Sandheden kommer fra…

Lige kommet hjem fra børnehave og vuggestue og begge piger leger i gården. Irma er læge og råber til Olga: “Har du en sygdom?”, og Olga svarer frejdigt “Ja, jeg har, Irma” – Altid beredt på leg, hende lillesøsteren. Men efter kort tid skal jeg også undersøges af lægen. Irma spørger hvor jeg har ondt, og vi bliver enige om, at de ømme fødder skal plejes. “Måske kan du ikke tåle neglelakken, mor. Jeg tror der sidder lidt Karius og Baktus i den”…

Efter lidt mere undersøgen, skal jeg også have taget en blodprøve. Det bliver gjort med en (måske knap så klinisk) lille pind. Stik. Irma går hen til sit laboratorie og kigger på prøven. Og efter meget kort tid kommer svaret: “Mor, dit blod er rødt. Så fejler du ikke noget. Hvis det var blåt, havde du haft en sygdom”.

Igen ser hun lige igennem mig 😉 Og lige i dag, på valgdagen, vækker bemærkningen ekstra stor glæde…

Rødt blod

Rødt blod

Reklamer

Om samtaler der lugter af teenageliv

Her til aften har pigerne og jeg været alene hjemme, og allerede i mandags bestilte Irma pandekager til aftensmad – skyndte mig at sige ja! Så mens vi sidder og hygger og begge piger er smurt godt og gedigent ind i marmelade og fedtede pandekager, snakker vi lidt om hvordan vores dage er gået.

Olga fortæller at hun har leget med de drenge hun næsten altid leger med i vuggestuen, og Irma spørger mig: “Har Olga kun drengevenner?”. Jeg siger noget med, at hendes jævnaldrende (okay, ikke lige det ord jeg brugte) alle er drenge, og at det nok er derfor hun leger så godt med dem.

Irma spørger Olga direkte: “Har du kysset nogle af dem?”

Olga svarer med munden fuld af pandekage: “Nejtak, Irma”

(Kan jeg bestille det samme svar om cirka 12-13 år?…)

Pigerne der leger far, mor og børn

Weekendobservationer

Jeg får taget meget få billeder for tiden. Den ene vil meget gerne være i rampelyset, men kommer konstant til skade eller laver ballade, så jeg har som oftest brug for begge hænder når hun er i nærheden. Og den anden vil overhovedet ikke have taget billeder, og nærmest råber af mig fordi hun ikke vil i spotlyset. Jeg kunne selvfølgelig også tage billeder af andet end børnene… hov, vent, nej det tror jeg faktisk ikke…

Vi har været på legebesøg i dag, hos en af Irmas veninder fra børnehaven. Et besøg der endte med at vare i over 5 timer – der var kjoler der skulle prøves, skovture der skulle arrangeres og en hel del kaffe der skulle drikkes… På et tidspunkt sidder pigerne og laver perleplader, og Irma bliver færdig med et hjerte, som jeg roser hende for. Hun svarer helt enkelt “Ja, min hjerne hjalp mig lidt på vej med den”…

Samtidig har jeg igennem weekenden samlet lidt til bunke med ord, der på den ene eller anden måde skal have tilført eller udskiftet en konsonant. Og måske til det bedre, det må I afgøre. Altså: Herhjemme hedder det fx en Hagurk – måske fordi den er god at hapse af? Irmas kusine Olivia hedder konsekvent Holivia (Og Rosa hed i lange tider Hosa… der er en stor glæde ved H’er). Irma falder tit og slår sine kLæ. Men det er også svært at få kroppens lemmer til at hænge sammen, når en prop altid bliver udtalt Krop…. Til gengæld er hun glad for at pynte sig og kan godt lide at gå med Højbøjler. Jeg hygger mig over de her små talefejl, og vi bliver nok inden alt for længe nødt til at rydde lidt ud i dem. Men så længe hun stadig går i børnehave er det bare megahyggeligt.

Og så havde jeg fornøjelsen af at få en billet til en teaterforestilling her til aften. Det såkaldte Karbadsdrama. Det udspiller sig på vores miniature-badeværelse, og der er to spillere på scenen. Den ene (den talende part) har altid ryggen til publikum, hvorimod den anden bringer liv i bassinet igennem plasken, spontan sang og råb á la “moooooaaaaar, jeg vil ooooop”. Jeg vil nødig være en af de her spoiler-anmeldere, men I får her et citat, der sætter stemningen for hele forestillingen:

(Skinger stemme) “Kan du så rydde op og så gå ud og sige undskyld”
(Almindelig stemme) “Du er ikke min mor”
(Skinger stemme) “Det er jeg i hvert fald”
(Almindelig stemme) “Okay, så kommer jeg”
… Næste forestilling er i morgen aften 18.10.

Dagen derpå

Det gik jo altsammen meget godt. Med den sleep over. Der var lidt knas med lidt morsavn, men ellers opførte pigerne sig fuldstændig som forventet. De sov ikke før kl 23!! Aldrig har Irma været vågen så længe. Til gengæld sov de helt til kl 07…

Efter at veninden blev hentet her til formiddag gik vi i gang med vores tøsesøndag. Begge mine piger var lidt kvæstede, for selvom Olga ikke holdt sig vågen til så sent, så var det stadig langt over hendes almindelige puttetid, da hun endelig dejsede om.

Og eftersom jeg havde lovet at være postkassetømmer og blomstervander mens mine forældre er på ferie, blev det en søndag i bil. Vi kørte altså et smut til Vestegnen og bagefter ind på Frederiksberg hvor vi hentede Irmas nye vinterjakke. Atter engang priser jeg mig lykkelig for andres fejlkøb… (En virkelig fin Me Too-jakke, der praktisk talt ikke er brugt til 150kr. Scoop!)
På det her tidspunkt var Olga faldet i søvn i bilen og hvis hendes lur skulle vare bare en smule mere end et kvarter, var vi nødt til at køre længere end bare hjem. Helt ude til enden af Amager strandpark kom vi. Og begge piger legede intenst jorden-er-giftig på den seminye legeplads derude.

Resten af dagen har vi hygget med Ramasjang og varm kakao. Og ventet på at faren skulle få fri. Og jeg var tilmed så heldig, at jeg igen har oplevet hvordan det er når børnehavebarnet har en skøn indflydelse på vuggestuebarnet… Efter bad her til aften, bryder Olga ud i sang. Melodien er Æblemand, kom indenfor. Teksten er dog ikke helt efter bogen…

“Tissemand, kom indenfor, tissemand, kom indenfor”…

Den formildende omstændighed var, at hun ikke har ord nok til at synge sangen færdig…

IMG_0024.JPG

Store og farlige spørgsmål

Forleden aften da jeg sad og puttede Irma, havde hun lige et par ting hun skulle ud med..

Irma: Mor, ved du hvorfor jeg vågner om natten og er helt bange og gerne vil sove inde hos jer? Det er fordi der kommer sådan nogle spørgsmål i mine drømme.

Mig: Hvad er det for nogle spørgsmål?

Irma: Det er sådan nogle om hvordan verden kan gå helt i stykker og så blir jeg meget bange.

Mig: Men Irma, der sker da ikke noget mens du sover. Far og mig passer jo godt på dig.

Irma: Ja… men spørgsmålene kommer alligevel.

Herefter var vi nødt til at snakke lidt om hvilken legeplads vi skulle på dagen efter. Og jeg måtte forsikre hende om, at det ikke var den hvor man får splinter i fingrene… Så skulle hun da ikke ligge og tænke på det også. Små mennesker og store bekymringer!

Min lille store pige

Om sprog og aggressioner

“Er hun sprogligt med?” spurgte jeg i dag i vuggestuen. Olgas pædagog mente at det var hun nu nok, men at de lå ret tæt aldersmæssigt på stuen, og det var svært umiddelbart at svare på. Der kommer næsten dagligt flere ord nu. Vi læser bøger i ét væk herhjemme, og genkendelsens glæde er stor – vi kan nemt læse de samme to-tre bøger 8 gange lige efter hinanden. De der ti minutter, som jeg kunne lokke hende til at se fjernsyn for en måned siden, er nu helt væk. Bøgerne lokker mere. Hun kan navnene på alle pædagoger og børn på stuen (som desværre er mere end hendes forældre…), taler ivrigt med når hun skal i bad, have tøj på og når vi skal spise. Hun forstår helt sikkert meget mere end hun selv kan give udtryk for, og vi er også stadig kun på et-to ord af gangen. Der er ikke rigtig sætningskonstruktioner endnu. Men hun bliver så glad når hun bliver forstået, og når jeg endda forstår at ga-ga betyder frugtstang, så er fryden ikke til at stoppe.

Olga er heldigvis ikke ramt af trodsalder eller andet sjovt, men til gengæld har vi en nu en pige på fire et halvt, som til tider opfører sig som en teenager… Jeg læste denne artikel i Vores Børn forleden, som virkelig var en øjenåbner udi, hvordan børn på 4 kan have helt vilde humørsvingninger og kæmpe raseriudbrud. Jeg troede jo bare, at det var min fireårige, der lige pludselig var blevet både urimelig og uudholdelig (nogle gange!). Irma kan blive så rasende på os – og især mig – og jeg bliver igen og igen overrasket over hvornår hun bliver vred. Det er umuligt at komme hende i forkøbet, eller gøre noget andet end dagen i forvejen, for det er altid noget nyt, der er i vejen. Så vil jeg ikke gynge hende højt nok, så får hun ikke lov til at få marmelade på madpandekagerne (når der står kød, grøntsager og guacamole på bordet), så skal hun have børstet tænder (surprise?), eller også er der ikke mere yoghurt tilbage når det lige præcis var det eneste hun havde lyst til at få til morgenmad. Stort som småt. Jeg er for det meste MEGET KEDELIG eller RIGTIG TARVELIG (så ved man at hun ikke er startet i fritidshjem endnu, hvor de mere skønne betegnelser for mor rigtig kommer på banen…). Hun marcherer med næsen i sky ud af rummet, for så at komme tilbage med hænderne i siden og råbe mig an.

Hun skal selvfølgelig tages alvorligt, men det skal ikke have lov til at overskygge alt, og vi skal heller ikke tale de her “konflikter” til døde, for de er som regel virkelig hurtigt overstået. Så nogle gange taler vi MEGET HØJT om tingene, andre gange, når moren har en anelse mere lunte og overskud, kan jeg nå at tælle til ti, og så tale med hende eller fortælle hende, hvorfor det der bare ikke er okay. Langt de fleste dage kan jeg godt tackle både at være kedelig og tarvelig, det er vist en mors lod. Jeg kan sagtens forstå hendes behov for selvstændighed. Men de her virkelig vrede udbrud må gerne skrues bare en anelse ned for. Hvornår er det den her fase slutter?.. (Og hvis nogle siger om 15 år, så går jeg muligvis hjemmefra…)

Tourettes?

Vi har temmelig mange gange grinet (og rødmet lidt…) ved tanken om, hvad Irma mon fortalte nede i børnehaven om situationen herhjemme. Om alt det man egentlig gerne bare vil lade være inde for hjemmets fire vægge. Sådan noget som toiletvaner, hvordan en prut lyder, at nogen godt kan lide at danse kun iført undertøj, eller andet temmelig privat. Og for tiden ved jeg faktisk ikke hvor meget Irma fortæller om vores hjemme-ting, for hun fortæller stort set ingenting fra børnehaven. Selvom de har været på tur, eller hjemme hos nogen til fødselsdag, kan hun finde på at sige, at de ikke rigtig har lavet noget. Eller fortælle hvad hun lavede i det sekund hun blev hentet… Mærkeligt som børnehukommelse virker.

Til gengæld kan det også bare være, at den her børnetourettes styrer hele hende hjerne for tiden. Hun kan næsten ikke sige en sætning uden også at bruge ordene: tis, tissemand, prut, numse eller bøvs. Det en oral-anal-fase i ét… Udover ofte at være lidt belastende, da hun jo som sagt ikke fortæller noget som helst om hvad der foregår i løbet af dagen når vi ikke ser hende, og hvis hun så svarer, så involverer det noget med en tissemand…, så må jeg jo medgive, at det til tider også er ret sjovt. Ja, ældre er vi åbenbart ikke herhjemme…

DSC_0318Fx i dag ved aftensmaden da hun ud af det blå proklamerer: “Jeg ønsker mig en tissemand”. Jeg fik vist aldrig helt givet et comeback på den… kunne måske have sagt at hun jo kunne skrive det på ønskesedlen til når hun fylder fem… eller i brevet til julemanden?..

Eller når jeg synger sange for Olga (som jeg gerne måtte gøre i alle vågne timer, hvis det stod til den lille frøken), og Irma bryder ind for at synge med – eller sabotere… For Olga synes sjovt nok ikke det er helt genkendeligt at synge “Jeg er en lille undulat” med “tisse pruuuutte tisse tis, tis tis tis tis pruuuut”.

Som alt andet i børneuniverset er dette formentlig også bare en fase. Men nu er der bare lige den detalje, at Irma tilfældigvis har en far, der kan finde på at synge de samme slags sangtekster… og så bliver jeg i stedet en anelse bekymret…

 

Børnelogik

Vi er i den fase hvor alle spørgsmål bliver besvaret med “fordi…”, og det er virkelig underholdende da langt fra alle forklaringer efter ordet fordi, giver ret meget mening… Rigtig mange ender med “fordi det må man ikke” eller “fordi det skal man” (hvor Irma primært har opfundet sine egne regler for hvordan tingene bør hænge sammen). Men mindst lige så mange ender et komplet andet sted end hvor sætningen startede… Bare som eksempel snakkede vi i dag (igen gennem Kaj og Andrea) om at være i børnehave, og der kom rigtig mange gode forklaringer fra Irma: “Nej, du må ikke snorke nu, Kaj, fordi vi var på legepladsen i dag og det er mig, der snorker”… “jeg legede ikke med nogen i børnehaven, fordi jeg legede kun med én”…”jeg spiser lige den her slikkepind, fordi det er mig der har fået den, fordi det er mig der har spist den”…

Og hvad har man ellers brug for at vide, ja, jeg spørger bare?…

Det ypperste eksempel på børnelogik som vi ser herhjemme, handler om at gemme sig! Hvis Irma har gjort noget hun ikke må, eller hvis moren hæver stemmen (fordi tingene VIRKELIG ikke trænger ind før det sker), så stikker hun fingrene i ørerne, lukker øjnene, og udbryder “Du kan ikke se mig, mor”… (Og det på trods af at hun, som her til aften, står halvanden meter fra mig iført pailletgymnastikdragt, 10cm høje røde stiletter og en virkelig ildelugtende ble…Godt gemt, min skat!)

Åh-åh

Her går man rundt og passer sygt barn og kæmper for at pleje i hoved og rø…og så ligger der usete farer forude!! Ting jeg overhovedet ikke havde forudset! Irma og jeg sidder stille og roligt og leger med perler (eller, jeg prøver virkelig at vække hendes interesse for noget jeg selv syntes var fælt hyggeligt som barn), og Irma kaster lidt i frustration med perlerne. Ja, det med finmotorikken ligger ikke til familien, så hun er lovligt undskyldt. Men der ligger efterhånden nok en god håndfuld perler på gulvet, og jeg kan godt fornemme at vi nærmer os et tidspunkt i den temmeligt opsatte leg, hvor Irma godt snart vil forlade projektet… Hun er åbenbart fuldt bevidst om hvad man altid skal efter en leg, og derfor siger hun med oprigtig beklagelse i stemmen: “Mor, jeg kan ikke rydde op”. Jeg spørger naturligvis ind til kernen i problemet: “KAN ikke, Irma?”. “nej, det kan mig ikke”. Hvorefter hun løfter skuldrene, som om hun understreger sin undskyldning, og marcherer ind i stuen – væk fra gerningsstedet. Gad vide om de i børnehaven accepterer sådan en undskyldning?…. Men det er da bestemt synd for hende….

I øvrigt er der bedring forude. Æggebøvserne er væk, så der er ved at komme balance i mavesyren igen. Heldigvis. Irma ville på ingen måde have den havregrød lægen ordinerede, så diæten har i stedet budt på små portioner yoghurt, bananer og lidt knækbrød skyllet ned med kamillete.

Og for at kickstarte efteråret har jeg lavet risengrød OG sunget julesange (på opfordring) i dag. Det matcher fint både diæt og vejr 🙂

Moooaaaar

Moar, moooaaarr!! Skal lige til at reagere da jeg hører svaret: ‘hvad er der lille skat?, er du ked af det?’ fra Irma selv… Hun står og leger inde i stuen. ‘waaaaahhhh’ ‘hov, har du slået dig? Skal jeg puste?’
Det er legobørnene der snakker sammen, og der blir også talt med store bogstaver nogle gange – og med forskellige stemmer… Et helt skuespil udføres i rummet ved siden af: ‘det bare fordi….’ ‘du skal vente til det blir din tur’ ‘jeg ved det godt’ . Åh, hvor er det sjovt!! Og jeg prøver at skelne hvornår der blir kaldt på mig og hvornår det er legobørnene der kalder….