Om samtaler der lugter af teenageliv

Her til aften har pigerne og jeg været alene hjemme, og allerede i mandags bestilte Irma pandekager til aftensmad – skyndte mig at sige ja! Så mens vi sidder og hygger og begge piger er smurt godt og gedigent ind i marmelade og fedtede pandekager, snakker vi lidt om hvordan vores dage er gået.

Olga fortæller at hun har leget med de drenge hun næsten altid leger med i vuggestuen, og Irma spørger mig: “Har Olga kun drengevenner?”. Jeg siger noget med, at hendes jævnaldrende (okay, ikke lige det ord jeg brugte) alle er drenge, og at det nok er derfor hun leger så godt med dem.

Irma spørger Olga direkte: “Har du kysset nogle af dem?”

Olga svarer med munden fuld af pandekage: “Nejtak, Irma”

(Kan jeg bestille det samme svar om cirka 12-13 år?…)

Pigerne der leger far, mor og børn

Børnelogik

Vi er i den fase hvor alle spørgsmål bliver besvaret med “fordi…”, og det er virkelig underholdende da langt fra alle forklaringer efter ordet fordi, giver ret meget mening… Rigtig mange ender med “fordi det må man ikke” eller “fordi det skal man” (hvor Irma primært har opfundet sine egne regler for hvordan tingene bør hænge sammen). Men mindst lige så mange ender et komplet andet sted end hvor sætningen startede… Bare som eksempel snakkede vi i dag (igen gennem Kaj og Andrea) om at være i børnehave, og der kom rigtig mange gode forklaringer fra Irma: “Nej, du må ikke snorke nu, Kaj, fordi vi var på legepladsen i dag og det er mig, der snorker”… “jeg legede ikke med nogen i børnehaven, fordi jeg legede kun med én”…”jeg spiser lige den her slikkepind, fordi det er mig der har fået den, fordi det er mig der har spist den”…

Og hvad har man ellers brug for at vide, ja, jeg spørger bare?…

Det ypperste eksempel på børnelogik som vi ser herhjemme, handler om at gemme sig! Hvis Irma har gjort noget hun ikke må, eller hvis moren hæver stemmen (fordi tingene VIRKELIG ikke trænger ind før det sker), så stikker hun fingrene i ørerne, lukker øjnene, og udbryder “Du kan ikke se mig, mor”… (Og det på trods af at hun, som her til aften, står halvanden meter fra mig iført pailletgymnastikdragt, 10cm høje røde stiletter og en virkelig ildelugtende ble…Godt gemt, min skat!)

Snakke, snakke, snakke

Nu sker der altså virkelig noget på snakkefronten! Irma har længe pludret som en vanvittig, men nu ENDELIG er vi begyndt at forstå hvad hun siger. “Gyng gang” er ikke til at misforstå, og heller ikke “mere” og “nej”.. men nu er der kommet: “en gang til”, “bog”, “far” og “MOOOR”! Det sidste kom hun med for første gang for et par timer siden – totalt glad mor blev jeg lige 🙂 Der er også nogle flere sætninger og ord, som nok kun hendes forældre kan forstå (og som jeg i skrivende stund har fortrængt…ups)

I den ikke så stolte afdeling kæmper vi lidt med Irma om spisning – hun gider på ingen måde sidde i sin højstol, men vil gerne sidde på skødet af mig og spise…det er altså pænt irriterende! Jeg fik desværre sagt okay de første to gange hun gerne ville sidde hos mig, men nu er der lukket for den eftergivende mor. Så her til aften endte hun med først at få aftensmad kl 19, fordi hun indtil da nægtede at komme op at sidde. Nu er beslutningen ligesom truffet (er gift med en uhyre principfast skabning – hvilket godt kan være lidt hårdt når man selv har en rygrad som en vingummi…). Her til aften var han endda ikke hjemme, og jeg holdt stadig beslutningen i ave. Var helt stolt (og så ikke et ord om at det endte med havregrød…)

 

Sludrechatol

Du godeste hvor hun snakker!! Hele tiden og MEGET højt – og ingen fatter en lyd af hvad hun fortæller. Prøver at sammenligne det lidt med da jeg fik job som serviertochter (det hedder det altså) i en lille flække i Schweiz, hvor jeg enten blev talt til på schweizertysk (switzerdütch som det bliver udtalt) eller på rætoromansk (som INGEN mening giver!!). Og kun når de søde gæster gad at tale til mig på almindeligt tysk forstod jeg hvad de sagde – med de resterende gæster gik jeg rundt i et sprogligt pløre i knap 2 måneder… Så jeg er totalt på bølgelængde med Irma når hun insisterende fortæller om det hun lige er i gang med, eller….Apropos:

Og så er manden hjemme fra kursus, hurra!! Det giver mig ro i sindet at vi igen er to til morgenrutinen og at jeg kan få mit morgenbad – uden at gyse for om babyalarmen brøler. For slet ikke at tale om hvor dejligt det er, at have en at tale med når Irma er puttet!

Jeg nåede selvfølgelig ikke i bad i morges… Irma var vågen cirka en gang i timen i nattens løb, så da vækkeuret ringede tillod jeg mig at blunde ti minutter længere – hvilket viste sig at have været mit vindue – så igen måtte jeg ty til klatvaskeriet, men nåede så både 3 (WTF!) bleskift, hyggelig morgenleg, MEGET langsom indtagelse af havregrød, køkkenoprydning, organisering af aftensmad OG var ude af døren uden stress og nåede mit tog mod Odense ganske rettidigt. Phew. Lidt stolt 🙂