Tjeklisten

Hermed landet i 2014 (og en sjat…er åbenbart ikke blevet forgyldt med speed-inspiration i dette nyslåede år), og det er tid til at krydse af: Hvad er opnået, hvad er gjort i 2013 og hvad mangler lidt endnu?

Tjek!

  • Barsel afholdt. Så var det slut med den barsel. Og er faktisk helt okay med det – har nemlig tre uger i banken til senere brug…
  • Nyt job. Farvel biblioteksverden, og tak for denne gang, og velkommen til vidensmedarbejder-rollen i fødevarebranchen. Fra det ene nørdede game til det andet. På den helt igennem fede måde.
  • Mor til en på 4 år. Tak skæbne! Det slår mig, at jeg simpelthen har været mor i 4 år nu. Det er alt for vildt. Jeg sad for nylig og bladrede i Marie-selfies på Facebook sammen med Irma, og der var en del fra før hendes tid. Og en del af dem i temmelig højt humør (hrm hrm… tak for den tagging, folkens…). Irma forstod ikke helt konceptet bag, at nogle af billederne var taget før hun var født, og hvis jeg skal være ærlig, har jeg også selv svært ved den tanke. Som om livet inden børn går lidt i glemmebogen. Om det så er alkoholen eller livets sande indhold der er skyld i det, skal jeg ikke være dommer over her…
  • 500 indlæg. Ja, det blev faktisk til blogindlæg nr. 500 engang i november måned. Jeg glemte at fejre det dengang, så nu kommer det på her. Er til stadighed imponeret over hvor sjovt jeg synes det her blogging er. Mig, der aldrig har skrevet én sætning i en dagbog, ej heller holdt fast i en hobby i længere end tre måneder. Og kan man så overhovedet kalde det en hobby?.. Nå, men fortsætter i hvert fald skrivningen noget tid endnu.
  • Stadig gift. Statistikken for ægtepar i barn nr. 2’s første leveår er ikke fantastisk. Men fandme om det ikke lykkedes. Og jeg behøver ikke engang tage mig sammen for at finde årsagen til hvorfor vi stadig er gift, for jeg er stadig temmelig vild med manden. Ham, som er verdens bedste far for vores piger. Og som jeg snart har været kærester med i 10 år!

Mangler (og ønsker mig i 2014)

  • At læse en bog færdig. En ting jeg ikke formåede i det forgangne år – 8 Wallander-lydbøger blev det til på mine bilture til og fra Roskilde, og en halv Yahya Hassan-bog klaret stående ved køkkenbordet. Men rent faktisk at læse en hel bog, er ikke sket.
  • Mere venindetid. Jeg har allerede 5 aftaler i kalenderen, som alene handler om tøser og mig. Voksne tøser. Vi taler middage, koncert, sommerhustur og vinsmagning. Og der skal være plads til endnu mere. Glæder mig til det hele!
  • Flere sko. Hvorfor spørger du? Hvorfor ikke svarer jeg!
  • Færre kilo. Igen igen er vi hoppet på den fornuftige hest, fordi de der bukser bare sad bedre for syv kilo siden! Det har ikke været muligt at komme helt derned hvor jeg gerne ville være efter Olgas fødsel, men nu hvor den manglende nattesøvn er en præmis, og ikke bare en undskyldning, så må vægten sgu gerne krybe nedad i en vis fart.
  • Mere nattesøvn. Oh yes, den skal på listen fordi det bare er SÅ tiltrængt, og fordi det skal blive bedre i 2014. Bum!
  • Mere sex (no bi-line necessary)
  • Mindre ulvetime. Eller i hvert fald en bedring i håndterbarheden. Jeg er bare vildt dårlig til at lade frikadeller være frikadeller når der står en fortvivlet pige ved siden af mig. Måske er genopdagelsen af rugbrødsmaden og pitabrød med tun bare opskriften på gladere børn og mor? Jeg forsøger endnu engang at stile efter de lidt nemmere løsninger i det nye hverdagsår.
  • Mere sjov. Bare sådan generelt. Der skal helt sikkert grines mere i 2014! Ikke fordi jeg er helt på bagkant, men det er bare altid godt at sigte efter.
  • Og så skal jeg have endnu flere fantastiske oplevelser sammen med de her tre:

Min cowboy!

Nytårs-Olga

Nytårs-Irma

Ikke flere babyer!

For et år siden (og en sjat) blev jeg kørt i en allerhelvedes fart fra Amager til Hvidovre. Min far sad bag rattet og var meget stille, meget koncentreret, og med en tung fod på speederen. Min søde mand sad på bagsædet og forsøgte at holde mig i hånden og sige de rigtige ting. Inde på Hvidovre var der ombygning i parkeringskælderen og vi parkerede derfor ALT for langt fra fødeafsnittet – jeg fik meget langsomt og med støttende hænder bugseret mig ned på den rigtige afdeling og blev modtaget på en kontorstol… Jordemoderen var temmelig pinlig berørt over manglen på kørestole på landets største fødeafdeling, men nuvel, jeg blev trillet ned til en tom stue. Helt efter bogen var jeg ved at tisse i bukserne, men da jeg sad på toilettet fik jeg endnu en ve, og besvimede… Så med bule i panden og sår på næsen var jeg pludselig omringet af 6 jordemødre og sygeplejersker inde på det lille toilet. Og herefter var Olga ude efter en lille halv time. 150 minutter fra start til slut.

I virkeligheden er den fødsel meget kendetegnende for den lille dame, nu hvor jeg har lært hende lidt bedre at kende. Hun er fuldstændig uforudsigelig – jeg ved simpelthen ikke hvor mange gange jeg i det forgangne år har sagt ‘nej, det tror jeg ikke’, og så har hun taget fusen på mig. Alt lige fra et forsøg på at lave søvnrutiner til at tale om de ting hun kan. Jeg troede fx ikke at hun fra den ene dag til den anden kunne komme op på ALLE vores møbler… Hun overrasker også med hendes humør-yderpunkter. For i alle de måneder i mødregruppen, var hun uden overdrivelse, den allermest hidsige. Hold nu op nogle skrigeture, jeg både har oplevet og delt med den lille dame. I den anden ende af skalaen kan hun charmere næsten alle. Hun griner, fniser og hygger sig. Og er helt eminent til at give krammere.

Jeg kan ikke prale med hendes soveevner, for selvom hun simpelthen ikke kan stå op før kl. 06 (tak for det, min skat!), så har vi dælme haft vores natteroderi! Amningen tog på et tidspunkt overhånd, og jeg ammede rask væk 8-10 gange på en nat. Nu Olga på strandener vi der hvor hun stadig får en natflaske inden hun bliver puttet, og så får hun en igen inden midnat. Jo jo, alle de kloge siger at den flaske burde da for længst være taget fra hende (i hvert fald nr. 2), men da vi forsøgte det for 2-3 måneder siden, gik ALT i kage, og Olga græd så voldsomt og så længe, at vi til sidste måtte give efter. Hun var ikke klar. Nu går det sådan set fint – vi har stadig ikke en nat uden at hun kommer ind til os. Men det var vel også derfor at vi i sin tid købte en større seng…

Som jeg har fortalt om så mange gange før, så er hun bestemt ikke en tro kopi af Irma. Eneste sted de faktisk har lignet hinanden er, at de begge er begyndt at gå da de var omkring 10 måneder. Og selvom vi havde forberedt os på at få to unikke børn, så havde ingen af os nok forestillet os HVOR unikke, der var tale om! Ingen opskrifter kunne genbruges.

Et helt år er den lille fis blevet, og er nu officielt ikke længere en baby. Men da vi fortalte det til Irma, og sagde, at nu er Olga en lille pige, så svarede hun med en undrende mine ‘men hun har da ikke langt hår??’. Nånej…
Hun er blevet beriget med gaver og forkælelse af flere omgange. Har fået legetøj, ny stor dyne, hele to dukker – men det der i går tog prisen, var ballonerne. Hvem har egentlig brug for mere?… Hun er en virkelig sjov pige, og jeg glæder mig rigtig meget til, at se hende blive større og lære hende endnu bedre at kende. Er sikker på at hun slet ikke har vist os hele paletten endnu 🙂