De spisende børn

Der er emner med børn, som bare er konstant tilbagevendende. Søvn, sygdom, trodsalder, tigerspring og mad! Hold nu op hvor jeg har været opslugt af disse emner i de år jeg har været mor. Det er artikler om disse emner, som jeg næsten altid trykker på, når der dukker overskrifter op rundt omkring. Kan ikke lade være. Er der mon noget jeg har misset, noget jeg kan blive klogere på? Nogle der måske har fundet en magisk genvej til hele bunken?…

I går aftes følte jeg mig meget klog på det ene emne. Bare for en enkelt aften. Jeg var alene hjemme med pigerne, og havde lavet langtidsstegt kylling med broccolibuketter og broccoliris (jeg koger helt almindelige basmati og rører dem op med kogt, blendet broccolistok – den gider jeg nemlig aldrig rigtig spise alligevel – og det er en meget smart måde at få især Olga til at spise lidt grøntsager). Irma spiste og roste, spiste og roste: ‘Det smager bare SÅ godt, mor’. Så går bølgerne ikke meget højere! Olga spiste ingen buketter – dem delte Irma og jeg (seje tøs!), men fik til gengæld 4 portioner ris. Du godeste altså. Langt de fleste aftener, skal Olga have ekstra mad inden hun skal sove, men det blev ikke noget problem i går.

Og det, at Irma bare guffer mad i sig – der er ikke ret meget kræsenhed tilbage i forhold til for et år siden. For nogle er det måske ikke så vigtigt, men jeg elsker det. Jeg synes det betyder alverden, at hun langsomt er ved at blive rigtig glad for mad. Og så pyt med at hun bedst kan lide sin pizza med tomat og mozzarella, straight up. Og at hun ikke er så god til hverken syrlig eller stærk mad. Hun smager på tingene, er nysgerrig, og kan lide mere og mere. Jeg elsker det.

Og selvfølgelig ikke fordi hun skal være en rollemodel hele tiden, men det gør sgu ikke noget at storesøster smager og spiser, når nu lillesøsteren gør præcis hvad storesøsteren gør. Lille copycat 🙂 Ville ønske jeg kunne give jer et billede af Irma der gnaver i et kyllingelår iført pyjamas og katteører… men ak, hun nægtede pure. I må bruge fantasien i stedet.

Kan selv, vil selv…

Så er vi landet. Efter sådan en weekend med familie, hygge og samvær havde vi bare en stille søndag eftermiddag og aften, hvor vi praktisk talt ikke sagde noget til hinanden – på den gode måde altså. Og her taler jeg naturligvis ikke om Irma, for kors hvor hun snakker! Hele tiden! Læser højt fra bøger, snakker med bamser, med tv’et, og med os. Det er bare en skam det ikke giver vildt meget mening det hun siger… Desuden er hun begyndt at ville spise selv og drikke selv. Hun har i nogle uger tilkæmpet sig skeen med havregrød eller hvad der nu ellers var i tallerkenen, og har nogle gange nægtet at spise med mindre hun selv førte skeen ind i munden – det får lige sådan et måltid til at vare ca. 3 gange så længe… Min store bekymring (eller en af dem…) har længe været, at hun ikke har ville drikke af kop og glas. Vi har kun fået væske i hende med sutteflaske eller tudekop, og i vuggestuen har hun stort set ikke drukket noget, til pædagogernes ærgrelse. Men i denne weekend har hun vist knækket koden. For det første har hun lært at holde sin flaske selv, regnet ud at den altså skal løftes før der kommer noget ud. Dernæst har hun her til aftensmaden drukket mælk af sin kop, stort set uden at spilde! For første gang nogensinde! Det er virkelig en lettelse. Tidligere (eller indtil i går…) spyttede hun bare vandet/mælken ud når hun drak af almindelig kop. Meget rart at det nu kommer indenbords.

Men for lige at vende weekendens udflugt, så var vi i Strib for at se hele mandens familie. Og det betød at vi lørdag var lidt over 20 mennesker til stor-frokost med alle min svigermors lækkerier, og alle nevøer og niecer var selvfølgelig også med. Som jeg skrev i sidste indlæg er de jo lige et nummer ældre end Irma, men det var tilsyneladende ikke nogen hindring for den lille fis, hun rendte rundt i måsen af dem, og grinede af sine fætre og kusiner når de skar ansigter til hende eller løb efter hende 🙂 Det var virkelig fedt at observere. Og på en hel dag sov hun kun halvanden time! Jeg prøvede endda at gå en tur med barnevognen, men der var en fjeder i ryggen på hende og hun kom op og sidde lige så snart jeg lagde hende ned… Det gav ikke den fedeste nat… Hun sov egentlig okay, men hun havde så meget uro i kroppen af hun lå og sparkede i søvne – og når damen har bestemt at hun ikke gider sove andre steder end i smørhullet er det sgu en anelse voldsomt. Jeg nåede tilmed at få en hæl lige på kinden – måske bruger hun kun str. 21, men AV!!!

Nu har vi netop taget hul på en af de der gode uger, hvor vi praktisk talt ikke er hjemme samtidig… det er virkelig ikke særlig fedt, men nok temmelig uundgåeligt. Åh, hvor jeg dog glæder mig til juleferie!!!