Syge børn gør gamle mødre

Irma har nu været hjemme i et par dage med dårlig mave og opkast. Og selvom jeg på ingen måde skal være hende der klager over sygdom og syge børn – for det er jo nærmest en fremmed fænomen herhjemme – så gad jeg virkelig godt kunne trække på et ekstra lager af energi og mulighed for at sove, når den sygdom der indtræffer. For kors, hvor jeg i dag føler mig gammel og træt! Efter Irma midt om natten pludselig lænede sig udover sengekanten og heldigvis (!!!) ramte den opvaskebalje, der stod der til formålet, har jeg kun sovet med ét øje lukket. Det er som om den lyd af opkast sætter sig på nervesystemet, og gør det komplet umuligt at falde ned i den dybe søvn igen. Man ligger bare ligesom og afventer den næste kaskade af væmmelse…

Jeg lod barnet sove længe i morges – og hun var helt rundforvirret da hun vågnede. Kunne slet ikke finde ud af at vi andre havde spist, og at faren var draget afsted på arbejde. Og nu, efter lidt Panodil, varm kakao og ristet brød, lader det til at bedringen endelig er landet. Og jeg satser så på at kollapse komplet i aften når børnene er faldet i søvn.
Lillesøsteren fik også lov til at blive hjemme i dag. Hun var jo nærmest ved at gå i stykker af misundelse da hun ikke fik lov i går… Og det havde virkelig ikke været en spændende dag – men når man nu er 4 år og ikke MÅ gå glip af noget, og i øvrigt aldrig har nogle sygedage, så er det svært at forestille sig andet end at storesøsteren har en fest af en fridag derhjemme… I dag har så været tilpas kedelig med Ipad, perleplader, og en ikke-underholdnings-mor, der har lidt for travlt på job til at sætte alt på standby en hel dag… Måske spicer jeg det op med en is OG lader mig lokke til at lave risengrød til aftensmad – så er det lidt en Olga-fest alligevel 🙂

Og nu vil jeg prøve at hoppe i bad – det har ligesom ikke været en mulighed endnu, imellem sengetøjsvask, børneservicering og arbejde. Vil gøre mit bedste for ikke at falde i søvn under bruseren… Hov, mens jeg husker det, Irma spurgte tidligere, efter at have siddet og tænkt lidt:

“Bliver man mindre af at kaste op?”
Jeg rystede på hovedet…
Med et tvivlende blik i øjnene: “Og man bliver da heller ikke større, vel?”

Elsker børnelogik 🙂

Reklamer

Falsk sammenligningsgrundlag

Her går jeg og forestiller mig at jeg kan huske alt fra min barselstid med Irma. Men hvis der er noget der er værre end ammehjerne, så er det ammehjerne i 2. potens… Det viser sig jo at jeg husker ret meget forkert. Og nogle ting som fyldte ret meget i min bevidsthed, fx min viden om babymad, er komplet forsvundet! Men så er det jo, at bloggen er min helt egen veldokumenterede tjekliste. Her har jeg skrevet om første kravleforsøg, første smil og første madindtag. Om Irmas søvnrytmer, om hendes vaccinereaktion, og sådan omtrent alt hvad jeg foretog mig sammen med hende siden dag ét.

Det pudsige er ikke at jeg sammenligner, det tror jeg de fleste forældre gør. Men jeg synes jeg er langt mere bekymret denne gang, og langt mere autoritetstro. Når der i Sundhedsstyrelsens guide til småbørnsmad står, at grød skal blandes med MME, så drøner jeg ud og køber det, uden at skele til at Irma klarede sig fint uden. Og når sundhedsplejersken anbefaler at man ikke bør starte med at blande frugt i grøden fordi børnene så vænner sig til det søde, så går jeg snorlige efter det, på trods af at barnet ikke vil spise det jeg giver hende…. Nu er det vist moren der skal have en seriøs rystetur (og ja, også den slags, men det er en anden historie…), og tro lidt mere på sig selv!

Jeg har læst mig til at Irmas første måltid bestod af babygrød fra Urtekram, blandet med lidt neutral olie og gulerodssaft. Det næste jeg prøvede, var majsgrød med usaltet smør og moset banan. Ikke noget MME, bare grød lavet på vand og blandet med fedt og lidt smag. Nam nam.

Og eftersom Olga peaker i veloplagthed om morgenen tror jeg vi skal starte der. I dag fylder den lille fis 5 måneder, og eftersom jeg ret ofte ser mig selv siddende med babsen fremme, mens Olga skiftevis spiser og gerne vil op og kigge på verdenen, så er det altså på tide med noget rigtig mad. Jeg tror uden tvivl stadig hun synes at amning hos mor er rigtig fint, men jeg er ved at være træt af at flashe min barm alle steder…

Jeg er på vej til Valby for at deltage i en generalforsamling for børnebibliotekarernes faggruppe BØFA. Glæder mig til om Olga er i humør til at deltage… God lørdag til alle!