Hekseafbrænding og skæve sengetider

Vores første Sankt Hans-fest i Alberts Have er overstået og nu også skyllet væk! 12-14 nabohuse bakkede op om arrangementet, som skulle være et nemt alle-tager-noget-med-til-buffeten-slabaras, og alle kommer med noget til grillen. Ungerne var helt vilde med tanken om at skulle spise sammen med naboerne og lege med de andre børn OG se bål med en brændende heks. Det sidste er i øvrigt en lidt pudsig tradition at forklare til de naboer der ikke lige er vokset op med den skik…Men så har vi da også prøvet det 🙂 Det var vildt hyggeligt, og alle mødte op med et par stole og klapbord under armen og pludselig stod en hverdagsfest på benene. Min søde mand var trillet mod Copenhell på Refshaleøen, så jeg havde kreeret den mest børnevenlige salat som græsenken kunne præstere: Grøntsagsstænger og dip… Til gengæld var der så også noget meget børnevenligt på buffeten!.. Lige inden regnen fik ordentligt fat blev bålet tændt, der blev sunget Midsommervisen og ungerne skyndte at snuppe et sidste stykke kage inden vi luntede hjem i seng.

Mine piger er dog langt fra vant til at være sent oppe, og slet ikke på en hverdag hvor vækkeuret ringer kl 06 i morgen tidlig. Så det blev en halv time med skrig og skrål inden de omsider overgav sig og faldt i søvn. “MOOOOAR, du skal læse”, “MOOOOAR, du skal synge”, “MOOOAR, du skal holde i hånd”, “MOOAR, ikke så hårdt”, “MOOOAR, dynen driller”, “MOOOAR, hvorfor banker du hovedet mod væggen??”.. Overtrætte børn er altså ikke et godt match med eneforælder på skansen. Jeg er spændt på hvordan fredagen forløber – mest sidst på dagen hvor Irma skal til aften-børnefødselsdag og Olga bare skal holdes vågen til klokken 18, før hun må puttes.

Det er Irmas sidste skoledag i morgen, så vi holder fælles morgenmad inden ungerne skal over til morgensang og farvel til lærerne. Så er der kun et par uger med ren SFO og leg inden sommerferien begynder. Og selvom jeg i dag fik tilbudet om at sende skolebarnet i sommercamp i uge 29, tror jeg sgu vi tager hende med på ferie, pyt da, også selvom hun kan være pænt belastende når man roder med hendes sengetider.

Reklamer

Vaner og uvaner

Er der egentlig et ord for ikke-vaner? Lige siden hun var helt lille, har Olga nægtet at underlægge sig rytmer og vaner. Hvad der virker i denne uge, virker sjældent i næste. Vi har i et stykke tider puttet Olga ved at lade hende og Irma se en halv times tegnefilm på Netflix. Irma er faldet helt ned og er klar til at blive lagt, og Olga er normalt faldet i søvn, og kan bare bæres ind i seng. Det har været en rigtig fin rytme, som har virket i noget tid. Men for et par uger siden begyndte hun rent faktisk at fatte interesse for det på skærmen. Og bliver ikke som sin storesøster (nej nej, selvfølgelig ikke) afslappet og putteklar, men bare i megagodt humør og på mystisk vis, næsten altid sulten… Så nu står vi lidt i et vadested, men i Olgas yndlingsposition: Uden faste rutiner.

Og selvom jeg i sidste indlæg skrev, at jeg ville holde sommerferie, så har vi i dag haft en af de der dage, som i vores liv er fuldstændig uhørte. For det første kom jeg uhørt sent hjem i går (altså sent for mig, nok ikke for de mennesker, der normalt går ud…), og i morges fik jeg lov til at sove to timer længere end resten af familien og blev vækket med hjemmebag og af glade børn – totalt superfar! Vi tog et smut i svømmehallen og så hjem til Olgas lur og Aristocats til Irma (mens moren småslumrede på sofaen). Eftermiddag i regnvejr er gået med at tegne, læse bøger, spille Ipad med Olga, lege gemmeleg og en almen opfordring til at pigerne leger med hinanden… Og derudover har vi overhovedet ikke skelet til hverken frokost eller aftensmad. Pigerne har fået lov til at spise resten af de boller som faren bagte i morges, krydret med en håndfuld rosiner og lidt af det slik som jeg hentede i noget der må være verdens største slikbutik, der lige er åbnet på Amagerbrogade. Og pointen ved det hele er, at Olga har elsket det. En hel dag, der ikke lugtede af enhver anden, og hvor hun har fået lov at spise hvor hun havde lyst og ikke nødvendigvis ved bordet.

Der er ikke nogen tvivl om at jeg også stortrives med de her vaner omkring måltider, bordskik og andet ordinært, men jeg tror måske at for min yngste datters skyld, bør lægge lidt af det her på hylden, så hun kan få nogle flere yndlingsdage. Kan man måske sætte de uorganiserede dage i system? Bare så jeg ikke går helt i spåner…

Overdragelse eller ej

Fredag aften sad vi og hyggede i stuen, legede med lego og og sludrede om dagen der var gået. Irmas puttetid er nu kl 19, og på det tidspunkt er hun normalt helt færdig. Men da vi nærmede os en halv time i godnattid slog Irma stadig koldbøtter og var i fuld hopla. Og da slog det mig pludselig: Hun har da sovet middagslur! I vuggestuen har de indført et dagsskema hvor der står anført om børnene har sovet, i hvad tidsrum og hvor meget de har spist. Men da manden hentede barnet fredag eftermiddag var Irma på legepladsen med et par pædagogmedhjælpere. Ingen af de faste fra Irmas stue havde tilsyneladende været på arbejde den dag, så der var heller intet skema – og manden fik intet af vide om Irmas dag. Det kan selvfølgelig ske, men jeg synes ikke det er fedt når vikarerne ikke får et par hjælpende ord med på vejen om de børn, der bor på stuen. Selvom Irma er holdt op med at sove middagslur og egentlig trives med det, er det jo ikke en umulighed at få hende til at sove til middag. Hvis man dedikerer lidt tid og lidt nussen på kinden, så kan det godt lade sig gøre. Det er sgu bare ikke i orden når det i den grad er et brud på hendes rytme.

Vi endte altså med en pige der kom alt for sent i seng fredag aften og vågnede alt for tidligt lørdag morgen. Og resultatet var en træt og umedgørlig lille fis – sådan en, der ikke kan sige ret meget andet end nej en hel dag… Godt det ikke er trættende… Vi bliver absolut nødt til at have en snak med den vuggestue, men det bliver nok ikke lige i morgen…

For i dag er vi vågnet op til en feberramt pige. Godt humør og nogenlunde energi, men brandvarm (og mere præcist får I det ikke, da vi er imellem termometre…). Og det er først i skrivende stund at jeg endelig lokker noget fast føde i hende, ellers har hun været kørende på juice og mælk. Og har sovet næsten 3 timer til middag… Er spændt på hvor meget det laver rod i rytmen?!!

 

Ny rytme

Så prøver vi noget nyt – igen. Irma er nu helt holdt op med at sove i vuggestuen. Hvor hun for en måneds tid brugte lidt tid på at hvile mens de andre sov, nyder hun nu, at hende og Emily kan lege uforstyrret ude på gangen… Totalt frisk og i hopla hele dagen! Vores fineste opgave er så at sørge for, at hun IKKE falder i søvn en halv time efter hentning eller midt i eftermiddagssnacken. Så den står på aktivitet og leg i timerne frem til sengetid – og sengetiden er nu rykket frem til kl 18!! Det er godt nok tidligt, men det er nu engang lillefisens smertegrænse. Så vi skal bare sørge for at hun får noget at spise (det lykkedes ikke i går, hvilket gav os en nat fra helvede med en træt og sulten lille pige!), i tiden mellem 16 og 18. Synes det er en lidt stram tidsplan, men der er ikke rigtig andet at stille op. Hvis hun først falder i søvn om eftermiddagen, kan hun være vågen til 21 uden problemer, og det er for tiden ALT for lang tid over min sengetid…

Det her betyder også at vi vælger at lægge adskillige kampe på hylden. Når vi kun har 2 timer til rådighed med datteren om eftermiddagen, så skal de ikke bruges på skrig og skrål. Ikke hvis det kan undgås. Så Irma må for tiden gerne få havregryn eller rugbrød til aftensmad, og hun må gerne blive båret op af trappen – det er måske lidt imod hvad jeg tidligere har arbejdet for, men jeg vil så gerne have at eftermiddagen bliver hyggelig. Og selvfølgelig får hun ikke lov til alt, vi sætter ikke alle principper over styr her, men hendes smertetærskel er SÅ meget mindre når hun kommer træt hjem fra vuggestue, at hverken hun eller os får noget ud af at vi håndhæver, at hun SKAL smage på broccolien eller SKAL noget andet trivielt.

Jeg kommer også træt hjem fra arbejde for tiden, synes sgu det er okay at skue hinanden lidt MED hårene – det trænger vi til!!

Sengetider

Når jeg husker tilbage på min barndom, tænker jeg tit på at mine forældre altid sørgede for eventfyldte weekender. Hvis ikke vi havde gæster 2-3 gange i løbet af en uge eller var på besøg hos nogle, så var det ærligt talt lidt en kedelig uge. Og jeg husker lange køreture hjem fra København, hvor jeg sov på bagsædet – dengang man måtte det på den liggende måde. Og jeg har nok altid forestillet mig at jeg ville give mine egne børn samme oplevelse (bortset fra bagsædet altså) – MEN så meldte virkeligheden sig… For det første er hverdagsaftensgæster ikke noget der sker hver uge (og jeg klager altså ikke!!), for det andet kan jeg slet ikke overskue en weekend med alt for mange planer nu, for hvornår var det så lige der skulle være tid til at kradse sig på maven?..

Og med hensyn til det med senge-sove-tider, så er vi nok lidt nazi-agtige…nok mest fordi vi ved hvordan Irma bliver, hvis ikke hun sover ordentligt, YIKES!.. Og for at give et eksempel, så var i går første aften efter vi indførte faste puttetider med godnatritual (læs: lidt over 8 måneder!) at der blev lempet på reglerne… I går holdt min familie den årlige “mormors fødselsdag”. Min mormor lever ikke mere, men eftersom vi stort set kun ser hinanden den ene gang om året, så ligger traditionen nu fast. Det er dødhyggeligt, og konceptet siger: Lagkage om eftermiddagen, god aftensmad, børnebord til de store grand-fætre og -kusiner og vin og snak til de voksne. Og selvom vi havde tænkt i plan A, B og C, så var der ikke rigtig nogle af dem der ville lykkes…

Plan A var at putte Irma i weekendsengen hos mine forældre, og så lægge hende i klapvognen når vi var klar til hjemturen – planen blev skrottet da Irma omkring puttetid stadig var i højeste gear, og drønede om benene på de store unger, der var vildt gode til at lege med hende. Ingen af os gad at sidde på et gæsteværelse i en time for at få hende til at sove… Plan B var at putte hende i klapvognen, hvorefter vi bare kunne trille hende hjem – dette var den mest utopiske plan, da vi godt vidste, at det er så fjernt fra hendes normale aftenmønster som overhovedet muligt. Så efter at manden forcerede aftenens første store byge og prøvede at få Irma til at sove, besluttede vi at skrotte den plan også. Plan C var noget med at låne mine forældres bil og køre hjem i, fremfor den vanlige bus/metro-løsning vi plejer at bruge som transportmiddel tur/retur til Vestegnen. Så den havde ikke ret meget med Irma at gøre, men i virkeligheden bare et højere komfortniveau end vi er vant til 🙂

Som sagt, så gjort – alt blev skrottet… Irma bliver normalt puttet ved 19-tiden, men i går endte hun med at sove 3 timer senere… Og i modsætning til større børn (det hører jeg i hvert fald rygter om???), så regulerer de små ikke timeantallet ved bare at vågne senere! Fandme nej. 05.15 stod på der på mobilen da jeg prøvede at liste lidt varm mælk i barnet, jeg reelt godt kunne se, ikke ville sove mere… Ti minutter lå jeg vist i sengen før hun “kaldte” igen. Pokkers. Lidt putning mellem mor og far håbede jeg så på, men det blev der heller ikke meget af. Så da klokken nærmede sig 6 stod den søde mand op og meldte sig på tegnefilms- og morgenmads-holdet. Måske kom jeg til at lokke med et og andet senere, men det har alle tilsyneladende glemt…

Og Irma har været træt hele dagen, men heldigvis en del mindre hys end jeg havde frygtet. Jeg tog en modig tur i Netto med hende her i eftermiddag, og ved kassen var vi meget tæt på en katastrofe (dirrende underlæbe, våde øjne) da jeg sagde nej til at åbne pakken med riskiks før vi var på den anden side af betalingen.. strenge mor! Men utroligt hvad en sut og et par plastickort fra mors pung kan gøre ved fokus 🙂

Sov godt??

Som jeg skrev for nylig hører jeg for tiden Julia Lahmes: Sandheder fra en løgner. Og rettere sagt, hørte indtil i morges lige omkring Svanemølle Strand, da bogen var færdig… Bogen er jo på ingen måde fiktiv, men er om Julias eget liv og hendes valg og hvad dertil hører. Til tider har jeg været irriteret på hendes fortælling (hun har selv indlæst den), men for det meste har jeg cyklet med en klump i halsen fordi jeg godt kan sætte mig ind i hendes liv. Ikke så meget i forhold til løgnene (jeg tror kun jeg lyver i samme grad som alle andre…), men i forhold til gerne at ville være supermennesket på arbejde, i parforholdet og som mor – ikke mindst! Det handler jo bl.a. om, at ville hente sit barn tidligt, at ville lave lækker (sund og fedtfattig) mad til barn og mand hver dag, at være effektiv på arbejdet, og en god kollega selvfølgelig! Og så naturligvis det med soveværelsesdynamoen (eller noget…)

Men!!! Læg nu blot den dårlige samvittighed på hylden, det er snart jul og ferie (14 dage!!!), og jeg har planer om både at barbere ben og bage lagkagebundene til Irmas lagkage selv – ikke samtidig selvfølgelig… Men alting skal nok nås, det har jeg besluttet – og dermed sænkede julefreden sig i det lille hjem…

Eller… for vi er startet med nyt soveritual. Vi skal lige lære det, og det skal Irma også, og i går startede vi ud med “what not to do”… Manden havde to sove-bøger med hjem fra arbejde: Godnat og sov godt og Sov igennem uden gråd. Begge bestsellere, MEGET forskellige!! Vi har fået anbefalet den første fra en del mennesker, men der findes lige så mange der sværger til den, som dem der forsager den! Vi gik i gang… trods kritikken. Jeg læste historie, gav flaske, børstede tænder og lagde hende ind i sin egen seng. Puttede med NY bamse (meget vigtigt, selvom Irma kun ville have sin putteko: muh-muh), og sagde de berømte ord: Godnat og sov godt. Gik ud, slukkede lyset og satte døren på klem. Og så starter æggeuret. Og det var nemt, efter 1 minut kiggede vi til hende, sagde godnat igen, men eftersom hun bare sad lige så stille i mørket, gik vi hurtigt ud igen. Intervallerne bliver større, men allerede efter 10 minutter sov hun tungt. Da hun vågnede igen – for det gør hun jo – så skal man efter bogen, gå ind til barnet og tale med beroligende stemme og trøste på afstand. PÅ AFSTAND! Man må ikke tage barnet op, ikke røre eller give sutten… Vi prøvede virkelig. Men efter 20 minutter med stigende intensitet i Irmas gråd, sad vi begge to med ondt i maven i køkkenet, og tog en rask beslutning: Jeg gik ind og tog hende op, trøstede, gav hende lidt at drikke, puttede hende igen – hvorefter hun sov i sin egen seng, på sit eget værelse indtil kl. 5 da hun vågnede og kom ind til os. Ja, hun var selvfølgelig udmattet af alt det gråd… det var da den eneste bonus ved den teknik…

Jeg kan sagtens anerkende at andre har haft stor succes med Godnat og sov godt-teknikken, men jeg forstår den ikke. Hverken mit eller mandens hjerte kunne bære det. Måske det betyder at vores nye (selvopfundne) metode tager længere tid, men det er stadig vejen frem for os – lige indtil en af os finder en ny hellig gral… 🙂 Jeg skal nok fortælle nærmere om vores valg, men vi skal lige selv lære den at kende først…

I skrivende stund er jeg lidt spændt på natten, Irma har simpelthen så meget uro i kroppen at hun ikke kan falde til ro. Hun ligger og sparker og overstrækker sine små ben, lille mus. Nu må vi se….Godnat og sov godt…

Eftermiddagslur…

Forleden kom jeg hjem fra arbejde og Irma var temmelig umulig fordi hun var dødtræt, men ikke gad sove eftermiddagslur. Faren havde hårdt brug for en pause, så det endte med at Irma og jeg tog et lille hvil på sofaen 🙂 Utrolig hyggeligt!! Og selvom det ikke er sket siden hun var helt lille, så lå jeg og tænkte på, om det nu kom til at ødelægge hendes rytme, om hun i fremtiden KUN ville ligge på min mave og sove, og den slags tossede tanker. Det er da utroligt! At jeg ikke kan nyde at datteren sover hos mig uden at tænke i katastrofer! Altså! Nogle gange burde jeg klage over den samvittighed og de normer jeg banker mig selv i hovedet med – det ødelægger altså hyggen noget så gevaldigt!

Desuden er jeg startet på et sukkerstop! Jeg ved det går imod mine tidligere blog-projekter, men det er altså virkelig på tide. Grunden til sukkerstoppet er egentlig min psoriasis, det går temmelig meget amok for tiden. Og jeg har ikke nogen anelse om, om det virker eller ej. Men når alternativet hos lægen er at dænge kroppen over med binyrebarkhormon, så er jeg villig til at ty til adskillige yderligheder!

Nu har jeg holdt en uge. Næsten… for jeg var til tøsearrangement i går aftes og kom til at bestille en mojito uden at overveje hvad der, udover rom, er hjørnestenen i den drink… UPS! Nå, men bortset fra det, er både slik og kager (og alt det andet) fjernet fra det daglige repertoire – og på mystisk vis er det faktisk nemmere at holde end det plejer at være, når jeg fx er på slankekur. Måske fordi jeg aldrig har prøvet det her før. På slankekur kan man jo altid bilde sig ind at vingummier og lakridser er tilladt guf, for det er jo chokolade og flødeis der er det onde! Men med sukkerstop er der ligesom ikke nogen genveje, i hvert fald ikke for mig. En god veninde foreslog ellers Isis-produkterne, som er sødet med naturlige sødestoffer, men det er min rygrad simpelthen ikke stærk nok til at klare. De smager jo stadig af slik! Og i min optik betyder det, at de smager af mere… Sært at være så primitiv når det handler om sukker, men på denne front må jeg angribe det ligesom et rygestop – det ville jeg nemlig heller aldrig kunne klare halvt. Lige nu er jeg spændt på hvor længe jeg kan holde det. De sidste dage har kontoret på arbejde flydt over med brownies, chokolade og bastogne-kiks, og her har jeg kunnet stå imod – ikke nemt! Men den store udfordring kommer lørdag, hvor jeg skal til fødselsdag (jeg ved selvfølgelig ikke om der bliver serveret søde sager, men fødselaren er lige så meget en sukkergris som mig, så mon ikke :-)) Her skal jeg også lige lære at gå imod min børneopdragelse, for normalt ville jeg aldrig sige nejtak til noget der blev serveret for mig når jeg er gæst. Det virker på en måde uforskammet og utaknemmeligt. Måske man på forhånd kan sige undskyld?…

Rod!

Èn ting er at få et barn, der selvsagt genererer en masse rod, men jeg synes ligesom jeg har fået øje på hvor meget vi selv roder! Vi er for det første ikke ret gode til at lægge tøj på plads. Jo jo, det som er blevet vasket, tørret og foldet, det kan lige lægges på plads uden problemer, men det tøj som man har haft på en dag, og som ikke lige skal vaskes endnu. Det ligger så i en stol (i et hjørne, henover en dør, på gulvet…), og kan ligge der i MANGE dage! Indtil jeg står på hovedet i skabet for at finde de bukser jeg havde på for 10 dage siden, og endelig finder dem nederst i bunken…SÅ bliver der ryddet op – og det holder cirka i 10 minutter….

Resten af hjemmet bærer generelt præg af at en af os er i gang med et eller andet projekt, og derfor ligger der liiige noget fremme. For man kan jo ikke lægge det på plads, når det alligevel skal frem igen i morgen, det er jo tosset… Det ender som oftest med at en af os (læs: mig!) går amok og rydder op som en sindsyg. Problemet med disse oprydningsture er bare, at vi ikke helt har en fast plads til alle vores ting, så når jeg rydder op, opfinder jeg en plads til diverse løsdele og når John så 3 dage senere spørger hvor X er, så kan jeg jo for pokker ikke huske hvor jeg installerede den specifikke ting. UPS!

Men nu er det så mor-rollen kommer ind. For jeg vil jo gerne lære Irma (når den tid altså kommer) at hun skal rydde op efter sig selv, at tingene skal sættes på plads efter brug, at rummet skal efterlades som man fandt det og den slags (som jeg har en erindring om, at have hørt før i en fjern fortid…). Det kræver bare lige, at forældrene lærer det først….

Noget andet, der er noget rod for tiden, er Irmas døgnrytme. Efter hun har lært at sidde og kravle (mor og far er SÅ stolte!), har hun jo pludselig fået lidt mere øje for verden udenfor barnevognen. Med andre ord, når jeg er på tur med hende i dagtimerne, så gider hun ikke sove! Et eksempel var dagen i går. Jeg ville ud og besøge mine forældre, da de lige er kommet hjem fra 3½ uge i Italien, og jeg pakkede vognen fra morgenstunden og begav mig afsted med Irma. Hun er ved at falde i søvn, da jeg kører vognen ind i metroens elevator, pling: Vågen datter! Hun falder først hen igen, da vi er ude af metroen. 15 minutter senere skal vi med s-tog, og så skal Irma da i hvert fald ikke sove mere… Hele dagen foregår med et par smålure hist og her, og da jeg lander hjemme igen kl. 6, er hun efterhånden så træt at hun næsten ikke kan hænge sammen. Vi kommer noget aftensmad i hende og hun bliver puttet lidt over 7. En time senere er hun vågen og klar til leg – DET var jo ikke meningen!! Hun ender med at være vågen til næsten 11!!! Og sover faktisk ret uroligt det meste af natten, great.

Jeg går ikke ud fra at hun holder op med at være nysgerrig lige med det samme, og jeg har ikke tænkt mig at bruge resten af min barsel inden døre, så hvordan pokker sikrer jeg, at dagene får en nogenlunde enslydende gang? – for både mor og barns skyld! For når klokken rammer 21 og Irma ikke sover endnu, så er morens overskud væk…Og jeg kan mærke at lunten bliver kortere, at jeg ikke taler lige så pænt til manden som jeg burde, og at aftenen generelt er rimelig smadret. Det er ikke kønt, men det er sandt… Gode råd modtages gerne – og skyklapper på barnet er ikke en mulighed… 😉

Rytme-uro og ømme bisser

Jeg er helt med på at min barsel indtil videre er forløbet temmelig problemfrit, Irma er en glad pige, der er god til at spise, sove, grine, lege selv og stort set alle andre ting, som man kan håbe på. Det har mildest talt været en fantastisk barsel. Okay, nu kom det så til at stå i datid, det var nu ikke helt meningen – men jeg tror vist godt jeg kan konstatere, at den nemme periode er overstået… Irma er simpelthen blevet forvandlet til en søvnfornægter! Og det startede ud af det blå i mandags. Det var jeg ærligt talt ikke helt forberedt på. Fra at sove helt fast 3 lure om dagen, besluttede hun sig i mandags til bare ikke at sove. Selvfølgelig overgav hun sig et par gange, men det var ikke de her lange lure som hun plejer. Og naturligvis ryger lidt af det gode humør når hun i virkeligheden er træt. Resultatet var en sur og træt pige, du godeste hvor var jeg træt da John kom hjem fra arbejde… I går var endnu værre – alene af den grund at Irma besluttede at vågne kl. 04 og var så frisk, at jeg var nødt til at stå op med hende, shit, hvor er det bare en dårlig start på dagen.

Men nu tror jeg, at jeg må acceptere at overskudsmor #1 sakker lidt bagud på bagning, rengøring, madlavning og alt det andet, der bare lige er blevet ordnet – jeg synes på en måde også, at jeg må tage en powernap når lillepigen endelig hviler (prøver lige at retfærdiggøre at hjemmet sejler og at John står for madlavningen i de her dage, hjælp til at håndhæve dette søges ;-)).

– Sidder fx lige nu og skriver på bloggen og ser Go’morgen TV mens jeg kigger på køkkengulvet, der burde vaskes…ååååh den sorte samvittighed melder sig på banen…

Nu har Irma for første gang fået rigtig morgenmad, og så håber jeg at formiddagsluren er tilbage på banen – og jeg tror, at jeg vil prøve med noget nedkølet bidevenligt legetøj til at hjælpe lidt på de ømme gummer. Irma kan helt sikkert ikke finde sig til rette i, at have ondt i munden, og jeg tror det er det, der trykker hende. Håber inderligt at jeg har ret, jeg kan slet ikke bære når hun er utrøstelig..Håber i det hele taget, at jeg får en gladere pige i dag – når det nu er Irmadag 😀

Vanens magt og positiv attitude

Det er skønt at der nu er ved at være en hverdag med Irma, med lidt rutiner og rytmer. Hun sover på nogle ret faste tidspunkter i løbet af dagen, og er stadig – for det meste – glad og tilfreds. Og nu er jeg begyndt at gå nogle lange faste formiddagsture, hvor hun sover i ca. 3 timer. Sundhedsplejersken mente at jeg kunne “narre” Irma, ved at pakke hende ind, putte hende i voksiposen, og lægge hende i et rum med åbne vinduer – for ligesom at skabe denne barnevognseffekt… God ide umiddelbart, men Irma lader sig ikke narre – hun sover max ½ time når jeg sådan snyder hende. Så i dag har jeg været ude og investere i babyalarm, og er nu snart klar til en sove-sødt-i-gården-test…

Og så har jeg simpelthen fået gaver – for at være positiv!! Jeg fik en meget sød mail fra Anette, som er kvinden bag Babybusiness og den brunch jeg deltog i, i sidste uge. Hun var så glad for min positive anmeldelse her på bloggen at hun har sendt mig tre meget fine børneplakater. Jeg glæder mig allerede til at finde det helt rigtige sted til dem 🙂