Træt lille bi

Åh fastelavn, det er sgu da hyggeligt. Og nej, vi fik ikke liiiige nogle fastelavnsboller, og nej, der blev heller ikke lavet fastelavnsris eller raslet op og ned i opgangen. Jeg kan egentlig godt huske at vi har gjort alle de her ting i min barndom, og kan virkelig godt huske hvor fedt det var. Så selvfølgelig skal de traditioner også være en del af os, jeg skal bare liiige tage mig lidt sammen… Læste for nylig en artikel om Traditioner dit barn vil elske. I artiklen beskriver de intet mindre end 12 årlige højtider, der er værd at fejre på et år! 12!! I alle de år hvor jeg har opført mig kaldt mig voksen, har jeg bildt mig ind at årets to højtider hedder jul og påske, og dem har jeg ikke engang fejret specielt meget. Og nu skal jeg forholde mig til 12, du godeste altså.

Vi sendte dog en fin lille bi i vuggestue i morges, så lidt blev det da til… En træt lille bi, som ikke lod sig imponere synderligt af at have kostume på… I går aftes ville hun på ingen måde overgive sig til søvnen, så den blev næsten ni inden vejrtrækningen blev tung og monoton. Og så vågnede hun saftsusme  før fire i nat… Vi forsøgte ihærdigt at putte hende, tysse på hende, lægge hende imellem os, men Irma skiftevis pev lidt og sang en sang….Mærkelige barn. Overraskende nok var hun både glad og frisk ved morgenmaden og jeg fik lov til at tage på arbejde med en afskedshilsen, der var et lille ekko: “Hej hej skat” 🙂 Lillepigen holdt dog kun til frokost, hvor hun faldt i søvn i sin højstol… (havde virkelig lyst til at gøre det samme, men kollegerne havde sgu nok kigget hvis jeg havde taget en skraber i kantinen…)

Ville ønske jeg kunne have været en flue på væggen da de slog katten af tønden, men glæder mig helt afsindigt til at se billederne i morgen!

Jul, tjek. Fødselsdag, tjek.

Og så er det hele faktisk slut. Barnet er netop puttet og vi har gennemgået 2 dage med festligheder. Vi holdt en meget lille jul, bare os tre. Og det var virkelig hyggeligt. Maden blev helt afsindig god, vi er derude hvor vi næsten ikke tror det kan gøres bedre! Lækre brunkartofler, suveræn and, en rødkål jeg bare glæder mig til at spise resterne af, og en helt uovertruffen sovs! Mums. Og ja, jeg ved godt at vi alle sammen har det på den måde, i hver vores hjem – og er det ikke bare forrygende 🙂 Irma var ikke så meget til julemaden, hun ville have rugbrød ville hun – mærkelige barn. Faren viste hende dog, at hun kunne dyppe rugbrødet i brunkartoffel-snasket, og DET var et hit. “Mere bød, mere bød” kom det fra meget tilfreds sukkergnasker.

Jeg rundede aftenen af med at pille julepynten ned, og hænge fødselsdagspynt op, tænkte at det måtte være passende.

I dag skulle løjerne jo sådan set bare fortsætte, flere godter og flere gaver. Men kunne vi få barnet til at åbne pakker? Nej, dælme nej. Vi lokkede, og prøvede at overbevise hende om at dukkerne ville åbne pakkerne, men hun var komplet ligeglad. Mon også det sker næste år? Jeg tvivler… Hun har fået afsindigt gode pakker, som jeg i sidste ende pakkede op… Både bløde og hårde, og både legetøj, kjoler og bøger. Helt perfekt. I går fik hun en dukke af Farmor og Bedstefar, som griner når man krammer hende. Og Irma blev faktisk lidt bange for hende… Men da vi fandt slukknappen, fik hun masser af kys, og skulle da også med i seng. Vi må prøve at tænde hende igen på et tidspunkt 🙂

Eftermiddagen er gået med familieinvasion, og alt hvad der hører til en rigtig fødselsdag: boller med smør og flag, varm kakao med flødeskum, brunsviger med lys i (som faren godt nok måtte puste ud…) og sang naturligvis. Sangen var lidt for overvældende for den lille fis, og da familien brød ud i HURRAAAAA, måtte hun trøstes lidt…

Bollerne rørte hun ikke, og brunneren heller ikke. Kakaoen røg indenbords – og da familien var gået, ville hun gerne have rugbrød igen. Hun er altså ikke helt almindelig min nu 2-årige lille syngefrans.

Tillykke med fødselsdagen, min skat! 🙂