Oppe i et legetårn

Om at vælge sine kampe

Lige siden Irma var to år har hun haft en stærk holdning til hvilket tøj hun skulle have på. Dengang i vuggestuen var det kun kjoler der duede, og jo mere strut og tyl desto bedre. Det er mega-upraktisk med sådan et tylskørt i en flyverdragt, men hvor der er vilje… Jeg prøvede at købe flere par bukser til hende, men som oftest kom de af lige så hurtigt som de var kommet på. Og aldrig på igen. Det nyder Olga så godt af lige nu, da hun jo har arvet alt det der ikke er blevet slidt op. Og bukserne er selvsagt så gode som nye.

Måske hang det også sammen med, at vi var meget gode til at fortælle hende hvor fin hun så ud, og at jeg måske, et fjernt sted i min ubevidste del af hjernen, fik en hang til at lege dress-up i det sekund jeg fik min første pige? Jeg aner det ikke. Måske er Irma bare pigen med en holdning til sit tøj. I hvert fald er det ikke holdt op endnu. Sidste vinter blev det pludselig komplet yt at gå med strømpebukser. Blandt flere af pigerne i børnehaven. Ingen ved hvorfor. Der skulle stadig være kjoler, men nu skulle pigerne have leggings indenunder. MEGET vigtigt. Da det blev varmt nok i vejret, begyndte Irma så at smøge sine leggings op til lige under knæet (hvilket mest af alt fik mig til at tænke på den der kiksede periode hvor alle skulle have det ene bukseben smøget op. Tak LL Cool J). Og hun insisterede på at blive ved indtil det blev for koldt igen i efteråret. Efterårs- og vintermoden herhjemme har været præget af mix and match. I hæmningsløs grad. For eksempel: To forskellige My little pony-strømper, leopardleggings, en brun/pink-prikket bluse med en orange Klokkeblomst-tshirt udover, toppet med en sommerblomstret nederdel. Om ikke andet lyser hun da op i mængden.

De eneste tidspunkter hvor jeg får en finger med i spillet, er når vi er ude og overnatte et sted. Så er det mig der pakker tasken og mig der bestemmer. Men nu kender jeg jo efterhånden hendes yndlings-kompositioner og prøver også at respektere det en anelse. Jeg har for længst erkendt at pigen har sin egen stil, og jeg har bare at blande mig udenom. Bum.

Olga er indtil videre komplet ligeglad. Hun har et par gange ytret, at hun gerne vil have kjole på, og så får hun det. Men langt de fleste dage finder jeg tøj frem til hende, og hun er tilfreds så længe hun får lov til selv at tage det på. Jeg har 100% opgivet de kampe omkring valg af tøj, som ville have gjort vores morgener en tand mere uoverskuelige. Jeg synes det er rigeligt svært at finde tøj frem til mig selv, så gider jeg altså ikke også bestemme over en (på det her område) meget selvstændig pige.

Men nu hvor hun selv bestemmer så meget over egen garderobe får jeg heller ikke ryddet ud i den så ofte som jeg nok burde. Hvilket også gjorde, at hun forleden kom gående ind i noget nattøj hvor bukserne mindst var 20 cm for korte. Hvornår var det lige hun var blevet SÅ stor???

Reklamer

Uhensigtsmæssigheder

En af mine kolleger nævnte i dag at hun savnede at shoppe. Hun havde sådan set tiden til det, men kunne simpelthen ikke overskue prøverumsaffæren, med at tage 8 lag tøj af og stå og småfryse i et lille rum med så godt som gennemsigtig hud og hår på uhensigtsmæssige steder (okay, hendes historie stoppede ved prøverummet, resten er sådan set bare mig…). Jeg kan sagtens sætte mig ind i hendes savn, gad egentlig også godt fysisk shoppe noget mere! Er jo efterhånden blevet inkarneret netshopper, og har i den forbindelse også købt temmelig mange fejlkøb… Og ja, man kan jo bare sende dem retur, men får man det reelt gjort?? Oftest ikke, nej! Så i mit skab hænger der pt følgende fejlkøb (og jeg ved det, for jeg grovsorterede i klædeskabet i går, ryddede ud, grinede højt af mig selv og lagde i fine bunker): Et styks pink kort kjole, som så virkelig fin ud på hjemmesiden, men som på mig ligner en del af et flamingo-outfit. Desuden sidder den så stramt om brysterne at de bliver fordelt ud på det meste af torsoen…og jeg kan derfor kun trække vejret stødvist. Et styks brun A-formet “læder”-nederdel, som både giver mig en overkrop på alt for få centimeter og en matchende bred bagdel… En lyserød (kødfarvet…) skjorte, som vist bare er uklædelig, punktum! En sort blazer, som jeg faktisk går med, men som i virkeligheden er købt for stor. Adskillige t-shirts som enten er for korte, for sjaskede, for udringede, for lidt udringede eller bare uformelige. Og så et hav af mærkelige trusser og strømper, som i flere henseender aldrig burde være blevet pakket ud…

Hvem sagde personal shopper??
For i guder hvor gad jeg godt have sådan en! Og nej nej så galt står det da heller ikke til, får da til tider både komplimenter og “hvor har du købt den der”-bemærkninger, men netshopping, her burde jeg bare holde op! Kan man måske hente en app, der går ind og kigger på de stykker tøj jeg ghostshopper, og kommer med spydige kommentarer inden jeg klikker på køb? Bare sådan lige et par “Aaaarrg, er det nu smart!?”, “Marie, du er 32, ikke 23!” og “Hvornår er det lige du har tænkt dig, at tage den der på?”. Måske ville den ikke være skide populær i Appstore, men JEG ville benytte mig af den!

Og måske også en slags app til mor-shopping-genet også? Jeg har for nylig været på net-udsalg til Irma, og faldt over en forrygende butik, der rent fysisk ligger i Kolding. Jeg synes selv jeg købte de fineste ting, og langt de fleste har Irma da også haft på – bortset fra de to par bukser jeg har købt… Med den kjolefetisch den lille fis præsterer, er jeg en anelse bekymret for om hun nogensinde får dem på. Og udsalg eller ej, børnetøj der ikke bliver brugt, er og bliver dyrt børnetøj…(Problemet er her, at jeg kendte jo godt til kjoletingen inden jeg valgte at købe bukserne, ikke specielt gennemtænkt!!)

I øvrigt, hvis den der personal shopper kommer på besøg, gider jeg rigtig godt have hende til at undersøge noget for mig. Kan det rent modemæssigt gå an, at man finder tøj i skabet, som ikke er blevet brugt i cirka 5 år, som man (vasker naturligvis! og) begynder at gå med? Med det in mente, at jeg altså ikke har skabet fyldt med Day Mikkelsen, Bruuns Bazar, Samsøe og Samsøe, Nørgaard og den slags mærker, der generelt holder stilen, men nok mere er en Vero Moda og H&M-kind of girl… Vi snakker nogenlunde basisvarer, meeeen uundgåeligt med et twist af midt-0’erne…

Forskellige interesser…

Så var der et eller andet med noget håndbold?? Jamen jeg beklager, men det kan virkelig ikke hidse mig op, og jeg må ærligt sige at jeg har set lige præcis 0 minutter af det her EM (eller er det VM?) Jeg følger jo ufrivilligt med, for der er jo overskrifter mig her, og statusupdates der. Og ikke mindst snak på kontoret. Og store reklamebannere med ham dersens Mikkel. Slap nu lige af altså!! Men så vidt jeg har forstået var der nu semifinale, så er hysteriet vel snart forbi. Det er også ligesom om det tager lidt for meget fokus væk fra X-faktor… ik?

Nå, men vi skal simpelthen til fest i morgen. Manden og jeg. Irma skal passes på Vestegnen og er ganske uvidende om hele forløbet. Hvornår er det egentlig man begynder at forberede børn på den slags ting med pasning, overnatning og hvad har vi? Så mens hverdagen handler om logistik, mad, putning, snot,vuggestue, hente-bringe og alt det der gør livet værd at leve, så har jeg i morgen eftermiddag alene tænkt mig at fokusere på én ting: Tøjkrise!! På voksenmåden altså. Har planlagt at prøve hele min garderobe og have cyklen parat til nødshopping hvis vi kommer dertil. Derudover har vi tænkt os at slå 2 fluer med ét smæk og simpelthen benytte lejligheden til at tage ud at spise. Jamen er det ikke forrygende?! Jeg ved bare det bliver en storslået weekend! Også selvom barnet skal hentes søndag formiddag efter 4 timers søvn, pyt siger jeg bare. Nu er min weekend selvfølgelig også skudt i gang af ualmindelig sød mand, der får halvtidligt fri og kommer Irma og mig i møde med figenstang (til Irma) og latte og roser til mig! Glad mor, ja det tror jeg sgu nok!!

Kun kjoler!

“Ikke bukser i dag, mor”. Det er nu en daglig sætning fra Irma… Det tærer hårdt på garderoben, og stiller lidt flere krav til hvad vi shopper til barnet. Jeg tænker, at den her kjolefetisch går over igen, men ved jo reelt ikke om det sker i næste uge, til næste år… eller i gymnasiet!? Jeg synes jo det er aldeles fint, at hun har en holdning til hvad hun får på (kan I høre at det endnu ikke er blevet et problem?…), men nu er hun langsomt også begyndt at have en holdning til hvad jeg har på. Mens jeg stod og tog tøj på forleden, kom hun ind, klappede mig på låret og sagde: “Ikke bukser i dag, mor”! Så nu har jeg en 90 cm høj chef, der kommer med kommentarer til mit outfit før kl. 7 om morgenen… det skal nok ende i en personlig krise…

Heldigvis er Irma ikke prinsesse ind til benet. Her til aften har hende og jeg været alene hjemme og menuen har stået på tag-selv-bord bestående af rugbrød, frikadeller, ost, agurkestænger og peberfrugt. Og en lille bøtte makrel i tomat særlig til Irma – sidstnævnte spiste hun først (med ske!), og slikkede så bøtten tom, hvilket resulterede i makrel på næseryggen og begge kinder…(kan i øvrigt virkelig anbefale de portionsbøtter med makrel, de er lidt dyrere, men til gengæld slipper man for klamme dåser (…) og makrelrester der lugter i køleskabet!). Irma synes det er ret fantastisk når hun selv kan stå for opøsning og selv bestemme, hvad der ligger på tallerkenen (og vores andres i øvrigt…). Og her til aften endte hun med et stående taffel, hvor hun stod på sin stol og spiste lidt af det hele. Hun endte middagen med at sætte ny standard for tandsmør… I al hendes vælgen og vragen på middagsbordet, skulle der også smages på smørret… uden at sige for meget, har jeg nu smør i køleskabet med tandmærker i, HAPS!

December i høj fart

Der er sådan en pigeting (og det tillader jeg mig at skrive, da jeg HAR fået bekræftet at andre med samme køn, agerer på samme let tossede vis), at når man køber nyt tøj til sig selv, så skal man først have det på til fest inden man kan begynde at gå med det i hverdagen! Den anden vej rundt går bare ikke. Det er noget ganske andet for mænd (og her generaliserer jeg på det allergroveste fordi jeg stort set kun har hjemme-empirien at arbejde med…). Når de (læs: min mand…) køber nyt tøj, skal det bare på med det samme lige meget om det er til arbejde, til fest eller til møde i banken. Og han kan på ingen måde se hvorfor der er behov for den slags beklædningssystemer som jeg stiller op – og jeg kan på ingen måde se, hvorfor mit system ikke er det logiske i hele verden.

Og nu er det jo så at vi er blevet forældre… og jeg vil (i starten temmelig ubevidst, nu overhovedet ikke længere…) gerne overføre mit absolut gyldige princip til Irmas garderobe – men her har manden det altoverskyggende argument, at hun jo skisme vokser ud af det før hun kan nå at komme til fest i tøjet. Satans! Kan jo godt se, at jeg totalt har tabt denne her runde! Bliver enten nødt til at fæstne mig med tålmodighed og tage revanche når Irma bliver teenager eller simpelthen arrangere nogle flere fester i vuggestuen…hmmm…

Senere i dag drager vi vestpå mod mandens hjemstavn og skal lørdag være sammen med hele familien. Vi bliver knap 30 hvor næsten halvdelen er børn (i alderen 11 måneder til 16…) – der skal nok blive gang i den. Og jeg har derfor været ude og købe alle, ALLE!!!, børnejulegaverne som skal udveksles dér. Det har været lidt et pres at nå, men til gengæld er det da skønt at have overstået den største del af gaveræset. Nu skal vi bare lige arrangere det sådan, at vi omkring kl. 13 i eftermiddag kan få en semi-tom bus ind til Hovedbanen og dernæst en togkupe med GOD plads – for vi kommer virkelig til at fylde! Kan man bestille den slags ved Movia? Jeg giver gerne et ekstra klik med klippekortet 🙂

Og så til lidt hverdagssnak… for nu har søvnen igen fået førstepladsen på listen over vigtige ting herhjemme. Det er sjovt som det lynhurtigt får absolut øverste prioritet – når det ikke fungerer ordentligt… Irma gider ikke sove for sig selv, så kan jeg faktisk ikke sige det kortere. Vi putter hende i hendes egen seng, og hvis hun vågner inden vi selv er gået i seng, kan vi som regel godt nusse hende lidt og lægge hende tilbage i tremmesengen. Men lige så snart hun kan se (eller mærke) at vi også er gået i seng, så SKAL hun død og pine over ved os og ligge. Henover julen skal vi holde 14 dages ferie, og her bliver vi simpelthen nødt til at træne lidt sove-konsekvens. Måske endda rykke hendes seng tilbage på hendes eget værelse… Uuuhh hvor kunne det være skønt! Men det med at tage kampene en onsdag aften/nat og tage på arbejde med kun 3 timers søvn i bagagen, det holder simpelthen ikke i længden – så tror jeg både vi bliver sygemeldt og skilt :-/

Og nu hvor jeg sidder og kigger på at Irma prøver at hjælpe manden med at tømme opvaskemaskinen (det går utrolig godt…), så kan jeg jo simpelthen ikke forestille mig at have en bedre familie (okay, så blev det alligevel pladderromantisk, men når jeg nævner det fæle S-ord i et indlæg, må jeg lige krydre det med lidt sukkersødt julestemning!!)

fredagsupdate

Irma vågnede kl 5.30 i morges, og var klar til endnu en dag fuld af hopla. Det er jo altid dejligt med glade børn, men behøver hun være SÅ glad SÅ tidligt??…Jeg tabte i sten-saks-papir til John, så det var mig der stod op – heldigvis er Irma lige så glad for Anders Breinholt som moren, så han er god underholdning for begge.  Til gengæld var hun klar til sin første lur halv 8, så jeg har haft en topaktiv morgen – af frygt for at falde i søvn… Blandt andet har jeg endelig fået vasket det vasketøj der kun må håndvaskes. Tror den ene kjole har ligget på bunden af kurven i det meste af et halvt år…hovsa. Men hvorfor er det lige man igen og igen køber det der åndsvage tøj, der ikke kan kommes i maskinen? Og jeg er for det meste så autoritetstro at jeg overholder reglerne. (Sidst jeg ikke gjorde, ødelagde jeg en temmelig dyr skjorte af Johns, hovsa igen…)

Så nu hænger det og drypper inde i stuen – elsker bare når vores hjem ligner en tørrekælder…

I denne uge har vi herhjemme haft sådan en uge med planer og aftaler i ét væk, og i virkeligheden skulle jeg have været i svømmehal i dag med min mødregruppe, men faren har tidligt fri, så den står i stedet på familietid og ikke mindst far-datter-hygge, mens moren forhåbentlig kan shoppe lidt…udspekuleret som altid 😉

Jeg er nemlig kommet frem til at selvforkælelsen skal være tøj. For det første er garderoben præget af temmelig meget mørkt tøj – både fordi det jo lige har været vinter, men også fordi jeg sidste forår var gravid på den der “jeg er gravid, så derfor tager jeg lige 10 kilo på på en måned”-måden… Og det tøj fra forrige forår er enten totalt uddateret, slidt, eller lettere udvidet fordi jeg til trods for overvægten, skulle prøve det på sidste år. I går stod jeg og kiggede nedslået på min garderobe, og selvom jeg selvfølgelig ikke har råd til at udskifte hele baduljen, så skal jeg jo starte et sted – derfor er det ikke helt skidt at udflugtsmålet i dag er Vesterbro 🙂 Tror fx at jeg skal besøge både Hanne og Annette – det tegner til at blive en god fredag!