosa op i toget. I form af en stor lyshåret pige – godt nok brugte hun ret meget krudt på at fortælle os, at hun altså ikke hed Rosa – uden den store erkendelse hos Irma dog, hun var vist bare ret glad for at hendes veninde ikke var alene derhjemme… Jeg frygtede at vi så skulle have den helt store sørgmodige afsked da “Rosas” familie steg af toget, men Irma accepterede det uden problemer og 5 minutter efter sagde hun: “Rosa er derhjemme Mor”…