Legeaftaler og lektier

I dag blev Olga hentet af en legekammerats mor, og var med hjemme og lege helt uden mor og far og et godt stykke vej hjemmefra – og alt gik helt forrygende. Mens jeg sidder her har jeg komplet glemt hvor gammel Irma var da vi forsøgte os med den slags, men jeg tror faktisk hun var næsten et år mere end Olga er nu. Olga var blevet lidt bange for deres (meget) små hunde, men efter ganske kort tid var alt fint igen, og de fik både hoppet i trampolin og leget med lego. Så nærmest en komplet eftermiddag! Og lige en detalje som jeg morede mig over i eftermiddag da jeg gik og sludrede med Irma, og hun spurgte: “Har Olga egentlig mange drengevenner?” Som en kommentar til at det var en dreng Olga var henne hos. Jeg fik vist svaret at jeg mente at Olga havde mange forskellige venner henne i børnehaven, og at hun faktisk ikke var så optaget af om de var drenge eller piger. Det studsede hun lidt over, men kom så i tanke om, at flere af drengene fra klassen da sådan også var meget søde – når de altså ikke drillede… Tror vist vi skal have taget fat på de legegrupper i klassen igen, så kønnene kan blive blandet lidt mere – det vil i hvert fald gavne Irmas forestilling om den anden halvdel af klassen… Og det glæder mig, at det falder Olga så naturligt at lege med både drenge og piger – at hun så også er barnet, der allerede taler om kærester og at hun gerne vil giftes når hun bliver stor, er bare et lidt hyggeligt lag ovenpå den glæde.

Mens Olga var ude kunne jeg jo nyde en times tid med den store helt alene. Og hun kunne få muligheden for morens opmærksomhed og ører uden at blive afbrudt af lillesøster… Tror vist det var lidt hverdagsluksus for os begge. Vi havde et par ærinder og tullede lidt rundt nede i centrum, og da vi endelig hentede Olga og kom hjem, og fik maden smidt på bordet var klokken nærmest blevet 18. Sådan en eftermiddag forsvinder fisme hurtigt. Begge pigerne var helt kvæstede, så det med at nå dagens dont – læsning 20 minutter om dagen – blev til 20 minutters højtlæsning på sengekanten. Og selvom de fra skolens side virkelig ønsker at vi skal prioritere dette HVER dag, og at jeg på papiret er helt enig, kan jeg godt se, at det bliver meget svært at nå – særligt hvis man er alene på skansen med to, eller hvis man har lidt planer om eftermiddagen eller hvis man noget helt 3. Jeg siger ikke at det skal blive en undskyldning hver dag, for Irma vil også rigtig gerne, og jeg vil meget gerne støtte hende i det og hjælpe – og jeg nyder også den koncentrede tid med hende – men det skulle gerne blive ved med at være skægt at lære. Og at lade det blive en sur pligt allerede så hurtigt efter skolestart, det er måske lige at stramme den.

Reklamer

1. Z – skolestart 

Tænk at man kan være så glad for at komme tilbage i skole, det er simpelthen fantastisk. Mandag morgen stod Irma klar 7.30, taske på ryggen, cykelhjelm på og med maven fuld af sommerfugle. ”Jamen, Irma, vi skal ikke afsted endnu” ”Nå?, jamen så cykler jeg lige lidt rundt”… Alt for meget energi i den lille krop – den lille krop som i øvrigt er vokset mindst 5 cm i løbet af sommeren – hvad skete der lige for det?

Af sted til skole i hvad der viser sig at være ALT for god tid. Irmas SFO-afdeling åbner ikke før kl. 9, så vi spiller Uno og Fire-på-stribe i den morgenåbne afdeling indtil vores egne åbner dørene. Og så endelig. Gensynet med veninderne. Nyt klasseværelse, nye lærere, en enkelt ny elev i klassen, og helt nye bordkammerater. Og det her er bare den første dag. Så da mormoren kom og hentede hende mandag eftermiddag, var Irma et springvand af historier om hele den lange dag og alle de sjove nye ting hun havde oplevet.

Både tirsdag og onsdag morgen har hun været helt klar på de nye fag der skulle opleves. Og ugen byder altså både på Natur&Teknik, Billedkunst, Kristendom og Engelsk – udover de helt genkendelige Dansk, Matematik og Idræt. Pyyyh, det er lige til at blive forpustet af, men Irma lader til at være klar på det meste. Jeg tror vi skal planlægge noget forkælelse og afslapning til på fredag, for det tror jeg ugen og familien kalder på.

For mit eget vedkommende har jeg nu kørt to dage til og fra arbejde på den racer jeg har arvet fra min far. En vildt lækker cykel med 24 gear (som jeg farer vild i!) og med klikpedaller, som jeg er endnu ikke styrtet med… Imponeret? Hvis I for alvor kendte min klodsetheds-evner, så ville I være det! Så nu er jeg ved at være endnu mere klar til endnu et mini-triathlon på søndag – nu med hurtigere cykel og forhåbentlig bedre løbeevner. Hep hep! Med andre ord: Mere forkælelse og afslapning fra søndag eftermiddag… Det bliver en fantastisk weekend!

Om løgnhistorier og flyvende madpakker

Det er sjovt som man kan glemme (læs: fornægte) hvor hård sådan en indkøringsuge er. Ikke med Irma, heldigvis. Hun har været glad hele ugen, er gået i seng og har glædet sig til dagen efter. Hun har leget med nye børn hver dag, selv gået ind i klassen med ordene: “Bare gå, mor”, og har været på cykeltur hele dagen i dag. Da jeg spurgte om hun ville have en rugbrødsmad da vi ramte hjem, sagde hun: “Jeg vil gerne have 2! Min madpakke fløj væk fordi det blæste så meget”. En simpel konstatering. Ikke sur og totalt nedsmeltet pga sult, men bare “smør lige en ekstra, nu du er i gang-agtigt”. Store barn.

Olga på legepladsDet har naturligvis været temmelig meget noget andet med Olga. Hun er startet i en institution, der indeholder én vuggestue-stue og én børnehavestue. Så det er meget overskueligt. Lokalerne er dog cirka lige så store som i den gamle institution, hvor der var 3 gange så mange børn, hvilket i høj grad giver pluspoint på lydniveauet på stuen! Pædagogerne virker superkompetente og imødekommende, og er ikke bange for hverken temperament og løgnehistorier. Heldigt, for allerede på dag to begyndte Olga at lyve. Vi var med ude på legepladsen hvor hun lidt genert holdt sig lidt i baggrunden og betragtede de andre børn. En pædagog hun ikke havde mødt før, kom hen og sagde hej og spurgte hvad hun hed, hvortil hun siger “Jeg hedder Sofie”… Okay så… Til frokost samme dag sidder vi og venter på at alle er klar til at spise og vi, som de nysgerrige forældre, spørger de andre børn hvad de hedder. Det slutter med at Olga siger “Min far hedder John, og jeg hedder Jonna”… Øøøøøøøhhhh….??

På tredjedagen tager hun dog alligevel prisen da hun deltager i en gruppe på tre børn og en pædagog i lidt dialogisk læsning. De læser Guldlok og taler om alt muligt rundt om historien, og pludselig begynder Olga at fortælle om dengang hun havde en rokketand (!!!?), og hvordan hun lagde den under puden (?!?), og så kom tandfeen med en gave (!!??) og til sidst fik hun plaster på… Jeg er åbenbart mor til Münchhausen…

De sidste to dage har hun prøvet at være alene i nogle timer. I onsdags tøede hun op efter 10 minutter og var faldet så meget til ro efter tudeturen, at hun var faldet i søvn på skødet af ham, der står for indkøringen. I dag var hun blevet god igen efter bare to minutter, og jeg fik det sødeste opkald af køkkendamen fem minutter efter jeg var kørt derfra. Jeg var gået grædende fra børnehaven (fordi det med at gå fra sit grædende barn bare ikke er særlig sjovt) og var stødt ind i køkkendamen på parkeringspladsen. Hun gav mig et kram og sagde at det nok skulle gå, og 5 minutter ringede hun og bekræftede netop det. Meget omsorgsfuldt.

Nu krydser jeg bare fingre for at mandagen og resten af næste uge går som det skal. Irma skal starte i SFO og Olga skal afleveres til en fuld dag i børnehave. Og moren skal på arbejde efter 4 ugers pause! Puuuuuha!

Alle mulige slags debuter

Nu kan man jo argumentere for, at jeg har haft en debut hver dag på arbejde de seneste tre uger. Jeg er stadig helt blæst over hvor meget der er at lære! Men i dag tog jeg alligevel et stort skridt på en bane, der hedder “det-havde-jeg-nu-alligevel-aldrig-troet-jeg-skulle-lære-noget-om”… Jeg har været på ingeniør-kursus i dag. Har lært om hvordan man bygger en vindmølle. Jeg har lært noget om de mekaniske og elektriske installationer og været lige dele imponeret over den detailviden, som vores undervisere har og at jeg overhovedet besad evnen til at lytte efter hvad der blev sagt… Jeg måtte fade lidt ud da det handlede om kiloWatt, generatorspecifik viden og slides der mindede om (hvad jeg forestiller mig…) noget fra en fysiktime på højt niveau. Jeg fattede simpelthen ingenting… Ahja, blev faktisk suget tilbage til bagerste række i en naturfagstime i 2.G (ja, jeg er naturligvis sproglig!), og var næsten på nippet til at vippe på stolen…

Debut nr. 2 skete mens vi ikke var hjemme. Pigerne blev simpelthen hentet af vores skønne babysitter for første gang. Hun er jo ansat som vikar i pigernes institution, og havde ovenikøbet været på Olgas stue i formiddag. Så da hun stod med Irma i hånden og ville have Olga med hjem, kiggede Olga lidt forvirret på hende, sagde noget om mor og far og legede videre. Efter lidt tid og lidt lokken med leg derhjemme tog hun dog gladeligt med. Alt var selvfølgelig gået godt. Og Olga blev først ked af det, da jeg kom ind af døren, var hjemme i 10 minutter og gik så igen med Irma… Det var vist lidt for mærkeligt, det hele.

Mens Olga så hyggede videre med babysitter – for efter lidt Rasmus Klump på Netflix var savnet efter forældrene pist væk… – tog Irma, faren og jeg hen på Irmas kommende skole til åbent hus. Det er en kæmpe skole, Irma skal gå på. Der er indtil videre 5 spor, men afhængig af hvor mange der vælger denne folkeskole, må de udvide. Det er helt vanvittigt. Men der var en god stemning derovre, en anelse forvirrende med alle de voksne, men de skal jo heldigvis ikke være der til hverdag… Fritidshjemmet var jeg ret vild med. Også selvom Irma synes det var kedeligt! Er nu ret sikker på at det kedelige kom af, at være træt, fyldt op af voksensnak og bare have lyst til at være hjemme med et tæppe over benene (hov, eller var det mig?…)

Nå, indskrivning på skole venter…