Nedtælling

Nu er der kun fire uger til at vi rydder lejligheden og låser efter os for sidste gang. Og i mit hoved prøver jeg at organisere vores hjem og alle vores materielle ting i tre bunker: Ting der kan undværes i 3 måneder, ting der skal med i sommerhus/ud til mine forældre, og ting der skal ud. Den første bunke er selvsagt den største og tungeste. Alle vores møbler, bøgerne, langt de fleste køkkenting osv. Den midterste bunke handler mest om tøj: Sengetøj, legetøj og det til de fire kroppe.

Den sidste er lidt tricky. Vi har et kælderrum som skal ses groft igennem, og jeg har allerede sat en hel del ting til salg på DBA og på en gives-væk-gruppe på Facebook. Pigerne har desuden en masse legetøj der skal ses igennem, rigtig meget faktisk. Vi har arvet en hel masse fra familie og venner, og desuden har vi købt en hel del brugt. Så børneværelset bugner med ting. Og i virkeligheden bliver langt det meste brugt og leget med. Hvilket gør sorteringen en hel del sværere… Jeg havde besluttet at sætte al vores Duplo til salg i dag. Tømme lageret ud på værelset, sortere i det, få bygget de forskellige settings (lufthavn, zoologisk have, politistation, bondegård, hello kitty-hus, grønthandler, Ariels undervandsslot og en hel del andet). Men kun 15 minutter inde i mor-sorteringen tog begge piger over. Og nu leger de på 2. time med alle de ting, som de eftersigende skulle være for store til… Nåja.

Derfor har den her søndag udviklet sig til den store nattøjsdag. Solen kigger kun sporadisk frem, manden er temmelig bombet efter tre dages metalfestival på Refshaleøen og ungerne har morgenhår og leger for fuld drøn på deres værelse – vi bliver bare her…. Jeg er vist den eneste der må tøjle min rastløshed i dag, og i stedet for at sælge pigernes Duplo, finde noget andet praktisk at tage mig til… Jeg gyser lidt for at der her nedpakning tager en del mere tid end vi forestiller os. Mon ikke de flytteerfarne vil give mig ret her?..

Farvel, boligannonce

Så blev alle papirer skrevet under og vi er nu helt klar til at rykke ud af lejligheden og flytte vestpå. Altså om halvanden måneds tid. Overdragelse er først til august. Jeg er i mit hoved stadig ikke helt klar til at feste over lejlighedssalg – selvom der helt klart burde stå champagnepropper på spring. Det handler vel egentlig om flere ting. Dels fordi denne lejlighed har været mit hjem i snart 11 år, hvilket gør den til det sted hvor jeg har boet længst, nogensinde. Derudover har jeg holdt flere festlige aftner her end nogle andre steder. Aftner med rødvin, god mad og virkelig meget sjov og ballade. Det er her jeg har haft de bedste og dybeste samtaler, både med min mand og med andre. Det her jeg er blevet forelsket og er blevet friet til. Her jeg har planlagt bryllup. Også her jeg er kommet hjem med to nyfødte, set deres første skridt og lyttet til deres første grin.

Jeg kender den her lejlighed ind og ud. Ved hvilket tryk toiletdøren skal have for at blive lukket ordentligt, kender de allermest knirkende gulvbrædder og kan høre hvis fødder det er, når der høres skridt fra opgangen. Der er den der radiator, som altid skal have lidt hjælp for at give varme i vinterhalvåret, og den detalje med, at det faktisk er en bog om yoga, der holder opvaskemaskinen i vatter.

Vi var meget tæt på at sælge lejligheden for ca. 2 år siden. Til en MEGET lavere pris. Og til en meget mere sløret fremtid. For vi havde ikke den fjerneste anelse om hvor vi skulle flytte hen. Det viste sig at være en sund tanke at blive klog på inden vi skrev under på papirerne dengang.

Nu er mit hoved til gengæld fyldt med – udover dagligdags ting som hverdagssyslerier, logistik, arbejde og almen liv – kommende flytning, pigernes børnehave- og skolestart, nedpakning af hele vores hjem, som skal opbevares i en container i 3 måneders tid, flytten til Vestegnen midlertidigt hos mine forældre mens bygherrer bliver færdige i Albertslund, pendling mellem nye lokationer, farvel til institution som har været pigernes og vores hverdagsliv i snart 5 år… Jeg synes der er lidt meget.

Men jeg er jo heldigvis ikke den sentimentale type. Så hurra for salg.

 
crying animated GIF

Handle, handle, handle…

Jeg er efterhånden ved at få hånd om det med handel og udveksling af børnegear, tøj jeg ikke bruger, møbler og temmelig meget mere. På hjemmefronten har vi solgt ud af en hulens masse ting her i vinteren og foråret. Der er både røget spisebord og stole, et arkivskab, en meget støvet violin (som alle vist er taknemmelig for at jeg fik solgt…), en orange kummefryser  og lidt andre ting som hjernen har svedt ud. Vi havde en plan om at pengene skulle bruges til en fællesting af den lækre slags (og nej, vi er endnu ikke enige om hvad det er), men endte desværre med at dække et hul i en udgiftstung måned, kedeligt! Så har jeg efterhånden solgt en hel del brugte og ubrugte kjoler på Trendsales. Og byttet mig til en fin top. Er blevet helt pjattet med Trendsales, det er altså virkelig nemt. Og har det ret godt med at mine fejlkøb kan komme andre til gode – det er lidt træls at finde en fire år gammel kjole med et prisskilt i nakken… ups!

På børnefronten er jeg blevet ret glad for en lille app, der hedder Reshopper. Her kan man sætte et filter på, så man kun søger på ting der sælges i en 2 km radius. For eksempel. Søndag morgen var jeg da lige ude og gå Olgas morgentur og kunne på vejen svinge ind forbi en dame, der solgte mig en fin Ejsikkelej-bluse for 40kr. Det er da et koncept der holder. Tingene er selvfølgelig brugte, men hverken Irma eller Olga er vist for fine til slidt bomuld 🙂

Og så bliver jeg lige nødt til at fremhæve en sidste ting – min favoritgruppe på Facebook (og ja ja, jeg har nævnt den før): Børne- og babygear i rotation. Det er en københavner-gruppe, men der findes vist afstikkere rundt omkring i landet. Her kan man få afsat de sjoveste ting! I går havde jeg fx en mor, der kom og hentede tre pakker éngangs-pusleunderlag, som jeg har haft liggende i umindelige tider uden at få brugt. Jeg bruger altid det underlag, der hører til min pusletaske. Hun var vildt begejstret for at hun måtte få dem, og jeg var sådan set glad for at slippe for at se på dem i min reol – win win! Jeg låner for tiden en bumbo-stol, også fremfundet i denne gruppe. og jeg har tidligere hentet et trillebræt (som desværre ikke passede til min barnevogn, men som jo så bare kunne sendes videre i gruppen – god karma all around!). Sutteflasker har jeg også fået. Og en slynge.
Og har også hentet gode tips fra andre mødre om bl.a. skridsikre strømpebukser – har i et stykke tid overvejet at finde nogen til Olga. Hun vil SÅ gerne frem i verden, men glider rundt på stuegulv og legetæpper. Og det er bare stadig lidt for fodkoldt til bare stænger. Her fik jeg en masse tips om mærker og steder jeg kunne finde dem, men også en hel del info om hvor ringe mange af dem er… Den sidste anbefaling er et par knæbeskyttere, som kan sættes udenpå strømpebukserne og som gør det nemmere for baby at kravle. De er også meget overkommelige i pris – tænker at det må prøves.

I dag skal der hverken handles eller tænkes mere… Jeg skulle ellers have siddet og arbejdet på den konsulentopgave, som jeg blev headhuntet til (arhmen, hvor lyder det pænt at sige den slags!), men ingen af de databaser jeg skulle søge i, vil lukke mig ind. Jeg har forsøgt alt. Forskellige browsere, forskellige computere, hentet updates af diverse programmer, byttet rundt på login/password, brugt store og små bogstaver og andre krumspring. Død-frustrerende! Tror måske det skyldes at login er IP-begrænset, så kun den studerende selv kan bruge sit login – og hvis det hænger sådan sammen, så kan jeg ikke løfte opgaven. Jeg er ikke nået dertil hvor det at sidde på et kontor eller et bibliotek ude i byen, er noget der kommer til at ske – hverken om aftenen eller om dagen. Det er Olga overhovedet ikke søvn-spise-stabil nok til. Og det har jeg nok heller ikke energi til hvis jeg skal være helt ærlig…

Så. Sovetid! Og i morgen: Gymnastik. Der der post-graviditet-og-fødsels-flade-og-totalt-usexede-numse bliver jo ikke rund igen af sig selv. Stram op blev der sagt!!

Svagelig

Hrmpf! Jeg er overhovedet ikke tilfreds med min krop. Og ikke på den der sædvanlige nu-sidder-der-igen-lige-2-kilo-for-meget-i-klemme-i-linningen-utilfredshed. Men på den her måde hvor jeg faktisk bliver nødt til at sidde ned, helt roligt, med benene oppe i en halv times tid, bare fordi jeg har gjort rent. Og ikke bare det, de næste par timer ved jeg bare at plukkeveerne strømmer ned over mig. Altså! Det er sgu da ufedt. Og nu sidder der selvfølgelig nogle smarte damer og læser med her, som tænker, at det jo er den bedste grund til at overlade rengøringen til manden. Og jo jo , det kan der naturligvis være noget om, men lad lige rødstrømpen falde og tænk praktisk: Jeg går jo hjemme, og har kun mig selv og en stor mave at tage vare på, og så er det skisme da smart at få det der rengøring af vejen inden familien lander på matriklen. Er virkelig ikke tilfreds med at der er noget jeg ikke kan. Fx er det ved at være ret svært at finde noget i kummefryseren – kan jo ikke nå ned til der hvor maden ligger mere… Og tænker bl.a. også at den der SERIØST tiltrængte vinduespudsning må vente til engang i foråret, hvis jeg skal gøre det. Lige nu stoler jeg ikke helt nok på balancen, motorikken og smidigheden til at kaste mig ud i fikse stillinger med overkroppen ud af vinduet i 2. sals højde…

Og så er det i øvrigt nu at der godt må krydses fingre, for ejendomsmægleren har måske fundet en køber. Vi var ellers landet på et stadie, hvor vi havde affundet os med tingenes tilstand. Og kunne egentlig godt se fordelene ved at bruge vinter og forår på at spare lidt mere op, kigge lidt mere på hvor vi egentlig gerne vil bo, og bare nyde at Irma er SÅ glad for sin børnehave. Men hvis køberen er der, sælger vi naturligvis, og så må vi finde ud af hvad dulen vi gør. Jeg læser med ovre hos Øglemor, hvor hun fortæller om det her med at være tvunget ud i flytninger (ja, i flertal!) fordi lejligheden blev hurtigere solgt end huset blev fundet… Og ja, det lyder sgu da fælt bekendt. Men hvis andre kan gøre det, kan vi vel også… Tja, jeg ved snart ikke helt hvad jeg håber på…

Nå, nu har fødderne vist hvilet nok. Der var vist noget med en gennemtisset topmadras, der skulle kigges på – nogle gange er de små hverdagsdramaer, bare SÅ ophidsende 😉

Wannebe husejere!

Kom og køb, kom og køb – lejlighed sættes til salg og hus med have søges!! Venter lige et øjeblik (eller efter den planlagte forårsrengøring i påskeferien…) med at lægge billeder af hjemmet op, men efter i dag kan det bare ikke gå stærkt nok. Vi har været hjemme hos mine forældre i eftermiddag, og udover den helt fantastiske forplejning (som altid) så har Irma tonset rundt i haven, leget lidt i sandkassen som var fundet frem i dagens anledning, og bare hygget på græsplænen. Vi andre kunne lege lidt med og nyde solen og kaffen på terrassen!

Vi har i længere tid talt om hvor skønt det kunne være med en have og i dag blev det bare bekræftet! Det er det vi skal. Så på torsdag kommer vurderingsmanden, og så sætter vi rent faktisk boligen til salg. Uh, det er store sager for en tryghedsnarkoman som mig!! Vi har boet her siden 2004 (manden siden ’03), og for to år siden slog vi væggen ned ind til naboen (altså, vi købte ham ud først…). Vi er faktisk stadig glade for at bo her, men når to provinsboere gifter sig og starter familie, så må der hus og have til før den endelig familieidyl sænker sig 😉

Og jeg glæder mig allerede helt vildt til at vi i næste weekend skal lege husejere – vi låner mine forældres hus fordi de selv drager på påskeferie, og så krydser vi ellers alle de mulige fingre for at vejret bliver tilnærmelsesvist så godt som i dag!! Og lige meget hvad, så står den på havevandring, rutsjeture og grovnydning af mange m2!!