Overraskelser i natten

Noget af det sidste jeg kan huske manden spurgte mig om i går var, “hvad skal vi lave i morgen?, for vi har da ikke nogle planer, vel?”. Jeg mumlede noget med at holde en ren slappedag og bare nyde søndagen, og så faldt jeg vist i søvn. Vi havde spist, drukket drinks og hygget hos naboer i går, og vi bar ungerne hjem i seng, temmelig lang tid over deres sovetid, så jeg var også ret kvæstet. Men i løbet af natten, blev vi begge vækket af et knasende bump. Den slags lyd hvor man, selvom man ikke har hørt lyden før, godt kan regne ud, at det var sengen der udstødte sit sidste suk, og natten herefter med garanti ville blive noget rod. Det blev noget med at finde nogle ekstra madrasser, og nogle tæpper, og så ellers sende den ældste tilbage i sin seng, selvom hun selvfølgelig forfærdelig gerne lige ville bruge denne nat i smørhullet. Dårligt valg af nat!

Så søndag uden planer blev til søndag på genbrugspladsen, i IKEA og på gulvet i soveværelset udstyret med det store umbraco-sæt. Og de overskudsramte og fantastisk søde naboer fra i går, inviterede børnene over til Cirkus Summarum på Ramasjang og almen børnehygge, mens forældrene “hyggede” hjemme…

Men nu, arhrmen altså! Nu, sidder vi her i sengen. Den er god og magelig, og hård på den helt rigtige måde. Det er alle de omstændelige timer værd. Også selvom det blev en lidt mere arbejdsom søndag end jeg kunne have håbet på.

Billedet i midten er fra køen i IKEA. Jeg bliver som altid forundret over hvad pokker ALLE de mennesker laver der sammen med mig! Klokken var knap 11 søndag formiddag. Er deres seng også gået i stykker? Er de bare på søndags-hygge-tur? Findes den slags i virkeligheden? Og hvorfor nyder de ikke bare deres morgenkaffe med benene oppe, som jeg selv ville have elsket??

Søndag med IKEA-indslag

Reklamer

Stille søndag…

En blogindlæg, der ikke er skrevet klokken nærmest 22 om aftnen, men derimod midt på eftermiddagen, hvor ungerne plejer at rende rundt om benene på os. Hvor har de mon gjort af børnene, tænker du? Jo, men hør. Lykken er jo at have venner indenfor cykelafstand, som søndag formiddag skriver og spørger om Irma kommer og leger. Det gør Irma gerne. Olga fik en mindre nedsmeltning over, at hun jo så SLET ikke havde noget at lave, og at det var MEGET synd for hende. Og nu har Olga så, efter lidt forældreintroduktion, leget med den ny-indflyttede nabo-pige i snart tre timer. Alt klappede imellem dem da de fandt ud at, at de begge starter med ‘O’, og havde de samme glimmer-ballerinaer på… Nu er moren så lige kommet forbi, og har spurgt om Olga må spise med derovre. Og ja det kan hun da godt få lov at prøve, særligt når det foregår 5 døre væk og endda i vores lille gård. Mere trygt bliver det jo nærmest ikke. Men det er svært at vænne sig til at muligheden for en søndags-fri-eftermiddag er til stede! Men er klar på denne slags stille-nydning.

Og apropos nydelse, nu har vi faktisk også næsten nået alt til den ferieplanlægning, der skal ligge forud for den ferie, der starter om kun fem dage! Fem blev der sagt! Både manden og Olga har fået deres pas, det grønne miljø-klistermærke til Tyskland er i hus, og jeg har fået shoppet bikini… Det sidste er noget jeg nærmest har taget tilløb til i fem år…Hvad er det også med det prøverumslys? Det er jo nærmest røntgenstråler, der er i de pærer – og spejle fra alle mulige uhensigtsmæssige vinkler? Fandme tarveligt!

Så nu mangler der bare resten – og det med at blive mentalt klar til at tage afsted, og lægge arbejdscomputeren i skuffen og sige adjø. Det bliver nok det sværeste. Men mon ikke en udsigt udover Mosel, og et godt glas hvidvin kan kurere selv den værste arbejdssamvittighed. Det håber jeg 🙂

Nå, nu skal den ældste hentes, og freden er forbi… God blæse-søndag!

Om børneleg

Forleden efter svømmehal og mormor-og-morfar-frokost-besøg havde vi lige en stund hvor vi alle fire kunne lave hver vores ting. Faren sad og læste i soveværelset, Irma sad og tegnede og kreerede sit eget univers omkring det, jeg sad i stuen og lagde puslespil. Olga hyggede på værelset med LEGO, dukker og barbies – iført ballerinadress og klipklapper. Hun legede helt vildt og inddrog nogle gange søsteren i en samtale som hun faktisk kun skulle være statist i, helst ikke svare eller kloge sig på anden vis… 

Jeg sad som sagt i stuen og det eneste lydtæppe jeg havde var Olgas dialog med sig selv og de dukker der havde roller. 

Op til flere gange hører jeg sætninger komme ud af hendes mund som er ting jeg nok temmelig ofte siger. Og det er bare stadig ret flippet at høre mor-fraser komme ud af munden på en 4-årig:

“Jeg skal lige sende en SMS til far”

“Nu vil jeg gerne have at du hører efter”

“Nej, sådan var det ikke, skat”

Lidt efter stoppede forældre-efterligningerne og Irma fik allernådigst lov til at være med. Men når storesøster er med, er det som oftest svært at få lov at bestemme ret meget..

Irma: “Det er altså dig der er tornerose nu.” 

Olga: “Men helt ærligt, hvor længe skal jeg ligge her??!”

– 100 år i eventyr går bare hurtigere end i virkeligheden…

På overfladen

Jeg kunne nemt lade det her billeder tale for sig selv, og fortælle om en fantastisk søndag med glade børn og leg og hygge. Men i virkeligheden har det været den slags dag hvor alle har været semi-moody, lidt trætte og ret uomgængelige. Heldigvis havde vi et tretimers break midt på dagen hvor Irma var til fødselsdag… og heldigvis købte vi noget nyt (gammelt) Lego Friends i går af gode venner, som fyldte godt op i dagen… og heldigvis nåede vi på legeplads inden alle igen blev sure… Heldigvis er det mandag i morgen. Og heldigvis har jeg is i fryseren…

Rutsjetur på Harry Potter-legepladsen

 

Om lange morgener og weekender uden planer

Klokken er omkring 07 og det er søndag morgen. Irma vækkede mig for en halv time siden og bad om lov til at spille Ipad – og af en eller anden grund, kunne jeg ikke sove igen. Så nu sidder vi her i et halvmørkt køkken med the i vores krus. Irma har fundet et nyt spil – Candy Crush – og skubber til min tidligere afhængighed af det spil, ved konstant at bede om hjælp… Ved bare at jeg ender med at snuppe hendes Ipad en af de kommende aftner… Hun har tilsyneladende glemt det hun var ALLER-mest optaget af i går aftes inden putning: “Kommer tandfeen, mor?, og hvad tror hun giver mig?”. Hun tabte sin 4. tand i går, og da jeg skulle holde den for hende, smuttede den fra mig og landede i afløbet. Det var lige før jeg ærgrede mig over, at være flyttet i nybyg, hvor vi på tre måneder ikke kunne nå at opbygge et net af hår og sæbe, der kunne have dannet et temmelig klamt net, så tanden kunne være blevet grebet… Men her var der ikke noget at gøre. Væk var den. Og da jeg forsikrede hende om, at tandfeen, selvom hun naturligvis helst vil have tænderne, også kommer på besøg når tanden er væk. Hun er den slags fe, der bare ved, at tanden er faldet ud. Ja, det ved alle faktisk. Er spændt på hvornår hun selv kommer i tanke om, at tandfeen nok har været på besøg…

På sådan en søndag, hvor vi slet ingen planer har, og manden smutter på arbejde om nogle timer, ved jeg, at jeg bliver ramt af seriøs rastløshed. Det samme gjaldt for i går, og dér endte vi med at spise frokost hos mormor og morfar, og have en af Irmas veninder på besøg om eftermiddagen. Pludselig sad der tre piger i vores køkken og malede på sten med vandfarver og glimmer. Meget hyggeligt! I dag ender vi nok med noget svømmehal, en bibliotekstur eller noget andet i den dur. Men den lange morgen holder vi fast i, lidt endnu…

Nu er der en lille fis der vågner ovenpå – og den store har lige sagt “Vi har glemt at kigge under min pude!!” Morgenen er i gang. God søndag!!

Weekendobservationer

Jeg får taget meget få billeder for tiden. Den ene vil meget gerne være i rampelyset, men kommer konstant til skade eller laver ballade, så jeg har som oftest brug for begge hænder når hun er i nærheden. Og den anden vil overhovedet ikke have taget billeder, og nærmest råber af mig fordi hun ikke vil i spotlyset. Jeg kunne selvfølgelig også tage billeder af andet end børnene… hov, vent, nej det tror jeg faktisk ikke…

Vi har været på legebesøg i dag, hos en af Irmas veninder fra børnehaven. Et besøg der endte med at vare i over 5 timer – der var kjoler der skulle prøves, skovture der skulle arrangeres og en hel del kaffe der skulle drikkes… På et tidspunkt sidder pigerne og laver perleplader, og Irma bliver færdig med et hjerte, som jeg roser hende for. Hun svarer helt enkelt “Ja, min hjerne hjalp mig lidt på vej med den”…

Samtidig har jeg igennem weekenden samlet lidt til bunke med ord, der på den ene eller anden måde skal have tilført eller udskiftet en konsonant. Og måske til det bedre, det må I afgøre. Altså: Herhjemme hedder det fx en Hagurk – måske fordi den er god at hapse af? Irmas kusine Olivia hedder konsekvent Holivia (Og Rosa hed i lange tider Hosa… der er en stor glæde ved H’er). Irma falder tit og slår sine kLæ. Men det er også svært at få kroppens lemmer til at hænge sammen, når en prop altid bliver udtalt Krop…. Til gengæld er hun glad for at pynte sig og kan godt lide at gå med Højbøjler. Jeg hygger mig over de her små talefejl, og vi bliver nok inden alt for længe nødt til at rydde lidt ud i dem. Men så længe hun stadig går i børnehave er det bare megahyggeligt.

Og så havde jeg fornøjelsen af at få en billet til en teaterforestilling her til aften. Det såkaldte Karbadsdrama. Det udspiller sig på vores miniature-badeværelse, og der er to spillere på scenen. Den ene (den talende part) har altid ryggen til publikum, hvorimod den anden bringer liv i bassinet igennem plasken, spontan sang og råb á la “moooooaaaaar, jeg vil ooooop”. Jeg vil nødig være en af de her spoiler-anmeldere, men I får her et citat, der sætter stemningen for hele forestillingen:

(Skinger stemme) “Kan du så rydde op og så gå ud og sige undskyld”
(Almindelig stemme) “Du er ikke min mor”
(Skinger stemme) “Det er jeg i hvert fald”
(Almindelig stemme) “Okay, så kommer jeg”
… Næste forestilling er i morgen aften 18.10.

Ny og forbedret søndag

Det har været en dejlig søndag. Vi har både været på morgenbesøg hos Irmas bedste ven August, og på besøg hos mormor og morfar. Og jeg har grinet! Mest af mandens tømmermænd og det morgenhår, der mest af alt har fået ham til at ligne David Lynch i modvind. Og da jeg foreslog junkfood til aften, blev han så lettet over ikke selv at skulle stå med pizzadej, at jeg måske kan lokke en julegave mere ud af ham…

Nu sidder jeg så og Nemlig-handler, laver madplan og planlægger ugen med et absolut højdepunkt på torsdag: Vi får en hel børnehave på besøg. Sidste år fik de minipizzaer og lagkage. I år planlægger jeg varm kakao i gården når de lander her, boller og pølsehorn i lejligheden. Og kanelsnegle med selvvalgt topping. Tænker at jeg laver en række skåle med farvet glasur, lidt forskelligt udvalg i sølvkugler, chokoladekrymmel mv., og så må vi reelt teste hvad sådan en voksdug kan klare…

Pigerne vågnede i dag til adventsgaver fra Nisseline. Irma vågnede hele to timer før Olga, men accepterede helt uden brok at vente med at åbne sin gave til Olga stod op. Det synes jeg faktisk var ret imponerende. Så sad de der ved bordet, i ens nattøj og med Askepot på computeren – og spiste chokolade inden noget andet… December er bare et skråplan.

Til i morgen har Nisseline planlagt noget helt andet. Hun har sørget for at de nisser, som pigerne fik i morgenens adventsgaver er blevet hængt op i bordlampen, og vinterstøvlerne er fyldt med nødder…

Ikke gul sne, men…

Der var stor begejstring for adventsgaverne. Pigerne fik spritnyt nattøj, lidt guf, fin julekop og tallerken – og et brev fra Nisseline. Irma skiftede med det samme og har haft nattøj på hele dagen. Jamen, det var også med hello kitty på, jo!

Faren bad Irma om at hjælpe med at pakke bilen inden vi skulle køre, og minsandten om den frække nisse ikke havde fyldt bagsædet med balloner… Ret sjovt at se pigernes ansigter! Nogle af dem endte med at blæse ud af bilen da jeg hjemme igen stod med oppakning op til begge ører og en lille umulius der mente hun skulle bæres…

Jeg havde en del planer for i morgen, men da jeg allerede nu har været små to timer om at skrive det her indlæg fordi Olga bare er ked, ked, ked, så blev det kun til en lille omgang løjer…

Det der ligner æggeblomme i et glas er gul mælk… Jeg er spændt på om der er nogen der vil have dét på havregrynene i morgen tidlig!

IMG_0133.JPG

Dagen derpå

Det gik jo altsammen meget godt. Med den sleep over. Der var lidt knas med lidt morsavn, men ellers opførte pigerne sig fuldstændig som forventet. De sov ikke før kl 23!! Aldrig har Irma været vågen så længe. Til gengæld sov de helt til kl 07…

Efter at veninden blev hentet her til formiddag gik vi i gang med vores tøsesøndag. Begge mine piger var lidt kvæstede, for selvom Olga ikke holdt sig vågen til så sent, så var det stadig langt over hendes almindelige puttetid, da hun endelig dejsede om.

Og eftersom jeg havde lovet at være postkassetømmer og blomstervander mens mine forældre er på ferie, blev det en søndag i bil. Vi kørte altså et smut til Vestegnen og bagefter ind på Frederiksberg hvor vi hentede Irmas nye vinterjakke. Atter engang priser jeg mig lykkelig for andres fejlkøb… (En virkelig fin Me Too-jakke, der praktisk talt ikke er brugt til 150kr. Scoop!)
På det her tidspunkt var Olga faldet i søvn i bilen og hvis hendes lur skulle vare bare en smule mere end et kvarter, var vi nødt til at køre længere end bare hjem. Helt ude til enden af Amager strandpark kom vi. Og begge piger legede intenst jorden-er-giftig på den seminye legeplads derude.

Resten af dagen har vi hygget med Ramasjang og varm kakao. Og ventet på at faren skulle få fri. Og jeg var tilmed så heldig, at jeg igen har oplevet hvordan det er når børnehavebarnet har en skøn indflydelse på vuggestuebarnet… Efter bad her til aften, bryder Olga ud i sang. Melodien er Æblemand, kom indenfor. Teksten er dog ikke helt efter bogen…

“Tissemand, kom indenfor, tissemand, kom indenfor”…

Den formildende omstændighed var, at hun ikke har ord nok til at synge sangen færdig…

IMG_0024.JPG

Vaner og uvaner

Er der egentlig et ord for ikke-vaner? Lige siden hun var helt lille, har Olga nægtet at underlægge sig rytmer og vaner. Hvad der virker i denne uge, virker sjældent i næste. Vi har i et stykke tider puttet Olga ved at lade hende og Irma se en halv times tegnefilm på Netflix. Irma er faldet helt ned og er klar til at blive lagt, og Olga er normalt faldet i søvn, og kan bare bæres ind i seng. Det har været en rigtig fin rytme, som har virket i noget tid. Men for et par uger siden begyndte hun rent faktisk at fatte interesse for det på skærmen. Og bliver ikke som sin storesøster (nej nej, selvfølgelig ikke) afslappet og putteklar, men bare i megagodt humør og på mystisk vis, næsten altid sulten… Så nu står vi lidt i et vadested, men i Olgas yndlingsposition: Uden faste rutiner.

Og selvom jeg i sidste indlæg skrev, at jeg ville holde sommerferie, så har vi i dag haft en af de der dage, som i vores liv er fuldstændig uhørte. For det første kom jeg uhørt sent hjem i går (altså sent for mig, nok ikke for de mennesker, der normalt går ud…), og i morges fik jeg lov til at sove to timer længere end resten af familien og blev vækket med hjemmebag og af glade børn – totalt superfar! Vi tog et smut i svømmehallen og så hjem til Olgas lur og Aristocats til Irma (mens moren småslumrede på sofaen). Eftermiddag i regnvejr er gået med at tegne, læse bøger, spille Ipad med Olga, lege gemmeleg og en almen opfordring til at pigerne leger med hinanden… Og derudover har vi overhovedet ikke skelet til hverken frokost eller aftensmad. Pigerne har fået lov til at spise resten af de boller som faren bagte i morges, krydret med en håndfuld rosiner og lidt af det slik som jeg hentede i noget der må være verdens største slikbutik, der lige er åbnet på Amagerbrogade. Og pointen ved det hele er, at Olga har elsket det. En hel dag, der ikke lugtede af enhver anden, og hvor hun har fået lov at spise hvor hun havde lyst og ikke nødvendigvis ved bordet.

Der er ikke nogen tvivl om at jeg også stortrives med de her vaner omkring måltider, bordskik og andet ordinært, men jeg tror måske at for min yngste datters skyld, bør lægge lidt af det her på hylden, så hun kan få nogle flere yndlingsdage. Kan man måske sætte de uorganiserede dage i system? Bare så jeg ikke går helt i spåner…