Ingen pandekager

Jeg ved ikke hvad der er med mig for tiden, men jeg er sygt sukkertrængende hver eneste aften (og formiddag, middag og eftermiddag, men hvem tæller?…). Vi har helt bevidst ikke et lille lager af søde sager liggende, for lige meget hvad det er, ryger det ned! (Vi er fx pludselig løbet tør for peanutbutter… igen..) Det er ikke kønt, men derimod utrolig sandt. Og fordi jeg prøver at lade være med at spise så meget brød, har vi heller ikke noget af det på lager…Så det er virkelig et povert køkken for de trængende!!

Olga har nu i flere dage snakket om pandekager. Både morgen og aften. “Må jeg få pandekager, mor, må jeg geeeeerne?”. Og de sidste par dage har det ikke lige været planen, og hun har måtte tage til takke med andre børnevenlige (men dog en anelse sundere) retter, der er kommet på bordet. Men i dag. I dag skulle jeg være alene med pigerne, mens manden passede arbejde og venner, og jeg havde planlagt at overraske hende med, at vi skulle lave pandekager. At hun så faktisk så lidt nedslået på mig, og sagde “øv, må jeg så ikke få risengrød?” valgte jeg bare totalt at ignorere…

Jeg informerede begge tøser om, at vi lige skulle stoppe ved Netto og købe nogle æg, for som alle ved: Ingen æg: Ingen pandekager. Irma lyste op ved tanken om at skulle ud og handle, og da vi stod foran butikken, havde taget hjelme af og låst cyklerne, kom hun ud med hvorfor. Hun stillede sig næsten op i her-bestemmer-jeg-positur og fremturede “Hvis vi skal have pandekager, skal vi også have slik”. Hun var udover det faste blik og de korslagte arme uden tvivl også kommet i absolut frk-modsat-humør. Nu var det jo ikke her, at jeg havde tænkt at afsløre for min datter, hvor meget jeg havde lyst til at give 100% efter for det forslag, men kom naturligvis med den voksne og ret kedelige respons, at vi jo naturligvis ikke både skulle have pandekager med sukker og syltetøj OG slik. Nej, det går skam ikke. Hun stod og så vredt på mig, og her var det jeg tog den beslutning som jeg nok er mest tilfreds med, men dog her klokken 22, er pænt irriteret over. Jeg fortalte hende, at jeg ikke havde i sinde at handle med en, der var SÅ sur. For selvom jeg havde lyst til både det ene og det andet, havde jeg virkelig ikke lyst til at stå i en lang Netto-kø med en 5-årig, der får et anfald og en 2-årig, der aber efter alt hvad storesøster gør… Det kunne sgu da være yndigt.

Så vi kørte hjem, og jeg stillede den værste længsel efter sukker med noget melon. Men let’s face it: Melon er sgu da ikke Matadormix! Øv. Nu har jeg lavet hjemmelavet müsli og her dufter af lun kokos og honning, men igen: Ikke ligefrem kage, vel.

Pic from Omahacandy.com

Pic from Omahacandy.com

Reklamer