Fødselsdagsweekend

I fredags blev jeg 37, og helt efter bogen, måtte jeg minde pigerne om, hvad man skal huske at sige når mor har fødselsdag. I det mindste kendte de begge svaret. Jeg havde bagt en ordentlig brunner, så der var både til kolleger, eftermiddagskage derhjemme – og sågar både til lørdagsfejring og til naboen… Ret stor bradepande. Bortset fra at vi tilsyneladende svømmede i brunsviger, blev jeg forkælet af min familie med flag, god deli-mad, gaver og store kram! Ikke værst.

I går havde vi arrangeret en ret god deal, hvor min mor, pigerne og jeg, tog til koncert med Rosa fra Rouladegade, mens min kære mand og min far blev her og lavede mad til os alle. Koncerten foregik i Brønden i Brøndby Strand, og der var pakket med forældre, bedsteforældre og børn – sidstnævnte med deres yndlingssovedyr. Det var en fest, og begge piger synes det var ganske fantastisk. Jeg fik naturligvis ikke taget et eneste billede, havde alt for travlt med at spille luftguitar, klappe på bestilling og synge sammen med Irma og Olga.

Og søndagen er brugt på gode ting som at løbe op og ned af Herstedhøje, spise is og kigge på fugle, være i Fætter BR med en, der skulle bruge sine sidste to tandfe-mønter, løbe tur (min første i dagslys, jotak!), se film med ungerne og så liiige en sidste ting… For denne weekend er også en slags wake-up-call til moren om, at vi i høj grad har to autoritetsudfordrende i vores fold! Faren synes naturligvis at det er en kæmpe styrke, at pigerne vokser op og forholder sig kritisk til autoriteter, moren ville ønske det samme, hvis ikke lige det også inkluderede hende selv. For pokker! Irma har to gange i denne weekend svaret med bemærkningen “Det gider jeg sgu da ikke”. Mega-københavner-barn! Og rimelig provokerende.

Olga har været totalt uden for nummer, og uden at nogen har lagt mærke til noget før i morges da manden trak mørklægningsgardinerne op i soveværelset, malet med grøn tusch på væggene. Jeg aner ikke hvornår hun har gjort det. Men jeg har udover de andre hyggelige gøremål i dag, prøvet at rense det af med sprit, vådservietter, vand og sæbe – til sidste givet op og bare hentet den rest vægmaling vi har i skabet, og været over væggen med en rulle – 5 gange!! Da jeg i morges stod med måbende ansigtsudtryk og spurgte hvad hun havde lavet, blev hun spontant så ked af det, at det ikke hjalp at skælde ud. Hun vidste udmærket godt, at hun havde gjort noget meget forkert. Men okay, den hjemlige autoritet tabte stadig mælet da hun spærrede øjnene op i morges…

Og det det alder, det går sgu meget godt med det. Ingen krise endnu. Jeg klipper godt nok håret af i morgen, men det er kun fordi det trænger…

Reklamer

Debutanten

Mmm… sidder lige og nyder at være alene hjemme. Manden er draget til NFL-mandeaften, og jeg sidder og bladrer i et væld af børne-forældre-magasiner, mens jeg ser dokumentarprogrammer på DR NU (og venter på Forbrydelsen!) og nåja, spiser slik! Skøn alenetid lige efter mit hoved. Irma faldt i søvn lige efter aftensmaden, mens hun sad på mit skød og slappede af – hun blev båret ind i seng og fik ren ble på, uden at vågne…Der har været store oplevelser i gang i dag, og hun var helt kvæstet. Og jeg er ærligt talt lidt spændt på hvordan natten kommer til at forløbe, om det bliver en nat hvor hun snorkbobler lige til i morgen tidlig, eller om hun vågner fordi hun drømmer og genoplever søndagens højdepunkt?? Begge dele vil være fuldt forståelige.

Mormoren inviterede nemlig Irma og jeg i teater i dag: Rosa i rytmeskoven på Nørrebro Teater. Det var Irmas første gang i teater, og jeg har virkelig været spændt på hendes vegne. Det var unummererede sæder, så vi kom ret tidligt – men endte til gengæld også med helt forrygende pladser på 5. række. Jeg havde læst mig til at vi skulle sidde på gulvet på puder, men det var heldigvis ikke tilfældet. Salen er indrettet som en biograf, og Irma fik bare en ekstra pude under numsen og et par stykker ved benene, så var hun kørende – og den højgravide mor meget lettet… Forestillingen har vist ikke fået de store roser i anmeldelserne, men Irma var komplet opslugt i alle 60 minutter. Der var masser af sange, dans og søde små historier undervejs – så tror jeg faktisk det er mindre vigtigt om den gennemgående fortælling hænger 100% sammen. Flere gange henvendte skuespillerne sig til børnene i salen, og her stod Irma lidt af – det var ret tydeligt at det gjorde indtryk på hende, at der blev snakket til børnene, men hun reagerede ikke på spørgsmål og aktivitet. Lidt sjovt. Men jeg tror at hun har skulle bruge al sin koncentration på at se hvad der skete på scenen, til at hun også kunne danse med sit sovedyr, som der bl.a. var en gimmick med. Mormoren og jeg venter spændt på hvilke reaktioner der kommer i ugens løb og om der overhovedet kommer nogen. Der er jo ingen garantier. Men jeg har i hvert fald fået øjnene op for børneteater – det skal vi helt sikkert gøre igen inden alt for længe. Godt der er alverdens juleevents forude!!

Resten af eftermiddagen er foregået herhjemme med ballondans (ja, man får nemlig en ballon efter forestillingen – udleveret af folk i dyrekostumer…), Askepot på sofaen og leg med Irmas køkkenservering. Den nyeste favoritsætning er “Hvad sku’ det være?” 🙂 Nu er det voksentid med krimi i tv, god søndag aften 🙂