Julestemningen er landet

Der er én herhjemme, der har frabedt sig julepynt før d. 1. december, og af hensyn til husfreden må det hellere overholdes. Så ingen julepynt herhjemme endnu – men så er det jo godt, at julehyggen kan opstøves andre steder. Først afsted til gymnastik-julehygge med gymnastikforeningen hvor op imod 12 frivillige trænere havde tømt redskabsrummet og sat den vildeste børnebane op. Så et hav af børn med nissehuer rendte rundt og lavede gymnastik – og fik inden vi sluttede, sagt hej til julemanden der kom med godteposer til alle.

Bagefter tog vi ind til Østerbro, hvor vi var inviteret til klippe-klister-stue tilsat massive mængder af godter fra Karen Volf. Jeg fik aktiveret min flette-julestjerne-hjerne, som på besynderlig vis altid lukker helt ned knap 11 måneder om året. Og jeg fik sæsonens første kop gløgg. Helt sikkert ikke den sidste.

Så nu er der i hvert fald tre herhjemme, der er tunet ind på at december starter lige om lidt. Og pigerne har spurgt ind til Nisseline omkring 8 gange i dag. Der er stor forventning om at hun flytter ind som hun plejer nu på fredag – og listen over de løjer der følger med, er under skarp udvikling…

SPONSORERET INDLÆG.

Reklamer

“Hvad er der til aftensmad?”

Det er efterhånden det faste spørgsmål fra pigerne lidt over 17 når maverne begynder at rumle. Jeg svarer hvad der er på dagens program, Irma konstaterer som oftest at det kan hun ikke lide eller spørger skuffet “Ikke mere end det?”. Olga hører konsekvent ikke efter svaret, men venter til hun sidder ved bordet før den store ærgrelse bliver hældt ud over maden, der nu står på bordet: “Det der vil jeg ikke have” eller en favorit i lang tid “jeg kan faktisk ikke tåle det der”.. Godt forsøgt, lille ven! Langt de fleste aftner ender Irma med at finde noget på bordet hun godt kan lide, så vi arbejder os henimod at parkere skuffelsen et andet sted, når menuen ikke lige består af pasta pesto eller pizza… Olga kan lige i øjeblikket ikke lide noget herhjemme, jeg nævnte det også i mit blogindlæg i sidste uge, og det på trods af, at jeg hører i børnehaven, at hun spiser alt hvad der står på bordet?? Men jeg nægter altså at sidde fast i de der fem retter som ungerne godt kan lide, og aldrig andet – for så tror jeg muligvis det bliver mig, der lige pludselig ikke kan tåle det der står på bordet!

I dag havde jeg så sagt ja til at få tilsendt en pakke med en slags måltidskasse, sponsoreret af Danpo og Lahme Kommunikation. I virkeligheden er jeg holdt op med at købe andet end frilands- eller økokylling, men for inspirationens skyld sagde jeg ja. Jeg var nysgerrig på hvad andre kunne finde på at sætte på vores madplan på en ellers helt almindelig torsdag. En kæmpe køletaske med madvarer: blandet grønt og tre pakker med kylling, lå og ventede på mig da jeg kom hjem. Og der var rigeligt mad til mindst to gange aftensmad til vores familie. Vi havde ikke alle de andre ting til de forskellige opskrifter der skulle til, så jeg fiflede mig lidt frem, og endte med et nogenlunde resultat med ovnstegte nuggets, råkost med rødbede, gulerod, æble og appelsin og en guacamole baseret på broccoli. Ret fint koncept – som så rigtig flot og farverigt ud da det kom på bordet. Olga nægtede at spise det, Irma smagte på et minimalt stykke kylling og mente det var for stærkt…

Så jeg siger naturligvis tak for mad, som et velopdragent menneske, men priser mig lykkelig for at vi aldrig går ned på havregryn…

Opskrifter fra Danpo

SPONSORERET INDLÆG

Analog ulvetime, en kasse med pølser og en fortand mindre

Alt det gråd og råben herhjemme har fået os til at kigge indad og se på hvad det hurtige fix kunne være. Og det var manden der fik sat ord på og handling bag det vi har talt om flere gange. Mandag aften blev alle tablets, computere og mobiler lagt væk, så der fra tirsdag morgen var rent bord. Lidt af et plaster at hive af – både for mor og far – vi bruger vores devices meget forskelligt og har meget svært ved at respektere den andens gøren og laden. Lige nu prøver vi at være analog familie i børnenes vågne timer. Og her på 2. døgn går det godt. Børnene reagerer (pudsigt nok…) utrolig positivt på forældrenes nærvær og Olga har faktisk kun reageret voldsomt lige i hentesituation og ved landing herhjemme. Ellers er der ro og fryd. Kan det virkelig være så simpelt??? Og har vi virkelig været så fraværende?…

Det skal jeg lige lande i, og acceptere…

Derudover er Irmas fortand endelig røget ud!! Den har rokket i en evighed og været et samtaleemne i månedsvis. Jeg nåede simpelthen ikke at tage et billede af frøken tandløs. Men fint ser det ud – og åh, hvor hun føler sig stor!

Et andet lille højdepunkt på dagen, var at komme hjem til en gave. Gaven havde et mærkat med tre stjerner på, hvilket fluks ledte tankerne hen på pølse… Indeni var der to drikkedunke og madkasser. Sidstnævnte var fyldt med de små hapsepølser som pigerne (og manden…) elsker!! Skidegode til snack og udflugt. Tøserne var ellevilde og endte med at åbne alt for mange i ren kådhed – de må med i madpakken i morgen 🙂 

Havets dyr på samlekort

Inden jeg startede i skole havde jeg en bedsteveninde. Hun boede skråt overfor mig, på en lille stikvej, og vi kunne stort set frit rende imellem hinandens huse og lege. Jeg kan huske at vi legede en hel del med barbie, vi legede butik (og fik på særlige dage lov til at have madvarer i butikken, frugt, chips, eller hvad køkkenet nu bød på) og vi stod på rulleskøjter i godt vejr. Og så samlede vi begge to på glansbilleder. Vi var veninder indtil omkring 3.-4.-klasse (som jeg husker det), og hun gik på en anden skole end mig – noget med at de flyttede to gader væk, og derfor tilhørte et andet skoledistrikt). Vores glansbillede-samling blev en brik i en særdeles vellykket forretningsplan, hvor vi tegnede tegninger, klistrede glansbilleder på tegningen, og gik rundt i nærmiljøet og solgte dem 50 øre…En strålende forretning!!

Det var det minde jeg sad med da vi for cirka en måned siden var til et fint brunch-arrangement hos Lahme Kommunikation, hvor Anders Kofod – megadygtig formidlende biolog med en forkærlighed for havets dyr – fortalte om de sejeste, grimmeste, stærkeste og største havdyr. Anders er den slags fagmand der kan fortælle historier, så både voksne og børn lytter med og lærer nyt. Anledningen var de fede samlekort som Dansk Supermarked lancerer, som i denne periode er med havets dyr. Man kan også få en samlemappe til alle kortene, og de indeholder masser af sjove facts om de ufatteligt mange dyr. Vi fik en samlemappe med hjem og en hel stak kort. Pigerne fik også en bamse hver (de valgte selvfølgelig begge den der lignede et havdyr mindst, nemlig den pinkplettede delfin…), noget legetøj og nogle fisk til badekarret.

Vi har siden da fyldt Irmas samlemappe med havdyr-kort.  (Se evt mere om samlemapperne her) Vi har snakket om fisk, blæksprutter og skildpadder. Og jeg venter bare på, om hun udtænker en snedig plan for hvordan hun igennem sin nyerhvervede samling, kan bytte sig til en større skat eller om hun bare fylder på ift sin plan om at blive dyrlæge… Time will tell.