Pinlige gaver

De her hvide og lyserøde produkter. Det er tydeligt de er til kvinder og det er også tydeligt at de hverken er til hår eller negle… Mærket er nok at finde i rigtig mange kvinders toiletskab, men ikke ligefrem på display med yndlingsparfumen og den dyre ansigtscreme. Jeg taler selvfølgelig om Vivag – alt godt til kvinders intime hygiejne… Hvis mænd kender det, er det sikkert fra en mindeværdig scene fra Klovn hvor Frank endnu engang har sagt noget han aldrig skulle have sagt…

Jeg har modtaget en ret stor sending af deres produkter. Tak for det, Lahme Kommunikation! Og jeg synes bare det er skønt, for jo, det er intime detaljer der skal frem i lyset, men det er virkelig en goodiebag for mig!
Pakken indeholder:

  • Intimservietter – min første tanke var, at de ville være fantastiske på telttur eller på festival. Steder hvor bad måske ikke var lettilgængeligt. Smart. Bortset fra at det er steder jeg aldrig selv kommer… Men de er også gode i tasken når man har menstruation eller bare har en lang dag i stramme nyloner…
  • Intimsæbe – tre flasker i tre størrelser. Så er jeg vist dækket ind de næste 5 år… Det produkt har jeg været glad for i årevis!
  • Intimbarbergel – den glæder jeg mig virkelig til at prøve. Måske det faktisk er dét produkt som efterlader alting blødt og knopfrit? Jeg håber!
  • Intim barrierecreme – denne creme er primært til kvinder 50+. Den holder på fugten og blødgør huden.
  • Intimgel – mod vaginal tørhed. Den kan bruges som glidecreme. Så tak for det.
  • Desuden var der to notesblokke, som nok bare blir brugt som tegnepapir herhjemme – det lyserøde logo gør jo ikke ligefrem skade på tegninger af sommerfugle, regnbuer og piger med skønne kjoler…

Alle Vivags produkter er med lav ph-værdi og mælkesyre. Det er med til at vedligeholde den naturlige balance i den intime zone.

Jeg er meget glad for min lyserøde gave – også selvom den altså er lidt pinlig.

IMG_4019.JPG

IMG_4017.JPG

Sponsoreret indlæg

Reklamer

Picnic inde i varmen…

For omtrent en måned siden var jeg så heldig at jeg kom hjem med pigerne efter arbejde og hentning, og der stod en gave på dørtrinnet. Jeg vidste egentlig godt den ville komme, men havde lykkelig glemt alt midt i al hverdagsmylderet. Gaven var en picninckurv fyldt med tallerkner, krus, servietter, sugerør og lækre sandwichbrød fra Kohberg. En virkelig fin kurv – og Irma var ellevild med at finde den lige der på måtten. Irma var især helt vild med sugerørene, og forlangte straks varm kakao (den mest åbenlyse ting at drikke med sugerør, åbenbart)…

Picnickurv med lækkert fyld
Sandwichbrødene – kaldet Krammere – var ret lækre, og pigerne endte faktisk begge med at spise dem til aftensmad, da den planlagte menu ikke rigtig tiltalte de små frøkener. Jeg prøvede at give dem lidt fyld i, med agurker, smørreost og pølse, men Irma er bare endnu ikke særlig trænet udi burger/sandwich-grebet, så det var ikke den succes jeg kunne have ønsket mig. De resterende sandwichklappere blev spist de efterfølgende dage iført leverpostej – så kan det faktisk ikke gå galt. En decideret picnic blev det ikke til. I den uge der fulgte gavens ankomst var det temmelig blæsende og koldt marts-vejr, og altså ikke særlig tæppe-i-skovbunden-med-børn-agtigt… Så kurven er blevet brugt til at holde stor dukkepicnic. Irma der på bedste vis prøvede at organisere skovturen Picnickurv med lækkert fyldfor alle hendes gæster, og Olga der “bare gerne vil være med” (sagde moren cirka 76 gange…), men som mest af alt saboterede den idylliske leg. Og derfor ingen billeder – jeg agerede brandslukker for fuld skrue!

Vi har dog gemt kurven og nogle af kopperne og tallerkenerne. Og jeg har en forestilling om at den kan bruges til en ny picnic, som rent faktisk skal holdes udendøre, og med rigtig mad i… Nu må vi se om vejr og sabotører tillader drømmen at blive til virkelighed 🙂

(Sponsoreret indlæg: Lahme, House Doctor, Kohberg, Susanne Scherning og Fabel A)

Lækker, helt inderst

Irma i LegoundertøjFor nogle dage siden kom der en gave, jeg havde glemt ALT om. Og med et postbud der skriver som en brækket arm, var det umuligt at aflæse hvem afsenderen var. På posthus med mig. Og kom hjem med en flad, sort pakke, der raslede… Jeg var helt lost! Men så var det jo noget superlækkert LEGO-undertøj til Irma, som gode mennesker havde sendt til mig. Super blødt og fint. Og med et ret fint print, så det var nemt at lokke Irma i. Ja, faktisk ville hun slet ikke af med det igen – så det blev også brugt som nattøj samme nat. Jeg er lidt sløset med at købe det lidt dyre undertøj til pigerne, fordi det jo virkelig ikke holder ret længe, men det her kunne jeg faktisk godt finde på at købe et par mere af, især undertrøjen der bare sidder helt fantastisk – og som har den helt rigtige længde, så fisen ikke skiller på maven. Jeg har skelet lidt til overtøjet også, men det må blive en anden vinter, for vi er helt vinterklar herhjemme – bortset lige fra de der 17 par vanter, som vist bliver et must igen i år…

Og så har vi taget hul på fejringen af den yngstes første fødselsdag. Det er først på onsdag, men mormor og morfar var her i går, til hygge med pigerne og til min første (men næppe sidste!!) chokoladeballade. Tak Anne, for at kreere den kage! Olga fik en ny juniordyne, som hun straks lagde sig ned og krammede med. Dejligt med taknemmelige børn 🙂

På onsdag sker der flere fejringsagtige ting med uddeling i vuggestuen og besøg fra Fyn. Det bliver også rigtig godt. Fødselsdagsbarnet går for tiden bare rundt og griner, og stornyder tilværelsen – måske lever hun også stadig højt på den chokoladekage…

Moren sidder til gengæld her i køkkenet og har de trætteste arme og ben! Jeg har hverken slæbt mere på børn eller indkøb end jeg plejer, jeg har simpelthen haft min første crossfit-time. DU-GODESTE-HVOR-ER-DET-HÅRDT!!! Og man kan jo ikke bare sidde og fede den nede på bagerste række, for de har jo den her snedige teknik med at sætte alle sammen to og to, og så tænde for en team challenge. Og for din holdkammerats skyld, må du oppe dig lidt. Pyyyyyh! Er monsterspændt på hvordan kroppen har det i morgen – jeg synes dælme der var langt op til 2. sal efter den her omgang…

Jeg skal lige sparke mig selv i gang dog, der mangler stadig liiiige et par praktiske ting, ift. Olgas fødselsdag, et par sko der skal pudses og en kjole, der skal stryges… hvis armene vil…

Rod i teknikken og andet godt

I forgårs havde jeg skrevet et forrygende indlæg til bloggen – blændende siger jeg Jer! Sjovt, klogt, velreflekteret – det havde det hele!! Men idet jeg trykker udgiv, crasher min wordpress-app og alt bliver slettet… Og de kloge og sjove ord er væk for altid. Igen bliver I snydt… Og jeg var så rasende, at genskabelse af alt det sjove, var en total umulighed.

Til gengæld kan jeg så berette om min nu gående og klatrende datter! Fra at tage sine første skridt i sidste uge, vandrer hun nu lejligheden rundt – MEGET koncentreret og meget stolt af sig selv. Irma tror nu at hun kan danse med Olga, men her går der nok lige en uge mere… Og hun kan også komme op på sofaer, skamler og andre gode fald-ned-agtige ting. Hold nu op, vi skal være hurtige på reflekserne, og hun kom da også i vuggestue i dag med et pænt stort hævet blåt mærke i panden. Ups! Nok ikke ligefrem sæsonens sidste…

Jeg nåede lige at holde to efterårsferiedage med de to banditter her mandag-tirsdag. Vi hyggede med udflugt sammen med veninde fra børnehaven og hendes familie, og en dag med metrotur, bibliotekshygge og sjovt besøg hos bedstevennen August. Temmelig splattet mor efter sådan et par dage – det var faktisk helt afslappende at tage på arbejde om onsdagen. Her kunne mine katastrofe-afværgnings-manøvrer holde en lille pause! Vi havde en sviptur i Søstrene Grene hvor jeg havde mulighed for at være verdens mest gavmilde mor, sagde nok ja til en del flere ting som Irma lagde i kurven end hvad den gængse standard er. Det blev faktisk også for meget for hende. Da jeg på et tidspunkt fandt to smøreknive og lagde ned til de andre ting, havde vi et mindre opgør hvor hun på dramatisk vis nægtede at gå videre før vi havde lagt knivene tilbage, der skal IKKE flere ting i kurven, mor!! Nå nå nå, unge dame. Til de interesserede, kan jeg oplyse at jeg kom hjem med mine knive… Det er så netop gået op for mig at vi overhovedet ikke har åbnet for den pose med de indkøbte ting i. Ret godt billede på hvor lang tid interessen holder for nips og blandede småting – også hos moren…

Little SunTil gengæld har vi fået et par andre hyggelige gaver. Denne her sjove lampe har jeg fået af LahmeLittle Sun hedder den og er drevet på solenergi – og hvis jeg nu var den fødte campist, ville jeg kunne se et fuldstændig oplagt behov for sådan en… Men det er jeg ikke, så nu har jeg tænkt lidt over hvad den ellers kunne være smart til: Sjov og anderledes børnelygte, ekstralampe til at lyse ind i det skab, hvor man aldrig får sat en pære op,  som ekstra lygte til cykelvognen og til vintergåturen i tusmørket. Hvis man laver en billedsøgning på ‘Little Sun’ på Google, får man andre sjove ideer!. Jeg har hængt den op i vinduet i køkkenet, så den kan lade op til når behovet pludselig kommer (ikke for at campere altså, men for en af de andre ting…) Den anden gave var til Olga, og var de her sjove overskægssutter fra Ulubulu. De er jo supersøde, men barnet vil simpelthen ikke have dem i munden. Hun er vant til de almindelige (*host host billige…*) runde sutter, og de andre fine ergonomisk korrekte har altså ingen interesse. Jeg har jagtet hende omkring og forsøgt at tage billede af hende med sutten i munden, men responstiden for kameraet er længere end de sekunder hun sidder med sutten. Jeg tror dog at de kan blive flittigt brugt til dukker, bamser og andet sjovt. Eller også bliver de doneret til en baby med en anden sutte-favorit 🙂Ulubulusutter med overskæg

Gå-så-væk-bug

Helsekasse fra Lahme KommunikationJeg er hermed blevet et testcenter. Eller min krop er. For nogle uger siden blev jeg kontaktet og tilbudt at fortælle lidt om nogle klassiske naturlægemidler, og jeg sagde jatak. I går landede de så på mit køkkenbord – faktisk næsten som kaldet, da jeg i går måtte kaste håndklædet i ringen og blive hjemme fra arbejde. Omsider fik al den vuggestuepest også mig ned med nakken. Så kan man lære at gå at være kålhøgen og tænke, at jeg da aldrig bliver syg… Pokkers! Kassen med helse er fyldt med alverdens ting – og den eneste fællesnævner er, at jeg aldrig har prøvet noget af det før. Men forkølelsesdråberne og næsesprayen er jeg allerede blevet nære venner med. Om de rent faktisk virker lader dog stadig vente på sig – men rene mirakelmidler regner jeg altså heller ikke med det er. Mælkevallen er jeg lidt betænkelig ved, og jeg har faktisk ikke turde åbne den endnu… der står den kan bruges i stedet for eddike (og ikke til kalkfjerner, men til mad!) eller bare som et sundhedsshot. Efter at have smagt noget helt forfærdeligt aloe vera-ekstrakt-agtigt-værk på en helsemesse for nogle år tilbage er jeg dog mere end almindelig skeptisk…

Johannesolien er vældig god på gravide maver, og kan jo muligvis også være god på post-gravid-hud?? Jeg synes dog ikke den dufter ret fantastisk, men måske vil den lækre bløde hud veje op for det. Det vil vise sig. Og vitaminpillerne skal nok blive indtaget flittigt vinteren over. Satser gevaldigt på at dette er mine sidste sygedage i dette efterår og vinter. Iggå, I latterlige baciller???  Jeg siger i hvert fald tak for kassen til de gode mennesker hos Lahme.

Ungerne er heldigvis i institution – for der er næsten ikke noget værre end selv at være et skravl, mens man passer på andre skravl. Det er nok en af grundene til at så mange forældre tager halvsyge på job… Jeg har aftalt med min hovedpine og min forkølelse at de er skredet i morgen kl. 6 når vækkeuret ringer (eller måske en halv time før når Irma står op.. hvad sker der for det MEGET morgenfriske barn for tiden!!?), og så er der ellers dømt frisk og glad mor over hele linjen. For hvis der er noget jeg ikke er når jeg er syg, så er det glad. Jeg er urimelig, øjenrullende og faktisk bare virkelig dårligt selskab i syg tilstand. Det er så galt, at jeg heller ikke ret godt kan holde mig selv ud. Og det har virkelig været en udfordring de to sidste eftermiddage og aftener hvor jeg har været alene med pigerne fra hentning til putning. Dåååååårlig mor!! Har lovet mig selv at der sker seriøs bedring på både helbreds- og humørsiden inden jeg henter i dag. Goooooo team rask!

Pendling og gaver

Jeg har overspringshandlet i godt og vel et halvt år (i hvert fald lige når det kommer til denne her lille ting), og det er temmelig pinligt at indrømme. Engang før påske modtog jeg en lille gave, som jeg skulle anmelde her på bloggen. Jeg synes det lød som en sjov gadget, og jeg sagde fluks ja til opgaven… Problemet var bare, at der er tale om en bil-gadget. Og mens jeg havde barsel har jeg vist opholdt mig i bilen uden børn omkring to gange, og når jeg har haft børn i bilen, har al min opmærksomhed gået på “hvor er Olgas sut?”, “Nej, Irma, du må ikke tage selen af!”, og generelt være opmærksom på vejen mens jeg roder i tasken på passagersædet efter drikkedunk, æble, frugtstang osv.

Denne gadget jeg så indtil for ganske nylig overhovedet ikke har skelet til (andet end når jeg skulle tørre støv af i vindueskarmen…), har jeg haft store intentioner om at tage i brug i min nye pendlertilværelse. Jeg har jo mange timer om ugen hvor jeg opholder mig i en bil, helt alene og med tanker der i stedet fokuserer på trafikmeldinger, lydbog og ganske simpelt holde sig vågen (arbejdsliv og baby med seriøse sovevanskeligheder at it’s best…). Min nye (hrm hrm…) gadget er en håndfri device til telefonsamtaler i bilen. Lækkert design, bluetooth-connected og tilsyneladende ret simpel at bruge.

Jeg er desværre ikke blevet så gode venner med den som jeg havde håbet. Dels fordi jeg virkelig sjældent får opkald imellem 15-16 (og endnu sjældnere mellem 7-8 om morgenen!), dels fordi jeg virkelig får dækket mit samtalebehov på nyt arbejde og derfor fint kan bruge min køretid på kommissær Wallander (jeg er gået helt retro på lydbogskrimi-fronten). Og så var der lige den ekstra detalje med den udprægede søvnmangel, som gør, at jeg skal bruge al min koncentration til at fokusere på trafik.

Nu har jeg så prøvet at øve mig lidt på den fine teledims heroppe i lejligheden, men heller ikke det har været en udpræget succes. Fordi designet er så enkelt, er jeg ikke helt bevidst om menuernes indhold og knappernes formåen. Man kan dreje og klikke på hovedknappen for at køre igennem menuer og undermenuer. Og fordi der er en dansksproget guide, er det egentlig simpelt nok. Men da jeg så pludselig hører at den spørger “hvem vil du ringe til? og derpå meget insisterende gentager spørgsmålet to gange. Og herefter går direkte til  “vil du ringe til Signe?” og ringer op! Hva’fanden?! Jeg aner ikke om det er en fejl, eller fordi jeg grundet teknisk aftenmathed ikke forstår den ret banale opsætning, men den funktion er temmelig stressende. Jeg nåede vist (og hvis ikke, så undskylder jeg hermed umotiverede opkald…) at afvise opkaldet, men hvis jeg havde siddet i min bil, havde jeg helt sikkert bare måtte tage det opkald. Nu er eksemplet med min søster ikke så risikabelt, hende kan jeg jo altid sludre med, men jeg har da folk i min telefonbog, som jeg ikke ønsker at lave fejlopkald til!..

Nu får den lille dims en chance mere når vi skal på familietur til det fynske i weekenden. Og ellers ryger den nok i skuffen på ubestemt tid. Jeg vil virkelig gerne have kunnet anbefale den her Parrot til alle og enhver, men jeg tror desværre ikke det er muligt. Jeg har sågar hentet den app der hører til, og heller ikke her er jeg imponeret. Jeg holder vist bare fat i mine stille stunder og nyder, at der er SÅ meget kriminalitet på Ystadkanten i start ’90erne.

“Men det er jo ikke en kjole?!?”

Faktisk synes jeg, at den her søndag virker lidt som en rigtig søndag. Jeg føler mig ladet op og er klar til næste arbejdsuge. Måske hænger det sammen med at jeg også var hjemme i fredags, så jeg har jo faktisk haft 3 dages weekend… Eller, fredagen blev brugt med rigtig mange timer med en ultrasnottet og feberramt lille pige på armen – og ovenpå en nat fra helvede. Tror simpelthen Olga vågnede 3-4 gange i timen… Men de fire maskiner tøj jeg nåede at pløje igennem i fredags, gjorde weekenden en anelse mere afslappet. I går var vi på Vikingemarked inde ved Nationalmuseet – Olgas feber var så godt som væk, så plejen i går gik på et Labert nyt nattøjsindsygt forbrug af Kleenex… Irma var fuldstændig forelsket i de vikingeskibe, der lå og vuggede i kanalerne. Vi måtte faktisk lokke med is for at få hende væk derfra (i bakspejlet virker det en anelse barokt)… Og vi mødtes med nogle venner og tog ganske spontant herhjem sammen og lavede mad. Meget hyggeligt. Der er nu noget fantastisk over spontane vennedates!!

I dag har vi faktisk ikke været ude for en dør. Manden har som den eneste været ude for at træne, men ellers har vi andre bare hygget herhjemme med duploleg, tegnet tegninger og sunget (jule)sange – Irma fandt den store julesangbog frem, jeg sang for, og så underholdt Irma om at det jo er jul i morgen, og hvordan hun havde mødt julemanden, der havde givet hende slik… Nåja, de fem måneder kommer da til at flyve forbi…

Dagen i dag har jo så også været helt oplagt til at teste det fede nattøj jeg har fået fra Lahme Kommunikation. Det er en ny serie nattøj fra Bilka, og det er lavet af noget superlækkert let bomuld med flot print. Rigtig fine sager. Irma har fået to par hipsters og to pyjamassæt. Jeg fik det vasket i fredags, så det varSå kom det på helt klar til brug i dag. Underbukserne blev godkendt med det samme, de passer hende helt perfekt. De to sæt med bukser og bluse blev set an i laaaang tid, før hun valgte bukserne med katte på og den lilla bluse. Tøjet sad supergodt på hende, og hun rendte rundt i lejligheden og var så godt som umulig at tage billeder af.

Men efter en halv times tid, kom jeg ind i stuen, hvor Irma så pludselig sad iført kjole igen… Hvad? Hvorfor tog du tøjet af, skat? “Jamen mor, det var jo ikke en kjole!!”. Godt så. Jeg håber at tøjet vinder genklang når det er blevet lidt koldere, og bar mås ikke er at foretrække, men for nu, vinder kjolerne. Beklager Bilka – hvis I havde lavet nattøjet i en str. 40 var jeg dog gerne hoppet i (især bukserne) selv.