Ingen pandekager

Jeg ved ikke hvad der er med mig for tiden, men jeg er sygt sukkertrængende hver eneste aften (og formiddag, middag og eftermiddag, men hvem tæller?…). Vi har helt bevidst ikke et lille lager af søde sager liggende, for lige meget hvad det er, ryger det ned! (Vi er fx pludselig løbet tør for peanutbutter… igen..) Det er ikke kønt, men derimod utrolig sandt. Og fordi jeg prøver at lade være med at spise så meget brød, har vi heller ikke noget af det på lager…Så det er virkelig et povert køkken for de trængende!!

Olga har nu i flere dage snakket om pandekager. Både morgen og aften. “Må jeg få pandekager, mor, må jeg geeeeerne?”. Og de sidste par dage har det ikke lige været planen, og hun har måtte tage til takke med andre børnevenlige (men dog en anelse sundere) retter, der er kommet på bordet. Men i dag. I dag skulle jeg være alene med pigerne, mens manden passede arbejde og venner, og jeg havde planlagt at overraske hende med, at vi skulle lave pandekager. At hun så faktisk så lidt nedslået på mig, og sagde “øv, må jeg så ikke få risengrød?” valgte jeg bare totalt at ignorere…

Jeg informerede begge tøser om, at vi lige skulle stoppe ved Netto og købe nogle æg, for som alle ved: Ingen æg: Ingen pandekager. Irma lyste op ved tanken om at skulle ud og handle, og da vi stod foran butikken, havde taget hjelme af og låst cyklerne, kom hun ud med hvorfor. Hun stillede sig næsten op i her-bestemmer-jeg-positur og fremturede “Hvis vi skal have pandekager, skal vi også have slik”. Hun var udover det faste blik og de korslagte arme uden tvivl også kommet i absolut frk-modsat-humør. Nu var det jo ikke her, at jeg havde tænkt at afsløre for min datter, hvor meget jeg havde lyst til at give 100% efter for det forslag, men kom naturligvis med den voksne og ret kedelige respons, at vi jo naturligvis ikke både skulle have pandekager med sukker og syltetøj OG slik. Nej, det går skam ikke. Hun stod og så vredt på mig, og her var det jeg tog den beslutning som jeg nok er mest tilfreds med, men dog her klokken 22, er pænt irriteret over. Jeg fortalte hende, at jeg ikke havde i sinde at handle med en, der var SÅ sur. For selvom jeg havde lyst til både det ene og det andet, havde jeg virkelig ikke lyst til at stå i en lang Netto-kø med en 5-årig, der får et anfald og en 2-årig, der aber efter alt hvad storesøster gør… Det kunne sgu da være yndigt.

Så vi kørte hjem, og jeg stillede den værste længsel efter sukker med noget melon. Men let’s face it: Melon er sgu da ikke Matadormix! Øv. Nu har jeg lavet hjemmelavet müsli og her dufter af lun kokos og honning, men igen: Ikke ligefrem kage, vel.

Pic from Omahacandy.com

Pic from Omahacandy.com

Reklamer

Eftermiddagslur…

Forleden kom jeg hjem fra arbejde og Irma var temmelig umulig fordi hun var dødtræt, men ikke gad sove eftermiddagslur. Faren havde hårdt brug for en pause, så det endte med at Irma og jeg tog et lille hvil på sofaen 🙂 Utrolig hyggeligt!! Og selvom det ikke er sket siden hun var helt lille, så lå jeg og tænkte på, om det nu kom til at ødelægge hendes rytme, om hun i fremtiden KUN ville ligge på min mave og sove, og den slags tossede tanker. Det er da utroligt! At jeg ikke kan nyde at datteren sover hos mig uden at tænke i katastrofer! Altså! Nogle gange burde jeg klage over den samvittighed og de normer jeg banker mig selv i hovedet med – det ødelægger altså hyggen noget så gevaldigt!

Desuden er jeg startet på et sukkerstop! Jeg ved det går imod mine tidligere blog-projekter, men det er altså virkelig på tide. Grunden til sukkerstoppet er egentlig min psoriasis, det går temmelig meget amok for tiden. Og jeg har ikke nogen anelse om, om det virker eller ej. Men når alternativet hos lægen er at dænge kroppen over med binyrebarkhormon, så er jeg villig til at ty til adskillige yderligheder!

Nu har jeg holdt en uge. Næsten… for jeg var til tøsearrangement i går aftes og kom til at bestille en mojito uden at overveje hvad der, udover rom, er hjørnestenen i den drink… UPS! Nå, men bortset fra det, er både slik og kager (og alt det andet) fjernet fra det daglige repertoire – og på mystisk vis er det faktisk nemmere at holde end det plejer at være, når jeg fx er på slankekur. Måske fordi jeg aldrig har prøvet det her før. På slankekur kan man jo altid bilde sig ind at vingummier og lakridser er tilladt guf, for det er jo chokolade og flødeis der er det onde! Men med sukkerstop er der ligesom ikke nogen genveje, i hvert fald ikke for mig. En god veninde foreslog ellers Isis-produkterne, som er sødet med naturlige sødestoffer, men det er min rygrad simpelthen ikke stærk nok til at klare. De smager jo stadig af slik! Og i min optik betyder det, at de smager af mere… Sært at være så primitiv når det handler om sukker, men på denne front må jeg angribe det ligesom et rygestop – det ville jeg nemlig heller aldrig kunne klare halvt. Lige nu er jeg spændt på hvor længe jeg kan holde det. De sidste dage har kontoret på arbejde flydt over med brownies, chokolade og bastogne-kiks, og her har jeg kunnet stå imod – ikke nemt! Men den store udfordring kommer lørdag, hvor jeg skal til fødselsdag (jeg ved selvfølgelig ikke om der bliver serveret søde sager, men fødselaren er lige så meget en sukkergris som mig, så mon ikke :-)) Her skal jeg også lige lære at gå imod min børneopdragelse, for normalt ville jeg aldrig sige nejtak til noget der blev serveret for mig når jeg er gæst. Det virker på en måde uforskammet og utaknemmeligt. Måske man på forhånd kan sige undskyld?…