“Men det er jo ikke en kjole?!?”

Faktisk synes jeg, at den her søndag virker lidt som en rigtig søndag. Jeg føler mig ladet op og er klar til næste arbejdsuge. Måske hænger det sammen med at jeg også var hjemme i fredags, så jeg har jo faktisk haft 3 dages weekend… Eller, fredagen blev brugt med rigtig mange timer med en ultrasnottet og feberramt lille pige på armen – og ovenpå en nat fra helvede. Tror simpelthen Olga vågnede 3-4 gange i timen… Men de fire maskiner tøj jeg nåede at pløje igennem i fredags, gjorde weekenden en anelse mere afslappet. I går var vi på Vikingemarked inde ved Nationalmuseet – Olgas feber var så godt som væk, så plejen i går gik på et Labert nyt nattøjsindsygt forbrug af Kleenex… Irma var fuldstændig forelsket i de vikingeskibe, der lå og vuggede i kanalerne. Vi måtte faktisk lokke med is for at få hende væk derfra (i bakspejlet virker det en anelse barokt)… Og vi mødtes med nogle venner og tog ganske spontant herhjem sammen og lavede mad. Meget hyggeligt. Der er nu noget fantastisk over spontane vennedates!!

I dag har vi faktisk ikke været ude for en dør. Manden har som den eneste været ude for at træne, men ellers har vi andre bare hygget herhjemme med duploleg, tegnet tegninger og sunget (jule)sange – Irma fandt den store julesangbog frem, jeg sang for, og så underholdt Irma om at det jo er jul i morgen, og hvordan hun havde mødt julemanden, der havde givet hende slik… Nåja, de fem måneder kommer da til at flyve forbi…

Dagen i dag har jo så også været helt oplagt til at teste det fede nattøj jeg har fået fra Lahme Kommunikation. Det er en ny serie nattøj fra Bilka, og det er lavet af noget superlækkert let bomuld med flot print. Rigtig fine sager. Irma har fået to par hipsters og to pyjamassæt. Jeg fik det vasket i fredags, så det varSå kom det på helt klar til brug i dag. Underbukserne blev godkendt med det samme, de passer hende helt perfekt. De to sæt med bukser og bluse blev set an i laaaang tid, før hun valgte bukserne med katte på og den lilla bluse. Tøjet sad supergodt på hende, og hun rendte rundt i lejligheden og var så godt som umulig at tage billeder af.

Men efter en halv times tid, kom jeg ind i stuen, hvor Irma så pludselig sad iført kjole igen… Hvad? Hvorfor tog du tøjet af, skat? “Jamen mor, det var jo ikke en kjole!!”. Godt så. Jeg håber at tøjet vinder genklang når det er blevet lidt koldere, og bar mås ikke er at foretrække, men for nu, vinder kjolerne. Beklager Bilka – hvis I havde lavet nattøjet i en str. 40 var jeg dog gerne hoppet i (især bukserne) selv.

Stå op og sove

Kan det mon lade sig gøre? Jeg gad i hvert fald godt kunne sætte Irma op, stable hende op med puder og dyner og lade hende få en god gammeldags gang lodret søvn…satser på at det ville mindske den aften- og nattehoste hun for tiden døjer med. Og mindske det hul i mit hjerte det forårsager!!

Om dagen er der næsten ingenting, hverken hoste eller snot, men jeg ved godt at børnehavebakterier, efterårssæson, barn der er glad for at lege med vand og blive gennemblødt og i øvrigt hader at gå med sutsko, bare er imod os når det handler om at banke den her hoste til hjørne. Nu prøver vi med saltvandsnæsedråber – som er cirka lige så populære som sutskoene – og kamillethe. Ekstra varmt tøj, godt med væske og så sund kost som en lille viljestærk kræsenpind tillader.

Mens jeg har skrevet det her, har jeg været på Irmas værelse omkring otte gange… Ikke specielt holdbart hvis det skal fortsætte resten af natten – resten af efteråret… Jeg lover at give besked hvis jeg finder den garanterede hostefri sovestilling – hvis I lover det samme!!

Velkommen til et nyt segment!!

Da vi vendte hjem til lejligheden med lille 2-dage gamle Irma, følte vi os mildest talt som forandrede mennesker. Det er afgjort den mest skelsættende oplevelse i vores liv: at blive forældre. Både på hospitalet og fra verdens sødeste sundhedsplejerske (som vi er så heldige at have fået tildelt!) har vi fået et hav af pjecer, udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, reklamer, bud om børneklub-medlemslaber – alt sammen information, som man som førstegangsforældre pligtskyldigt læser. Okay, herhjemme var det nok kun den ene forælder, der opfattede det som pligtlæsning…men stadig!! Mange af tingene var uden tvivl nyttig viden, men jeg synes at et bestemt notat manglede – det med segmentskiftet!

Jeg sidder oftere og oftere og er ved at sprænge i luften over naboer, genboer, overboer og underboer, hvor INGEN af dem er i samme nye segment som os. De er alle stadig på feststadiet: uden børn, soven længe, røg i hjemmet og HØJ musik på alle tidspunkter af døgnet.

Jeg er sådan set ikke misundelig, seriøst!! Har jo været der og har ingen intentioner om at bevæge mig tilbage. Jeg er stadig en festabe og en dansetosse, så jeg er heller ikke ligefrem bange for at blive kedelig og gammel lige med det samme…

Men derfor kan det stadig godt være lidt af et chok at opdage, at vi er landet lige lukt i segmentet for madplaner og ugentlige indkøb, for dem der har Byggemand bob-temaet på hjernen flere dage i træk, dem der laver flere statusupdates om deres børn end deres eget liv, og for dem der i frokostpausen opdager at de har snot på skulderen… Der er selvfølgelig mange andre skønne karaktertræk ved denne gruppe, men ville sgu ærligt talt gerne have haft en heads up!!