Sundhedsplejerske-besøg

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken, og det er ca. 10 måneder siden sidst. Men det er altid et dejligt gensyn, for vi har virkelig vundet i lotteriet når det kommer til sundhedsplejersker. Hun er så afslappet, tager sin tid og er altid nede på Irmas niveau – også rent bogstaveligt, da hun næsten altid sætter sig på gulvet… Vi snakkede om hvordan det gik, vi har jo ikke de store bekymringer, vi synes Irma klarer sig rigtig godt – og så er det jo ingen sag at være til syn med sin datter 😉

Vi talte dog om hvordan vi får vænnet Irma fra flasken – som en del af hendes putteritual får hun altid lidt lun mælk i sutteflaske, og fordi det jo går så godt med soveriet, ønsker vi ikke at sætte det over styr pga. en dum flaske. Men hun foreslog, at vi enten prøvede at give hende lidt lun mælk i en kop eller langsomt fortynde mælken så meget, at vi på sigt kunne erstatte det med vand. Vi har ikke taget en endelig beslutning endnu, og det kommer til at vente til efter sommerferien da Italiensturen ikke skal spoleres med ikke-sovende barn…

Efter vores spørgsmål hev sundhedsplejersken et lille afkrydsningsskema frem, og stillede os spørgsmål ud fra det, og meget af det gav sig selv efter hun havde observeret Irma i en halv times tid: Om hun kan drikke af kop, om hun kan løbe, om hun kan sige mere end tre ord, hvilken hånd der er hendes primære (helt sikkert højre), om hun kan tegne en tegning (lave streger på et papir…) og om hun “læser” en bog rigtigt og vender den om hvis den er på hovedet. Og selvom det måske er små ting, så er det bare så stort at få at vide, at Irma klarer sig over al forventning, og kan ting som nogle børn først kan i 2-års-alderen. SÅ stolte forældre 🙂

Men størrelsesmæssigt ligger hun noget over standarden, og ikke fordi jeg nogensinde havde en forventning om at manden og jeg ville producere små nips, så synes jeg alligevel det er vildt, at vi køber str 92 (2 år) i stort set alt slags tøj… Gedigen lille fis vi har her!!

Nå, men nu sover prinsessen og vi skal endelig med på Mad Men-bølgen, føler mig i den grad bagud hvad tv-serier angår…God fredag!

Reklamer

Ude godt…

Vi har været på familiebesøg de sidste to dage, og det har været fantastisk hyggeligt. Irma har grinet og charmet sin farmor og bedstefar, og i går til konfirmation var hun også i hopla, og syntes tilsyneladende at der var mange sjove mennesker i vores familie. Vi havde valgt at tage togturen fra Kolding-København i går aftes (fordi det nu engang er dejligst at vågne op i sin egen seng), og vi landede hjemme ca. 22.30. Irma fik en skraber i toget, men er ellers blevet så bevidst og nysgerrig på sine omgivelser, at hun ikke bare lige kaster håndklædet i ringen… Så da vi endelig landede helt hjemme i går aftes, havde vi en meget overtræt lille dame! Jeg prøvede at putte hende, synge og amme – helt som vi plejer – men intet hjalp. Så måtte der en ekstra skiftning til, lidt leg i skråstolen, lidt kram hos mor, lidt kram hos far…Men i over to timer var hun pylret og ked af det (der var simpelthen tårer!! Første gang i det her hjem!). Endelig faldt hun i søvn, og jeg lagde hende over i vuggen, men det var da vist aftenens største fejl. Flere tårer!! Så vi har sovet i arm hele natten, og nu er hun glad igen – vågnede med et smil og var klar til en ny dag. Og det er vist i dag at der er skruet helt ned for indtryk, og vi tager en meget rolig søndag helt på Irmas præmisser 🙂

Og så har jeg jo helt glemt at fortælle om sundhedsplejerskens besøg i torsdags. Fakta først: Irma er nu 63 cm lang og vejer 7,8 kg. Hun følger stadig støt sin vækstkurve, så det er rigtig fint. Vi snakkede en del om motorik og lege, og en hel del om mad, som jo ligger lige om hjørnet. I forhold til motorik har jeg jo været lidt betænkelig ved at hun ikke er så god til at nå sine fødder, som nogle af de andre børn i omgangskredsen, men her mente sundhedsplejersken at vi bare skulle slappe helt af (igen…). Der er forskel på børn, og hun er en lille stærk sag, der kæmper imod når moren prøver at lave krydsøvelser, og det er slet ikke en dårlig ting. Men allerede nu, henover weekenden, kan jeg se at der er sket en udvikling med ben og fødder. Hun sparker mere opad og jeg tror ikke der går lang tid før hun opdager sine fødder.

Med hensyn til mad, begynder vi ikke helt endnu. Hun bliver stadig mæt af brystmælk, og sover stadig stort set igennem om natten. Så jeg tror faktisk vi prøver at trække den en måneds tid endnu – hvis vi kan. Jeg synes stadig det er dejligt at amme – og nemt må jeg jo også lige indskyde, så hvis Irma stadig er tilfreds, kan vi godt vente med skeen lidt endnu. Dog har hun altså fået flere kræfter i kæberne, og kan nu bide sammen (uden tænder!), og det er ikke altid den mest behagelige oplevelse… Jeg tror da også det bliver skægt at kaste sig over grød, grøntsagsmos og andre gode sager, og vi kan også se, at Irma bliver mere og mere nysgerrig på at kigge på os når vi spiser.

Fx da vi i fredags var hjemme hos min svigerfamilie og min svigermor serverede hjemmelavet is til dessert. Her sad Irma på mit skød mens jeg spiste, og hun fulgte skeen med is hele vejen fra tallerken til mund – og hvis hun havde kunne tale, havde hun helt sikkert sagt “også mig Mor!” 🙂

Professionelt visit

Så havde vi besøg af sundhedsplejersken i forgårs. Vi er blevet tilskikket en utrolig sød en af slagsen, så det er et besøg jeg virkelig ser frem til. Irma er nu officielt vokset 10 cm og måler 57 cm! 10!! På to måneder – det er helt vildt som hun skyder i vejret.

Nu tror jeg så det skal tages lidt med et gran salt, hun var jo ikke meget for at strække sig ud i den første tid, så vi er begyndt at tro, at hun var lidt mere end 47 cm ved fødslen.

Men vægten snyder i hvert fald ikke, og hun vejer nu 5800 gram og har altså taget 3 kilo på siden vi forlod hospitalet – men det er altså også lidt af en dobbelthage hun er ved at udvikle 🙂

Vi havde ikke afsindigt meget at tale med sundhedsplejersken om, da alting ligesom bare kører – synes vi. Men vi spurgte hende bl.a. om hvornår vi må tage hende med i svømmehallen. Min veninde og jeg har forsøgt at blive kloge på hvad anbefalingerne er, men nogle steder står der at de skal veje over 4kg, at deres navle skal være helet, eller at de skal være 3 måneder. Og først nu er vi blevet kloge på hvorfor der er denne 3 måneders-ting – og det er jo selvfølgelig pga. vaccinen!! Så nu venter vi indtil hun er blevet vaccineret, bare for en sikkerheds skyld.

Vi fortalte selvfølgelig også stolt om vores datters gode sovehjerte, at hun nu hele to gange har sovet 7 timer i træk og, at vi efterhånden har lavet et aftenritual hvor vi aften-hygger inde i soveværelset, skifter hende, giver hende aftenbabs og lader hende falde i søvn imellem os, hvorefter vi løfter hende over i vuggen. På denne måde går Irma sådan set i seng samtidig med os, og det var her sundhedsplejersken mente, at vi skulle forsøge os med at komme hende tidligere i seng.  Men da vi prøvede kræfter med det i går nat, resulterede det i, at alt gik galt! Hun vågnede rigtig mange gange, og jeg var oppe og skifte hende om natten, hvor hun tisser ud over det hele og må skiftes fra inderst til yderst…virkelig dårlig timing. Så nu kører vi vores eget system igen, og vi er helt sikre på, at det med at gå tidligt i seng nok skal komme når tid er! Nogle gange skal man nok bare stole lidt mere på sig selv…

“Det må vist være en rekord”

– Det er altså dejlige ord når de kommer fra en smilende sundhedsplejerske!

Irma sprænger simpelthen vægtkurven, og har forøget sin vægt med knap 25% på 11 dage – hun vejer nu 4 kg og måler 51 cm. Vi synes jo også nok at dobbelthagen blev mere markant og vi er også begyndt at bruge en større ble, da de små begyndte at lave mærker i lårbasserne – dejlige tykke lår! 🙂

Vi har som sagt lige haft besøg af sundhedsplejersken, og vores lille pige får bare så mange roser: Hun tager godt på, er god til at have øjenkontakt, er stærk og glad for at ligge på maven – man bliver jo så stolt som forældre! Og så er hun tilmed så småt begyndt at smile til os. Særligt når faren leger med hende og kysser hende i hele hovedet. Så bliver hun helt ekset og kan slet ikke få nok.

Men nu kalder den lille dame, så jeg skal finde piskefløden frem – var jo bare nødt til lige at skynde mig at prale 😉

Tiden flyver!!!

Den sidste måned af min graviditet synes jeg simpelthen at tiden sneglede sig forbi – eller også var det bare mig og mit tunge legeme… Men nu hvor Irma er kommet til verden: Er du tosset, hvor går dagene bare stærkt!!

Nu handler det selvfølgelig også om, at dagene mere eller mindre flyder sammen, fordi vi temmelig ofte er vågne til kl. 02 eller 03, og står op igen 4 timer senere. Og jeg har virkelig frygtet at jeg ville blive skør af de søvnforstyrrelser, men igen må jeg ånde lettet op over hvordan fysikken og psyken er indrettet – når det drejer sig om at Irma skal have mad, en ren ble, eller bare have en krammer, så dukker overskuddet bare op på helt magisk vis. Ret heldigt faktisk!

Vi havde besøg af sundhedsplejersken for første gang i mandags, og det var en ubetinget god oplevelse! Jeg er altså lidt misundelig på hendes naturlige (og ja, ja, professionelle!) tag på Irma. Både manden og jeg er nok lidt overforsigtige og tøvende, hvor hun jo har erfaringen til at vide hvad børn rent faktisk kan holde til. Nå, men lidt til fakta-bogen: Irma havde taget 500g på siden vi forlod hospitalet – vi mente jo nok vi kunne se det på kinderne, men det er da dejligt at få bekræftet. Derudover ser hun ud til at være dejligt veltilpas, hvilket jo er fantastisk at høre fra en prof 🙂

Lige nu sidder jeg og kæmper med at regne min barsel ud. Jeg har fået et skema fra min arbejdsplads, som skal udfyldes. Og nu er jeg lige i gang med at skrive til en konsulent i fagforeningen, da jeg gerne vil vide om jeg gør det rigtige. Vil jo helst ikke gå glip af nogle uger fordi jeg kvajede mig i udfyldelsen af et skema!! Men jeg synes altså heller ikke de gør det nemt – og hvorfor er det så lige jeg har udskudt det her projekt til efter ammehjernen har gjort sit indtog, det var jo ikke så kvikt, Marie… tsk tsk.