Om teknikbrug og almindelig afhængighed

Her sidder vi, alle fire i familien. Morgenmaden er lige blevet fjernet, der er stadig kaffe tilbage i koppen, og vi er alle stadig i morgentøjet. Pigerne sidder med en ipad hver og faren og jeg med hver vores macbook. Bortset fra at være den helt store Apple-reklame, er det også et billede på et forsøg på øget kontrol. Som jeg skrev for lidt tid siden, har vi forsøgt at fjerne al elektronik i hverdagene (ikke på Amish-måden, vel. Bare tablets og den slags!) Og det går altså godt. Jeg vil ikke vove mig ud i noget med anbefalinger eller noget, for det må I altså selv ligge og rode med. Men for os, lige nu, fungerer det her ret godt. Olgas nedsmeltninger er blevet væsentligt mindre, ja, vi har faktisk ikke haft det store herhjemme. Vi har stadig et par ture om morgenen, men når hun har fået 3 mundfulde havregryn indenbords, forsvinder vreden som dug fra solen. Så det kræver ikke den udvidede psykologeksamen for at lægge to og to sammen her…

Lige nu er det her faktisk ret hyggeligt. Sidde sammen og spille, skrive og læse. Selvom vi sidder med hver vores skærm, er vi stadig nærværende og opmærksomme på hinandens. Sjovt som det her aktive tilvalg spiller en rolle. Jeg er stadig i den fase hvor jeg arbejder med min afhængighed. Lad-telefonen-blive-i-jakkelommen-så-længe-jeg-overhovedet-kan-udfordringen. Og det virker komplet tåbeligt, når jeg reflekterer over det, at jeg skal overveje om jeg skal være aktiv på Facebook eller være sammen med mine børn. Du godeste! Det burde overhovedet ikke kræve tankevirksomhed. Men når eftermiddagen rammer, alle er trætte og sultne eller utérlige, så kan jeg altså godt ty til den alligevel. Som en slags sutteklud. Det-er-så-synd-for-mor-sutteklud. Pinligt, men sandt.

Vi fortsætter selvfølgelig. Måske ikke for altid, men for nu, hvor det har en positiv effekt på pigerne – og hvor en times lørdag formiddag-spil virker som en bonus for alle, og ikke noget hvor vi sidder med dårlig samvittighed bagefter. Det er sgu fedt. Om et kvarter ringer æggeuret, og så er det slut. Tror vi gør det igen i morgen.

Om teknik og panikangst

Der har været ret stille på bloggen her i september. Og det har ikke været med min gode vilje. Jeg har både hylet, skreget og banket min hånd ind i en dør (AV!!). Altsammen fordi jeg har været låst ude af wordpress og altså af min blog. Jeg har mailet med klog og erfaren hjælper. Jeg har haft besøg af bibliotekar-ven der kan finde bagveje ind i de fleste databaser. Og jeg har skrevet indlæg på online fora, oprettet pseudoprifiler og meget meget mere. Desperat siger du? Ja for fanden!! Endelig fik jeg hul igennem til wordpress’ egen support – ikke helt nemt, skal jeg lige hilse og sige, og her fik jeg langt om længe hjælp. Og en kyndig af slagsen. Så der kommer lige et godt råd herfra: Når du bliver rådet til at opgradere din sikkerhed, så tænk dig lige om en ekstra gang.
Lav i stedet et sikkert password, skift det med jævne mellemrum og lad så for guds skyld være med at køre det plugin der hedder totrins bekræftelse /Two step authentication.
Bare lad vær!! For når man som jeg, kom til at slette dokumentet med backup koder, og derefter så skiftede telefon uden at tænke nærmere over det, så var jeg fuldstændig spærret for adgang. Jeg siger tusind tak for hjælp til alle de tålmodige sjæle, jeg har snakket med – og så skal jeg prøve at blive bedre til at håndtere det panikangst, som jeg blev grebet af i sidste uge… Ikke videre klædeligt.

Der kommer lidt mere om børn og hverdag snarest… Jeg skal bare lige først lave en jubeldans over at være blevet lukket ind igen:-)

Domæneejer!

Sådan! Nu er domænet købt og bloggen er flyttet! Og nej, selvom jeg er ansvarlig for et nationalt site til hverdag, så er flytningen altså ikke noget jeg selv kunne klare. Egentlig lidt tosset, men jeg er gået helt kold på tekniske forkortelser og forklaringer på hjmmesider, hvor tingene står åh så simpelt… Så er det godt man har venner, der har den tekniske viden og det mest fantastiske overskud til at hjælpe! Tak Jacob!! Hermed er tiden på moren.wordpress.com forbi og I skal nu være velkommen på moren.dk, så fantastisk velkomne faktisk! Man burde vel holde en housewarming…

Festen må komme en anden dag hvor jeg er lidt mere frisk (håber dog I vil hæve jeres thekrus derhjemme…), Irma holdt nemlig sin egen fest i nat! Vi var gæster til festen, dog kun af nød!.. Vi har været på familiebesøg siden torsdag – der kommer flere historier de næste dage – og af mærkelige årsager vågnede hun 3 timer efter at være blevet puttet og var bundulykkelig! Der måtte mad til at lægge en dæmper på gråden, men herefter holdt hun os vågen til langt ud på natten. Med sang og fortællinger underholdt hun for fuldt blus. Tror i virkeligheden hun havde forvekslet sin eftermiddagslur med sin godnat-putning – anede bare ikke man kunne få jetlag af at tage til Binderup, syd for Kolding…