Første dag

Åh, hvor har det været mandag i dag. Og egentlig ikke fordi ting er gået galt, men bare fordi hverdagen giver lidt af en mavepuster her efter sommerferien… Vi er ude i, at vi skal øve os lidt på hvordan en hverdag med mandens nye arbejde kommer til at køre. Og måske kan det faktisk blive nogenlunde smertefrit med en far der stadig afleverer langt de fleste dage og en mor der henter – ganske som vi plejer – dog med den ene hale at faren kommer lidt senere hjem. Sådan er det jo bare når gode jobs ligger langt væk. Så er det nu meget godt at tænke på, at ikke alle eftermiddage bliver som i dag…

Irma var så glad og fin da jeg hentede hende i dag. Der er endda kommet to nye pædagoger på hendes stue, som hun skal lære at kende og forholde sig til (forhåbentlig bliver disse to hængende noget længere end de forrige!!), og det var altsammen gået rigtig godt. Men jeg kunne nu godt se, at der ikke var meget krudt tilbage i fisen, og der blev suttet intenst på sutten omme i anhængeren… Da vi landede i gården gik det også godt med mor-og-datter-leg, men hvis nogle (aka flinke naboer…) vovede at komme forbi og sige hej, løb hun hen til mig og udstødte et halvkvalt piv, som godt lidt kunne forveksles med en snerren…Vi var ikke i gården så længe…

Irma var så træt at jeg faktisk var vildt overrasket over at hun både holdt sig vågen til aftensmad og noget børnetime-hygge med faren inden sengetid. Men her var hun så også nået til det stadie hvor intet er godt nok: Bogen var forkert, sangen var forkert, jeg holdt hende forkert i hånden … Træthed vandt over frøken modsat dog! HA! 1-0 til moren. (Det er dog ikke kun vuggestuestart og mandage der er hårde ved barnet, svømmehallen kan det samme…)

Nu er jeg selv ved at gå helt kold og vil krybe til køjs med et afsnit Storrygeren. Jeg ved det lyder corny, men det her program på dr2 med to mænd, der fisker og laver mad, er da noget af det hyggeligste komfort-tv ever!! Glædelig hverdag derude 🙂

Reklamer

Kedelig mor

Det her med at være syg OG mor, hænger bare ikke sammen. I går brugte jeg en hel dag på at samle kræfter til ca 3 timers samvær med Irma – og var meget tilfreds med at hun hellere ville hjælpe mig med at ordne ærter end insistere på ridetur igennem lejligheden… I dag er tilstanden ikke meget bedre, feberen er væk men er til gengæld byttet ud med hoste… Ahrmen det er så ynkeligt! Og jeg har besluttet efter at have været henlagt til formiddagsserier og morgenfjernsyn (ved I godt at det hele er genudsendelser? Selvom der står DIREKTE i hjørnet, så har det været sendt før! Jeg har i hvert fald både hørt om solskinsvejr, koldskål, anmeldelser af dårlige actionfilm, gennemgang af sommerens accessories, tips til lækre sommerfødder og ‘pudsige’ familiekonstellationer før!!) at man godt kan blive rask udenfor! Så fjernsynet er slukket, og jeg sidder nu og halvsover med en kryds og tværs – og hoster… Tror dog helt bestemt solskinnet ville være en tand mere helbredende hvis det blev nydt med ben&jerry i stedet for halvlunken kamillethe…

Zzzzz….

Det har været en god weekend, med glad datter, gode venner på besøg, god mad og bondegårdstur i absurde frostgrader. Men jeg tror aldrig jeg lærer at forstå hvordan børn kan blive puttet glade og trætte, og vågne hulkende seks timer senere fordi der er opkast i hele sengen… Det er mig en gåde hvor dårligdommen kan komme fra, og åbenbart i hu og hast. Vi lavede lige en fælles indsats på brækfronten og sørgede for at Irma blev vasket og i rent tøj og puttet igen inde i stuen. Vi kunne ikke lige overskue en potentiel bræktur i dobbeltsengen, så jeg lagde mig på et par madrasser med Irma inde i stuen. Men det er bare ikke nemt at sove med en lille fis, der bare ligger og kigger på én… I lang tid!! Så ville hun putte tæt ind til mig, så ville hun ikke, så skulle hun ligge på maven, og nu på siden og nu på ryggen… Da Irma begyndte at tage dynen af mig kl 7 i morges med ordene “Ikke sove mere, Mor”. havde jeg det som om jeg havde fået en halv times sammenhængende søvn… Så jeg har kigget på alle andres fantastiske kælkebilleder på Facebook og følt mig som lidt af en ravnemor – for det blev kun til en halvdoven sneboldskamp i gården og en tur i Netto…Og rigtig meget uengageret højtlæsning og Peder Pedal-kigning…

Beklager det søvnige søndagspip herfra, men nu står den på søvn – i forhåbentlig uforstyrret form!!

Legebarn

Yndlingspædagogen spurgte i dag Irma om hun ville sove eller lege, og barnet smilede og sagde “Lege!!”. Hun endte med kun at sove halvanden time (hvilket er 30 minutter kortere end normalt), så det var denne datter jeg fik hjem i dag:

 Til gengæld fortalte de så også i vuggestuen, at hun havde insisteret på at sove med sine solbriller på (sammen med putte-løven og med benene udover kanten på barnevognen)…ja ja, man er vel en rockstar 🙂

Og for at blive i soveverdenen, så er Irma helt pjattet med at lege puttelege for tiden. Alt og alle skal lægges til at sove. Enten i vores seng, på en stol, i sofaen eller på gulvet inde på hendes værelse. Og der SKAL være dyne på, meget vigtig detalje! Hvad dynen så er lavet af, er temmelig lige meget, men man kan jo ikke bare ligge ned og sove, nænej, man skal have dyne på. Og sådan er det også når hun selv skal puttes, dynen skal godt op om ørerne. Og hvis ikke vi sørger for det, skal hun nok selv sætte sig op, gribe fat i betrækket og trække det pænt henover sig selv – det er da ikke til at stå for. Og mens mit hjerte smelter, smelter hun så også… af varme! Jeg har flere gange i denne uge været inde og fjerne dynen lidt efter hun er faldet helt hen, for hun ligger derinde og koger, med vådt hår og det hele…

Og så skal moren komme med en af den slags bemærkninger, som Irma vil hade mig for når hun engang som teenager får læst bloggen igennem (ja, ja har store planer om at blive ved MAAAANGE år endnu…). Men den lille fis har nu fundet sin tissekone – når hun sidder i badekarret og leger, er hun begyndt at sidde og kilde sig selv, med stor fornøjelse. Griner og smiler! Vi smiler naturligvis bare tilbage, men jeg har da tænkt tanken, at forældre for et par generationer siden, ikke havde samme reaktion? Tankevækkende, og en smule skræmmende…

Nu med overnatning!

Jaja, store sager! Irma har simpelthen overnattet hos sin mormor og morfar helt på egen hånd. For første gang nogensinde har hun sovet uden forældrene. Og det gik jo fuldstændig som ventet: Pigen sov trygt og godt i 11 timer! Hun faldt i søvn i det sekund hovedet ramte puden, og vågnede én gang i nat hvor hun lige skulle have en sut og stryges over kinden – og ellers vågnede hun i absolut hopla kl halv 7 i morges. Så er det da ingen sag at være babysittere 🙂 Der går nok ikke halvandet år før vi prøver det igen…

Og grunden til overnatningen var fest! (Findes der en bedre grund??) Vi var til fødselsdag hos en god veninde, og kunne derfor tage pænt tøj på, tage toget til Vesterbro, spise 4-retters mad (bl.a. den bedste panna cotta jeg nogensinde har smagt!!), drikke rigeligt med god vin, grine højt og snakke om alt andet end børn i mange, mange timer – med helt utrolig god samvittighed fordi Irma blev råforkælet et sted på vestegnen. Det var en dejlig, og meget tiltrængt aften 🙂

Festen endte dog brat med, at der pludselig blev kastet en brosten ind af vinduet – en af gæsterne blev ramt i ryggen af stenen, men slap dog heldigvis uden skader. Et vindue i køkkenet blev smadret for fuld hammer, og der var glasskår overalt! Så sent i nat endte vi med at tale med politi og hjælpe med at rydde op. Og jeg tror alle blev ædru næsten med et trylleslag! Der var ingen spor af gerningsmanden, men vi formoder at kasteren var en person, der gerne ville klage over larmen – vi var dog alle enige om at metoden med at ringe på, virker langt bedre!!..

I dag har været en søndag præget at træthed – jeg har tilsyneladende mistet evnen til at sove længe, så jeg endte med lidt over 4 timers søvn, cyklede ud og købte en buket til de søde babysittere, og kørte til Brøndby og hentede Irmski. Og jeg må erkende at jeg har en dårlig effekt på det barn: I det øjeblik hun så mig, blev hun pylret…Hun kom dog heldigvis hurtigt i tanke om at hun liiige skulle køre dukkevognen rundt om huset, rutsje i haven, lege i sandkassen og synge sange – næsten på én gang… I eftermiddag har Irma og jeg leget med tre (+3) fra min mødregruppe. Vi ses langt fra tit efter vi er startet på jobs, så vi havde rigtig meget at snakke om: Meget hyggelig eftermiddag. Og ungerne rendte rundt i vores gård og legede på livet løs.

Men nu er kræfterne også slidt op! Når det sidste vasketøj er lagt sammen, skal jeg sove – en forhåbentlig uforstyrret – nattesøvn! Og det der med at sove når hovedet rammer puden – det kan jeg faktisk også!! 🙂

Søvnunderskud

Og her taler jeg ikke om mig eller manden, men om Irma… Hun kom hjem fra vuggestue i dag og var skiftevis pylret, sur, sulten og overgearet (egentlig ikke noget ualmindeligt her…), men gennemgående var hun bare træt. Nu er det jo ikke første gang hun er træt efter en dag i vuggestuen, og vi har prøvet til mange gange før med at tage en lur på sofaen inden aftensmaden, eller simpelthen bare lægge hende når hun er træt uanset klokkeslet. Men resultatet er stort set altid det samme = Irma sover uroligt, vågner midt om natten, skal trøstes, skiftes eller andet ufedt. Så vi prøvede med ego-tilgangen i dag, den hvor vi holder hende vågen. Først i bad med datteren, så holder hun normalt fest i sit karbad, plasker og leger, og så er hun altid i tophopla når hun er færdig. Nej, den gik ikke – efter tørring sad jeg med meget sur og lettere hysterisk datter, som hverken ville have tøj, ble eller andet på… Så til næste fif på dagsordenen, sang og historielæsning. Det startede meget godt, men lige så snart vi nåede til sidste side i en bog, blev hun stiktosset og stak i et højt hyl…

Så meget for hyggestund..

Irma bliver normalt puttet så hun sover kl. 20, men i aften stod hun så, lidt over 7, grædende og pegede på sin seng… Måske kan hun ikke tale, men lige her forstod vi hende nu ganske tydeligt… slut med ego-forældre, Irma blev puttet. Ti minutter senere sang hun sig selv i søvn.

I det hele taget er hun voldsomt glad for sin seng. Hvor hun tidligere godt har villet sove i arm enten på sofaen eller i vores seng, er det bare helt slut med det nu. Når hun først er puttet, vil hun ikke op igen – slut. Ikke ligefrem det problem jeg hører oftest fra andre forældre…

Ude godt…

Vi har været på familiebesøg de sidste to dage, og det har været fantastisk hyggeligt. Irma har grinet og charmet sin farmor og bedstefar, og i går til konfirmation var hun også i hopla, og syntes tilsyneladende at der var mange sjove mennesker i vores familie. Vi havde valgt at tage togturen fra Kolding-København i går aftes (fordi det nu engang er dejligst at vågne op i sin egen seng), og vi landede hjemme ca. 22.30. Irma fik en skraber i toget, men er ellers blevet så bevidst og nysgerrig på sine omgivelser, at hun ikke bare lige kaster håndklædet i ringen… Så da vi endelig landede helt hjemme i går aftes, havde vi en meget overtræt lille dame! Jeg prøvede at putte hende, synge og amme – helt som vi plejer – men intet hjalp. Så måtte der en ekstra skiftning til, lidt leg i skråstolen, lidt kram hos mor, lidt kram hos far…Men i over to timer var hun pylret og ked af det (der var simpelthen tårer!! Første gang i det her hjem!). Endelig faldt hun i søvn, og jeg lagde hende over i vuggen, men det var da vist aftenens største fejl. Flere tårer!! Så vi har sovet i arm hele natten, og nu er hun glad igen – vågnede med et smil og var klar til en ny dag. Og det er vist i dag at der er skruet helt ned for indtryk, og vi tager en meget rolig søndag helt på Irmas præmisser 🙂

Og så har jeg jo helt glemt at fortælle om sundhedsplejerskens besøg i torsdags. Fakta først: Irma er nu 63 cm lang og vejer 7,8 kg. Hun følger stadig støt sin vækstkurve, så det er rigtig fint. Vi snakkede en del om motorik og lege, og en hel del om mad, som jo ligger lige om hjørnet. I forhold til motorik har jeg jo været lidt betænkelig ved at hun ikke er så god til at nå sine fødder, som nogle af de andre børn i omgangskredsen, men her mente sundhedsplejersken at vi bare skulle slappe helt af (igen…). Der er forskel på børn, og hun er en lille stærk sag, der kæmper imod når moren prøver at lave krydsøvelser, og det er slet ikke en dårlig ting. Men allerede nu, henover weekenden, kan jeg se at der er sket en udvikling med ben og fødder. Hun sparker mere opad og jeg tror ikke der går lang tid før hun opdager sine fødder.

Med hensyn til mad, begynder vi ikke helt endnu. Hun bliver stadig mæt af brystmælk, og sover stadig stort set igennem om natten. Så jeg tror faktisk vi prøver at trække den en måneds tid endnu – hvis vi kan. Jeg synes stadig det er dejligt at amme – og nemt må jeg jo også lige indskyde, så hvis Irma stadig er tilfreds, kan vi godt vente med skeen lidt endnu. Dog har hun altså fået flere kræfter i kæberne, og kan nu bide sammen (uden tænder!), og det er ikke altid den mest behagelige oplevelse… Jeg tror da også det bliver skægt at kaste sig over grød, grøntsagsmos og andre gode sager, og vi kan også se, at Irma bliver mere og mere nysgerrig på at kigge på os når vi spiser.

Fx da vi i fredags var hjemme hos min svigerfamilie og min svigermor serverede hjemmelavet is til dessert. Her sad Irma på mit skød mens jeg spiste, og hun fulgte skeen med is hele vejen fra tallerken til mund – og hvis hun havde kunne tale, havde hun helt sikkert sagt “også mig Mor!” 🙂

Svømmehalsdebut

Dagen er oprunden! I dag var vi i svømmehal for første gang.

Inden da måtte jeg lige undersøge om vi levede op til outfits-kravene. Jeg var i Engby her til formiddag, en butik med alskens børneudstyr, og her fik jeg at vide, at jeg højst sandsynligt ikke ville blive godkendt (!!!) i svømmehallen, hvis jeg troppede op med Irmas numse pakket ind i en éngangs-badeble. Det var ellers det jeg troede de var lavet til, men sådan er det åbenbart ikke. Nej, de er skam til strandbrug. Okay siger den nye mor, som jo er så blank på dette område, at jeg ikke tør andet end høre efter. Så jeg køber nogle badebukser – med skørt på – man er vel en lille prinsesse 🙂

Det viser sig dog at de tilsyneladende ikke er så politi-agtige i Kastrup Svømmehal, og jeg ser flere andre mødre, der har deres poder med, iført éngangsbleen. Jeg forestillede mig ellers et scenarie med mødre og grædende børn, der bliver forvist fra svømmehallen pga. forkert påklædning…

Jeg har gået og frygtet hele logistikken omkring svømmehallen; i hvilken rækkefølge gør man sig klar?, hvor kan jeg lægge hende mens jeg selv bruser og tager badedragt på? Men der var styr på sagerne derude. Der hang autostole på væggen, som er foret med en slags liggeunderlag, så de er bløde og lune og egnede til nøgne børn svøbt i håndklæder. Og de er til fri afbenyttelse. Jeg var i svømmehallen med to af pigerne fra mødregruppen, og det gør selvfølgelig også logistikken en del nemmere, at man lige kan hjælpes ad, og kigge efter hinandens børn. Men med autostolen, er det sådan set ikke en umulig opgave at være derude selv, hvilket jo er meget rart at vide.

Endelig kommer vi til bassinet, her er forholdsvist mange, men man kræver jo ikke så meget plads med sådan nogle små bebser, så vi kan sagtens boltre os alt det der er behov for. Varmtvandsbassinet er i et separat rum fra resten af svømmehallen, så også rumtemperaturen var skruet en del i vejret. Irma synes jo i forvejen det er skønt at være i bad, men at kunne møffe så meget med benene, og både ligge på maven og på ryggen, tror jeg bestemt hun synes var sjovt. Hun var super-opmærksom i al den tid vi var i vandet, og jeg synes næsten jeg kunne fornemme hvor meget hun suger til sig med nye indtryk. Jeg tror vi er i bassinet i 25-30 minutter, og alle vores 3 børn når at gylpe i vandet, flot unger… Og vi får også alle tre taget mod til os og dykket med dem – ingen gråd, kun let overraskede udtryk 🙂

Ude ved bassinet er der også puslebord og små vaske med brusere hvor man lige kan lynvaske børnene – på med lidt babyolie og et håndklæde og vi var klar til omklædningsrummet. Det er så her det skal gå lidt stærkt, for vi kan jo godt regne ud, at de højst sandsynligt er ved at revne af sult og begynder at brokke sig meget snart… Så efter max 10 minutter sidder vi og ammer i svømmehallens dertil indrettede rum – og føler os lidt usmarte fordi vi alle 3 har glemt, at vi nok også selv ville være sultne efter en tur i svømmeren..

Jeg havde jo troet at sådan en tur ville få Irma til at gå helt omkuld af træthed, men jeg synes nærmere det har haft modsatte effekt. Hun faldt da i søvn i vognen på vej hjem, men vågnede til dåd det minut jeg trådte indenfor dørene. Hun har været fuld af pep i næsten 5 timer før hun nu endelig har overgivet sig. Men til gengæld har det været pep på den fede måde – hun har grinet og pludret som aldrig før. Så selvom hun åbenbart ikke bliver kørt træt af den slags motion, så skal vi helt sikkert afsted igen, hun synes jo tydeligvis det var en fest!

Jeg beklager det uhyre lange indlæg, men det har jo været en oplevelsesrig dag.. 😉